Produkttest af kalk som desinfektionsmiddel

Der findes flere hundrede desinfektionsmidler på markedet. I svinestalde, er de hyppigst anvendte produktkategorier:

• oxiderende midler (fx Virkon S, Virksom 2000, DelgeBio)
• stærke baser (fx læsket kalk, natronlud, kalilud, soda)
• aldehyder (fx Biokomplet, DelgeBak)

Flere svineproducenter har tilkendegivet, at de har konstateret en positiv effekt på produktionsresultaterne, efter de er begyndt at desinficere samtlige flader fra gulv til loft med hydratkalk.

Kalk i mere eller mindre vandig opløsning har i adskillige år været anvendt som desinfektionsmiddel. Produkter som jordbrugskalk, kalksten og foderkridt består hovedsageligt af calciumkarbonat (CaCO₃), som ikke er desinficerende. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxid, CaO) dannes stærkt basisk Calciumhydoroxid (Ca(OH)₂). Calciumhydoroxid virker desinficerende. Tilsættes en mængde vand således at al calciumoxid netop er forbrugt, fås et pulver kaldet hydratkalk. Ved tilsætning af større mængder vand fås en dejagtig masse, som kaldes læsket eller stampet kalk. Kalkmælk er en opslæmning af læsket/stampet kalk i vand.

Gødningsrester ødelægger ikke desinfektionseffekten af baser i så høj grad, som det er tilfældet for de oxiderende midler og aldehyder [1].

Koncentrerede opløsninger af baser er stærkt ætsende for hud, øjne og slimhinder. Af hensyn til ætsningsfaren skal alle arealer afskylles omhyggeligt inden udtørring og stalden tages i brug.

Denne produkttests formål er at undersøge og klarlægge om produktet, har en positiv effekt i relation til produktionsresultater og hygiejneniveau.

Vask og desinfektion

Produkttesten blev gennemført i en fuld sektioneret smågrisebesætning med otte sektioner, de syv var identiske og er brugt i testen. Der blev indsat grise i en ny sektion hver uge. Samtlige grise i sektionen blev udleveret på en gang, hvorefter sektionen blev rengjort og klargjort til næste hold.

De to grupper der blev sammenlignet er:

1. Ingen brug af desinfektionsmidler (kontrol)
2. Desinfektion med hydratkalk opslæmmet i vand

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af staldens indretning

Sundhedsstatus:	Konventionel
Staldindretning:	Sektioneret
Driftsform:	Alt-ind alt-ud på sektionsniveau
Gulvudformning:	2/3 fast og 1/3 spaltegulv (triangelriste)
Inventar:	Plast
Sti dimension:	2,20 m × 4,35 m
Grise pr. sti, antal:	25
Areal pr. gris, m2:	0,38
Fodertype:	Hjemmeblandet melfoder
Ventilation:	Diffus

En sektion blev tømt hver mandag og derefter sat i blød. Sektionen blev efterfølgende vasket med højtryksrenser. Efter vask blev vaskevandet tømt ud af gyllekummen. Stalden blev udtørret i løbet af lørdag og søndag, og den efterfølgende mandag formiddag blev der indsat nye grise.

I forsøgsgruppen blev stalden desinficeret med hydratkalk. Fredag mellem vask og udtørring blev der sprøjtet hydratkalk opslæmmet i vand ud over alle flader fra gulv til ca. 1,7 m (gulv, vægge, inventar, fodertrug m.m.). Umiddelbart efter behandlingen blev stalden efterskyllet med vand for at undgå eventuelle ætsninger på grisenes hud og støvgener fra udtørret kalk. I de uger hvor der er desinficeret, blev fordelingsgangen mellem sektionerne også desinficeret med kalk.

I tabel 2 kan desinfektion med hydratkalk ses sammenlignet med andre gængse midler på markedet.

Tabel 2. Sammenligning af forskellige metoder til desinfektion

	Hydratkalk	Oxiderende midler (fx Virkon S, Virksom 2000, DelgeBio)	Aldehyder (fx Biokomplet, DelgeBak)
Arbejdsforbrug	Stort	Lille	Lille
Pris pr. 100 m2 staldareal	Ca. 9 kr.	Ca. 28 kr.	Ca. 17 kr.
Udstyr	Vandtryk eller højtryksrenser ved lavt tryk	Højtryksrenser med lavt tryk eller rygsprøjte	Tågekanon, højtryksrenser med lavt tryk eller rygsprøjte
Fareklasse	Xi lokalirriterende	Xi lokalirriterende/ Xn sundhedsskadeligt	C ætsende
Personlige værnemidler	Åndedrætsværn, handsker og beskyttelsesbriller	Åndedrætsværn med egnet filter, beskyttelseshandsker og benklæder	Åndedrætsværn med egnet filter, handsker og tildækning af kroppen
Særlige forhold	Skal skylles væk efter desinfektion, så støv og ætsningsproblemer undgås. Inventar mm. bliver belagt med en hvid hinde, som ikke forsvinder. Kan bruges i fuldsektioneret stalde med dyr, hvis dyrene ikke kommer i berøring med midlet, inden det afskylles.	Kan bruges i ikke fuldsektioneret stalde med dyr	Må kun bruges i tomme stalde

Tidligere afprøvninger har vist, at der kan ske en overførsel af visse desinfektionsmidler til andre sektioner end den, der bliver desinficeret i gennem ventilationen. Dette er ikke et problem med et middel som hydratkalk, da det ikke er på gasform eller tåge.

Registreringer

Mandag morgen umiddelbart inden indsættelse af grisene besøgte en tekniker fra Den rullende Afprøvning besætningen for udtagelse af hygiejnetest.

Den hygiejnetest der blev anvendt, er tidligere brugt i et projekt om staldrengøring i svine- og kyllingestalde [2]. Testen klarlægger antallet af total kim og enterobakterier, som er de gødningsbårne bakterier.

Der blev udtaget prøver følgende steder:

• Gulv/spalter (ved foderautomat, på spalter, gulv ind mod inventar, midt på fast gulv og gulv under overdækning)
• Foderautomater (krybbe og tragt)
• Vandrør/drikkeventiler (på vandventil og vandrør på foderautomat)
• Inventar (baglåge, fast stiaddsildelse ca. 5 cm over gulv, fast stiaddsildelse ca. 5 cm fra overkant og tremmer i åben stiaddsildelse)
• Betonvæge (I ca. 50 cm højde på betonvæg ved indgang og bagvæg)
• Under og på overdækning (under overdækning, på nedbukket forkant, bagvæg i hulen og ovenpå overdækning)

Alle prøverne er udtaget i grisenes opholdszone, hvor der er behandlet med hydratkalk.

Total kim

Prøverne for total kim blev udtaget for at få et generelt billede af det mikrobiologiske niveau i sektionen med eller uden desinfektion.

Enterobakterier

Prøverne for denne type bakterier blev udtaget, fordi de er et udtryk for antallet af gødningsbårne bakterier. De gødningsbårne bakterier indikerer, at vask og en eventuelt desinfektion ikke har været effektiv, da de gødningsbårne bakterier ikke er forsvundet fra stalden.

Prøverne blev udtaget som parvise, det vil sige, at der er lavet en prøve for total kim og en for enterobakterier på alle prøvesteder.

Prøverne blev lavet på to forskellige vækstmedier, som blev trykket ned på den flade der ønskes undersøgt. Efter udtagning af prøverne blev de pakket i en termokasse med køleelementer og sendt til analyse.

Prøverne er analyseret af laboratoriet på Rose Poultry i Brovst, som har medvirket i udvikling af testen. Antallet af bakterier er opgjort som antal ciliforme unit, cfu.

Produktionsresultater

I forsøgsperioden blev der foretaget registrering af den daglige tilvækst, sygdomsbehandlinger og antal døde.

Statistik

Tilvækst, antallet af behandlinger for luftvejlidelser, fordøjelsesforstyrrelser og hygiejnedata er analyseret ved variansanalyse i SAS under proceduren GLM.

Produktion

Produktionsresultater for de to gruppe fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater for de to grupper

	Ingen desinfektion	Desinfektion med hydratkalk
Antal hold	15	15
Producerede grise, antal	3326	3323
Vægt ved indsættelse, kg	7,1	7,3
Vægt ved afslutning, kg	27,2	27,0
Daglig tilvækst, g	448a	443a
Foderdage, dage pr. gris	45	45
Luftvejslidelser, pct.	0,1a	0,0a
Fordøjelseslidelser, pct.	0,2a	1,0a
Andet	0,1	0,4
Døde, pct.	3,0	2,8
Forskelligt bogstav a, b angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

Produktionsresultaterne viser ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupper.

Hygiejnetest

Resultaterne af de udtagne hygiejnetest fremgår af tabel 4 og 5. Tabel 4 viser antallet af total kim og tabel 5 antallet af enterobakterier.

Tabel 4. Antal total kim på de forskellige målepunkter (coliforme unit, cfu)

	Ingen desinfektion	Desinfektion med hydratkalk
Gulv	752a	642a
Foderautomat	680a	286b
Vandventiler	589a	331a
Vægge	575a	214b
Inventar	430a	143b
Hulen	457a	243a
Loft1	419	477
Ventilator1	614	662
Overkant på foderrør1	608	619
Fordelingsgang2	522	444
Forskelligt bogstav a,b angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

1	På disse punkter blev der ikke sprøjtet direkte med hydratkalk
2	Fordelingsgangen blev behandlet med hydratkalk, men der var blevet brugt urent fodtøj inden prøverne var udtaget.

Tabel 5. Antal enterobakterier på de forskellige målepunkter (coliforme unit, cfu)

	Ingen desinfektion	Desinfektion med hydratkalk
Gulv	84,3a	14,0b
Foderautomat	36,0a	0,2b
Vandventiler	7,7a	0,4a
Vægge	14,0a	0,7a
Inventar	16,8a	0,1a
Hulen	20,2a	11,7a
Loft1	0,5	10,1
Ventilator1	1,8	11,7
Overkant på foderrør1	5,1	4,6
Fordelingsgang2	20,7	11,7
Forskelligt bogstav a, b angiver statistisk sikker forskel (p<0,05)

1	På disse punkter blev der ikke sprøjtet direkte med hydratkalk.
2	Fordelingsgangen blev behandlet med hydratkalk, men der var blevet brugt urent fodtøj inden prøverne var udtaget.

Resultaterne af de udtagne hygiejnetest viser, at der er en effekt af behandling med hydratkalk, da der er væsentligt færre bakterier efter behandlingen. Der var statistik sikker reduktion af total kim på foderautomat, vandventiler, hulen og på inventaret.

Der er også fundet en effekt på antallet af enterobakterier. Her var der en statistik sikker reduktion på gulv og foderautomaten.

På de flader som ikke direkte er behandlet med hydratkalk (loft, ventilation og overkant foderrør), er der ingen effekt.

På gangen er der en minimal effekt, hvilket sandsynligvis skyldes at der er brugt urent fodtøj mellem behandling og udtagning af prøver.

Der er ikke opnået nogen effekt på produktionsresultaterne, selv om bakterietrykket var reduceret. Den udeblevne effekt kan måske tilskrives manglende behandling af nogle flader. Især fra det ubehandlede loft, som er diffust med en Troltekt plade, kan der være overført bakterier, til den ”rene” stald, ved indtagelse af ventilationsluft.

For at opnå en totaleffekt skal hydratkalk udsprøjtets på alle flader i stalden. Dette er ikke muligt i stalde med diffus ventilation, da man ikke kan forvente at ramme hele overfladen i en Troltektplade.

Behandling af et diffus loft kan dog ikke anbefales, da det ikke er undersøgt, om det vil ødelægge gennemtrængeligheden af loftet og dermed begrænse luftindtaget.

Det er vigtigt, at der efterskylles med rigeligt vand, når hydratkalken har virket, for at undgå eventuelle ætsninger på grisenes hud og støvgener fra udtørret kalk. Kalken behøver en indvirkningstid på min. 15 minutter.

En behandling med hydratkalk efterlader en hvid hinde på inventar, vægge, gulve mm., selv efter der er skyllet med vand, men der er dog ikke registreret problemer med slitage på stalden i afprøvningsperioden.

Der er behov for at få udviklet velegnet udstyr til udlægning af kalken, evt. udstyr der kan bruges sammen med højtryksrenseren.

[1]	Barfod, K.; Kai, P. med flere (2002):Desinfektion i husdyrbruget, Landsudvalget for Svin
[2]	Bro, Bolette Van Ingen (2001): Staldrengøring rapport 1 & 2, Nordvestjysk Udannelsescenter

Deltagere: Verner Ruby

Afprøvning: 778