Sammenhæng mellem besætningsforhold og PMWS sygdomsudbrud – foreløbige resultater

Siden år 2001 har stadigt flere danske svinebesætninger oplevet alvorlige sygdomsudbrud med Post-weaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) hos smågrisene. De første tilfælde blev konstateret på Mors og i Thy-området [1]. I årene efter blev der konstateret PMWS i de fleste egne af Danmark. I dag er PMWS diagnosticeret ved laboratoriemæssig undersøgelse i 626 danske svinebesætninger (december 2005).

PMWS optræder i mange lande, hvor der er svineproduktion. Smitte med et virus, porcint circovirus type 2 (PCV2), er væsentlig for udvikling af PMWS, hvilket blandt andet er vist i eksperimentelle forsøg. Påvisning af virus i angrebne grise er derfor sammen med bestemte histopatologiske forandringer i lymfeknuderne en forudsætning for en positiv PMWS diagnose i en besætning [2].

Det synes dog klart, at der findes et eller flere forhold, der udover smitte med PCV2 har afgørende betydning for udvikling af PMWS. Antistoffer overfor PCV2 virus har kunnet påvises i alle undersøgte svinebesætninger i Danmark, også i besætninger hvor der ikke har været tegn på PMWS.

Landsudvalget for Svin og Danmarks Fødevareforskning har sammen gennemført en undersøgelse, med det formål at finde besætningsmæssige forhold, der kunne knyttes til udbrud af PMWS. Identifikation af betydende besætningsmæssige faktorer vil kunne bruges i håndtering af sygdommen og øge kendskabet til årsagsforholdene bag PMWS komplekset.

Undersøgelsen blev gennemført som en matchet case-kontrol undersøgelse, hvor der for hver besætning med PMWS (case-besætning) blev udvalgt en besætning, hvor der ikke var tegn på PMWS (kontrol-besætning).

Vi udvalgte 74 besætninger, hvor der var diagnosticeret PMWS for nylig, og hvor sygdommen gav anledning til en markant forøget dødelighed hos smågrisene – case-besætninger. Til sammenligning med disse case-besætninger bad vi den tilknyttede praktiserende dyrlæge om i hvert tilfælde at udvælge en kontrol-besætning indenfor det samme geografiske område. For at deltage i undersøgelsen skulle følgende kriterier være opfyldt i de udvalgte besætninger:

Case-besætninger:

• At PMWS diagnosen var stillet ved indsendelse af materiale til diagnostisk undersøgelse ved Danmarks Fødevareforskning (evt. via Laboratorium for Svinesygdomme)
• At besætningen havde indendørs sohold, og at mindst 60% af smågrisene opdrættedes til 30 kg
• At der ifølge ejer var en aktuel dødelighed hos smågrise på mindst 5%, der kunne tilskrives PMWS
• At dødeligheden hos smågrise ifølge ejer var steget med mindst 50% i forhold til dødeligheden i besætningen et kvartal forud for PMWS udbruddet.

Kontrol-besætninger:

• At besætningen havde samme besætningsdyrlæge, som den tilhørende case-besætning
• At besætningen havde indendørs sohold, og at mindst 60% af smågrisene opdrættedes til 30 kg
• At besætningen højst lå 50 km fra den tilhørende case-besætning
• At hverken ejer eller dyrlæge havde mistanke om PMWS i besætningen.

Kriterierne blev valgt for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at case-besætningerne havde et reelt udbrud af PMWS. Vi valgte at udelukke besætninger med udendørs sohold fra undersøgelsen. Forholdene i udendørs og indendørs sohold er meget forskellige, og det var for omfattende at undersøge begge forhold samtidigt. Næsten alle besætninger var produktionsbesætninger, og vi kunne derfor ikke undersøge eventuelle sammenhænge mellem race og forekomst af PMWS.

Vi valgte at matche case- og kontrolbesætningen på besætningsdyrlæge for at sikre, at det var sammenlignelige kliniske kriterier, der lå til grund for vurdering af forekomst af PMWS. Vi valgte yderlige af hensyn til risikofaktorundersøgelsen, at de matchede besætningspar skulle ligge i det samme geografiske område (indenfor 50 km) for at sikre, at de havde samme risiko for at være eksponeret for eventuelt ukendte smitstoffer, der kunne have en sammenhæng med forekomsten af PMWS. Der var ingen krav vedrørende besætningernes sundhedsstatus eller besætningernes størrelse.

Efter telefonisk tilsagn fra besætningsejerne blev der fremsendt en orientering om forløb af besætningsbesøget. I besætningsbesøget indgik:

• Et interview ved hjælp af et spørgeskema
• En klinisk gennemgang af smågrise
• Blodprøvning af 10 søer og 10 smågrise på 12 uger
• En opmåling af smågrisestier.

Spørgeskemaet omfattede oplysninger om:

• CHR numre
• Besætningsstørrelse
• Produktivitet
• Reproduktion
• Smittebeskyttelse
• Omsætning af dyr
• Vaccinationer
• Rutinebehandlinger
• Driftsforhold i fare- og smågrisestald.

Spørgsmålene afdækkede nuværende praksis i besætningen, på besøgsdagen. Derudover var der spørgsmål om produktivitet for det seneste kvartal, reproduktion i de seneste 6 måneder og indkøb af avlsmateriale indenfor det seneste år.

Alle kontrolbesætninger blev kontaktet telefonisk tre måneder efter besøget, for at sikre, at der fortsat ikke var mistanke eller tegn på PMWS.

Serologi

Blodprøverne blev undersøgt for PRRS og Influenzavirus hos Danmarks Fødevareforskning (DFVF). Alle besætninger blev tilbudt serologiske resultater på analyser for influenza subtyperne H1N1 og H3N2 samt de to PRRS typer; PRRS-vac og PRRS-dk.

De serologiske resultater for PRRS fra smågrisene blev brugt til at klassificere, hvorvidt der var en aktiv smittegang med virus blandt smågrisene eller ej. Hvis mere end halvdelen af smågrisene ved afgang fra smågrisestalden (10-14 uger) reagerede serologisk overfor et virus, blev besætningen klassificeret som havende en aktiv smitte i smågrisestalden.

At halvdelen skulle være serologisk positive dyr (tærskelværdien), var baseret på erfaringer for, at hvis der sker en spredning af virusinfektioner, bliver som regel over halvdelen af dyrene smittede. Derimod, hvis kun enkelte smågrise reagerer serologisk overfor PRRS, er der stor sandsynlighed for, at dette skyldes tilstedeværelse af maternelle antistoffer.

Sammenhæng mellem PRRS og PMWS blev analyseret som sammenhæng mellem aktiv smitte med PRRS og besætningens PMWS status.

Sammenhæng mellem influenza og PMWS blev analyseret som sammenhæng mellem forekomsten af smågrise, der var serologisk positive overfor influenza og besætningens PMWS status.

Besætninger

Der var 80 case-besætninger, som opfyldte kriterierne for at deltage i undersøgelsen. Fem besætningsejere ønskede ikke at deltage. Responsraten var dermed 94%. PMWS blev diagnosticeret i besætningerne i perioden fra d. 1/7-2003 til d. 16/8-2004.

En PMWS case-besætning blev taget ud af undersøgelsen, fordi der blev konstateret PMWS i den tilhørende kontrolbesætning. I alt blev der udvalgt 78 kontrol-besætninger. Tre af disse udgik af undersøgelsen, fordi der blev diagnosticeret PMWS inden for tre måneder efter besøget og én kontrolbesætning udgik, fordi ejeren af den tilhørende case-besætning ikke ønskede at deltage. Der indgik dermed 74 case- og 74 tilhørende kontrolbesætninger i undersøgelsen.

Besætningsbesøgene blev gennemført af syv dyrlæger fra Landsudvalget. Det første besøg blev aflagt d. 29/10-2003, og det sidste besøg blev gennemført d. 3/11-2004. Kravet om at besætningsparret havde samme besætningsdyrlæge og lå i det samme geografiske område (indenfor 50 km fra hinanden) måtte fraviges i to tilfælde, grundet særlige omstændigheder (dødsfald og praksisstruktur).

Case- og kontrolbesætningerne havde i gennemsnit næsten det samme antal årssøer, selvom dette ikke var et krav ved udvælgelse af kontrol-besætning. Der var i gennemsnit 340 årssøer i case-besætningerne og 326 årssøer i kontrolbesætningerne. Der var 50 case- og 58 kontrolbesætninger med slagtesvineproduktion.

Statistik

Der blev lavet beskrivende analyser af data fra spørgeundersøgelsen, de kliniske observationer og serologiske resultater. Sammenhænge mellem risikoen for at være en case-besætning og diverse besætningsfaktorer blev undersøgt med betinget logistisk regression. Alle analyser blev lavet i SAS ver. 9.1.

Besætningerne der indgik i undersøgelsen var fordelt over hele landet (figur 1) i et mønster der modsvarer fordelingen af alle besætninger, hvor PMWS er diagnosticeret på DFVF.

Nøgletal for de 148 besætninger er vist i tabel 1. Reproduktionsforholdene (omløberprocent, faringsprocent, antal levendefødte per kuld og antal dødfødte per kuld) er sammenlignelige i case- og kontrolbesætningerne. Den gennemsnitlige fravænningsalder var 30 dage både i PMWS-case og i kontrolbesætningerne, og der blev således ikke fundet en sammenhæng mellem fravænningsalder og PMWS. Det bemærkes, at der var en højere tilvækst hos både smågrise og slagtesvin i kontrolbesætningerne. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem ekstern KS og PMWS.

PMWS

PMWS viste sig typisk ved, at smågrisene udviklede utrivelighed, diarré og hoste i ugerne efter fravænning. I 75-80% af besætningerne så man disse sygdomstegn indenfor de første fire uger efter fravænning, i resten af besætningerne optrådte sygdomstegnene senere (figur 2). Der blev ved besøgene observeret et enkelt slagtesvin i en case-besætning med tegn på PDNS (Porcine Dermatitis Nephropathy Syndrome).

I case-besætningerne så man en højere dødelighed blandt smågrise end i kontrolbesætningerne. Dette var ikke uventet, da case-besætninger netop var udvalgt efter en høj dødelighed. Smågrise-dødeligheden i det sidste kvartal før besøget var i gennemsnit 11,2% i case–besætningerne, hvilket er højere end de 5%, der var kriteriet for udvælgelse af besætningerne.

Det er bemærkelsesværdigt, at der også var en statistisk sikker højere dødelighed i dieperioden (15,3%) i case-besætningerne sammenlignet med kontrolbesætningerne (12,6%). Dødeligheden i slagtesvineperioden lå to procentpoint højere i PMWS besætningerne end i kontrolbesætningerne - 5,2% mod 3,2 % - men denne forskel var ikke statistisk sikker (tabel 1).

Tabel 1. Nøgletal* for det seneste kvartal i de 148 besætninger i undersøgelsen, gennemsnit og minimum-maksimum værdier i parentes

Gennemsnit for valgte nøgletal	74 besætninger med PMWS	74 besætninger uden PMWS
Antal søer	340 (50-1.270)	326 (90-998)
Antal smågrise	1.194 (50-6.613)	1.211 (200-3.278)
Antal slagtesvin	922 (10 – 4.500) (i 50 besætninger)	955 (20 – 4.000) (i 58 besætninger)
Omløber (%)	8,1 (0-30)	7,4 (1-20)
Faringer (%)	84,0 (51-98)	85,7 (75-95)
Antal levendefødte per kuld	12,3 (10,5-14)	12,5 (9-14,4)
Antal dødfødte per kuld	1,5 (0-4)	1,5 (0,9-2,4)
Antal fravænnede grise per årsso	23,9 (17,7-28,7)	24,9 (20,0-30,8)
Dødelighed før fravænning (%)	15,3 (6-29,6)	12,6 (7-25)
Fravænningsalder i dage	30 (22-42)	30 (23-38)
Dødelighed hos smågrise (%)	11,2 (1,4-50,0)	3,1 (0,4-10,0)
Daglig tilvækst hos smågrise (gram)	392 (227-588)	428 (281-600)
Dødelighed hos slagtesvin i (%)	5,2 (0,5-18,5)	3,2 (1,6-6,8)
Daglig tilvækst hos slagtesvin (gram)	777 (595-950)	829 (590-1.040)
* Oplysninger fra produktivitetskontrol, eller producentens egne oplysninger.

En dyrlæge fra Landsudvalget udtog i alle besætninger stikprøver til gennemgang af sygdomstegn: 10 kuld pattegrise, 200 smågrise og 100 slagtesvin . I case-besætningerne blev der observeret luftvejssygdom og diarré i alle aldersgrupper (figurerne 3,4,5). Utrivelighed var et hyppigt forekommende sygdomstegn blandt smågrise, både i almindelige stier (figur 4) og i sygestier, hvor over 40% af de syge grise var utrivelige (data ikke vist). Men også blandt slagtesvin var der dobbelt så mange utrivelige i case- som i kontrolbesætningerne (figur 5).

Figur 5. Kliniske fund ved undersøgelse af slagtesvin fra case- og kontrolbesætninger

Forekomsten af øresår og halebid hos smågrise er næsten ens i case- og kontrolbesætningerne (figur 4), og det samme gælder forekomsten af halthed, der ligger på 2% hos de undersøgte pattegrise (figur 3). Der er altså tilsyneladende ikke en sammenhæng mellem øresår og halebid hos smågrise og PMWS.

Sammenhænge mellem PMWS og enkeltfaktorer

En del af besætningerne havde en deklareret SPF status per januar 2004 (35 case- og 51 kontrolbesætninger). Vi fandt ikke sammenhæng mellem PMWS og deklaration for bakterielle sygdomme. To case-besætninger var fri for ondartet lungesyge (Ap2, Ap6) og mycoplasmalungesyge; mens der var 10 kontrolbesætninger med denne status. Fordeling af status fremgår af tabel 2.

Blandt de undersøgte besætninger blev der fundet en statistisk sikker (p=0,02) sammenhæng mellem risikoen for at være en case-besætning og ikke at have SPF-status. Hvis besætningen ikke havde SPF-status, så var sandsynligheden for at være en case-besætning ca. to gange højere end sandsynligheden for at være en kontrolbesætning (odds ratio: 2,1 [1,1-3,8]).

Tabel 2. Sundhedsstatus mht. ondartet lungesyge (Ap2, Ap6) og mycoplasmalungesyge

Status 1. januar 2004i flg. SPF selskabet	74 besætninger med PMWS	74 besætninger uden PMWS
Fri for ondartet lungesyge (Ap2 og Ap6) og mycoplasmalungesyge	2	10
Smittet med ondartet lungesyge (Ap2 eller Ap6), men fri for mycoplasmalungesyge	5	5
Fri for ondartet lungesyge (Ap2 og Ap6), men smittet med mycoplasmalungesyge	5	7
Smittet med ondartet lungesyge (Ap2 eller Ap6) og med mycoplasmalungesyge	23	29
Ukendt status	39	23

Derudover blev der fundet statistisk sikre sammenhænge mellem risikoen for at være en case-besætning og PRRS. Det var mest tydeligt, når man undersøgte sammenhængen mellem forekomst af aktiv PRRS-vac infektion blandt smågrise og PMWS. Der var 23 (33%) case-besætninger og 8 (11%) kontrolbesætninger, hvor der var aktiv PRRS-vac infektion blandt smågrise (tabel 3).

I logistisk regression var der en statistisk sikker sammenhæng mellem risikoen for at være en case-besætning og tilstedeværelse af aktiv PRRS-vac infektion blandt smågrise. Hvis smågrisene havde aktiv PRRS-vac infektion, så var sandsynligheden for, at besætningen var en PMWS-besætning ca. 16 gange højere end sandsynligheden for at være en kontrolbesætning (odds ratio =16[2-120]).

Denne sammenhæng blev også fundet for aktiv smitte med PRRS-dk, dog var den statistisk sikkerhed på 6%. Hvis smågrisene havde aktiv PRRS-dk infektion, så var sandsynligheden for at besætningen var en PMWS-besætning ca. tre gange højere end sandsynligheden for at være en kontrolbesætning (odds ratio = 3 [0,97-9,30]). Der var 15 (22%) case-besætninger og 7 (10%) kontrolbesætninger, hvor der var aktiv PRRS-dk infektion blandt smågrise (tabel 3).

Det er langt fra alle PMWS positive besætninger, der også er smittet med PRRS. I denne undersøgelse havde henholdsvis 42 (61%) og 36 (52%) af PMWS case besætningerne ingen smågrise-seroreagenter overfor henholdsvis PRRS-dk og PRRS-vac. Mens 56 (80%) af kontrolbesætningerne ikke havde smågrise-seroreagenter overfor PRRS virus (tabel 3).

Analyserne kunne ikke påvise en statistisk sikker sammenhæng mellem PMWS og Influenza subtyperne (H1N1, H1N2, H3N2), en vis sammenhæng kan dog ikke fuldstændigt afvises.

Tabel 3. Serologisk status mht. PRRS-dk og PRRS-vac blandt smågrise på 10-14 uger

	PRRS-dk		PRRS-vac
	74 besætninger med PMWS	74 besætninger uden PMWS	74 besætninger med PMWS	74 besætninger uden PMWS
Ingen seroreagenter	42	56	36	56
10-40% seropositive	12	7	10	6
≥50% seropositive	15	7	23	8

Undersøgelsen omfattede næsten alle sobesætninger, der fik diagnosticeret PMWS i løbet af godt et år, og som havde et sygdomsforløb med en dødelighed grundet PMWS på mere end 5%. I disse besætninger manifesterede PMWS sig ifølge besætningsejeren hovedsageligt 2-4 uger efter fravænning og sygdommen gav udslag i en gennemsnitlig dødelighed blandt smågrise på 11%.

Diagnosen PMWS bliver oftere stillet i konventionelle besætninger end i SPF deklarerede besætninger. Det tyder på, at de smittebeskyttende foranstaltninger, der er en væsentlig del af SPF-konceptet har en forebyggende effekt i forhold til PMWS. Dette peger på, at et smitstof ud over PCV2 kan have en væsentlig rolle i udviklingen af PMWS. Tilstedeværelse af PCV2 virus er væsentligt, men ikke tilstrækkelig for udvikling af PMWS. Der er formentlig ét eller flere andre smitstoffer involveret. 

Forekomst af PRRS virus har tilsyneladende en sammenhæng med forekomst af PMWS - under alle omstændigheder er risikoen for at være en PMWS positiv besætning forøget, hvis der er infektion med PRRS blandt besætningens smågrise.  

PRRS kan dog ikke alene forklare det epidemiske udbrud af PMWS, som vi har set de senere år. Der må også være andre og væsentlige faktorer involveret. Det er langt fra alle PMWS positive besætninger, der også er smittet med PRRS.

PCV2 og PRRS virus har begge været vidt udbredt i danske svinebesætninger i mange år, og det er derfor svært at forklare det epidemiske udbrud af PMWS, der startede i 2001, ud fra forekomsten af disse to. Der er derfor stadig mange uafklarede spørgsmål om årsagerne til PMWS. Data fra undersøgelsen analyseres fortsat og vil blive publiceret løbende.

Spørgeskemaet kan rekvireres hos dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen:
e-mail: eon@danskeslagterier.dk
tlf.: 3373 2538

Tak

Tak til alle deltagere, besætningsejere og personale i besætningerne.

Deltagere:
Fagdyrlæge Anne-Grete Hassing, LU (nu ansat hos Boehringer Ingelheim)
Fagdyrlæge Markku Johansen, LU
Dyrlæge Per Bundgaard Larsen, DFVF (nu ansat hos Novonordisk)
Fagdyrlæge Bjørn Lorenzen, LU (nu ansat hos SPF selskabet)
Veterinærteknikker Anders Marager, LU
Dyrlæge Vagn Nielsen, LU
Dyrlæge Poul Olsen, LU
Sekretær Susanne Søgaard Sørensen, LU
Fagdyrlæge Kjeld Dahl Winther, LU

[1]	Hassing, A.-G., Bækbo, P. og Kristensen, C.S. (2003); Karakterisering af de første besætninger med PMWS i Danmark. VetInfo nr. 0316
[2]	Larsen, P.B., Vigre, H., Bøtner, A., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Enøe, C. og Hassing, A.-G. (2005); Revideret PMWS diagnostik. Dansk Veterinærtidsskrift nr. 8, 15.april 2005:12-13