Fordøjelighed af fosfor i fosforsyre og monocalciumfosfat

Fordøjeligheden af fosfor er tidligere bestemt i en række foderfosfater, som bliver eller har været brugt i svinefoder. Forsøgene viste, at fordøjeligheden varierede fra 50 til 79 pct. i de undersøgte produkter. [1], [2]. I de gennemførte forsøg blev der anvendt et grundfoder med meget lavt fosforindhold, idet foderet var sammensat ved anvendelse af en stor del sukker (34 pct. glukose og 34 pct. sukrose). Dette har givet anledning til overvejelser om anvendeligheden af disse resultater ved sammensætning af almindelige foderblandinger til svin. I de tidligere undersøgelser indgik flere typer monocalciumfosfat (MCP) med forskellige handelsnavne og fordøjeligheden varierede fra 64 pct. til 72 pct. Den gennemsnitlige fordøjelighed af fosfor i MCP blev bestemt til 67 pct. og MCP er aktuelt den mest anvendte type foderfosfat i svinefodring. Der er derfor vigtigt at vide, om de nuværende tabelværdier for fordøjeligheden af MCP svarer til fordøjeligheden i normalt svinefoder. I de tidligere undersøgelser indgik ikke fosforsyre, som finder stigende anvendelse i forbindelse med vådfodring. Det forventes, at fosforsyre er mere fordøjeligt end MCP.

Formål

Formålet med det aktuelle forsøg var derfor, (i) at bestemme fordøjeligheden af fosfor i MCP, når der anvendes et grundfoder med en mere almindelig fodersammensætning og (ii) at bestemme fordøjeligheden af fosfor i fosforsyre. Formålet var også at undersøge de to typers fordøjelighed under de samme betingelser, hvor MCP bliver testet som en form for reference i forhold til de øvrige foderfosfater i de tidligere undersøgelser.

Gennemførelse

Forsøget blev gennemført efter den sædvanlige procedure for fordøjelighedsforsøg med fosfor og calcium. Der indgik 8 kuld á 3 sogrise og grisenes blev fordelt ved en vægt på ca. 45 kg kuldvist på de tre behandlinger (tabel 1). Grisene blev opstaldet i opsamlingsbure, hvor de fik tildelt forsøgsfoderet. Efter 5 dage på forsøgsfoderet, startede den 7-dages opsamlingsperiode. Gødning og urin blev opsamlet og mængden blev registreret. Repræsentative prøver blev udtaget til analyse fra hver enkelt gris. Foderet blev ligeledes analyseret for fosfor og calcium samt fytaseaktivitet og indhold af fytatbundet fosfor.

Tabel 1. Forsøgsplan

Grundfoderets sammensætning er vist i tabel 2 og sammensætningen blev valgt ud fra ønsket om at anvende en blanding, som forventes at fungere i maven som normalt svinefoder, men hvor fosforindholdet er lidt lavere end normalt, da et for højt indhold af fordøjeligt fosfor i grundfoderet kan påvirke bestemmelsen af fordøjeligheden af fosforsyre og monocalciumfosfat. Med kartoffelprotein kunne der tilføres tilstrækkeligt protein uden at tilføre for meget fosfor. Der blev anvendt en grundblanding med lavt fytaseindhold, som blev sikret ved, at grundblandingen blev udsat for kraftig varmebehandling (forventet fytaseaktivitet mindre end 200 FTU/kg).

Foderet blev fremstillet ved først at blande byg, hvede og sojaskrå (i alt 700 kg). Denne blanding blev varmebehandlet (kraftigt, med damp) med henblik på at reducere fytaseaktiviteten. Efter varmebehandling blev foderet formalet, hvorefter foderet blev tilsat kartoffelproteinkoncentrat, aminosyrer, fodersalt og vitamin/mineralblanding. Efter blandingen blev grundblandingen opdelt i tre portioner, hvorefter der blev tilsat de beregnede mængde MCP og fosforsyre, ligesom calciumindholdet blev tilpasset gennem tilsætning af kridt. Monocalciumfosfat indeholdt 22,7 pct. fosfor og 17,5 pct. calcium. Indholdet af fosfor i fosforsyre var 24 pct., og kridt indeholdt 38 pct. calcium.

Foderblandingerne blev analyseret 4 gange for tørstof, aske, fosfor, calcium, fytinsyrebundet fosfor og fytaseaktivitet i løbet af forsøgsperioden.

Tabel 2. Foderets sammensætning og beregnet indhold af fosfor og calcium i grundblandingen

Resultaterne af foderanalyserne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Resultater fra foderanalyserne (4 gentagelser pr. blanding)

Det fremgår af tabellen, at fytaseaktiviteten som forventet var meget lille som følge af varmebehandlingen. Indholdet af plantefosfor var lidt højere end forventet, og størstedelen af fosforet var fytinsyrebundet. Indholdet af fytinsyrebundet fosfor var som forventet konstant for alle blandinger.

Indholdet af calcium var planlagt til at være 7,5 g/kg foder, men indholdet blev i kontrolfoderet og i foderet tilsat MCP analyseret til at være noget højere end planlagt. Tilsvarende blev merindholdet af fosfor i MCP-gruppen analyseret til 2,5 g pr. kg mod planlagt 2,2 g pr. kg. Merindholdet i fosforsyregruppen var præcis som planlagt.

På baggrund af analyser af foderet og gødningen fra de enkelte grise blev fordøjeligheden af fosfor beregnet. Resultatet er vist i tabel 4.

Tabel 4. Fordøjelighed af fosfor i monocalciumfosfat og fosforsyre samt i grundblandingen (kraftig varmebehandling)

Forsøget viste, at grundfoderet havde en fordøjelighed af fosfor på 34 pct., hvilket er lavere end tidligere målt under danske forhold, men tæt på den beregnede værdi på 31 pct. ud fra hollandske tabelværdier for foder uden fytase.

Årsagen til den lave fordøjelighed er primært to forhold:

• at over 90 pct. af fosforet er bundet i fytinsyre
• at stort set al fytasen var væk pga. den kraftige varmebehandling korn og sojaskrå blev udsat for.

Denne værdi er den laveste fordøjelighed af fosfor i en kornblanding, som er bestemt under danske forsøg, hvor fosforfordøjeligheden normalt er mindst 10 procentenheder højere i foder, selv når der ikke er tilsat mikrobiel fytase til foderet. Det skyldes, at tidligere forsøg er udført med højere indhold af naturlig kornfytase.

Fordøjeligheden af fosfor i MCP blev bestemt til 69 pct., hvilket ligger på niveau med de to tidligere forsøg med foderfosfater, hvor forskellige typer monocalciumfosfat blev undersøgt for indhold af fordøjeligt fosfor. Fordøjeligheden i de undersøgte typer varierede mellem 64 og 72 pct. [1], [2]. Efterfølgende er det vurderet, at fordøjeligheden af fosfor i MCP for praktisk anvendelse gennemsnitligt er 67 pct. Det opnåede resultat for MCP tyder ikke på, at ændringen i grundfoderets sammensætning i forhold til de tidligere forsøg har indflydelse på fosfors fordøjelighed.

Fordøjeligheden af fosfor i fosforsyre blev bestemt til 75 pct., hvilket er lidt lavere end den værdi på 80 %, som man hidtil har tilskrevet fosforsyre ud fra teoretiske overvejelser.

Som forventet blev der fundet en større fordøjelighed af fosfor i fosforsyre sammenlignet med monocalciumfosfat, men fordøjeligheden viste sig at være lidt lavere i fosforsyre end i mononatriumfosfat, hvor fordøjeligheden er bestemt til 79 pct.