Glutamin og glutaminsyre til smågrise

Når smågrise får diarré sker der en beskadigelse af tarmslimhinden (mukosa), hvilket medfører, at fordøjelsen og absorptionen af næringsstoffer bliver nedsat. Cellerne i tarmslimhinden har en turnover-tid (levetid) på få dage, så når diarréudbruddet ophører, vil tarmslimhinden forholdsvis hurtigt blive gendannet, men hvis diarréudbruddet har et længerevarende forløb, vil det medføre nedsat fordøjelse og absorption af næringsstoffer og dermed utrivelige grise.

Aminosyrer har stor betydning for dannelsen af og omsætningen i tarmslimhinden. En del af denne omsætning skyldes, at tarmslimhinden i høj grad fungerer som immunforsvar. En stor del af aktiviteten her er at beskytte mod patogene bakterier, virus og antinutritionelle faktorer. Tarmen bliver forsynet med aminosyrer både direkte fra foderet og fra blodbanen. Aminosyrerne udnyttes både som byggesten i proteinsyntesen og som energikilde i tarmen. Mindst 70 pct. af den totale forbrænding (oxidation) af aminosyrer foregår i tarmen. Det er især de ikke-essentielle aminosyrer, der oxideres i tarmen [3].

Aminosyren glutaminsyre vides at være en vigtig energikilde i tarmen. Aminosyren glutamin har også en vigtig funktion i tarmen, idet den bidrager som kvælstofkilde (amid gruppe NH₂) ved syntesen af nukleinsyrer, der er byggesten i DNA. Tilsætning af glutamin til foder efter fravænning har vist at medføre en forøget villus højde dag 5 og 7 efter fravænning. Glutamin er således vigtig for celledeling (vedligeholdelse og reparation) i tarmslimhinden, mens glutaminsyres funktion er som energiforsyning til tarmslimhinden [3]. Glutamin er endvidere en af de aminosyrer, hvis koncentration stiger gennem laktationstiden og hvor koncentrationen i mælken er høj (39 pct. af aminosyrerne) dag 30 efter faring[4].

Ved diarré vil fordøjeligheden af foderproteinet blive nedsat, og dermed også fordøjeligheden af glutaminsyre og glutamin. Når grise har diarré, er det derfor sandsynligt, at der vil være et øget behov for let fordøjeligt (eventuelt syntetisk) glutamin og glutaminsyre i tarmen.

I en normal foderblanding til smågrise udgør summen af glutaminsyre og glutamin cirka 20 pct. af råproteinindholdet. Forholdet imellem de to kendes normalt ikke, da disse ikke kan adskilles ved en traditionel aminosyreanalyse. Analyseresultater fra Danmarks JordbrugsForskning viser, at i byg og hvede udgør glutamin cirka 80 pct. af den analyserede mængde glutaminsyre (glutamin + glutaminsyre). I de øvrige traditionelle foderstoffer er forholdet imellem glutamin og glutaminsyre cirka 50 pct./50 pct. [1].

En tidligere undersøgelse i Dansk Svineproduktion har vist, at tilsætning af 50 pct. ekstra glutaminsyre i kombination med 20 pct. ekstra treonin resulterede i en forøgelse af produktivitet på 11 pct. I undersøgelsen kunne der imidlertid ikke påvises forskelle i behandlinger for diarré eller gødningskonsistens. Ud fra denne undersøgelse var det derfor ikke muligt at konkludere, hvorvidt den forøgede produktivitet skyldtes det ekstra treonin eller ekstra glutaminsyre [2]. En efterfølgende undersøgelse af treoninindholdet har vist, at normen for treonin skulle øges [5].

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af øget indhold af glutamin og/eller glutaminsyre i fravænnings- og smågrisefoder. Effekten blev målt på produktionsresulta­terne; daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som primære parametre. Som sekundære parametre blev antallet af diarrébehandlinger og dødelighed registreret.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der var en konventionel besætning med en ugentlig produktion af smågrise. Der indgik fire sektioner á otte stier i afprøvningen. I tre af sektionerne var der fuldspaltegulv og i en af sektionerne delvist spaltegulv. Stierne var 210 cm brede og 350 cm lange, og de var ligeligt fordelt på hver side af midtergangen. Der var én foderautomat med krybbeadskillelse, fire ædepladser og én drikkekop i hver sti.

Der blev indsat i alt 400 grise pr. gruppe fordelt på 16 hold (gentagelser), med 25 indsatte grise pr. sti. Efter fravænning ved 4-5 uger blev grisene fordelt tilfældigt i fire grupper, dog således at grupperne var ens med hensyn til vægt og køn. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.  Vægt ved indsættelse i smågrisestalden var gennemsnitligt 9,1 kg og gennemsnitlig vægt ved afgang var 30,1 kg. 

Tabel 1. Gruppeinddeling

Det naturlige indhold af glutamin og glutaminsyre i foderblandingerne blev beregnet på baggrund af følgende forudsætninger:

Tabel 2. Indhold af glutamin og glutaminsyre i forskellige råvarer

Den tilsatte mængde af glutamin og glutaminsyre blev beregnet som 50 pct. af det, der forekom naturligt.

To uger før fravænning fik grisene en kommerciel startblanding uden tilsætning af syrer, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer. I de første 2-3 uger efter fravænning blev grisene fodret med en fravænningsblanding og i de efterfølgende fire uger blev anvendt en smågriseblanding. I perioden 4-12 dage efter fravænning blev grisene fodret restriktivt med fire udfodringer pr. dag. Ved hver udfodring blev mængden tilpasset grisenes foderoptagelse ved den foregående fodring. Hensigten var, at grisene skulle æde op inden næste fodring. I den resterende periode fik grisene foder efter ædelyst. Fravænningsfoder blev anvendt de første tre uger efter fravænning, hvorefter grisene overgik til smågrisefoder (6-10 uger). Ved en alder af otte uger fik grisene halm i halmautomater.

Foderblandingerne blev optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af protein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer [6]. Fravænnings- og smågriseblandingerne blev produceret ad to gange på Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver levering af foder blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (FEsv), protein, calcium og fosfor samt for samtlige aminosyrer, herunder summen af glutamin og glutaminsyre. Det var ikke muligt at få analyseret indholdet af glutamin separat. 

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) – (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (5,93 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i fem år: 1. september 2000 – 1. september 2005. For 7 kg’s grise 214 kr. pr. gris, (± 8,52 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise 357 kr. pr. gris, (+5,24/÷5,08 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de samme fem år: fravænningsfoder: 2,74 kr. pr. FEsv og smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEsv.

Der blev ikke beregnet en faktisk produktionsværdi, da ren glutamin koster 250 kr. pr. kg og glutaminsyre koster 143 kr. pr. kg (pris juni 2006). Dette ville fordyre blandingen i gruppe 2 med 180 kr. pr. kg, gruppe 3 med 114 kr. pr. 100 kg og gruppe 4 med 294 kr. pr. 100 kg hvilket ikke ville være realistisk. Produktbeskrivelse og pris fremgår af appendiks 2.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, og dødelighed og sygdomsbehandlinger blev analyseret som sekundære parametre. Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Hold, stald og gruppe indgår som klassevariable. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau (p<0,05), korrigeret for tre parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4 med gruppe 1). Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Resultaterne vises som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. I beregningen blev der korrigeret for vægt ved indsættelse.

Foderanalyser

Analyseresultaterne af fravænningsfoderet og smågrisefoderet fremgår af appendiks 3. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet. Det analyserede indhold af summen af glutaminsyre og glutamin stemte nogenlunde overens med det beregnede indhold (tabel 3 og 4). En analyse af fri glutaminsyre i første leverance af fravænnings- og smågrisefoderet viste, at den tilsatte mængde kunne genfindes. Da analysen ikke kunne adskille glutamin og glutaminsyre var det ikke muligt at vurdere, om den tilsatte mængde af begge aminosyrer stemmer overens med det beregnede. Men da den totale mængde af glutamin og glutaminsyre kunne analyseres som glutaminsyre kan summen af disse to stoffer bruges til at vurdere, om den rette mængde var tilsat.

Tabel 3. Fravænningsfoderets indhold af glutamin og glutaminsyre

Tabel 4. Smågrisefoderets indhold af glutamin og glutaminsyre

Sundhedsforhold

Afprøvningen var ikke designet til at kunne konstatere mindre forskelle i dødelighed og diarré. I afprøvningen blev der heller ikke fundet forskelle i dødelighed og diarréforekomst. I gennemsnit døde 0,8 pct. grise og 2,2 pct. blev udsat. Der blev i gennemsnit behandlet for diarré i 0,6 dage pr. gris, hvilket er meget lavt. Antal behandlingsdage blev beregnet som antal behandlinger i den enkelte gruppe i forhold til antallet af grise.

Produktionsresultater

Produktionsværdien blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater. I beregningen indgår ikke værdien af døde grise. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien imellem de fire grupper (tabel 5 og 6).

Tabel 5. Produktionsresultater

Tabel 6. Produktionsværdi ved 5-års priser

Denne afprøvning fandt ingen sikker forskel i produktionsværdien ved at tildele ekstra glutamin, ekstra glutaminsyre eller både ekstra glutamin og glutaminsyre sammenlignet med en kontrol. Der var ligeledes ingen forskel i frekvensen af diarrébehandlinger og dødelighed mellem behandlingerne. Denne afprøvning kan derfor ikke danne baggrund for videre arbejde med tilsætning af glutamin og eller glutaminsyre i smågrisefoder.

Deltagere:  
Ernst Nielsen, Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen og Verner Ruby, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 729

Indhold af glutamin og glutaminsyre (g/kg). Sammenligning mellem beregnet og analyseret.

Fravænningsfoder samleprøver 2+3 leverance

Smågrisefoder samleprøver 1+2 leverance

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoderet (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Appendiks 3

Fravænningsfoderets beregnede/analyserede indhold af næringsstoffer for kontrol og gruppe 2.

Fravænningsfoderets beregnede/analyserede indhold af næringsstoffer for gruppe 3 og 4.

Smågrisefoderets beregnede/analyserede indhold af næringsstoffer for kontrol og gruppe 2

Smågrisefoderets beregnede/analyserede indhold af næringsstoffer for gruppe 3 og 4