Drænet gulv i T-stier med en æde-/hvileboks pr. so til drægtige søer

En væsentlig del af de stipladser, der etableres til drægtige søer, er baseret på fodringsprincippet med en æde-/hvileboks pr. so og en stiindretning med begrænset strøelsesforbrug. Det anbefales at indrette stien som en såkaldt ”T-sti”, hvor der er en redekasse i den ene ende af stien, og hvor resten af arealet består af to rækker bokse med indbyrdes afstand på 3-4 meter. I området mellem de to boks-rækker er der oftest spaltegulv/drænet gulv, mens der er fast gulv i redekassen. Prisen pr. stiplads er generelt den dyreste af de aktuelle systemer til drægtige søer.

Erfaringer fra besætninger med T-stier er, at søerne ofte bevæger sig langs med boksrækken, når de går fra den ene ende af stien til den anden, eller når de søger efter en ledig boks [1], [2], [3], [4]. Derfor er der ”intensiv trafik” umiddelbart bag boksrækkerne, og formodentlig som følge af denne adfærd, er der en stor del af gødningen, der afsættes i dette område. Netop på grund af den relativt store aktivitet i området, er der dog en god gødningsgennemgang på spaltegulv i dette område af stien. Resten af arealet mellem boksrækkerne benyttes naturligvis også af søerne som aktivitets- og gødeareal, men søernes aktivitet er tilsyneladende ikke af et omfang så gødningsgennemgangen er særlig stor.

”Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin”, trådte i kraft d. 15. maj 2003, og supplerer lov om ”indendørs hold af drægtige søer og gylte [5], [6]. Af lovgivningen fremgår blandt andet, at mindst 1,3 m² pr. so skal være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. Drænet gulv er defineret som gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

Gødning og urin ledes ikke væk fra et fast gulv. Derfor er der interesse for at kombinere det faste gulv med drænet gulv i de områder af stien, hvor det er tiltænkt, at søerne kan ligge – men hvor der samtidig vurderes at være risiko for afsætning af gødning.

Formålet med afprøvningen var at afklare om drænet gulv i T-stier med en æde-/hvileboks pr. so – som en del af de 1,3 m² sammenhængende faste eller drænede gulv med strøelse - kan kombineres med spaltegulv og fast gulv på en måde, så der kan opnås en god hygiejne uden rutinemæssigt behov for renholdelse.

Afprøvningen forløb over ca. 1 år, således at alle årstider var inkluderet.

Der indgik to besætninger i afprøvningen, men besætning 2 viste sig i løbet af afprøvningsperioden at være ubrugelig i dataopgørelsen. Begge besætninger er dog beskrevet i ”Materiale og metode”.

Indretningen af stierne var baseret på T-stier med en æde-/hvileboks pr. so.

Der var to grupper:

• Gruppe 1: drænet gulv placeret som en samlet flade midt i stien, i forlængelse af lejet
• Gruppe 2: drænet gulv fordelt på to smallere bræmmer i begge sider af stien, i forlængelse af lejet

I besætning 1 var der følgende detail-indretning i de to grupper (se figur 1):

Figur 1. Indretning af T-stier i besætning 1, henholdsvis gruppe 1 og 2. Skitsen er ikke målfast (tegning: 9323 og billed nr. 9328

I besætning 2 var der følgende detail-indretning i to grupper (se figur 2):

Figur 2. Indretning af T-stier i besætning 2, henholdsvis gruppe 1 og 2. Skitsen er ikke målfast (Tegning nr. 9325). Til højre ses et billede af en sti i besætning 2 (billede nr. 8431)

Driftsmæssige forhold i besætningerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af produktionsforholdene i de to besætninger

Søerne blev låst inde i boksene i forbindelse med fodring, samt ved drægtighedsscanning eller anden kontrol af den enkelte so. Søerne blev fodret efter normen, én gang dagligt.

Dimensionerne på gulvelementerne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Dimensioner på spaltegulv og drænet gulv

Åbningsarealet beregnes ikke alene ud fra bjælkebredde og spalteåbning, men inkluderer også tværsprosser. Det er specifikt for hvert firma, hvorledes elementerne konstrueres, med hensyn til tværsprosser m.v. I tabel 2 er der i nogle tilfælde angivet to værdier i samme felt. Det er fordi der er benyttet mere end én elementlængde, og disse har forskellige åbningsarealer.

    

Registreringer

Hygiejne
Registrering af hygiejnen på stigulvet blev foretaget af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning ca. hver 2. uge ud fra nedenstående karakterskala:

I løbet af drægtighedsperioden blev stierne, såvel i som uden for redekasse, renset med gødningsskraber efter behov og tidsforbrug hertil blev vurderet af personalet i stalden.

Valg af opholdssted
Søernes valg af opholdssted blev i begge besætninger registreret i hver sti ved optælling af søer, som befandt sig i boks hhv. udenfor boks. Registreringerne blev foretaget af personalet i stalden i tidsrummene hhv. ”morgen” (ca. kl. 07.00-11.00), ”middag” (ca. kl. 12.00-16.00) og ”aften” (ca. kl. 20.00-24.00) ved følgende perioder i løbet af drægtigheden:

• De første tre dage efter indsættelse i drægtighedsstien
• Tre dage midt i drægtighedsperioden
• Tre dage før flytning til farestald

Udtagning af søer
Hvis en so blev taget ud af stien i løbet af drægtighedsperioden, blev årsagen registreret. Udtagning af søer blev opgjort samlet for de to grupper.

Statistik
Data vedrørende stihygiejne blev analyseret på besætningsniveau og testet med chi² test. Data for søernes valg af opholdssted blev testet ved variansanalyse i SAS ved hjælp af proceduren MIXED med de systematiske effekter gruppe, tid på dagen og tidspunkt i drægtigheden, mens hold og sti indgik som tilfældige effekter, med gentagne målinger på tid på dag og tid i drægtigheden.

Det blev vurderet, at der var en tydelig sammenhæng mellem hygiejnen i stierne og søernes valg af hvileområder i stien. Derfor er søernes liggeadfærd beskrevet først, efterfulgt af afsnittet om hygiejne.

Søers valg af opholdssted
Der var ingen forskel mellem grupper med hensyn til søernes valg af opholdssted. Der var imidlertid store besætningsforskelle. I dyrenes primære hvileperiode, som var om aftenen og natten, var redekasserne ”fyldt op med søer” i besætning 1. Søerne opfattede således arealet som et attraktivt sted at hvile, hvilket som tidligere nævnt også blev afspejlet i en god hygiejne i redekassen.

Besætning 1
Der var i gennemsnit 12 ud af 40 søer i redekassen i hvileperioderne. Søerne lå kun i meget begrænset omfang på det areal, der var placeret udenfor redekassen, uanset om det var området med drænet gulv eller spaltegulv. De søer, der i hvileperioder ikke lå i redekassen, lå således i boksene.

Der var flere søer i redekassen om aftenen end om morgenen (p<0,05). Det passer med søernes døgnrytme, men også begrundet i at fodringen var om morgenen. Der var ikke forskel på andelen af søer uden for bokse, uanset om søerne lige var indsat, var midt i drægtigheden eller umiddelbart før flytning til farestald.

Det blev ofte observeret, at søerne – når de havde forladt en boks – ikke gik på tværs af stiarealet, men derimod vandrede ned gennem stien lige bagved boksrækken, på deres vej mod redekassen.

Figur 3. Når søerne hvilede, var der stor udnyttelse af redekassen i besætning 1. (billede nr. 6672)

Besætning 2
I besætning 2 var der – i modsætning til besætning 1 med samme stiindretning - kun 1-2 søer, der i længere tid ad gangen benyttede arealet uden for boksene, endsige redekassen. Årsagen til, at søerne valgte boksene, som det primære opholdssted, var ikke fuldt afklaret. Der var dog to åbenlyse forhold, som blev vurderet at have indflydelse: staldklima og boksfunktion.

Der var problemer med staldklimaet, blandt andet på grund af manglende vindafskærmning. Det betød, at der var utilstrækkelig udskiftning af luften i redekasserne, hvilket erfaringsmæssigt medfører, at dyrene fravælger området til opholdszone. Endvidere var der konstruktionsproblemer med boksene, hvilket betød, at mange søer enten slet ikke eller kun med besvær kunne åbne baglågen på boksen. Flere forsøg fra boksfabrikantens side på et udbedre boksenes funktion afhjalp ikke problemstillingen, hvorefter afprøvningen blev afbrudt i besætningen. Boksmodellen er efterfølgende blevet videreudviklet af firmaet, hvorfor den i besætning 2 anvendte boksmodel ikke er identisk med den pt. markedsførte.

Der var ikke forskel på andelen af søer i redekassen om aftenen og om morgenen. Der var ikke forskel på andelen af søer uden for bokse, uanset om søerne lige var indsat, var midt i drægtigheden eller umiddelbart før flytning til farestald.

Hygiejne
I begge besætninger blev strøelsen tildelt i redekassen i mængder svarende til ca. 70 kg pr. stiplads pr. år. Det var hensigten, at der skulle være strøelse på det drænede gulv, men det var kun i den første del af afprøvningsperioden, at strøelsen blev tildelt på hele området med drænet gulv. Årsagen var, at kombinationen af strøelse og gødnings- og urinafsætning gjorde det umuligt at holde strøelsen tør og attraktiv uanset placering. Som konsekvens heraf er data vedrørende hygiejne baseret på meget lidt strøelse i området uden for redekasse og overgangszone.

Hygiejnen blev udtrykt ved mængden af gødning på gulvoverfladen. En god hygiejne – i form af en overflade uden gødningsrester – kunne derved fremkomme både ved, at søerne ikke gødede i området såvel som hvis søerne gødede i området, men hvor gødningsgennemgangen var stor.

Det blev i afprøvningsperioden vurderet, at karakteren 2 i redekassen ikke var problematisk for den samlede funktion af lejet, idet søerne stadig valgte at lægge sig i området, som ikke blev nævneværdigt fugtigt eller tilsvinet. På denne baggrund indgik data med karakteren 1 og 2 samlet i den statistiske opgørelse relateret til redekassen.

Tilsvarende blev karaktererne 4 og 5 vurderet til at være acceptabelt mht. omfanget af gødning, der blev liggende på bjælkerne. Data med karakteren 4 og 5 indgik derfor samlet i den statistiske opgørelse relateret til området mellem boksrækkerne.

På baggrund af den tidligere nævnte uhensigtsmæssige funktion af stierne i besætning 2 var det reelt ikke muligt at vurdere funktionen af de forskellige gulvprofiler i besætningen, og statistisk dataopgørelse fra denne besætning blev vurderet ikke at være relevant. Resultater er derfor baseret på data fra besætning 1.

Der var væsentlig gødningsafsætning i overgangszonen, hvorimod der stort set altid var rent i resten af redekassen. Dette var udtryk for, at søerne opfattede redekassen som liggeområde, men at overgangszonen ud til resten af stien ikke er attraktivt at ligge i. Fravalget af overgangszonen som liggeområde kan skyldes en kombination af, at der er ind- og udgang til redekassen, og at der kan forekomme træk i selve indgangsområdet [1].

Ud fra resultaterne ved de to forskellige placeringer af det drænede gulv blev det udledt, at:

• drænet gulv – uanset placering – havde dårligere gødningsgennemgang, men at hygiejnen på drænet gulv kunne holdes på et acceptabelt niveau, forudsat det blev placeret umiddelbart bag boksrækkerne frem for midt i mellem boksrækkerne.

Den nærmere redegørelse fremgår af det følgende:

I tabellerne 3 og 4 er resultater vedrørende stihygiejnen vist, dels for gulvtypen, dels i forhold til placeringen i stien (område). Tallene er summen af karaktererne 1 og 2 (for redekasse samt overgangszone), hhv. 4 og 5 (for området uden for redekassen).

Tabel 3 viser, at drænet gulv havde en meget dårlig hygiejne i gruppe 1, hvor det var placeret midt i området mellem stirækkerne, idet der kun i 8 procent af observationerne var en acceptabel hygiejne. Endvidere, at spaltegulvet generelt set havde en god hygiejne, men bedst i gruppe 1, hvor det var placeret lige bag boksrækkerne, og altid var acceptabelt.

Tabel 3. Hygiejne i stierne i besætning 1. Pct. af alle observationer inden for de forskellige gulvtyper i stien, der havde hygiejne på et ”acceptabelt niveau”*

Dette uddybes i tabel 4, hvoraf det fremgår, at der var klart ringere hygiejne midt i stien (dvs. området midt mellem de to boksrækker) hvis der var drænet gulv frem for spaltegulv. Kun i 8 procent af observationerne var der acceptabel hygiejne på det drænede gulv midt i stien. Endvidere, at der – uanset gulvtype – var generelt god hygiejne (100 henholdsvis 71 procent af observationerne) umiddelbart bag boksrækkerne. I overgangszonen var der i 65 henholdsvis 75 procent af tilfældene en god hygiejne. I redekassen var der altid en god hygiejne.

Tabel 4. Hygiejne i stierne i besætning 1. Pct. af alle observationer inden for de forskellige områder af stien, der havde hygiejne på et ”acceptabelt niveau”*

Det fremgår af resultaterne, at det i højere grad er søernes brug af arealet – mere eller mindre intensiv ”trafik” i et område - end det er selve gulvtypen, der var betydende for hygiejnen på gulvet uden for redekassen.

Overordnet var der – som forventet - bedre eller lige så god hygiejne på spaltegulvet som på det drænede gulv (tabel 3), hvilket tilskrives den større åbningsprocent i gulvelementerne.

Der var en god hygiejne i boksene, også i gruppe 2 med drænet gulv i bageste del af boksene.

Ud fra resultaterne ved de to forskellige placeringer af det drænede gulv kan man derfor udlede, at:

• spaltegulv havde den bedste gødningsgennemgang

og samlet set, at:

• drænet gulv – uanset placering – havde dårligere gødningsgennemgang end spaltegulv, men at hygiejnen på drænet gulv kunne holdes på et acceptabelt niveau, forudsat søerne havde meget intens trafik på gulvet, i dette tilfælde hvis det blev placeret umiddelbart bag boksrækkerne frem for midt i mellem boksrækkerne

Det vurderes, at strøelsestildeling på det drænede gulv ville have forværret hygiejnen yderligere.

Manuel rengøring af stierne
Uanset omfanget af gødning og/eller våd strøelse i redekasserne blev der i begge besætninger brugt tid på at efterse stierne med hensyn til behov for rensning. Hver besætning udviklede sin egen rutine baseret på, at man to gange pr. uge checkede hygiejnen og fjernede eventuel gødning/våd strøelse fra stien med minilæsser (besætning 1) henholdsvis skrabede det ud på spaltegulvet eller i renselem (besætning 2). Hyppigheden af rengøringen var således ikke nødvendigvis behovsbestemt.

Rense-rutinen blev foretaget samtidig med, at søerne blev fodret, fordi lejerne så var tomme for søer.

I besætning 1 blev det samlede tidsforbrug til rensning af redekasser/overgangszone og tildeling af strøelse med minilæsser registreret et par gange i afprøvningsperioden. Der blev strøet dagligt og, som ovenfor nævnt, renset stier 2 gange pr. uge. De få målinger giver en indikation af forbruget: Tidsforbruget var 5 minutter pr. sti for én mand til rensning og strøning, inkl. lukke og åbne låger og hente strøelsen fra lageret i enden af staldrummet. De dage, hvor der kun blev strøet, var tidsforbruget ca. 2 minutter pr. sti. Der var gennemgangslåger mellem redekasserne. Tidsforbruget blev ikke registreret i besætning 2.

Omfanget af gødningsrester – og dermed behovet for og tidsforbruget til rengøring af redekasserne og/eller overgangszonen - havde ikke direkte sammenhæng til andelen af søer, der opholdt sig i området. Det var heller ikke nødvendigvis en afspejling af den registrerede hygiejne (se tidligere). I besætning 2 var der væsentlig større behov for rensning af redekassen end i besætning 1, selvom andelen af søer, der opholdt sig i arealet i løbet af døgnet var væsentligt mindre. Det understreger vigtigheden af, at redekassen udgør et attraktivt lejeareal frem for et ”aktivitetsområde”.

Tabel 5. Antallet af manuelle rensninger af redekasse og overgangszone i alt i løbet af afprøvningsperioden, som gennemsnit pr. sti. Hyppigheden af rensninger var to gange ugentligt

Som det fremgår af tabellen var behovet for rensning af redekassen reelt begrænset til overgangszonen i besætning 1, som havde en god udnyttelse af redekassen til liggeområde, hvilket taler for, at man kan overveje drænet gulv i overgangszonen. Det fremgår dog af tallene fra besætning 1, som netop havde dræn i overgangszonen, at fugtige gødnings- og halmrester ikke umiddelbart forsvinder gennem det drænede gulv, men alligevel ofte skal fjernes manuelt.

Udtagning af søer
I besætning 1 blev der taget 16 søer ud af de 960 søer, der i afprøvningsperioden blev indsat i drægtighedsstierne. Det svarer til 1,7 pct. Årsagerne var: dårligt ben (7 stk.), kastet grisene (7 stk.), dårligt huld (3 stk.) og død (2 stk.). 14 af de 16 udtagne søer blev efter aflastning/omløbning enten genindsat i andet hold eller indsat i farestald.

I besætning 2 blev der udtaget 11 ud af i de 257 søer, der blev indsat i drægtighedstierne. Det svarer til 4,3 pct. Årsagerne var: aggressivitet over for andre søer (4 stk.), overfaldet (3 søer), dårligt ben (2 stk.), omløbet (1 stk.) og død (1 stk.). 10 af de 11 udtagne søer blev efter aflastning/omløbning enten genindsat i andet hold eller indsat i farestald.

I begge besætninger var det derfor reelt kun ”døde søer”, der udgik af besætningen fra drægtighedsstalden, og disse svarede til 0,2 henholdsvis 0,4 pct. af de indsatte søer.

I begge besætninger skete udtagningerne inden for de første 30 dage efter indsættelse.

Baseret på resultaterne fra besætning 1, hvor søerne i høj grad benyttede hele stiarealet, var der forskel mellem grupper i relation til stihygiejnen. Det kom til udtryk ved, at områder, hvor søerne valgte at ligge, primært redekassen, ikke blev tilsvinede og derfor kunne opnå en god hygiejne. Endvidere, at den del af aktivitets-/gødeområderne, som søerne benyttede som ”gangsti” mellem boksene og redekassen, nemmest kunne holdes rene i acceptabelt omfang – dog med bedre hygiejne på spaltegulv end drænet gulv. Stihygiejnen var samlet set bedst, hvis det drænede gulv var placeret umiddelbart bag boksrækkerne, og spaltegulvet placeret midt i området mellem boksrækkerne.

En betydende faktor, der ikke indgår i ovenstående betragtninger, er imidlertid mængden af strøelse på den del af det drænede gulv, der var placeret i området i forlængelse af redekassen. Uanset placering af drænet gulv var det ikke muligt at holde strøelse tørt på det drænede gulv uden for redekassen. Derfor må det forventes, at kombinationen af drænet gulv og strøelse – i området uden for redekassen – vil medføre dårlig stihygiejne og lav nytteværdi af strøelsen. Det vurderes endvidere, at det er vanskeligt og tidskrævende at tildele og fastholde tør strøelse på området mellem boksrækkerne. Dette betyder, at ingen af de to placeringer af drænet gulv er ideelle.

På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at man derfor overvejer en helt tredje placering af eventuel drænet gulv i en T-sti med bokse, som vist på figur 4. Det skal dog understreges, at indretningen vist i figur 4 ikke er afprøvet, og at der – ligesom det er set i nærværende undersøgelse – må forventes gødningsafsætning på den del af det drænede gulv, der er placeret uden for redekassen. Det mindsker nytteværdien af strøelse tildelt på området med drænet gulv, men øger sandsynligheden for, at der vil blive tildelt strøelse på gulvet. Redekassen kan eventuelt sænkes, som det ofte er tilfældet i stier med ESF og store redekasser. Endvidere kan man overveje at placere redekassen forskudt i forhold til den ene af boksrækkerne – fx som i L-sti – men hvor det understreges, at arealet pr. so i redekassen bør være mindst på niveau som i en T-sti.

Figur 4. Supplerende forslag til indretning af T-stier med drænet gulv. Stitypen er ikke afprøvet (tegning: Skitse af drænet gulvs placering fra notat 0343).

Der var indretningsmæssigt ikke forskel på stierne i besætning 1 og 2, undtaget at der var mere plads pr. so i redekassen i besætning 2. Den åbenlyse forskel på søernes valg af opholdssted illustrerer med al tydelighed, at såvel indretning som drift, klima og boksfunktion skal være optimale for, at søerne udnytter hele stiarealet, og så redekassen fungerer som lejeareal.

Afprøvning: 767