Holdbarhed af sæddoser

Sæddoser produceret på DanAvls KS-stationer anbefales anvendt indenfor 2½ døgn efter produktion. Denne relative korte anvendelsestid af ornesæd gør, at hovedparten af sæddoserne skal produceres søndag/mandag på KS-stationerne. En tidligere afprøvning af sædens alder og koncentration [1] viste, at der ikke var nogen statistisk sikker effekt på reproduktionsresultatet, når to dage gammel sæd blev sammenlignet med sæd anvendt samme dag, som sæden blev produceret. En afprøvning af fortyndere til ornesæd [2] viste, at sæd anvendt på dag 3 og 4 ikke gav lavere reproduktionsresultater end sæd anvendt samme dag som produceret. Alle sæddoserne var fortyndet med EDTA-fortynder.

Det vil være en fordel for KS-stationerne, hvis anvendelsesperioden på 2½ dag blev udvidet, da arbejdsbyrden dermed kan fordeles over hele ugen. For svineproducenterne vil det ligeledes være fordelagtigt, at sæd opsamlet og leveret fx mandag kan anvendes længere end til onsdag middag. Herved kan mange nøjes med at få leveret doser to gange om ugen.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne reproduktionsresultaterne, udtrykt som totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent, for sæd anvendt samme dag, det er produceret eller op til fire døgn efter produktion.

Afprøvningen blev gennemført i tre produktionsbesætninger og sæden blev produceret på Hatting-KS, Viborg afdeling.

Der blev anvendt blandingssæd fra mindst to og maksimalt 10 Duroc orner, hvorved det må forventes, at eventuelle forskelle mellem de enkelte orner blev elimineret. Der var i gennemsnit 7,6 ejakulater i hver blanding med en gennemsnitlig motilitet på 86.

Sæddoserne blev produceret efter gældende regler for avl, drift og smittebeskyttelse.

Tabel 1. Forsøgsgrupper der er afprøvet inden for samme besætning i afprøvningen

Sæddoserne for kontrolgruppen blev fremstillet søndag nat/mandag morgen, mens sæddoserne til forsøgsgruppen blev fremstillet torsdag nat/fredag morgen og efterfølgende leveret til besætningerne fredag. I besætningerne blev sæddoserne opbevaret ved 16-18 grader celsius i et klimaskab. Sæd fra kontrolgruppen og forsøgsgruppen blev anvendt til første insemination mandag eller tirsdag senest 12 timer efter observeret brunst, med anden insemination cirka 24 timer senere.

Der indgik ikke omløbere og polte i afprøvningen.

Registreringer

• For hver brunstkontrol; dato, so- og kuldnummer
• For hver inseminering; dato og insemineringsforløb
• For hver løbning; dato for faring, levendefødte og dødfødte grise pr. kuld, dato for ”konstateret ikke drægtig”, udsættelse og årsagen til dette.

Statistik

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Data blev analyseret ved proc mixed i SAS. Totalfødte grise pr. kuld blev analyseret ved en lineær model, der tog hensyn til sædens alder (0+1 døgn eller 3+4 døgn), besætning, sæsonvariation og soens alder (kuldnr.). Faringsprocenten blev analyseret ved en generaliseret lineær model, der tog hensyn til sædens alder (0+1 døgn eller 3+4 døgn), besætning, løbeår og soens alder.

Reproduktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne fra alle besætninger er vist som et gennemsnit, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 2. Reproduktionsresultater

Af tabel 2 fremgår det, at der ikke var statistisk sikker forskel på totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent mellem de to grupper. Man kan således opnå reproduktionsresultater på samme niveau, uanset om man anvender Duroc blandingssæd på 0. og 1. døgn efter produktion eller på 3. og 4. døgn efter produktion.

Konklusionen på afprøvningen er, at der ikke er forskel i reproduktionsresultaterne, udtrykt som totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent på Duroc blandingssæd anvendt samme dag som det er produceret og fire døgn efter produktion.

    
Deltagere:
Tekniker Erik Bach, Dansk Svineproduktion
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 799