Afprøvning af to D3-vitaminkilder: 25-hydroxy D3-vitamin som alternativ til den traditionelt anvendte D3-vitamin kilde

D₃-vitamin er et af de fedtopløselige vitaminer, der er væsentlige for omsætning og indlejring af calcium og fosfor i knoglevævet. I dag tilsættes grisefoder syntetisk D₃-vitamin i form af colecalciferol (D₃-colecalciferol). For at grisen kan udnytte denne form for D₃-vitamin, skal den omdannes via leveren til 25-hydroxy D₃-vitamin (HYD). Denne omdannelse fra D₃-vitamin til HYD er nødvendig for, at D₃-vitamin kan transporteres rundt til vævene i kroppen. Ved at tilsætte foderet HYD får grisene tildelt D₃-vitamin på en form, så det direkte skulle kunne optages og indlejres i grisen. Formålet med at bruge HYD skulle være, at grisen sikres en stabil og tilstrækkelig forsyning af D₃-vitamin. Normen for D₃-vitamin til grise opgives i internationale enheder (i.e.) pr. FEsv, men kan omregnes til mikrogram: 40 i.e. D₃-vitamin er lig 1 µg D₃-vitamin. Grisefoder må maksimalt tilsættes 2000 i.e. (= 50 µg) totalt D₃-vitamin pr. kg fuldfoder. Summen af disse to D₃-vitaminkilder betegnes totalt D₃-vitamin.

I denne afprøvning indgik grise fra fravænning ved ca. 5 uger og indtil slagtning ved ca. 100 kg. Effekten af at anvende en stigende dosering af HYD til erstatning for den traditionelle D₃-vitaminkilde (colecalciferol) blev testet på produktionsresultaterne. Foderet blev optimeret til at indeholde den samme mængde totalt D₃-vitamin til grisene i de tre grupper. Doseringen af D-vitamin i svinefoderet var i denne afprøvning over den danske norm [1].

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om grisenes produktivitet påvirkes, som følge af, at D₃-vitaminkilden ændres fra D₃-vitamin til HYD. Som sekundære parametre blev registreret sundhed og dødelighed. På en stikprøve af grisene blev knoglestyrke i forben analyseret ved hjælp af DEXA-skanning, og blodplasmas indhold af totalt D₃-vitamin blev ligeledes analyseret på de samme grise.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med sundhedsstatus blå SPF, med MS og PRRS. Besætningen havde en egenproduktion af cirka 1.000 smågrise hver anden uge. Afprøvningen blev gennemført i FRATS-stalden. Hver stald indeholdt otte stier med delvist spaltegulv og overdækning. Der var én rørfoderautomat med to drikkeventiler i hver stiadskillelse, samt én ekstra drikkekop i hver sti.

Grisene blev indsat over fire runder. Hver runde varede ca. 18 uger fra fravænning til slagtning. I hver runde blev der indsat grise ad tre gange med 14 dages mellemrum, og der var seks gentagelser pr. runde. Placeringen af de enkelte behandlinger indenfor sektionen var randomiseret.

Afprøvningsperioden omfattede grisene fra fravænning ved en alder på cirka fem uger og indtil slagtning ved ca. 100 kg levendevægt. Smågriseperioden er defineret som de første seks uger efter fravænning og slagtesvineperioden er fra ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 100 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1, og i tabel 2 er vist i hvilken form og mængde, D₃-vitamin tilsættes foderblandingen.

Grupper

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Tabel 2. Dosering af D₃-vitaminkilder

Hold

I hver gruppe blev der i gennemsnit indsat 67 smågrise i 24 dobbeltstier, i alt 1.617 grise pr. forsøgsgruppe i smågriseperioden fra fravænning til 30 kg. Ved overgang til slagtesvineperioden ved cirka 30 kg blev halvdelen af grisene i hver sti solgt, således at der i gennemsnit var 45 slagtesvin pr. dobbeltsti, i alt 1.075 grise pr. behandling i slagtesvineperioden fra 30 kg og indtil slagtning. Fireogtyve stier med grise på samme foderblanding udgør en gruppe. Tre stier med grise på de tre foderblandinger udgør et hold. Der er således tre grupper (behandlinger) og 24 hold (gentagelser) i afprøvningen.

Foderforbruget blev via et computerstyret system udvejet til hver enkelt sti. Den udfodrede mængde blev opgjort pr. sti og for hver af perioderne:

1. Fravænning til to uger herefter.
2. To uger efter fravænning og seks uger frem indtil ca. 30 kg.
3. Ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 100 kg.

Grisenes vægt pr. sti blev registreret på de samme tidspunkter. Alle grise blev vejet på en brovægt samlet. Ved 30 kg, hvor halvdelen af grisene blev solgt, blev de grise, der skulle afgå først, vejet, og derefter blev de grise, der forblev i forsøget, vejet. Ved slagtning blev grisenes slagtevægt registreret på slagteriet og levendevægt blev beregnet ud fra formlen: slagtefaktor 1,31 × slagtevægt [2].

Foder

Der blev anvendt de samme foderblandinger til de tre grupper, eneste forskel var tilsætning af premixen, hvor alle vitaminer og mineraler var det samme, på nær D₃-vitaminkilden. Premixene blev leveret af DSM. Til samtlige grise i afprøvningen blev foderet produceret af DLG. De to første uger efter fravænning (9,4-12,7 kg) blev anvendt FUT UK; og de efterfølgende fire uger (12,7-32,5 kg) blev anvendt Profil 11 UK, og til slagtesvinene (32,5-105 kg) Profil 25 UK. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Samleprøver af blandingerne blev analyseret for indhold af energi (FEsv), lysin, methionin, cystin, treonin, calcium og fosfor, samt D₃-vitamin og HYD.

Normen for totalt D₃-vitamin i svinefoder er til smågrise 6-9 kg: 800 i.e. (20 µg) pr. FEsv, 9-30 kg: 500 i.e. (12,5 µg) pr. FEsv og til slagtesvin 30-100 kg: 400 i.e. (10 µg) pr. FEsv [1]. Den maksimalt tilladte dosering af totalt D₃-vitamin i svinefoder i Danmark er 2000 i.e. (50 µg) pr. kg fuldfoder, hvilket var doseringen i smågrisefoderet i denne afprøvning. Slagtesvinene fik 1200 i.e. (30 µg) pr. kg foder, hvilket var tre gange så højt som normen foreskriver.

Knoglestyrke og D₃-vitamin i blod

I sidste del af afprøvningen blev udvalgt 100 grise pr. gruppe til bestemmelse af knoglestyrke og D₃-vitaminindhold i blod, målt som 25OH-D₃-vitamin i blodplasma. Dagen før slagtning blev grisene individmærket og der blev udtaget blodprøver. Blodprøverne blev centrifugeret og plasmaprøver blev sendt til DSM’s laboratorium i Schweiz til analyse af indhold af D₃-vitamin. Prøverne var blændede.

De individmærkede grise blev slagtet, og i kølerummet blev forbenene skåret af igennem underarmen. Forbenene blev herefter pakket, individmærket og indfrosset ved minus 18 °C. Forbenene blev sendt til DEXA-skanning på Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. En nærmere beskrivelse af DEXA-udstyret og kalibrering af udstyret fremgår af [3].

Inden skanning blev knoglerne optøet ved stuetemperatur i cirka 24 timer (figur 1). Begge afklippede fortæer blev skannet samtidig. Der blev foretaget en dobbeltbestemmelse. Begge fortæer blev skannet på den flade side (dorso-palmar projektion) (figur 2). På fortæerne blev udvalgt at skanne området betegnet DEXA-total (figur 3). Dette område er udvalgt, da tidligere undersøgelser har vist, at det er repræsentativt for knoglestyrken. De tidligere resultater baseret på søer viste, at der var en høj korrelation mellem DEXA-total og DEXA-spon, hvorfor det kun er nødvendigt at skanne det ene af disse områder ved DEXA-skanninger. På søer blev det tidligere fundet, at hvad angår knoglernes brudstyrke og indhold af aske, fosfor og calcium sås en lineær sammenhæng med den fundne DEXA-total værdi BMD (Bone Mineral Density) [3]. Denne sammenhæng er ikke bevist at gælde for slagtesvin, men det var heller ikke formålet med denne undersøgelse. Det, der skulle dokumenteres i denne undersøgelse var, hvorvidt der var forskel i knoglestyrke imellem de tre grupper grise, hvor indholdet af D₃-vitamin og HYD varierede i foderblandingerne.

Hold

I hver gruppe blev der i gennemsnit indsat 67 smågrise i 24 dobbeltstier, i alt 1.617 grise pr. forsøgsgruppe i smågriseperioden fra fravænning til 30 kg. Ved overgang til slagtesvineperioden ved cirka 30 kg blev halvdelen af grisene i hver sti solgt, således at der i gennemsnit var 45 slagtesvin pr. dobbeltsti, i alt 1.075 grise pr. behandling i slagtesvineperioden fra 30 kg og indtil slagtning. Fireogtyve stier med grise på samme foderblanding udgør en gruppe. Tre stier med grise på de tre foderblandinger udgør et hold. Der er således tre grupper (behandlinger) og 24 hold (gentagelser) i afprøvningen.

Foderforbruget blev via et computerstyret system udvejet til hver enkelt sti. Den udfodrede mængde blev opgjort pr. sti og for hver af perioderne:

1. Fravænning til to uger herefter.
2. To uger efter fravænning og seks uger frem indtil ca. 30 kg.
3. Ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 100 kg.

Grisenes vægt pr. sti blev registreret på de samme tidspunkter. Alle grise blev vejet på en brovægt samlet. Ved 30 kg, hvor halvdelen af grisene blev solgt, blev de grise, der skulle afgå først, vejet, og derefter blev de grise, der forblev i forsøget, vejet. Ved slagtning blev grisenes slagtevægt registreret på slagteriet og levendevægt blev beregnet ud fra formlen: slagtefaktor 1,31 × slagtevægt [2].

Foder

Der blev anvendt de samme foderblandinger til de tre grupper, eneste forskel var tilsætning af premixen, hvor alle vitaminer og mineraler var det samme, på nær D₃-vitaminkilden. Premixene blev leveret af DSM. Til samtlige grise i afprøvningen blev foderet produceret af DLG. De to første uger efter fravænning (9,4-12,7 kg) blev anvendt FUT UK; og de efterfølgende fire uger (12,7-32,5 kg) blev anvendt Profil 11 UK, og til slagtesvinene (32,5-105 kg) Profil 25 UK. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Samleprøver af blandingerne blev analyseret for indhold af energi (FEsv), lysin, methionin, cystin, treonin, calcium og fosfor, samt D₃-vitamin og HYD.

Normen for totalt D₃-vitamin i svinefoder er til smågrise 6-9 kg: 800 i.e. (20 µg) pr. FEsv, 9-30 kg: 500 i.e. (12,5 µg) pr. FEsv og til slagtesvin 30-100 kg: 400 i.e. (10 µg) pr. FEsv [1]. Den maksimalt tilladte dosering af totalt D₃-vitamin i svinefoder i Danmark er 2000 i.e. (50 µg) pr. kg fuldfoder, hvilket var doseringen i smågrisefoderet i denne afprøvning. Slagtesvinene fik 1200 i.e. (30 µg) pr. kg foder, hvilket var tre gange så højt som normen foreskriver.

Knoglestyrke og D₃-vitamin i blod

I sidste del af afprøvningen blev udvalgt 100 grise pr. gruppe til bestemmelse af knoglestyrke og D₃-vitaminindhold i blod, målt som 25OH-D₃-vitamin i blodplasma. Dagen før slagtning blev grisene individmærket og der blev udtaget blodprøver. Blodprøverne blev centrifugeret og plasmaprøver blev sendt til DSM’s laboratorium i Schweiz til analyse af indhold af D₃-vitamin. Prøverne var blændede.

De individmærkede grise blev slagtet, og i kølerummet blev forbenene skåret af igennem underarmen. Forbenene blev herefter pakket, individmærket og indfrosset ved minus 18 °C. Forbenene blev sendt til DEXA-skanning på Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. En nærmere beskrivelse af DEXA-udstyret og kalibrering af udstyret fremgår af [3].

Inden skanning blev knoglerne optøet ved stuetemperatur i cirka 24 timer (figur 1). Begge afklippede fortæer blev skannet samtidig. Der blev foretaget en dobbeltbestemmelse. Begge fortæer blev skannet på den flade side (dorso-palmar projektion) (figur 2). På fortæerne blev udvalgt at skanne området betegnet DEXA-total (figur 3). Dette område er udvalgt, da tidligere undersøgelser har vist, at det er repræsentativt for knoglestyrken. De tidligere resultater baseret på søer viste, at der var en høj korrelation mellem DEXA-total og DEXA-spon, hvorfor det kun er nødvendigt at skanne det ene af disse områder ved DEXA-skanninger. På søer blev det tidligere fundet, at hvad angår knoglernes brudstyrke og indhold af aske, fosfor og calcium sås en lineær sammenhæng med den fundne DEXA-total værdi BMD (Bone Mineral Density) [3]. Denne sammenhæng er ikke bevist at gælde for slagtesvin, men det var heller ikke formålet med denne undersøgelse. Det, der skulle dokumenteres i denne undersøgelse var, hvorvidt der var forskel i knoglestyrke imellem de tre grupper grise, hvor indholdet af D₃-vitamin og HYD varierede i foderblandingerne.

Figur 1. Grisetæer klar til skanning (billeddatabase: 9919)

 

Figur 2. Skanner til DEXA-skanning af knogler (billeddatabase 9920)

      

Figur 3. Røntgen billede af knogler - det markerede område er der, hvor knoglestyrken måles (DEXA-total) (billeddatabase 9938)

Lever og udskæringer

Der blev udtaget lever, kam, nakke og brystflæsk fra 24 af de individmærkede grise, otte grise fra hver gruppe. Blodplasmaprøver, lever og udskæringer blev sendt til Fødevareinstituttet, DTU, for analyse af D-vitamin metabolitter. Resultaterne fra dette publiceres særskilt [5].

Statistik

Produktionsværdien er beregnet separat for hver af de to produktionsperioder: smågriseperioden og slagtesvineperioden. Daglig tilvækst og foderforbrug, og for slagtesvinene også kødprocent, blev for hvert hold anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år. I beregningen af foderforbruget indgik det analyserede indhold af FEsv for hver blanding. Produktionsværdien blev testet som den primære parameter. Dødelighed og behandlinger for diarré indgik som sekundære parametre.

For smågrisene blev produktionsværdien beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). For slagtesvinene blev produktionsværdien beregnet pr. stiplads pr. år = PV pr. gris × (365 dage/foderdage pr. gris) × staldudnyttelse. PV pr. gris er beregnet som: salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Tilvækstværdien (5,73 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i fem år (1. september 2001 – 1. september 2006):

• 7 kg’s grise: 200 kr. pr. gris, ± 8,50 kr. pr. kg
• 30 kg’s grise: 340 kr. pr. gris, + 5,06/÷ 4,90 kr. pr. kg
• Slagtesvin: 8,68 kr./kg inkl. efterbetaling

De anvendte priser på foder er gennemsnittet af fem år (1. september 2002 - 1. september 2006):

• Fravænningsfoder: 2,72 kr. pr. FEsv.
• Smågrisefoder: 1,47 kr. pr. FEsv.
• Slagtesvinefoder: 1,18 kr. pr. FEsv.

Diverse omkostninger er sat til 20 kr./gris og staldudnyttelsen 95 pct.

Der blev ikke gennemført beregning af den faktiske produktionsværdi, da produktets pris ikke blev oplyst.

Data blev analyseret med en variansanalyse, hvor den primære parameter var produktionsværdien med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: runde, hold og gruppe. Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen og blev ligeledes analyseret med en variansanalyse med følgende variable i modellen: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers. For at tage højde for antallet af grupper foretages en bonferroni-korrektion for to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med gruppe 1). Resultatet er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

Knoglestyrke og blodets indhold af totalt D₃-vitamin målt på individniveau blev også analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Behandlingseffekten blev testet indenfor de forskellige slagtedage. Sammenhængen mellem blodets indhold af totalt D₃-vitamin og knoglestyrken blev analyseret samlet og for hver af behandlingerne ved en Pearson Corellation i SAS under proceduren CORR.

Analyser af foder

Næringsstoffer (se appendiks 2)

FUT-blandingen brugt fra 9,4 til 12,7 kg: Generelt var der god overensstemmelse imellem det deklarerede og det analyserede indhold. Der var stort set ikke forskel imellem blandingerne i næringsstofindhold. Treoninindholdet i foderet til gruppe 2 i første leverance var 19,4 mg pr. kg - cirka 2,5 gange så højt som i blandingerne til de to øvrige grupper og i forhold til normen. I anden leverance af foderet var treoninindholdet ens i alle tre grupper. Dette skyldes formentlig en blandefejl ved produktion af foderet, men antages ikke at have påvirket konklusionen i afprøvningen. Indholdet af calcium var i fravænningsfoderet (9-13 kg) henholdsvis 11 og 7 pct. under normen i gruppe 2 og 3. En tidligere afprøvning har vist, at en underforsyning af calcium på 25 pct. ikke påvirkede smågrisenes produktivitet [4]. Da det lavere calciumindhold kun var i foderet i de første 14 dage, antages dette ikke at have haft betydning for knoglestyrke målt ved slagtning, da calciumnormen blev overholdt for alle øvrige blandinger. Den gruppe af grise, hvorfra der blev udtaget knogler til analyse, fik FUT-blandingen fra anden leverance, hvor normen for calcium var opfyldt.

Profil 11 brugt fra 12,7 til 32,7 kg: Der var rimelig god overensstemmelse imellem det deklarerede indhold og grupperne imellem. Fosfor i gruppe 3 var lavere end deklareret. Forskellen svarede til, at grisene i gruppe 3 fik 0,1g/FEsv mindre end normen foreskriver.

Profil 25 brugt fra 32,7 til 105 kg (slagtning): Der var god overensstemmelse imellem deklareret og analyseret indhold og der var ligeledes ens indhold blandingerne imellem.

D₃-vitamin

FUT-blandingen brugt fra 9,4 til 12,7 kg: Det analyserede indhold af D₃-vitamin var 12-13 pct. lavere end beregnet i gruppe 1 og 2. Der blev ikke fundet D₃-vitamin i foderblandingen til gruppe 3, hvor det ikke blev tilsat.

Indholdet af HYD i foderet til gruppe 2 og 3 var 21 pct. og 23 pct. under det beregnede indhold. I gruppe 1 blev ikke fundet HYD, hvor det ikke blev tilsat. 

Profil 11 brugt fra 12,7 til 32,7 kg: Indholdet af D₃-vitamin var 7 pct. under det beregnede indhold i gruppe 1. I gruppe 2 var indholdet 53 pct. over det beregnede indhold, og i gruppe 3 blev fundet et gennemsnitligt indhold på 403 i.e./kg foder (svarende til 10 μg pr. kg foder) – og her skulle der ikke være tilsat D₃-vitamin. En enkelt af de fire leverancer indeholdt ikke D₃-vitamin, og de øvrige lå mellem 400 og 700 i.e./kg foder (svarende til 10-18 μg pr. kg foder). Der blev ikke fundet HYD i foderet til gruppe 1 som beregnet. I gruppe 2 og 3 var der et underindhold af HYD på henholdsvis 43 og 49 pct.

Profil 25 brugt fra 32,7 til 105 kg (slagtning): I foderet til gruppe 1 var der et underindhold på 28 pct. af D₃-vitamin. Indholdet i foderet til gruppe 2 stemte overens med det beregnede indhold, og i gruppe 3 blev der som forventet ikke fundet D₃-vitamin. Der blev ikke fundet HYD som forventet i foderet til gruppe 1. I foderet til gruppe 2 og 3 var der et underindhold af HYD på henholdsvis 26 og 37 pct.

Det analyserede indhold af totalt D₃-vitamin var 21 pct. lavere i gruppe 3 i forhold til kontrolgruppen. Indholdet i gruppe 2 og kontrolgruppen var stort set ens (tabel 3).

Tabel 3. Analyseret indhold af totalt D₃-vitamin i foder

D₃-vitamin i blod

Analyserne af plasmaprøverne viser, at der ikke var forskel i indholdet af D₃-vitamin i blod imellem gruppe 1 og 3. Blodets indhold af D₃-vitamin var højest hos de grise, der blev fodret med 50 pct. D₃-vitamin og 50 pct. HYD sammenlignet med de to øvrige grupper (tabel 4). Dette harmonerer med, at indholdet af totalt D₃-vitamin var højest i slutblandingen til gruppe 2.

Tabel 4. Indhold af D₃-vitamin i blodplasma (25-hydroxy D₃-vitamin ng/ml plasma)

Knoglestyrke

DEXA-skanning af knoglerne viste, at der var en signifikant negativ sammenhæng imellem knoglestyrke (BMD - bone mineral density) og foderets beregnede andel af HYD. Et øget indhold af HYD medførte faldende knoglestyrke (figur 4). Den højeste knoglestyrke blev fundet hos de grise, der fik 100 pct. D₃-vitamin. Den maksimale forskel i knoglestyrke mellem grupperne er 0,02. Denne forskel er så lille, at den i praksis ikke vil betyde noget for grisenes benstyrke.

Figur 4. Knoglestyrke udtrykt ved BMD (DEXA-skanning) i relation til indhold af D₃/HYD i foderet

Knoglestyrken for slagtesvin fodret efter normen kendes ikke. Hvorvidt HYD giver en bedre effekt ved dosering af totalt D₃-vitamin i niveau med normen, kan ikke fastlægges ud fra denne afprøvning.

Der var en signifikant, men begrænset korrelation på 0,21 imellem blodets indhold af D₃-vitamin ved slagtning og knoglestyrken. I figur 5 er illustreret sammenhængen imellem blodets indhold af D₃-vitamin og knoglestyrken. Hvis man ser på sammenhængen mellem blodets indhold af D₃-vitamin og knoglestyrken indenfor de tre grupper kan man kun finde en signifikant, men begrænset korrelation for gruppe 1 og 2 på henholdsvis 0,33 og 0,20.

Sundhed

Der var ikke forskel i antallet af døde grise eller antallet af behandlingsdage, uanset hvilken D₃-vitaminkilde, der blev brugt. I smågriseperioden blev grisene i gennemsnit behandlet for diarré i 6,6 dage. I samme periode døde 0,5 pct. af grisene. I slagtesvineperioden blev der i gennemsnit behandlet 4,9 dage pr. gris, heraf var de 4,7 dage for diarré. Dødeligheden var i denne periode 1,6 pct.

Figur 5. Knoglestyrke i relation til analyseret indhold af totalt D₃-vitamin blodplasma (ng 25OH-D3-vitamin pr. ml plasma)

Produktivitet og produktionsværdi

Der var ikke forskel i produktionsværdi imellem grupperne i smågriseperioden (tabel 5).

Tabel 5. Produktivitet, smågrise

Der var ikke forskel i produktionsværdi imellem grupperne i slagtesvineperioden (tabel 6).

Tabel 6. Produktionsværdi, slagtesvin

Samlet for afprøvningen ses, at der ikke var forskel i produktionsværdien eller sundheden hverken for smågrise eller slagtesvin, uanset hvilken D₃-vitaminkilde, foderet var tilsat.

De grise, der fik 50 pct. HYD og 50 pct. D₃-vitamin, havde det højeste indhold af D₃-vitamin i blod målt i forhold til kontrolgruppen og grisene, der fik 100 pct. HYD i foderet. Dette er formentlig forårsaget af, at de grise, der fik 100 pct. HYD, reelt fik den laveste totale dosis D₃-vitamin.

Den højeste knoglestyrke blev fundet hos de grise, der fik 100 pct. D₃-vitamin på trods af, at de ikke fik den største mængde totalt D₃-vitamin i foderet. Forskellene i knoglestyrke imellem de tre grupper af grise var så små, at de reelt er uden betydning for grisenes velfærd.

Deltagere:
Ib Dahl Jensen og Jens Ove Hansen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 828

Råvaresammensætning i procent af foderblandinger til gruppe 1, 2 og 3. Det var kun premixens indhold af D₃-vitamin, der varierede.

Næringsstofindhold fravænningsfoder: FUT

Næringsstofindhold smågrisefoder: Profil 11, DLG

Næringsstofindhold fravænningsfoder: Profil 25, DLG