Fasefodring af diegivende søer

Avlsmålene for Landrace og Yorkshire omfatter moderegenskaber udtrykt ved levende grise på 5. diegivningsdag (LG5). Det betyder, at der indirekte avles efter søer med en højere mælkeydelse. Fodertildelingen skal kunne imødekomme behovet for næringsstoffer til mælkeproduktion, således at den diegivende so kan producere mellem 10 og 15 liter mælk hver dag.

Foderudnyttelsen forbedres hvert år i soholdet via avlen. Det betyder, at den daglige fodermængde vil være faldende, når niveauet af livsytring holdes konstant. Da behovet for aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer er fastsat pr. FEso betyder det, at den daglige forsyning løbende reduceres. Da produktiviteten er steget markant igennem årene, er det derfor oplagt, at der på et tidspunkt vil forekomme en underforsyning med nogle næringsstoffer [3].

En afprøvning af tørfoder efter ædelyst til søer i diegivningsperioden [1], [2], [8] viste, at det primært er de første 10 dage af diegivningsperioden, hvor søerne kan optage ekstra kg foder ved ad libitum fodring i forhold til restriktiv fodring. Den ekstra fodermængde reducerede soens vægttab, mens der ikke blev registreret ekstra fravænningsvægt hos kuldet. I samme undersøgelse blev blandinger med henholdsvis 107 og 115 FEso undersøgt. Søerne optog lige mange kg af de to blandinger og der var ikke forskel i søernes vægtændring eller fravænningsvægt på kuldene, så soen har ikke udnyttet de ekstra FEso, der var i blandingen med 115 FEso.

Forringet mavesundhed i form af maveforandringer hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst [5]. Dette kan påvirke foderoptagelsen negativt, hvilket er problematisk i diegivningsperioden. Strukturrigt foder har i praksis vist at have en gavnlig effekt på maveforandringer. Derfor er der tilsat 25 pct. rifflevalset byg til startblandingen.

Dette fører frem til følgende hypotese: Foderoptagelsen i de første 10 dage af diegivningsperioden kommer soen til gode i form af mindre vægttab og foderoptagelsen efter dag 10 kommer primært pattegrisene til gode i form af større mælkeproduktion hos soen. Det kunne derfor være en mulighed at bruge to blandingerne i farestalden. Den første blanding skal sammensættes med henblik på at stimulere soens foderoptagelse og mavesundhed, mens den næste blanding skal sammensættes med henblik på, at soens mælkeydelse øges [2], [4], [6], [7], [8].

Afprøvningens formål var at afklare, om soens vægttab kunne reduceres og pattegrisenes fravænningsvægt kunne øges ved at fodre med to blandinger til søerne i farestalden i forhold til kun at anvende én blanding.

Afprøvningen blev gennemført oven en periode på 20 måneder i to besætninger, hvor søerne blev fodret med indkøbt pelleteret tørfoder. I begge besætninger var der traditionelle farestier med farebokse. Der var et dobbelt fodringsanlæg i farestaldene, som gjorde det muligt at fodre med to blandinger til alle søerne.

I besætning 1 kunne søerne fodres efter ædelyst via et Rafü II fodringssystem fra Agro Products A/S. Rafü II fodringssystemet er computerstyret og fodringen foregår, ved at en ring på nedløbsrøret bevæges. Antallet af bevægelser på ringen kan reguleres, således skal der fra 1 til 50 bevægelser til før der udløses en portion foder på cirka 70 gram (se appendiks 2). Foderanlægget kunne også fodre efter en fast foderkurve og denne funktion blev valgt fra indsættelse i farestalden og frem til 3. diegivningsdag. Derefter blev søerne fodret efter ædelyst frem til fravænning. Det daglige foderforbrug kunne registreres via computeren i Rafü II.

Søerne fik frigivet foder fire gange i døgnet, men de skulle selv aktivere anlægget for at få de tildelte portioner. Søerne blev fodret efter samme foderstrategi i begge grupper. 

I besætning 2 var der traditionelle volumendoserer i hver faresti. Søerne blev fodret tre gange dagligt i begge grupper efter en foderkurve, som havde det udgangspunkt, at krybben var tom ved næste fodring.

Forsøgsgrupper

Søerne blev delt i to ens grupper ved overførsel til farestalden, således at kuldnummer var ens mellem grupperne. Gruppeinddelingen var fast fra faring til faring.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe kontrol	Søerne blev fodret med slutblanding fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning.
Gruppe forsøg	Søerne blev fodret med startblandingen fra indsættelse i farestalden og frem til cirka en uge efter faring. Herefter skiftede de til slutblandingen, som de fik frem til fravænning. Foderskiftet skete samtidig for hele ugeholdet. Efter foderskiftet blev søernes foderstyrke ikke hævet i to døgn.

Foder

Drægtige søer
Alle søerne blev fodret med samme blanding i drægtighedsperioden, som var optimeret efter gældende normer [6]. Alle søerne blev fodret efter huld i drægtighedsperioden frem til faring efter besætningens aktuelle strategi. Det blev tilstræbt, at søerne blev overført til farestalden cirka en uge før forventet faring.

Diegivende søer
Startblandingen havde et lavere indhold af næringsstoffer pr. FEso end gældende normer for aminosyrer, mineraler og vitaminer til diegivende søer tilskriver (appendiks 1). Der var 25 pct. ikke-varmebehandlet, rifflevalset byg i blandingen og den indeholdte 100 FEso pr.100 kg.

Slutblandingen overholdt gældende normer for aminosyrer, mineraler og vitaminer til diegivende søer (appendiks 1). Der var tilsat kortkædede fedtsyrer til blandingen i form af kokosolie og fiskemel. Blandingen indeholdte 111 FEso pr. 100 kg.

Fodring af pattegrisene var ens i de to grupper.

Golde søer
Alle dyrene i løbeafdelingen og polte fra 90 kg fik også tildelt startblandingen.

Registreringer

Produktionsdata: Der blev gennemført produktionskontrol i besætningen, suppleret med registrering af sygdomsbehandlinger af so og grise.

Vægtændring: Søerne blev vejet ved indsættelse og afgang fra farestalden.

Mælkeydelse: Hver uge blev der udvalgt otte søer – fire pr. gruppe – som var i 12.-16. drægtighedsuge. Udvælgelsen skete efter det kriterium, at søerne skulle være lige gamle. Når faringen var afsluttet, skulle de udvalgte søer passe 12 eller 13 grise. Spredningen i grisenes vægt i de pågældende kuld var ens. De standardiserede kuld blev vejet, når kuldet med 12 eller 13 grise var dannet. Det var ikke tilladt at flytte grise til eller fra de udvalgte søer, når kuldet var standardiseret. De udvalgte søers kuld blev brugt som et præcist udtryk for soens mælkeydelse. De resterende søers kuld blev også registreret, men der var ingen begrænsning med hensyn til kuldudjævning. Alle kuld blev vejet ved fravænning og pattegrisedødeligheden registreret.

Foderoptagelse: Alle daglige udfodringer blev registreret for to søer ved samme foderventil via fodercomputeren i den ene besætning. I den anden besætning blev foderoptagelsen ikke registreret på enkeltdyrsniveau.

Mavesundhed: I de sidste tre måneder af afprøvningsperioden blev maven udtaget af de slagtede søer, som lige var fravænnet. Maverne blev herefter mærket med dato, besætnings- og sonummer, og frosset ned ved ÷20 grader celsius indtil den videre undersøgelse, som blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup (appendiks 3). Mavesundheden blev angivet som et maveindeks sammensat af en score for de sygdomsmæssige forandringer i mavens hvide del.

Statistik

De primære måleparametre var: Vægtændring hos so, foderoptagelse og kuldvægt ved fravænning. De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne proc GLM og proc MIXED.

De sekundære måleparametre var: Pattegrisedødelighed, antal behandlinger mod MMA, frekvens af maveforandringer hos søer og kuldstørrelse i efterfølgende kuld.

Foderanalyser

Der var en rimelig overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold af næringsstoffer i blandingerne. Blandingernes sammensætning og analyseresultater er vist i appendiks 1.

Foderoptagelse

Tabel 1. Gennemsnitlig foderoptagelse og vægttab på søerne i farestalden i begge besætninger (korrigeret til 26 diegivningsdage)

Gruppe	Kontrol En blanding	Forsøg Fasefodring med to blandinger
Antal søer	932	929

	Gennemsnit	Spredning	Gennemsnit	Spredning
Vægttab, kg	25	18	27	19
Samlet foderoptagelse, kg af startblanding	-	-	36	5
Samlet foderoptagelse, kg af slutblanding	161	33	131	27
Samlet foderoptagelse, FEso	180	33	183	28

Skiftet mellem startblanding og slutningblanding skete i praksis om fredagen. Henover weekenden var foderstyrken konstant. Om mandagen blev foderstyrken igen hævet. Denne strategi fungerede fint og der var ingen negative reaktioner hos søerne på foderskiftet.

Som det fremgår af tabel 1 optog søerne 20 pct. af deres foder fra startblandingen og 80 pct. fra slutblandingen. Der var ingen forskel i søernes samlede foderoptagelse eller vægttab i diegivningsperioden mellem de to grupper.

Mavesundhed

Tabel 2. Frekvens af maveforandringer blandt fravænnede slagtesøer

Besætning	1		2
Foderstrategi	En blanding	Fasefodring	En blanding	Fasefodring
Antal maver undersøgt	21	31	11	11
Gennemsnitligt maveindeks	4,7	4,0	5,8	6,1
Pct. søer med maveindeks over 6	48	48	64	82

Det var et begrænset antal maver, som blev undersøgt fra besætningerne, men resultaterne tyder ikke på at anvendelse af fasefodring, hvor startblandingen indeholdte 25 pct. rifflevalset byg, havde en effekt på søernes gennemsnitlige maveindeks ved fravænning.

Produktionsresultater

I tabel 3 er vist resultaterne af de standardiserede kuld, hvor søerne passede 12 eller 13 grise fra faring. Kuldudjævning var ikke tilladt, efter at kuldet var vejet efter faring. Tallene er korrigeret til 26 diegivningsdage.

Tabel 3. Gennemsnitlige produktionsresultater for fikserede kuld farestalden (begge besætninger)

Gruppe	Kontrol En blanding	Forsøg Fasefodring med to blandinger
Antal kuld	340	336
Gennemsnitligt kuldnummer	4,1	3,9
Kuldstørrelse, antal grise	12,3	12,3
Døde grise til fravænning, pct.	6,7	7,0
Antal fravænnede grise pr. kuld, stk.	11,5	11,5
Kuldvægt ved fødsel, kg	21,8	21,5
Kuldvægt ved fravænning, kg	86,0	84,2
MMA-behandlinger, pct.	41	39
Diarré-behandlinger, pct.	2	4

Der var ingen sikre forskelle på søernes moderegenskaber udtrykt ved pattegrisedødelighed og kuldvægt ved fravænning, selv om fravænningsvægten var størst i gruppen, hvor søerne kun fik en blanding. Der var heller ikke forskel mellem grupperne i frekvensen af MMA-behandlinger. 

Reproduktionsresultaterne er vist samlet i tabel 4. Tallene er delt efter hvilken gruppe søerne har tilhørt i den foregående diegivningsperiode.

Tabel 4. Reproduktionsresultater

Gruppe	Kontrol En blanding	Forsøg Fasefodring med to blandinger
Løbninger, stk.	999	1025
Spildfoderdage pr. kuld	15	14
Faringsprocent efter 1. løbning	85	87
Omløbning, pct.	6	6
Totalfødte grise pr. kuld, stk.	15,0	15,2

Der var ikke sikker forskel i søernes efterfølgende reproduktionsresultater, men tallene var generelt højest ved fasefodring med to blandinger.

Afprøvningens formål var at afklare, om soens vægttab kunne reduceres og pattegrisenes fravænningsvægt kunne øges ved at fodre med to blandinger (fasefodring) til søerne i farestalden i forhold til kun at anvende én blanding. Den forventede positive effekt på produktiviteten af fasefodringen sås ikke i denne afprøvning. Dette kan skyldes, at foderstrukturen i startblandingen ikke var grov nok til at påvirke mavesundheden, samt at skiftet fra startblanding til slutblanding allerede skete på cirka 7. diegivningsdag. Derudover kan lysinniveauet i startblandingen have begrænset mælkeydelsen i første diegivningsuge.

Resultaterne viste samme produktionsresultater, når søerne blev fodret med en eller to blandinger i diegivningsperioden. Det betyder, at startblandingen i en fasefodring kan indeholde mindre protein og aminosyrer end normerne til diegivende søer anbefaler [3].  

Startblandingen blev også anvendt i løbeafdelingen og til polte over 90 kg med tilfredsstillende reproduktionsresultater til følge. Her har blandingen således erstattet en almindelig diegivningsblanding, som normalt anvendes til denne dyregruppe. Hvis man vælger fasefodring, vil det i praksis betyde, at cirka 50 pct. af mængden af almindeligt diegivningsfoder kan erstattes af en biligere startblanding. Det kræver imidlertid en investrering i et dobbelt fodringsanlæg i farestalden.

Denne afprøvning har således vist, at fasefodring med de to anvendte blandinger fungerer lige så godt som anvendelse af én blanding.

[1]	Danielsen, V, (1983):Fodring af diegivende søer efter ædelyst. Meddelelse nr. 494. Statens Husdyrbrugsforsøg, 1983.
[2]	Fodringsstrategier til diegivende søer. Grøn viden – Husdyrbrug nr. 33, 2003, Danmarks JordbrugsForskning.
[3]	Fokus på Normer for Næringsstoffer. (2004): Landsudvalget for Svin.
[4]	Forsøg med ekstra lysin til diegivende søer. Grøn viden – Husdyrbrug nr. 34, 2003, Danmarks JordbrugsForskning.
[5]	Jørgensen, Lisbeth, (2004): Melfoder og pelleteret foder til søer. Meddelelse nr. 668, Landsudvalget for Svin.
[6]	Poulsen, Karl, (1987): Hvede og rug som eneste kornart til søer, samt effekten af halmstrøelse. Meddelelse nr. 128, Landsudvalget for Svin.
[7]	Sørensen Gunner, (1995): Vådfoder efter tilnærmet ædelyst til diegivende søer. Meddelelse nr. 304, Landsudvalget for Svin.
[8]	Sørensen, Gunner, (2005): Tørfoder efter ædelyst til diegivende søer. Meddelelse nr. 686, Landsudvalget for Svin.

    
Deltagere:
Teknikere Erik Bach og Thomas Lund Sørensen, Dansk Svineproduktion
Statistikere Mai Britt Nielsen og Verner Ruby, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 846
       

Diegivningsfoder

Sammensætning i procent	Startblanding	Slutblanding
Byg	41,58	40,00
Byg, rifflevalset, ikke-varmebehandlet	25,00	-
Hvede	-	22,63
Havre	12,00	8,69
Sojaskrå	9,72	18,34
Solsikkekage	5,00	-
Fiskemel	-	1,50
Melasse, sukkerrør	2,00	1,00
Palmeolie	1,70	2,00
Kokosolie	-	2,58
Mineraler + vitaminer	3,00	3,26

Analyser

Startblanding	Deklareret	Analyseret
Antal prøver		10
Råprotein, pct.	13,0	13,9
Råfedt, pct.	4,7	4,9
FEso pr. 100 kg	100	101
Lysin, g/FEso	6,1	6,2
Methionin, g/Feso	2,1	2,1
Treonin, g/Feso	4,6	4,7
Calcium, g/FEso	8,0	7,9
Fosfor, g/FEso	5,0	5,1

Slutblanding	Deklareret	Analyseret
Antal prøver		10
Råprotein, pct.	15,8	15,6
Råfedt, pct.	7,0	6,7
FEso pr. 100 kg	111	112
Lysin, g/FEso	7,7	7,6
Methionin, g/Feso	2,3	2,4
Treonin, g/Feso	5,2	5,1
Calcium, g/Feso	8,0	7,9
Fosfor, g/FEso	5,0	4,8

   

Beskrivelse af fodringsanlæg

Rafü II fra Agro Products A/S

Teknisk beskrivelse

Rafü II bestod af en foderkasse med diverse elektronik monteret over hver anden sti. Foderkassen forsynede to søer med foder efter ædelyst. Den elektroniske styring var samlet i en procescomputer, der var monteret et velegnet sted i stalden. Betjening kunne enten foretages med den specielle medfølgende håndterminal, eller man kunne anvende det specielt udviklede pc-program, der kørte under Windows.

Foderkassen bestod af et rør, hvor foderanlægget afleverede foder efter behov. Soen skulle, når den ønskede at æde, aktivere en ring på doseringsrøret og den fik så tildelt en portion foder. Det var muligt at ”styre” søer, der ville lege med ringen, ved at sætte antallet af aktiveringer op inden der udfodres en portion.

Doseringen styres efter volumen. Fodret faldt ned i en fordybning i bunden af foderautomaten og den frigives, når bunden kørte rundt og passerede udløbet for den pågældende so. Sammenhængen mellem foderets volumen og vægt skulle løbende kontrolleres og det skulle altid ske ved foderskift.

Betjening med håndterminal

Håndterminalen blev brugt til indtastninger. Det ville sige indsættelser, faringer, antal smågrise, skift mellem foderkurver for den enkelte so, antal aktiveringer inden uddosering mm.

Betjening med pc-program

I pc-programmet kunne man på en overskuelig måde se og ændre indstillinger for søerne. Foderkurverne kunne ændres og der kunne laves nye efter behov, det var også her man indtastede vægten for det anvendte foder. Det var desuden muligt at lave sine egne udskrifter, der medtog netop de oplysninger man ønskede.

Fordele

• Søerne lærte hurtigt at bruge automaten
• Styr på om søerne åd
• God mulighed for at lave sine egne udskrifter i pc-programmet
• Mulighed for at begrænse foderspild, hvis en so vil lege med automaten
• Det var let at adskille automaten, hvis man ønskede at rengøre den.

Ulemper

• Der var en del arbejde med indtastning ved indsættelse i farestalden og ved faring
• Der manglede kendskab til anlæggets holdbarhed
• Der fandtes ikke en dansk brugervejledning – hovedparten var på tysk.