25. juni 2007

Meddelelse Nr. 789

EggsTend 88 til smågrisefoder

EggsTend 88 tilsat foder til smågrise påvirkede ikke produktiviteten hos smågrise. Brug af 2500 ppm dyrlægeordineret zink de første 14 dage efter fravænning resulterede i en sikker reduktion i diarrébehandlinger og i en forbedring i produktiviteten.

Tilsætning af produktet EggsTend 88 i foder til smågrise blev afprøvet i én besætning. Produktet er spraytørrede hele æg, lagt af "SPF" høner, der var immuniseret med isolerede E-colistammer fra grise. Det afprøvede produkt var opblandet med 50 pct. dextrose for at gøre det flydende og vandopløseligt. EggsTend 88 blev kun tilsat fravænningsblandingen, der blev anvendt de første 14 dage efter fravænning. Tilsætning af produktet blev sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor foderet blev tilsat 2500 ppm dyrlægeordineret zink og en kontrolgruppe, hvor der ikke blev anvendt ekstra zink i de første 14 dage efter fravænning. Alle grise fik det samme smågrisefoder fra 7 til 12 ugers alderen. Alle blandinger blev først fremstillet som en pelleteret grundblanding, der efterfølgende blev formalet og tilsat produkterne.

Formålet med afprøvningen var at skaffe dokumentation for produkternes effekt på smågrises produktivitet. Der indgik i alt 28 hold og 185 grise pr. gruppe.

Der indgik følgende tre fravænningsblandinger i afprøvningen:

Gruppe 1: Kontrolfoder + 2500 ppm dyrlægeordineret zink
Gruppe 2: Kontrolfoder uden dyrlægeordineret zink
Gruppe 3: Kontrolfoder tilsat 0,4 pct. EggsTend 88 uden dyrlægeordineret zink

Produktet EggsTend 88, der blev leveret af det danske firma Scanimal Health, blev opblandet i formalet pelleteret foder, der efterfølgende ikke blev varmebehandlet, da EggsTend 88 ikke tåler opvarmning over 70 grader celsius. Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.

På baggrund af de opnåede produktionsresultater blev der beregnet en produktionsværdi ved ens priser for alle tre grupper. Produktionsværdien udtrykker dermed de samlede produktionsresultater i en værdi.

Brug af EggsTend 88 til smågrisefoderet i de første 14 dage efter fravænning forbedrede ikke grisenes produktivitet og sundhed sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor grisene ikke fik dyrlægeordineret zink i foderet. Derimod havde grise, der fik 2500 ppm dyrlæge ordineret zink i foderet de første 14 dage efter fravænning, en signifikant bedre produktivitet og et lavere antal behandlingsdage mod diarré i forhold til de to grupper, der ikke fik ekstra zink i foderet. Sundhedsniveauet var i denne afprøvning højt.

Baggrund

Det danske firma Scanimal Health har ønsket at få dokumentation for, hvilken effekt produktet EggsTend 88 har på smågrises produktivitet. Produktet er spraytørrede hele æg, lagt af "SPF" høner, der var immuniseret med isolerede E-colistammer fra grise. Det afprøvede produkt var opblandet med 50 pct. dextrose for at gøre det flydende og vandopløseligt.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af produktet EggsTend 88 fra Scanimal Health til smågrise i foderblandinger med og uden 2500 ppm dyrlægeordineret zink. Effekten blev målt på den primære parameter produktionsresulta­terne beregnet ud fra daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. Som sekundære parametre blev antallet af diarrébehandlinger og dødelighed registreret.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der var i besætningen i alt 112 stier til rådighed, som var fordelt på fem staldafsnit af varierende størrelse. Inden for de enkelte staldafsnit var stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Alle stier var med fast gulv og rensegang, og stimålene var: 1,2 × 2,8 m inkl. 1,1 m rensegang. I hver sti var der indrettet smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. I stierne blev der som strøelse anvendt halm og spåner. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Drikkekoppen var placeret i rensegangen.

Grisenes gennemsnitlige indsættelsesvægt var 8,8 kg. Ved forsøgets afslutning vejede grisene i gennemsnit 31,9 kg.

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen, og disse er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupperne

Gruppe

1

2

3

Firma

 

 

Scanimal Health

Produkt

 

 

EggsTend 88

Fravænningsfoder første
to uger (uge 5-7)

Kontrolfoder +
2500 ppm
dyrlægeordineret zink

Kontrolfoder

Kontrolfoder tilsat
0,4 pct. EggsTend 88
uden dyrlægeordineret zink

Smågrisefoder (uge 7-12)

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Hold

Forsøgsenheden var en sti á ca. 7 grise. Der indgik i alt 28 stier på hver forsøgsbehandling (svarende til 28 hold). Der indgik således i alt ca. 196 grise i hver gruppe. Ved indsættelse blev grisene fordelt, så den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens inden for hver af de tre stier, som udgjorde et hold.

Foder

Foderets sammensætning og en beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1. Forsøgsfoderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel. Alle blandinger er først fremstillet som en grundblanding, der blev pelleteret, derefter blev foderet formalet og tilsat produkterne. Fravænningsfoderet blev først produceret som en grundblanding (gruppe 2), som efterfølgende blev formalet og tilsat hhv. 2500 ppm dyrlægeordineret zink (gruppe 1) og 0,4 pct. EggsTend 88 (gruppe 3). Fra dag 15 til dag 22 skiftede grisene gradvist til smågrisefoder. EggsTend 88 og dyrlægeordineret zink blev kun tildelt i de første 14 dage efter fravænning; ved den glidende overgang fra fravænnings- til smågrisefoder blev brugt blandinger uden tilsætning af EggsTend 88 eller zinkoxid. Smågrisene blev fodret efter ædelyst gennem forsøgsperioden, dvs. at de havde adgang til foder og vand hele tiden.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev følgende registreret: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning), og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved indsættelse, mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev den brugte fodermængde gjort op. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2001 - september 2006) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for den samlede afprøvningsperiode for hver sti. Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og var 5,82 kr. pr. kg. Det 5 års prissæt var som følger:

Prisen for en 7 kg’s gris:    200 kr. pr. gris ± 8,50 kr./kg
Prisen for en 30 kg’s gris:  340 kr. pr. gris ± 4,90 kr./kg (15-30 kg) ± 5,06 kr./kg (30-40 kg)
Fravænningsfoder:            2,72 kr./FEsv
Smågrisefoder:                 1,47 kr./FEsv

Den faktiske produktionsværdi inkl. produktets pris kan ikke beregnes, da firmaet ikke kan oplyse produktets pris.

Statistik

Daglig tilvækst og foderforbrug blev for hvert hold anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. gris. I beregningen af foderforbruget indgik det analyserede indhold af FEsv for hver blanding. Produktionsværdien blev testet som den primære parameter. Dødelighed og behandlinger for diarré indgik som sekundære parametre. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med gruppe 1 samt gruppe 2 og 3 med hinanden) med en Bonferroni t-test. Da der blev fundet statistisk sikker effekt på produktionsværdien, blev de enkelte produktionsegenskaber (foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse) også analyseret ved samme statistiske model.

Resultater og diskussion

Foder

Det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer stemte godt overens. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktivitet og produktionsværdi

De opnåede produktionsdata fremgår af tabel 2. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, der ved faste priser og ens foderpriser sammenvejer de opnåede produktionsdata.

Som det ses i tabel 2, så var produktionsværdien statistisk sikkert lavere i gruppe 2 og 3 end i gruppe 1. Den lavere produktionsværdi for gruppe 2 og 3 skyldtes en statistisk sikkert mindre daglig tilvækst samt en lavere foderoptagelse i den samlede afprøvningsperiode.

Tabel 2. Produktionsresultater (vægtintervallet: 8,8 kg til 31,9 kg) (LS-means)

Gruppe

1: kontrol 2500 ppmzink

2: kontrol uden zink

3: EggsTend 88

Antal hold

28

28

28

0-2 uger efter indsættelse

Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris

0,45

0,37

0,36

Daglig tilvækst, g

297

219

207

Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst

1,56

1,84

1,85

2-6 uger efter indsættelse

Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris

1,23

1,16

1,17

Daglig tilvækst, g

708

673

676

Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst

1,74

1,73

1,73

Hele forsøgsperioden (0-6 uger)

Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris

0,95a

0,88b

0,88b

Daglig tilvækst, g

563a

511b

508b

Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst

1,69

1,73

1,73

Produktionsværdi

Kr. pr. gris

72,7a

66,0b

66,6b

Indeks

100

91

92

a, b

Forskellige bogstaver angiver en signifikant forskel, P<0,05. Der skal være minimum 4,1 kr./gris eller 6 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om signifikant forskel.

Sundhed

Antallet af behandlinger for diarré i de tre grupper fremgår af tabel 3. Der var signifikant flere behandlinger for diarré i gruppe 3 i forhold til gruppe 1. Der var ligeledes en tendens (P=0,06) til flere behandlinger for diarré i gruppe 2 i forhold til gruppe 1. Hovedparten af behandlingerne for diarré blev foretaget de første to uger efter indsættelse. En behandlingsdag koster ca. 1 kr. pr. gris. Dette er ikke medregnet i produktionsværdien. 

Der blev ikke fundet forskel i antallet af døde grise eller antallet af grise sat i sygesti. Gennemsnitligt døde 0,9 pct. af grisene og 2,8 pct. blev udtaget af forsøget og sat i sygesti.

Generelt var sundhedsniveauet højt i denne afprøvning.

Tabel 3. Behandlinger for diarré (LS-means)

Gruppe

1: kontrol 2500 ppmzink

2: kontrol uden zink

3: EggsTend 88

Behandlinger for diarré, dage pr. gris

0-2 uger efter indsættelse

0,41

1,59

1,85

2-6 uger efter indsættelse

0,11

0,26

0,19

Hele perioden

0,51a

1,84ab *

2,04b

a, b

Forskellige bogstaver angiver en signifikant forskel, P<0,0167.

*

Tendens til højere behandlingsfrekvens i forhold til kontrolgruppen (p=0,06).

Konklusion

Brug af EggsTend 88 forbedrede ikke grisenes produktivitet og sundhed sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor grisene ikke fik 2500 ppm dyrlægeordineret zink i foderet de første 14 dage efter fravænning. Derimod havde grise, der fik 2500 ppm dyrlæge ordineret zink i foderet de første 14 dage efter fravænning en signifikant bedre produktivitet og et lavere antal behandlingsdage for diarré i forhold til de to grupper, der ikke fik ekstra zink i foderet. 

Referencer

[1]

Normer for næringsstoffer, 13. udgave, maj 2006. www.infosvin.dk


Deltagere:    Tekniker Jens Ove Hansen, statistiker Jens Vinther, driftsleder Poul Hansen
Afprøvning: 920
    

Appendiks 1

Forsøgsfoderets råvaresammensætning

Fravænningsfoderets råvaresammensætning, pct.

Gruppe

1, 2 og 3 -
grundblanding

Hvede

41,19

Byg

20,00

Antigenfrit soyaprotein HP 300

5,00

HP sojaskrå, afskallet

8,00

Kartoffelprotein Protastar

3,00

Vallepulver/Perlac

6,00

Fiskemel, alm.

7,37

Vegetabilsk fedt (Scanfedt S)

4,00

Melasse

2,00

Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct.

1,07

Foderkridt

0,72

Fodersalt

0,32

L-Lysinhydrochlorid (98,5 pct.)

0,37

DL-Methionin 100

0,09

L-Treonin (98,5 pct.)

0,09

L-Tryptofan 15

0,34

AaA Vit. Gysse u. aroma

0,35

E-vitamin 25.000

0,09

      
Smågrisefoderets råvaresammensætning, pct.

Gruppe

1, 2 og 3 -
grundblanding

Hvede

54,11

Byg

15,00

HP sojaskrå, afskallet

16,91

Kartoffelprotein

2,03

Fiskemel, alm.

4,00

Vegetabilsk fedt (Scanfedt S)

2,79

Melasse

1,50

Foderkridt

1,40

Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct.

0,78

Fodersalt

0,31

L-Lysinhydrochlorid (98,5 pct.)

0,36

DL-Methionin 100

0,08

L-Treonin (98,5 pct.)

0,09

L-Tryptofan 15

0,18

AaA Vit. Gysse u. aroma

0,26

E-vitamin 25.000

0,20

   
Oplysninger om produktet oplyst af firmaet Scanimal Health

Produktnavn

EggsTend 88

Leverandør

Scanimal Health ApS
Klokkestøbervej 2
DK-9490 Pandrup
tlf. +45 98 20 42 43
fax. +45 98 20 42 86
scanimal@scanimal.dk

Kontaktperson: Gunnar Pedersen
Telefon: 98 20 42 43
E-mail: gp@scanimal.dk

Indhold

Produktet er spraytørret indhold af hele æg, lagt "SPF" høner, der var immuniseret med isolerede E-colistammer fra grise. Det afprøvede produkt var opblandet med 50 pct. dextrose for at gøre det flydende og vandopløseligt.

 

Produktet må ikke opvarmes til over 70° C.

Pris

Firmaet ville ikke oplyse produktets pris.


Appendiks 2

Fravænningsfoderets (grundfoder) beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Gruppe

1, 2 og 3 - grundblanding

 

Analyse

Garanti

Råprotein, pct. 1 

21,9

21,6

Råfedt, pct. 1 

6,6

6,6

Aske, pct. 1 

5,5

6,2

Vand, pct. 1 

10,2

10,1

FEsv, pr. 100 kg 1 

122

121

Calcium, g/kg 2 

9,3

8,5

Fosfor, g/kg 2 

7,5

7,3

Lysin, g/kg 3 

15,1

15,2

Methionin, g/kg 3 

4,9

4,9

Cystin, g/kg 3 

3,7

3,4

Met+cyst, g/kg 3 

8,6

8,3

Treonin, g/kg 3 

9,6

9,4

1) Gennemsnit af otte analyser
2) Gennemsnit af fire analyser
3) Gennemsnit af seks analyser

   

Smågrisefoderets (grundfoder) beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

1, 2 og 3 - grundblanding

 

Analyse

Garanti

Råprotein, pct. 1 

20,0

20,0

Råfedt, pct. 1 

5,0

5,1

Aske, pct. 1 

5,0

5,9

Vand, pct. 1 

10,4

10,9

FEsv, pr. 100 kg 1 

115

116

Calcium, g/kg 2 

8,5

9,3

Fosfor, g/kg 2 

6,1

6,0

Lysin, g/kg 1 

13,6

13,3

Methionin, g/kg 1 

4,2

4,1

Cystin, g/kg 1 

3,6

3,3

Met+cyst, g/kg 1 

7,8

7,5

Treonin, g/kg 1 

8,6

8,3

1) Gennemsnit af fire analyser
2) Gennemsnit af tre analyser


Forfatter: Hanne Maribo, Anne-Katrine Skovsted Koch

Udgivet: 25. juni 2007

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring