Tilsætning af produktet Energy Water i foder til smågrise og slagtesvin er afprøvet i én besætning. Produktet består bl.a. af hajbruskpulver, trikaliumcitrat, taremel og ioniseret sølv samt en række homøopatisk fremstillede midler i vandig fortynding. Formålet med afprøvningen var at skaffe dokumentation for produktets effekt på smågrises produktivitet. Der indgik i alt 28 hold og 185 grise pr. gruppe i smågriseforsøget og 24 hold og 144 grise pr. gruppe i slagtesvineforsøget.
Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:
Gruppe 1: Kontrolfoder
Gruppe 2: Kontrolfoder tilsat varierende
mængder Energy Water fra JOTO ApS.
Produktet Energy Water blev opblandet i pelleteret genformalet foder; på grund af holdbarhedsproblemer måtte foderet iblandet Energy Water maksimalt blive 14 dage gammelt. Foderet blev indledningsvist produceret som pelleteret foder, for herefter at blive formalet og tilsat produktet. Efter tilsætning af Energy Water blev foderet ikke varmebehandlet og pelleteret, da Energy Water ikke tåler opvarmning over 40 °C. Analyser foretaget af JOTO ApS viste, at foderblandingerne indeholdt den mængde Energy Water, der var planlagt. Analyser af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer.
På baggrund af de opnåede produktionsresultater blev der beregnet en produktionsværdi ved ens priser for begge grupper. Produktionsværdien udtrykker dermed de samlede produktionsresultater i en værdi.
Der var ikke forskel i antallet af diarrébehandlinger eller dødelighed, hverken i smågrise- eller slagtesvineperioden. Dette var dog sekundære registreringer og denne afprøvning var ikke designet til at udtale sig om forskelle i diarrébehandlinger eller dødelighed.
Beregningen af produktionsværdien viste, at smågrise, der fik foder tilsat Energy Water havde en signifikant lavere produktionsværdi i smågriseperioden som følge af en signifikant lavere foderudnyttelse og en lavere daglig tilvækst.
Den lavere produktionsværdi i smågriseperioden hos de grise, der fik Energy Water kan formentlig skyldes, at foderet har haft en afvigende smag, der kan have medført et større foderspild. I slagtesvineperioden var der ikke forskel i produktionsværdien imellem grupperne; her fik grisene en noget lavere dosering af Energy Water.
Samlet viste afprøvningen, at der ikke er nogen produktionsmæssig fordel ved at tilsætte Energy Water til foderet.
Baggrund
Firmaet JOTO ApS har ønsket at få dokumentation for, hvilken effekt, produktet Energy Water har på smågrises og slagtesvins produktivitet. Produktet består af hajbruskpulver, trikaliumcitrat, taremel og ioniseret sølv samt en række homøopatisk fremstillede midler i stærk vandig fortynding. Produktets virkning ligger ifølge firmaet i den vibrationelle energi, der overføres til grisene via foderet tilsat Energy Water.
Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af produktet Energy Water fra JOTO ApS til smågrise og slagtesvin. Effekten blev primært målt på produktionsresultaterne med daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som de primære parametre. Som sekundære parametre blev målt antallet af diarrébehandlinger og dødelighed.
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført i én besætning med indkøb af SPF-smågrise med Mycoplasma fra to forskellige besætninger. Der var i besætningen i alt 112 stier til rådighed, som var fordelt på fem staldafsnit af varierende størrelse. Forsøgsbehandlingerne blev ligeligt fordelt på hver sektion. Inden for de enkelte staldafsnit var stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Alle stier var med fast gulv og rensegang, og stimålene var: 1,2 × 2,8 m inkl. 1,1 m rensegang. I hver sti var der indrettet smågrisehuler med overdækning og isolerende bundplader. I stierne blev der som strøelse anvendt halm og spåner. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Drikkekoppen var placeret i rensegangen.
Den første del af afprøvningsperioden omfattede smågrise fra fravænning ved en alder på ca. fem uger og indtil ca. 30 kg. Herefter fortsatte en del af grisene på de to behandlinger fra 30 kg og indtil slagtning ved ca. 100 kg levendevægt.
Ved opgørelse af data er de to perioder opgjort separat. Smågriseperioden er defineret som de første seks uger efter fravænning og slagtesvineperioden er fra ca. 33 kg og indtil slagtning ved ca. 100 kg. Smågrisenes gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og afgang var hhv. 8,8 kg, 13,2 kg og 32,8 kg. Slagtesvinenes gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 33 kg og den gennemsnitlige vægt ved slagtning var 112 kg.
Grupper
Der indgik to grupper i afprøvningen, og disse er beskrevet i tabel 1.
Foderets sammensætning og en beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1. Smågrisene blev fodret efter ædelyst gennem forsøgsperioden, dvs. at de havde adgang til foder hele tiden.
Tabel 1. Beskrivelse af grupperne
Gruppe |
1 |
2 |
Firma |
- |
JOTO ApS |
Produkt |
- |
Energy Water (EW) |
Fravænning 1. uge |
Kontrolfoder |
Kontrolfoder + 300 ml EW/ton foder |
Fravænning 2. uge* |
Kontrolfoder |
Kontrolfoder 125 ml EW/ton foder |
Smågrise næste 4 uger |
Kontrolfoder |
Kontrolfoder + 50 ml EW/ton foder |
Slagtesvin 30-50 kg |
Kontrolfoder |
Kontrolfoder + 42 ml EW/ton foder |
Slagtesvin 50 kg til slagtning |
Kontrolfoder |
Kontrolfoder + 26 ml EW/ton foder |
* Fra dag 15 til dag 22 skiftede grisene gradvist fra fravænningsfoder til smågrisefoder uden ekstra zink tilsat. |
Hold
I smågriseperioden var forsøgsenheden en sti á 6-7 grise. Der indgik i alt 28 stier på hver forsøgsbehandling (svarende til 28 hold). Der indgik således i alt 185 grise i hver gruppe. Ved indsættelse blev de fravænnede grise fordelt, så den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens inden for hver af de to stier, som udgjorde et hold. Ved overgang til slagtesvineperioden blev en del af grisene solgt, og de grise, der forblev i forsøget, blev fordelt på flere stier. I slagtesvineperioden var der tre grise pr. sti i 48 stier; to stier udgjorde et hold indenfor en gruppe, således at der var 6 grise pr. hold. Der var i alt 144 grise i hver gruppe fordelt på 24 hold. Der var således to grupper (behandlinger) og 24 hold (gentagelser) i afprøvningen.
Foder
Foderets sammensætning og en beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1 og 2. Forsøgsfoderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel. Der blev anvendt den samme foderblanding (kontrolfoder) til de to grupper, eneste forskel var tilsætningen af Energy Water til gruppe 2. Energy Water måtte ikke varmebehandles og havde en begrænset holdbarhed på 14 dage. Alt foderet til forsøget blev indledningsvist produceret som et batch pelleteret foder. Dette foder blev derefter kørt igennem formalingsprocessen og blanderen en gang mere, hvorefter det blev taget ud som melfoder. Forsøgsfoderet blev tilsat Energy Water direkte i blanderen. Den aktuelle mængde af Energy Water blev opblandet i vand, således at den tilsatte mængde flydende produkt var 5 liter, for at sikre en tilstrækkelig opblanding af produktet. Der blev produceret forsøgsfoder hver 14. dag for at sikre produktets holdbarhed.
Samtlige grise fik dyrlægeordineret zinkoxid tilsat foderet i de første 14 dage efter fravænning (2500 ppm Zn).
Registreringer
I afprøvningsperioden blev følgende registreret: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev i smågriseforsøget vejet ved indsættelse, ved foderskift to uger efter indsættelse (mellemvejning), og ved afslutning af forsøget seks uger efter indsættelse. Ved indsættelse, mellemvejning og afgang fra smågrisestaldene blev den brugte fodermængde gjort op. For slagtesvinene blev registreret tilvækst, foderoptagelse, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Grisene blev vejet ved indsættelse, ca. 5 uger efter indsættelse (mellemvejning) og ved slagtning. På slagteriet blev endvidere registreret kødprocent.
Produktionsværdi
Produktionsværdien er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise og slagtesvin. Den faktiske produktionsværdi er beregnet ud fra de aktuelle 5 ugers priser på foder og grise. Foderprisen, der er brugt i beregningen af de faktiske produktionsværdi, er tillagt produktprisen.
De anvendte prissæt var som følger:
|
5 års priser (1. september 2001-2006) |
5 ugers priser (uge 22-26, 2007) |
Prisen for en 7 kg’s gris: |
200 kr. pr. gris ± 8,50 kr./kg |
192 kr. pr. gris ± 8,00 kr./kg |
Prisen for en 30 kg’s gris: |
340 kr. pr. gris ± 4,90 kr./kg (15-30 kg) ± 5,06 kr./kg (30-40 kg) |
330 kr. pr. gris ± 4,40 kr./kg |
Prisen for et slagtesvin inkl. efterbetaling: |
8,68 kr./kg + 0,76 kr./kg = 9,44 kr./kg (notering + efterbetaling) |
8,25 kr./kg + 0,66 kr./kg = 8,91 kr./kg (notering + efterbetaling) |
Fravænningsfoder: |
2,72 kr./FEsv |
2,68 kr./FEsv |
Smågrisefoder: |
1,47 kr./FEsv |
1,49 kr./FEsv |
Slagtesvinefoder: |
1,18 kr./FEsv |
1,19 kr./FEsv |
For slagtesvinene |
Diverse omkostninger: 20 kr. |
Diverse omkostninger: 20 kr. |
For slagtesvinene |
Staldudnyttelse: 95 pct. |
Staldudnyttelse: 95 pct. |
Pris Energy Water |
Ikke inkluderet i beregningen |
450 kr. pr. liter |
For slagtesvinene blev produktionsværdien pr stiplads pr. år beregnet på baggrund af daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for hver sti.
DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.
Der er ved beregningerne blev brugt samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.
Statistik
Produktionsværdien er beregnet separat for hhv. smågriseperioden og slagtesvineperioden. Produktionsværdien blev testet som den primære parameter. Dødelighed og behandlinger for diarré indgik som sekundære parametre.
Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM med følgende model: hold, stald og gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe, og i beregningen er der korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Data blev testet for normalfordeling og blev testet for outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre.
Resultater og diskussion
Foder
Det deklarerede og det analyserede indhold af næringsstoffer i kontrolfoderblandingen stemte godt overens. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 3. JOTO ApS foretog også analyser af foderet (den vibrationelle energi), og konstaterede, at foderet var blevet tilsat den rette mængde Energy Water.
Sundhed
Der var ikke forskel i antallet af diarrébehandlinger eller dødelighed imellem de to grupper, hverken i smågrise- eller slagtesvineperioden. Smågrisene blev i gennemsnit behandlet 0,7 dage for diarré, dødeligheden var 0,5 pct., og andelen af grise sat i sygesti var 1 pct. For slagtesvinene var antallet af sygdomsbehandlinger 0,05 dage pr. gris og der døde 0,7 pct. og 1,4 pct. blev sat i sygesti. Sundhedsniveauet i denne afprøvning har været meget højt. Denne afprøvning blev designet til at teste forskelle i produktivitet og ikke til at teste en eventuel effekt på sundhed. For at man kan teste en effekt på sundhed kræves et væsentligt større antal grise i hver gruppe.
Produktivitet og produktionsværdi
De opnåede produktionsdata samt produktionsværdier fremgår af tabel 2 og 3. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, der ved faste afregningspriser og ens foderpriser sammenvejer de opnåede produktionsdata.
Tabel 2. Produktivitet, smågrise (vægtinterval: 8,8 kg til 32,8 kg)
Gruppe |
1. Kontrol |
2. Energy Water |
Antal hold |
28 |
28 |
Antal indsat |
185 |
185 |
0-2 uger efter indsættelse |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
0,45 |
0,45 |
Daglig tilvækst, g |
307 |
289 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
1,51 |
1,65 |
2-6 uger efter indsættelse |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
1,23 |
1,22 |
Daglig tilvækst, g |
702 |
682 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
1,75 |
1,79 |
Samlet smågriseperiode (0-6 uger) |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
0,96 |
0,95 |
Daglig tilvækst, g |
564 |
544 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
1,70 |
1,75 |
Produktionsværdi (5 års priser) |
||
Kr. pr. gris1 |
72,5a |
68,0b |
Indeks |
100 |
94 |
Faktisk produktionsværdi 5 ugers priser, inkl. produktprisen |
||
Kr. pr. gris1 |
65,9 |
60,3 |
Indeks |
100 |
92 |
a,b |
Forskellige bogstaver angiver en signifikant forskel, P<0,05. |
1 |
Der skal være minimum 3,0 kr./gris eller 4 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om signifikant forskel. Der er ikke regnet statistik på den faktiske produktionsværdi |
Beregningen af produktionsværdien viste, at smågrise, der fik foder tilsat Energy Water havde en signifikant lavere produktionsværdi i smågriseperioden som følge af en signifikant lavere foderudnyttelse og en numerisk lavere daglig tilvækst (tabel 2). Den lavere produktionsværdi i smågriseperioden hos de grise, der fik Energy Water kan formentlig skyldes, at foderet har haft en afvigende smag, der kan have medført et større foderspild, hvilket medfører, at grisene fik tildelt den samme mængde foder, som kontrolgruppen, men rent faktisk æder mindre. I slagtesvineperioden var der ikke forskel i produktionsværdien imellem grupperne (tabel 3), men her var den tilsatte mængde af Energy Water også reduceret i forhold til doseringen i smågrisefoderet (tabel 1). Derudover er det også i tidligere undersøgelser også fundet, at smågrise er noget mere følsomme overfor smags- og aromastoffer end slagtesvin.
Beregningen af den faktiske produktionsværdi viser, at indeksværdien falder til 92 for smågrisene og 99 for slagtesvinene. Det skyldes, at foderprisen forøges lidt da foderprisen blev tillagt prisen for produktet.
Tabel 3. Produktivitet, slagtesvin (vægtinterval: 33,0 kg – 111,7 kg)
Gruppe |
1. Kontrol |
2. Energy Water |
Antal hold |
24 |
24 |
Antal indsat |
144 |
143 |
Slagtesvin 33,0 – 58,9 kg |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
2,40 |
2,43 |
Daglig tilvækst, g |
1025 |
1044 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
2,34 |
2,33 |
Slagtesvin 58,9 – 111,7 kg |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
3,47 |
3,48 |
Daglig tilvækst, g |
1209 |
1204 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
2,87 |
2,90 |
Samlet produktivitet, slagtesvin |
||
Daglig foderoptagelse, FEsv pr. gris |
3,08 |
3,09 |
Daglig tilvækst, g |
1143 |
1146 |
Foderudnyttelse, FEsv pr. kg tilvækst |
2,69 |
2,70 |
Kødprocent |
60,2 |
60,4 |
Produktionsværdi (5 års priser) |
||
Kr. pr. stiplads1 |
958,6 |
961.6 |
Indeks |
100 |
100 |
Faktisk produktionsværdi 5 ugers priser, inkl. produktprisen |
||
Kr. pr. gris1 |
781,9 |
770,5 |
Indeks |
100 |
99 |
1 |
Der skal være minimum 46,1 kr./gris eller 5 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om signifikant forskel. Der er ikke regnet statistik på den faktiske produktionsværdi |
Konklusion
I smågriseperioden var produktionsværdien signifikant lavere hos de grise, der fik tilsat Energy Water. Dette skyldes, at de havde en lavere foderudnyttelse og en lavere daglig tilvækst, formentlig pga. et forøget foderspild. I slagtesvineperioden var der ikke forskel imellem de to forsøgsgrupper. Samlet viste afprøvningen, at der ikke er nogen produktionsmæssig fordel ved at tilsætte Energy Water til foderet.
Deltagere
Tekniker Jens Ove Hansen, statistiker Jens Vinther, driftsleder Poul Hansen
Afprøvning: 920
Appendiks 1
Forsøgsfoderets råvaresammensætning.
Fravænningsfoderets råvaresammensætning, pct.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
Hvede |
41,19 |
Byg |
20,00 |
Antigenfrit sojaprotein HP 300 |
5,00 |
HP sojaskrå, afskallet |
8,00 |
Kartoffelprotein Protastar |
3,00 |
Vallepulver/Perlac |
6,00 |
Fiskemel, alm. |
7,37 |
Vegetabilsk fedt (Scanfedt S) |
4,00 |
Melasse |
2,00 |
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct. |
1,07 |
Foderkridt |
0,72 |
Fodersalt |
0,32 |
L-Lysinhydrochlorid (98,5 pct.) |
0,37 |
DL-Methionin 100 |
0,09 |
L-Treonin (98,5 pct.) |
0,09 |
L-Tryptofan 15 |
0,34 |
Vitamin-mineralblanding u. aroma |
0,35 |
E-vitamin 25.000 |
0,09 |
Smågrisefoderets råvaresammensætning, pct.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
Hvede |
54,11 |
Byg |
15,00 |
HP sojaskrå, afskallet |
16,91 |
Kartoffelprotein |
2,03 |
Fiskemel, alm. |
4,00 |
Vegetabilsk fedt (Scanfedt S) |
2,79 |
Melasse |
1,50 |
Foderkridt |
1,40 |
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct. |
0,78 |
Fodersalt |
0,31 |
L-Lysinhydrochlorid (98,5 pct.) |
0,36 |
DL-Methionin 100 |
0,08 |
L-Treonin (98,5 pct.) |
0,09 |
L-Tryptofan 15 |
0,18 |
Vitamin-mineralblanding u. aroma |
0,26 |
E-vitamin 25.000 |
0,20 |
Slagtesvinefoderets råvaresammensætning, pct.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
Hvede |
59,11 |
Byg |
14,78 |
HP sojaskrå, afskallet |
19,31 |
Vegetabilsk fedt (Scanfedt S) |
1,70 |
Melasse |
2,00 |
Foderkridt |
1,25 |
Monocalciumfosfat MCP 22,7 pct. |
0,86 |
Fodersalt |
0,40 |
L-Lysinhydrochlorid (98,5 pct.) |
0,25 |
DL-Methionin 100 |
0,05 |
L-Treonin (98,5 pct.) |
0,08 |
AaA Vit. Gysse u. aroma |
0,21 |
Appendiks 2
Oplysninger om produktet oplyst af JOTO Aps
Produktnavn |
Energy Water |
Leverandør |
JOTO Aps |
Indhold |
Navn: Hajbruskpulver Samt en række stoffer i homøopatiske koncentrationer. |
Mængde (mg)Max. dosering pr. gris pr. dag: < 10
|
Pris |
450 kr. pr. liter. Foderprisen forøges med: 0,14 kr. pr. 100 kg ved en dosering på 300 ml pr. ton i fravænningsfoder |
Appendiks 3
Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
|
|
Analyse |
Garanti |
Råprotein, pct.1) |
21,9 |
21,6 |
Råfedt, pct.1) |
6,6 |
6,6 |
Aske, pct.1) |
5,5 |
6,2 |
Vand, pct.1) |
10,2 |
10,1 |
FEsv, pr. 100 kg1) |
121,8 |
121,0 |
Calcium, g/kg2) |
9,3 |
8,5 |
Fosfor, g/kg2) |
7,5 |
7,3 |
Lysin, g/kg3) |
15,1 |
15,2 |
Methionin, g/kg3) |
4,9 |
4,9 |
Cystin, g/kg3) |
3,7 |
3,4 |
Met+cyst, g/kg3) |
8,6 |
8,3 |
Treonin, g/kg3) |
9,6 |
9,4 |
1) |
Gennemsnit af otte analyser |
2) |
Gennemsnit af fire analyser |
3) |
Gennemsnit af seks analyser |
Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
|
|
Analyse |
Garanti |
Råprotein, pct.1) |
20,0 |
20,0 |
Råfedt, pct.1) |
5,0 |
5,1 |
Aske, pct.1) |
5,0 |
5,9 |
Vand, pct.1) |
10,4 |
10,9 |
FEsv, pr. 100 kg1) |
115,2 |
116,0 |
Calcium, g/kg2) |
8,5 |
9,3 |
Fosfor, g/kg2) |
6,1 |
6,0 |
Lysin, g/kg1) |
13,6 |
13,3 |
Methionin, g/kg1) |
4,2 |
4,1 |
Cystin, g/kg1) |
3,6 |
3,3 |
Met+cyst, g/kg1) |
7,8 |
7,5 |
Treonin, g/kg1) |
8,6 |
8,3 |
1) |
Gennemsnit af fire analyser |
2) |
Gennemsnit af tre analyser |
Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer.
Gruppe |
1 og 2 grundblanding |
|
|
Analyse |
Garanti |
Råprotein, pct. 1) |
18,1 |
17,0 |
Råfedt, pct. 1) |
3,9 |
3,8 |
Aske, pct. 1) |
4,6 |
5,3 |
Vand, pct. 1) |
11,6 |
11,3 |
FEsv, pr. 100 kg1) |
113,2 |
113,0 |
Calcium, g/kg2) |
7,5 |
7,3 |
Fosfor, g/kg2) |
5,9 |
5,6 |
Lysin, g/kg1) |
10,3 |
9,9 |
Methionin, g/kg1) |
3,0 |
2,9 |
Cystin, g/kg1) |
3,4 |
3,1 |
Met+cyst, g/kg1) |
6,4 |
6,0 |
Treonin, g/kg1) |
7,0 |
6,6 |
1) |
Gennemsnit af seks prøver |
2) |
Gennemsnit af fire prøver |