Sojaskrå til smågrise

Sojaskrå er den vigtigste og billigste proteinkilde i svineproduktionen. Derfor ligger der både et miljømæssigt og økonomisk incitament til at udnytte sojaskrå bedst muligt. Sojaskrå indgår typisk kun i begrænsede mængder i startfoder til smågrise (6-9 kg) af frygt for diarréproblemer. Nye afprøvninger har dog vist, at foder med høj andel af sojaskrå (frem for dyrere proteinkilder, som for eksempel fiskemel og proteinkoncentrater) ikke øger risikoen for fravænningsdiarré eller nedsat produktivitet i smågriseperioden [1], [2], [3]. Med andre ord er der gode argumenter for at tilbyde smågrise en foderblanding med et højere indhold af sojaskrå, for derved at nedbringe foderomkostningerne. Med sojaskrå som eneste proteinkilde (udover korn) i startfoder er det ikke muligt at overholde normen for alle essentielle aminosyrer. Det er derimod muligt i smågrisefoder (9-30 kg), hvor sojaskrå sammen med fiskemel typisk udgør proteinkilderne. Fiskemel er dog væsentligt dyrere end sojaskrå. Potentielt kan foderprisen reduceres, hvis sojaskrå kan anvendes som eneste proteinkilde i foderet. Det er relevant at afklare, hvordan en stigende andel sojaskrå i smågrisefoderet påvirker grisenes produktionsresultater og produktionsøkonomien.

Toastet sojaskrå adskiller sig fra afskallet toastet sojaskrå ved at indeholde skaldele. Skaldelen er svært fordøjelig og indeholder bl.a. forgærbare oligosakkarider, der antages at kunne genere grisens fordøjelse. Når prisen for afskallet toastet sojaskrå er maksimum 11 pct. over prisen på almindeligt sojaskrå er det en økonomisk fordel at vælge afskallet toastet sojaskrå. Den danske foderstofbranche har indgået en aftale med deres leverandører om, at der fra efteråret 2007 ikke længere bliver solgt toastet sojaskrå på det danske marked. På det tidspunkt, hvor denne afprøvning blev startet, eksisterede begge produkter på markedet og det var derfor relevant at afklare den produktivitetsmæssige effekt af begge typer sojaskrå i slutfoder til smågrise.

Formålet var at afklare effekten af stigende indhold af sojaskrå (hhv. afskallet og ikke afskallet) i foder til smågrise over 9 kg. Effekten blev målt på tilvækst foderforbrug og sundhed hos smågrise.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Grisene indgik i forsøg fra de vejede over 9 kg til de vejede ca. 30 kg. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 10,1 kg og afgangsvægten var 29,3 kg. Grisene fik kun en smågriseblanding i forsøgsperioden.

Grise, der ved fravænning vejede under 8 kg, fik en fravænningsblanding den første uge og i den efterfølgende uge skiftede de gradvist fra fravænningsblandingen over til smågriseblandingen, der var den egentlige forsøgsblanding. Grise, der ved fravænning vejede mellem 8 og 9 kg, skiftede gradvist fra fravænningsblanding til forsøgsblanding i den første uge efter fravænning for derefter at overgå helt til smågrisefoderet. Grise, der vejede over 9 kg ved fravænning, gik direkte på smågriseblandingen. Alle grise fik dyrlægeordineret 2500 ppmzink de første 14 dage efter fravænning, uanset vægt. Zinkoxid blev iblandet foderet manuelt.

Der indgik i alt seks behandlinger (grupper) med 645 grise pr. behandling fordelt på 59 hold/gentagelser (i alt 3870 grise). Forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupperne, procentvist indhold af proteinråvarer

Foder

Blandingerne, der blev anvendt i alle seks grupper, overholdt næringsstofnormerne for grise fra 9 til 30 kg [4]. Byg:hvedeforholdet i blandingerne var 1:5, uanset dosering af sojaskrå. Forholdet mellem kartoffelproteinkoncentrat og fiskemel var også ens (7:10). Indholdet af toastet sojaskrå steg gradvist fra gruppe 1 til 4 fra 10 til 27 pct. Det laveste indhold af sojaskrå blev sat til 10 pct. (gruppe 1), da der i praksis ikke forekommer blandinger under dette niveau. I gruppe 5 og 6 indgik afskallet toastet sojaskrå i lav og høj dosering. Råvaresammensætning og foderpriser fremgår af appendiks 1.

Samtlige blandinger blev optimeret til at have det samme næringsstofindhold. Der var 149 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv, og normen for samtlige essentielle aminosyrer blev overholdt. Indholdet af tryptofan blev optimeret til 2,2 g ford. pr. FEsv (15 pct. over normen) for at give grisene mulighed for maksimal produktivitet. Den fastsatte norm for tryptofan er lidt lavere end det niveau, der giver maksimal produktivitet, for at tage hensyn til økonomien [4]. Indholdet af total valin var 7,35 g ford. pr. FEsv (5 pct. over normen) ved optimering af blandingen til gruppe 5 uden tilsætning af syntetisk valin, og med det laveste indhold af afskallet toastet sojaskrå. For at fastholde det samme indhold af valin i alle blandinger, blev der tilsat valin i blandingerne til gruppe 1, 2, 3, 4 og 6.

Foderet blev produceret af Århusegnens Andel, og blev pelleteret og varmebehandlet ved minimum 81 °C. Alle foderblandinger blev analyseret for indhold af energi, råprotein, råfedt og samtlige aminosyrer.

Registreringer

Der blev registreret daglig tilvækst, foderforbrug samt diarrébehandlinger og dødelighed. Registreringerne af produktivitet blev foretaget på stiniveau.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2001 - september 2006) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for hver sti. Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og var 5,94 kr. pr. kg. Det anvendte 5 års prissæt var:

Der er regnet med et tab for en død gris på 212 kr. pr. gris. Tabet ved en udtagen gris er sat til det halve af en død gris. Prisen for en behandlingsdag for diarré er sat til 1 kr. og dækker alene udgiften til medicin.

Faktisk produktionsværdi

Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig aktuel pris for grise baseret på de seneste 5 uger (uge 26 til 30, 2007) samt en pris på foderblandingerne baseret på råvarepriserne i foråret 2007. Foderblandingsprisen fremgår af appendiks 1.

Statistik

Produktionsværdien ved samme foderpris blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse i forsøg som covariabel. De første fire grupper med stigende dosering af toastet sojaskrå blev analyseret med en lineær regressionsmodel, hvor produktionsværdien, daglig tilvækst samt foderudnyttelsen blev testet imod en stigende dosering af toastet sojaskrå. Derudover blev der foretaget sammenligninger af gruppe 1 med 5 samt gruppe 4 med 6 for at undersøge, om der var effekt af de to forskellige sojaskråkilder ved samme dosering. Samme model er brugt ved analyse af behandlingsdage for diarré.

I modellerne indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau.

Foder

Det analyserede indhold af næringsstoffer svarede til det deklarerede for samtlige blandinger (appendiks 2). Aminosyren valin blev tilsat blandingerne i gruppe 1-4 og 6 for at holde det samme indhold i alle blandinger, hvor gruppe 5 var den, der var udgangspunktet for indholdet. Det analyserede og beregnede indhold af fordøjeligt valin pr. FEsv i blandingerne var så langt over normen, at det ikke havde været nødvendigt at tilsætte valin for at overholde normen. I de økonomiske beregninger med de aktuelle priser er prisen for tilsætning af ekstra valin ikke medtaget i foderprisen. Hvis blandingerne skal sammensættes uden tilsætning af valin, kan det blive nødvendigt at tilsætte lidt kartoffelproteinkoncentrat i de to blandinger med den højeste dosering af sojaskrå for at overholde normen [4], afhængigt af sojaskråens valinindhold. Dette påvirker dog ikke den økonomiske gevinst ved at anvende en høj koncentration af sojaskrå, idet foderprisen kan holdes på et fornuftigt lavt niveau selv med tilsætning af kartoffelproteinkoncentrat.

Produktivitet

Generelt var produktiviteten god i denne afprøvning; den daglige tilvækst lå på 502-524 g pr. dag og foderudnyttelsen mellem 1,86 til 1,90 FEsv pr. kg tilvækst fra 10 til 29,3 kg. Der var en lineær sammenhæng imellem doseringen af sojaskrå og produktionsværdien, den daglige tilvækst og foderudnyttelsen for gruppe 1-4. En øgning af indholdet af toastet sojaskrå i blandingerne med 1 procentenhed i intervallet fra 10 til 27 pct. sojaskrå medførte en reduktion i produktionsværdien på 0,3 kr. pr. gris. En øgning af doseringen af toastet sojaskrå med 1 procentenhed medførte en reduktion i den daglige tilvækst på 1,7 g pr. dag og en forringelse af foderudnyttelsen på 0,003 FEsv/dag.

Grisene, der fik den højeste dosering af sojaskrå, var 1-2 dage længere om at nå 30 kg. Der er ikke forskel i produktiviteten imellem gruppe 1 og 5 eller mellem gruppe 4 og 6. Det er umiddelbart ikke bedre for grisene at få afskallet toastet sojaskrå end almindeligt sojaskrå, selvom doseringen er høj. At der ikke kan konstateres forskel i produktiviteten afhængigt af sojaskråkilde medfører også, at konklusionerne baseret på en stigende dosering af toastet sojaskrå også vil gælde ved brug af afskallet toastet sojaskrå.

Tabel 2. Produktionsresultater (vægtinterval: 10-29 kg)

Beregningen af den faktiske produktionsværdi med aktuelle priser viser, at hvis man øger doseringen af sojaskrå i en smågriseblanding fra 10 til 27 pct. er der ca. 34-35 pct. højere indtjening, på trods af en lidt lavere produktivitet. Med de aktuelle priser medfører en forøgelse i andelen af sojaskrå med 1 procentenhed i intervallet 10-27 pct. toastet sojaskrå en stigning i produktionsværdien på 0,8 kr. pr. gris.

En maksimal prisforskel imellem afskallet og toastet sojaskrå på 11 pct. medfører, at brug af afskallet toastet sojaskrå er bedre eller økonomisk neutral at bruge i forhold til toastet sojaskrå, da der er et højere næringsstofindhold i afskallet toastet sojaskrå.

Tabel 3. Faktisk produktionsværdi med aktuelle priser

Effekten af at øge mængden af sojaskrå i foderblandingerne på grisenes produktionsværdi sammenholdt med den økonomiske værdi ved aktuelle priser er illustreret i figur 1.

Figur 1. Produktionsværdi (ens foderpriser, grøn) og faktisk produktionsværdi (blå) baseret på aktuelle foderpriser for de anvendte foderblandinger

Sundhed

Der var ikke forskel i antallet af døde grise uanset dosering af sojaskrå. I gennemsnit blev der behandlet 0,9 dag pr. gris i hele perioden, hvilket er meget få diarrébehandlinger. Der var signifikant lineær sammenhæng imellem doseringen af toastet sojaskrå i intervallet fra 10 til 27 pct. og antallet af behandlingsdage for diarré.  En øgning i doseringen af toastet sojaskrå med 1 procentenhed medførte en forøgelse af behandlingsdagene med 0,04 dag pr. gris. Der var ikke forskel i frekvensen af behandlingsdage for diarré, uanset om der blev anvendt toastet sojaskrå eller afskallet toastet sojaskrå. En behandlingsdag for diarré koster ca. 1 kr. pr. gris. Dette er ikke medregnet i de økonomiske beregninger. I en tidligere gennemført afprøvning blev det ligeledes fundet, at fodring med en fravænnings- og en smågriseblanding med henholdsvis 25 og 23 pct. afskallet toastet sojaskrå sammenlignet med en blanding, der indeholdt 8 pct. sojaskrå og fiskemel, medførte en øgning i antallet af diarrébehandlinger fra 0,4 til 1,3 dage pr. gris i hele perioden fra fravænning til ca. 30 kg [5].

Produktionsværdi inkl. sundhed

Beregning af produktionsværdien ved ens foderpris, hvor sundheden indgik som økonomisk vægtning, viste, at produktionsværdien bliver lavere, og falder med ca. 6-9 kr., når værdien af døde og udvejede grise samt omkostningerne til diarrébehandlingen af en gris fratrækkes. Indeks for produktionsværdien falder en smule mere ved stigende dosering af sojaskrå, men rangeringen imellem grupper er den samme (tabel 2). Imellem den laveste og højeste dosering af sojaskrå er der en forskel på 7 indekspoint, hvor der er en forskel på 6 indekspoint, hvis sundheden udelades af beregningen. Dette gælder uanset, om det er toastet sojaskrå eller afskallet toastet sojaskrå.                                    

Der er en lineær sammenhæng mellem stigende dosering af sojaskrå og fald i produktionsværdien. Grisene, der fik den højeste dosering af toastet sojaskrå havde en produktionsværdi, der var 6 pct. lavere end grisene, der fik den laveste dosering af sojaskrå. Dette medførte, at grisene, der fik den højeste dosering af sojaskrå, var 1-2 dage længere om at nå 30 kg. En indregning af de aktuelle foderblandingspriser (foråret 2007) viste, at den lavere produktivitet blev opvejet af en bedre økonomi, idet grisene, der fik den højeste dosering af sojaskrå, havde en faktisk produktionsværdi, der var 34-35 pct. højere end grisene, der fik 10 pct. sojaskrå, da en øget dosering af sojaskrå medførte, at foderprisen faldt. Der var ikke forskel på, om grisene fik toastet sojaskrå eller afskallet toastet sojaskrå. Der er ligeledes en lineær sammenhæng imellem doseringen af sojaskrå og antallet af behandlingsdage for diarré. Når doseringen af toastet sojaskrå øges med 1 procentenhed i intervallet 10-27 pct. sker der en stigning i behandlingsdage for diarré på 0,04 dag pr. gris; i gennemsnit blev hver gris behandlet 0,9 dag, hvilket er lavt. Der var ikke forskel i frekvensen af behandlingsdage for diarré på, om grisene fik toastet sojaskrå eller afskallet toastet sojaskrå.

Samles sundhed og produktivitet i et indeks ses, at produktionsværdien ved ens foderpris falder en smule mere ved den stigende dosering af sojaskrå, men som følge af den store forskel i foderpris mellem grupperne er de øgede omkostninger stadig dækket ind. Det konkluderes, at grise fra 9 kg sagtens kan producere optimalt på en foderblanding, hvor en stor del af proteinkilderne er sojaskrå. Det anbefales at afprøve en øget dosering af sojaskrå trinvist under hensyntagen til besætningens sundhedsniveau. Desuden bør grisene have en trinvis overgang over 5-7 dage fra fravænningsblandingen til en smågriseblanding med et højt indhold af sojaskrå.

Deltagere:   Tekniker Jens Ove Hansen, statistikerne Jens Vinther & Verner Ruby
Afprøvning: 899

Foderets råvaresammensætning

Smågrisefoderets råvaresammensætning, procent

Foderet var tilsat følgende mængder vitaminer pr. kg foder: vitamin A: 5720 IU, vitamin D3: 570 IE, vitamin E (DL-alfatokoferol): 149,5 mg, vitamin K3: 2,29 mg, vitamin B1: 2,29 mg, vitamin B2: 4,58 mg, vitamin B6: 3,43 mg, pantotensyre: 11,44 mg, niacin: 22,88 mg, biotin: 0,23 mg, vitamin B12: 0,02 mg.

Foderet indeholdt følgende mængder mineraler (naturligt indhold + tilsat) pr. kg foder: 1,72 g natrium, 251,6 mg jern, 133,1 mg zink, 73,5 mg mangan, 141,3 mg kobber, 0,23 mg jod, 0,32 mg selen.

Fytase blev tilsat foderet: 780 FYT pr. kg foder.

Smågrisefoderets garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer.