Undersøgelse af søer med skuldersår på to soslagterier

En del af de producenter, der i de senere år er blevet anmeldt for at levere søer med et grad 3 eller 4 skuldersår, har den opfattelse, at de har behandlet deres søer forsvarligt og i overensstemmelse med Dyreværnsloven. Producenter har sendt søer til slagtning i den tro, at skuldersåret ikke var af en sådan karakter, at det kunne give anledning til en politianmeldelse. Og senest er der opstået uoverensstemmelse mellem producenterne og veterinærkontrollens embedsdyrlæger i vurderingen af ophelede skuldersår, der bryder op under slagteprocessen. Producenterne har her givet udtryk for, at slagteprocessen var med til at forværre et skuldersår.

Dansk Svineproduktion, DSP indledte i efteråret 2006 et samarbejde med Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold, DVR. Formålet var bl.a. at få belyst, om det var muligt at kalibrere vurderingen af skuldersår på den levende so og samtidig se på, om slagteprocessen påvirker den efterfølgende bedømmelse af skuldersår.

Der hersker ingen tvivl om, at producenten har det endelig ansvar i forhold til et skuldersårs udvikling. Men det indbefatter, at producenten udover at handle rettidigt og i overensstemmelse med anbefalingerne forstår og kan anvende den skala, der ligger til grund for vurderingen af skuldersår.

Det Veterinære Sundhedsråd, som udtaler sig om veterinærfaglige forhold, har på baggrund af en rapport fra LIFE, KU (tidligere KVL) i en udtalelse fra 2003 givet dets dyreværnsmæssige vurdering af skuldersår. Heri siger Rådet bl.a. :

Udvikling af sår på skulderen hos søer er ofte forekommende. Hyppigheden i en besætning er relateret til en række disponerende faktorer så som opstaldningsform, huld, temperament, liggeadfærd, pasning, stadie i produktionen m.m. Sårene udvikles især i laktationsperioden hos søer i farestalde. Sårene heler forholdsvis hurtigt med dannelse af ar, når søerne tilbydes en anden opstaldningsform med et blødere underlag. Udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne en ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og er tegn på manglende omsorg for deres situation. Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Kroniske skuldersår, der har en udstrækning medinddragende dybereliggende strukturer er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1.[1].

Det Veterinære Sundhedsråd udtalte desuden, at skuldersår defineres som læsioner, der kan inddeles i graderne 0 til 4 med udgangspunkt i en visuel vurdering af læsionerne på det levende dyr eller på slagtekroppen.

Grad 0 - ingen læsioner eller læsioner som sandsynligvis er afstedkommet af slagsmål.
Grad 1 - læsioner begrænset til epidermis (overhuden), eventuelt med moderat sårskorpe.
Grad 2 - læsioner inddragende dermis (huden), evt. omfattende sårskorpe og ringe 
               bindevævsnydannelse.
Grad 3 - læsioner som inddrager subkutis (underhuden), der ses voldsom 
               bindevævsnydannelse.
Grad 4 - læsioner med blotlagt skulderknogle/knoglenydannelser.

På den baggrund har Fødevarestyrelsen i en meddelelse til landets dyrlæger præciseret, at skuldersår grad 3 og 4 er af en sådan karakter, at de er anmeldepligtige som følge af overtrædelse af dyreværnsloven.

”Erfaringen viser dog, at det ved almindelig inspektion (besigtigelse) og eventuel palpation (berøring) af skuldersår hos søer ikke altid på sikker vis kan afgøres, hvor stort et omfang såret reelt har, og dermed hvilken grad der er tale om. Desuden gælder det, som for andre hudsår, at skuldersår kan afhele ved, at huden over såret reetableres [2]”.

En nyere dansk undersøgelse har foreslået en række retningslinier for, hvorledes producenten ved en klinisk undersøgelse af et afhelet skuldersår kan undgå at levere alvorlige skuldersår til slagtning [8]. Hvis nedenstående tre tilstande er til stede, er der en meget stor sandsynlighed for, at der er tale om et afhelet skuldersår grad 3 eller grad 4:

• Fast hævelse større end 50 mm i diameter
• Uforskydelig hud over hævelsen
• Sårskorpe eller ar

Årsagen til, at der i dag leveres søer til slagtning med anmeldepligtige skuldersår, kan være:

• Vanskeligheder med en adskillelse af grad 1 og 2 fra grad 3 og 4 på den levende so ved klinisk undersøgelse
• Uoverensstemmelse mellem bedømmere. Det samme skuldersår vurderes forskelligt
• Uoverensstemmelse mellem den gradinddeling, der kan foretages ved levende syn, og den der foretages efter slagtning
• Den nuværende skala ikke omfatter afhelede skuldersår, der er dækket af intakt hud.

Formålet med nærværende undersøgelse var derfor at:

1. Vurdere overensstemmelsen i bedømmelse af skuldersår med eksisterende skala (0-4) mellem forskellige bedømmere ved levende syn
2. Vurdere overensstemmelsen i bedømmelse af skuldersår med eksisterende skala (0-4) mellem forskellige bedømmere på slagtekroppen
3. Vurdere overensstemmelsen i bedømmelse for den enkelte bedømmer ved levende syn kontra slagtekroppen

Materiale og metode

Undersøgelsen er gennemført som et pilotprojekt i foråret 2007 på soslagterierne i Sæby og Skærbæk, og som et samarbejdsprojekt mellem Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold (DVR), Dansk Svineproduktion (DSP) og den lokale veterinærkontrol.

På hvert slagteri er undersøgelsen udført over to slagtedage, hvor alle søer med tegn på skuldersår leveret på de pågældende dage indgik. Søer med mistanke om skuldersår blev af to dyrlæger udpeget under aflæsningen på slagteriet og samlet i en sti, hvor det var muligt at gennemføre en grundig undersøgelse af skulderpartiet på den levende so.

Seks bedømmere deltog hver dag i undersøgelsen:

• To dyrlæger fra DVR
• To dyrlæger fra DSP
• Én agronom fra DSP
• Én landbrugstekniker fra DSP.

Bedømmerne modtog forud for den kliniske undersøgelse en fælles instruktion i brug af gældende skala. Herefter foretog de uafhængigt af hinanden en klinisk undersøgelse/vurdering af skulderpartiet på de udpegede søer. Eventuelle læsioner blev registreret i relation til ovennævnte gradinddeling - appendiks 1.

Søerne blev individuelt mærket og slagtet i ubrudt rækkefølge, for igen at kunne finde slagtekroppene i kølerummet. Den lokale veterinærkontrol var informeret om, at der ikke skulle laves indsnit eller udrenses i skulderpartiet på de søer, der var med i undersøgelsen.

Efter slagtning blev der af hver bedømmer foretaget en individuel registrering af skuldersår på de enkelte slagtekroppe – appendiks 2.

På Skærbæk soslagteri blev skulderpartiet efterfølgende skåret fri af slagtekroppen og senere vurderet i samarbejde med veterinærkontrollen, som via indsnit på skulderpartiet gav en vurdering af skulderlæsionens grad. Indsnittet havde det sigte, at give bedømmerne en indsigt i skulderlæsionernes karakter.

Analyser
Opgørelsen af data er primært af beskrivende karakter, idet undersøgelsens design og materiale gør det vanskeligt at anvende formelle statistiske metoder.

I nærværende undersøgelse er vi således interesseret i graden af overensstemmelse mellem bedømmere, der hver især og uafhængigt af hinanden vurderer skuldersår. Skuldersår bedømmes ved hjælp af en kvalitativ (ordinal) skala med fem niveauer fra 0 til 4.

Til at bedømme graden af overensstemmelse i vurderingen af søerne mellem bedømmere ved henholdsvis levende søer og på slagtekroppen, benyttes Kendall’s Coefficient of Concordance (KCC), hvor der tages højde for, at afvigelser kan være forskellige. KCC kan opfattes på samme måde som en (vægtet) Kappa værdi, der angiver et mål for overensstemmelse mellem to test, men kan i modsætning til denne, tolkes som en generel overensstemmelse mellem mere end to bedømmere.

Der er forskellige opfattelser af, hvorledes en KCC værdi skal vurderes, og det afhænger i nogen grad af den aktuelle anvendelse. I denne undersøgelse betragtes en KCC værdi:

• Over 0,7 som udtryk for god overensstemmelse
• Mellem 0,7 og 0,5 som udtryk for moderat overensstemmelse
• Under 0,5 er uacceptabelt.

Til at vurdere overensstemmelse mellem de enkelte bedømmeres vurdering ved levende syn og på slagtekroppen er udregnet en vægtet Kappa for de enkelte bedømmere for henholdsvis højre og venstre skulder. Denne vægtede Kappa skal tolkes på samme måde som KCC.

Resultater

Efter første runde af undersøgelsen på Sæby soslagteri blev der foretaget nogle mindre justeringer vedrørende brug af vurderingsskalaen, og desuden forekom der nogle udskiftninger blandt bedømmerne. Disse udskiftninger af bedømmere bevirkede, at der over de to runder deltog i alt 9 personer, men på den enkelte dag optrådte der kun seks bedømmere. På den baggrund afrapporteres de to runder hver for sig.

I første runde på Sæby solagteri blev i alt 25 søer vurderet for graden af skuldersår på begge skuldre. Bedømmerne vurderede uafhængigt af hinanden hver so. I anden runde på Skærbæk soslagteri blev i alt 44 søer vurderet. Fem bedømmere vurderede alle 44 søer over de to dage, mens to bedømmere vurderede henholdsvis 19 og 25 søer på dag 1 og dag 2.

Data er opgjort særskilt for hvert slagteri. I analyserne er enheden bedømmernes vurdering på højre eller venstre skulder af en so, mens der i beskrivelsen ikke skelnes mellem højre og venstre skulder.

Resultater af bedømmelserne på levende dyr
Fordelingen af vurderingen af graden af skuldersår ved levende syn for de enkelte bedømmere på henholdsvis Sæby og Skærbæk soslagteri er angivet i tabel 1 og 2. Hvoraf det ses, at hovedparten af vurderingerne ligger på graderne 0, 1 og 2.

Der var altså en vis variation i fordelingen af vurderingerne mellem bedømmerne i begge undersøgelser.

En mere formel vurdering af graden af overensstemmelsen er udtrykt ved KCC, der viste:

• 0,6 for både højre og venstre skuldre for bedømmer 1-6 på Sæby soslagteri
• 0,6 og 0,7 for henholdsvis højre og venstre skuldre for bedømmer 3,4,6,8 og 9 på Skærbæk soslagteri.

Dette indikerer jf. definitionen en moderat overensstemmelse mellem bedømmerne i deres vurdering af skuldersår på den levende so.

Overensstemmelse er belyst nærmere med et udgangspunkt i vurderingen af den enkelte skulder på den enkelte so. Her er der foretaget en opgørelse af, hvor stor en spredning, der har været samlet set på en skulder. Den højeste grad af overensstemmelse ses i den situation, hvor alle seks bedømmere har vurderet samme grad for et skuldersår. Har bedømmerne f.eks. vurderet grad 0, 1, 2, 1, 0, 1 på samme skulder er der uenighed – med den største indbyrdes forskel på 2 grader mellem nogle af bedømmerne.

I tabel 3 og 4 er den største indbyrdes forskel mellem bedømmernes vurdering af hver skulder ved levende syn opgjort for henholdsvis Sæby og Skærbæk soslagteri.

Det må siges at være problematisk, når vurderinger ligger på hver sin side af grad 3, dvs. når forskelle dækker over, at nogle af bedømmerne har vurderet et skuldersår til grad 0-2, mens andre har vurderet det som grad 3-4.

Som det kan ses af tabel 3 og 4 er dette tilfældet for 5 skuldre ud af 50 på Sæby soslagteri og for 3 ud af 88 på Skærbæk soslagteri.

Resultater af bedømmelserne på slagtekroppe
Fordeling af vurderingen af graden af skuldersår på slagtekroppen for de enkelte bedømmere på henholdsvis Sæby og Skærbæk soslagteri er angivet i tabel 5 og 6. Hvoraf det ses, at hovedparten af vurderingerne ligger på graderne 0, 1 og 2. I forhold til det levende syn kunne én so ikke genfindes efter slagtning på Skærbæk soslagteri.

    
Der var altså en vis variation i fordelingen af vurderinger på slagtekroppen mellem bedømmere i begge undersøgelser.

En mere formel vurdering af graden af overensstemmelse er udtrykt ved KCC, der viste:

• 0,6 for både højre og venstre skuldre for bedømmer 1-6 på Sæby soslagteri
• 0,7 og 0,6 for henholdsvis højre og venstre skuldre for bedømmer 3,4,6,8 og 9 på Skærbæk soslagteri.

Dette indikerer jf. vores definition en moderat overensstemmelse mellem bedømmerne i deres vurdering af skuldersår på slagtekroppen.

I lighed med opgørelsen på den levende so viser tabel 7 og 8 de største forskelle mellem bedømmere ved vurdering af de enkelte skuldre på slagtekroppen.

                     
Som det fremgår af tabellerne er der ved vurdering på slagtekroppen 3 ud af 86 vurderinger, hvor bedømmerne ligger på hver side af grad 3 på Skærbæk soslagteri (forskel 2 og 3 i tabel 8), mens dette ikke var tilfældet på Sæby soslagteri (tabel 7).

Resultater for sammenligning mellem levende syn og slagtekroppen
Sammenhængen mellem de enkelte bedømmeres vurdering af skuldersår ved henholdsvis levende syn og på slagtekroppen for begge slagterier er opsummeret i tabel 9. Det ses, at hovedparten af vurderingerne ligger på graderne 0, 1 og 2.

De mest problematiske forskelle må igen anses at være dem, hvor vurdering skifter fra grad 0-2 ved levende syn til en grad 3-4 på slagtekroppen og sekundært den modsatte situation, hvor et skuldersår vurderet til grad 3 eller 4 ved det levende syn bliver bedømt til grad 0-2 på slagtekroppen.

I alt tre skuldre vurderet til grad 1 ved levende syn blev bedømt til grad 3 på slagtekroppen, mens 10 skuldre vurderet til grad 3-4 ved levende syn efterfølgende blev vurderet som grad 0-2 på slagtekroppen.

For at vurdere overensstemmelsen blev der for hver bedømmers vurdering ved levende syn og på slagtekroppen for henholdsvis højre skulder og venstre skulder på de to slagterier udregnet en vægtet Kappa værdi.

De vægtede Kappa værdier lå i intervallet 0,0 til 0,7 med hovedparten under 0,5, hvilket indikerer en ikke acceptabel overensstemmelse for den enkelte bedømmer i vurderingen af skuldersår ved levende syn og på slagtekroppen jf. vores definition. Eller sagt på en anden måde, der synes ikke at være en overensstemmelse mellem det den enkelte bedømmer ser ved levende syn, og det der efterfølgende ses på slagtekroppen for lavgradige skuldersår, idet der var en tendens til en lavere vurdering af graden af skuldersår efter slagtning.

Indsnit på skulderlæsion
Veterinærkontrollens embedsdyrlæge på Skærbæk soslagteri foretog indsnit på alle 86 skuldre, efter at skulderpartiet var fjernet fra slagtekroppen. Vurderingen af indsnit blev ligeledes foretaget af veterinærkontrollens embedsdyrlæge og havde det sigte at give bedømmerne indsigt i skulderlæsionernes karakter.

Ved indsnit på de 86 skuldre blev det vurderet, at fire skuldre under den intakte hud havde læsioner, der svarede til, at soen tidligere i livet havde haft et grad 3 eller 4 skuldersår.

Den formelle vurdering af overensstemmelsen mellem bedømmere i de enkelte analyser i form af KCC indikerer en moderat overensstemmelse, hvilket er udtryk for, at variationen mellem bedømmere er noget større end ønsket. Vurderingen af graden af et givent skuldersår afhænger altså i nogen grad af bedømmeren.

En overordnet moderat overensstemmelse, der specielt relaterede til graderne 0, 1 og 2, viser med stor tydelighed, at bedømmelse af skuldersår på den levende so er en vanskelig sag. Vurderingen i denne undersøgelse kan dog være vanskeliggjort af bidsår og skader, som følge af slagsmål blandt søerne under transporten til slagteriet og opholdet i samlestaldene forud for den kliniske vurdering

For den enkelte landmand kan det ligeledes være svært at vurdere skuldersår grad 0, 1 og 2 korrekt. Det betyder, at der må handles så snart, der ses en begyndende rødme i huden på skulderen hos alle søer. Allerede på dette tidspunkt, og endnu før der optræder et synligt sår i huden, skal der gribes ind [3]. Ud fra den nuværende viden gøres dette ved individuel huldstyring, brug af måtter, aflastning med blødt underlag og udsætning af risikosøer [4], [5], [6], [7].

Analysemetodernes sikkerhed afhænger i høj grad af fordelingen af skuldersår i de fem kategorier grad 0 – 4. Med det meget lille antal vurderinger at grad 3 eller 4 skuldersår i denne undersøgelse, gør det vanskeligt at give en egentlig vurdering af skalaen, som et brugbart værktøj til vurdering af skuldersår. Man kan derfor kun betragte de angivne mål for overensstemmelse som indikation af visse problemer i brugen af den eksisterende skala.

De observerede forskelle i tabel 3 er udtryk for, at for 10 pct. (5/50) af skuldrene er der uenighed om, hvorvidt det observerede udgør et skuldersår grad 3-4 eller ej. I de øvrige sammenligninger tabel 4, tabel 7 og tabel 8 er der tale om en mindre uenighed mellem bedømmere.

Når den individuelle bedømmers vurdering ved levende syn sammenholdes med vurderingen på slagtekroppen ses en vis afvigelse, men disse er kun i få tilfælde udtryk for en forskel på hver side af grad 3. Igen skal der dog tages det forbehold, at der kun er ganske få søer/skuldre, hvor en eller flere bedømmere har angivet en grad 3 eller 4 vurdering. Og kun i to tilfælde er en grad 3 eller grad 4 vurdering ved levende syn blevet fastholdt af bedømmeren på slagtekroppen. Dertil kommer, at der generelt set var en lavere vurdering på slagtekroppen i forhold til det levende syn, hvilket betyder, at slagteprocessen ikke forværrer lavgradige skuldersår. Undersøgelsen afdækker dog ikke om tilsvarende er gældende for skuldersår grad 3 og 4.

De udregnede vægtede Kappa værdier er udtryk for, at der for alle bedømmere er tale om det samme billede i form af en ringe grad af overensstemmelse mellem vurderingen ved levende syn og på slagtekroppen. Problemet med at fastholde vurderingen er altså generelt for bedømmerne. Det skal igen bemærkes, at der hovedsagligt var tale om lavgradige skuldersår.

Afhængig af bedømmer og tidspunkt for vurderingen på de to soslagteri varierer forekomsten af søer med skuldersår grad 3 og grad 4 fra 0 til 12 pct. På baggrund af veterinærkontrollens indsnit var der på Skærbæk soslagteri tale om fire skuldre ud af 86 skuldre eller tre søer ud af 43 søer, svarende til 7 pct.

Den nuværende skala omfatter ikke afhelede skuldersår, der er dækket af intakt hud og derfor forekom der reelt set ikke højgradige skuldersår i undersøgelsen. De fire skuldersår, som af veterinærkontrollen på Skærbæk soslagteri blev vurderet som grad 3 og 4 i forbindelse med indsnittet, var alle afhelede skulderlæsioner, hvor huden var intakt forud for indsnittet. Og fordi huden var intakt, kunne bedømmerne ikke andet end at klassificere dem som grad 0 på slagtekroppen. Bedømmerne havde ved det levende syn af disse søer anført, at der forekom hudforandringer, hårløse partier, fordybninger, ar og uforskydelig hud hen over skulderpartierne jf. appendiks som indikation på, at soen tidligere havde haft et skuldersår.

Det er derfor vigtigt, at søer med et ar, en hævelse eller uforskydelig hud på skulderen undersøges specielt godt forud for levering til slagtning. En nyere dansk undersøgelse viser, at der ved store faste hævelser større end 5 cm i diameter, uforskydelige hud og ardannelse på skulderen, med stor sandsynlighed er tale om ophelede skuldersår af grad 3 eller 4 [8].

Vurdering af skuldersår efter gældende skala (grad 0 – 4) fra Det Veterinære Sundhedsråd synes ikke at være brugbar i alle tilfælde af skulderlæsioner, fordi den gør det vanskeligt at vurdere et afhelet skuldersår på den levende so. En revurdering af skalaen synes relevant, for der igennem at sikre et godt rådgivnings- og kontrolværktøj.

En ny vurdering af skalaen på en større stikprøve af levende dyr ville give mulighed for yderligere analyser, der f.eks. kunne belyse forskelle i vurderinger foretaget af forskellige typer af bedømmere, såsom landmænd, praktiserende dyrlæger, kontrollanter osv.

Der er tale om et pilot-projekt, der har givet en indikation af graden af overensstemmelsen mellem bedømmere i vurdering af skuldersår efter gældende skala. Overordnet sås der en moderat overensstemmelse i vurderingen af skuldersår mellem bedømmerne på henholdsvis den levende so og på slagtekroppen. I denne undersøgelse med en høj forekomst af lavgradige skuldersår var overensstemmelsen for den enkelte bedømmer dog "ikke-acceptabel" mellem vurderingen foretaget ved levende syn sammenlignet med vurderingen på slagtekroppen på det samme dyr.

Øvrige deltagere
Hanne Nissen, DSP
Jens Martin Strager, DSP
Inge Lund Overgaard, DVR

Registreringsskema - Levende syn og Registreringsskema - Efterkontrol kan hentes/udskrives her som pdf-fil