BIO-REX Hartmann Bio-Filter afprøvet ved en slagtesvinestald

Den nye lov om miljøgodkendelse der trådte i kraft 1. januar 2007 har medført strammere krav for udledning af lugt og ammoniak fra stalde med husdyrproduktion. Det har medført et større behov for udvikling af teknikker, der kan reducere udledningen af lugt og ammoniak. Dansk Svineproduktion er med i denne udvikling og forestår blandt andet afprøvninger, der vedrører teknologier i svinestalde. 

Det tyske firma Hartmann Filter GmbH i.G. har siden 1990´erne solgt biofiltre til rensning af lugt og ammoniak i afgangsluften fra stalde. Anlæggene er fortrinsvist monteret på tyske svinestalde. I Danmark forhandles Hartmann biofilteret af BIO-REX Technology Aps under navnet BIO-REX Hartmann Bio-Filter. BIO-REX Hartmann Bio-Filteret er et modulopbygget fladefilter.

Dimensioneringsmæssigt kræves 1 m² filter pr. 1.000 m³/time i luftydelse, svarende til luften fra 10 slagtesvin. Dansk Svineproduktion har afprøvet andre typer fladefiltre, hvor filtermaterialet bestod af Leca eller halm i kombination med træflis. Ved disse filtre blev der opnået en lugtreduktion på 50 til 70 pct. [1], [2]. Til gengæld var disse filtre mere pladskrævende end BIO-REX Hartmann Bio-Filteret, idet der ved disse, dimensioneringsmæssigt skulle anvendes 4 m² filter pr. 1000 m³/time i luftydelse.

Formålet med afprøvningen var primært at dokumentere BIO-REX Hartmann Bio-Filterets evne til at reducere lugt- og ammoniakkoncentrationen i afgangsluften fra en slagtesvinestald om sommeren under danske forhold, samt sekundært at opgøre driftsomkostningerne ved anvendelse af biofilteret.

Afprøvningen af biofilteret blev gennemført i forbindelse med en slagtesvinesektion med 250 stipladser. Sektionen, hvor biofilteret var tilkoblet, målte 12,6 meter i længden og 14,9 meter i bredden og var med stålbuekonstruktion med 5,1 meter til kip og en væghøjde på 2,4 meter. Stierne var 6,9 meter i længden og 2,4 meter i bredden og indrettet med 2,25 meter spaltegulv, 2,05 meter drænet gulv og 2,6 meter fast gulv, se figur A1 i appendiks. De nederste 80 cm af inventaret var lukket over spaltegulvet, og ved det faste gulv var inventaret lukket i 1 meters højde. Over det faste gulv var der 1,45 meter todelt overdækning. Foderautomat og drikkekop var placeret ca. 5 meter fra ydervæg. Ventilationsanlægget blev reguleret via en DOL 34-H2 styring fra Skov A/S og med luftindtag via vægventiler. I staldsektionens to ventilationsrør til udsugning af ventilationsluften blev de oprindelige ventilatorer afmonteret, og der blev påsat et T-stykke på taget af staldsektionen hvori der var et spjæld, der fungerede som nødopluk i tilfælde af strømafbrydelse. T-stykket blev forlænget med ø640 mm pur-rør ned langs tagfladen og ned i trykkammeret på biofilteret, se figur 1. I hvert af de to ventilationsrør umiddelbart før biofilteret blev der sat en Siemens Type EF-800/G 2,15 kW ventilator, der kunne yde 21.000 m³/time ved et modtryk på 220 Pa.

Opbygning af BIO-REX Hartmann Bio-Filteret

BIO-REX Hartmann Bio-Filteret er et modulopbygget horisontalt fladefilter, der kan tilpasses i forhold til staldtype og dyregruppe. I den aktuelle afprøvning havde biofilteret et areal på 28,3 m². Ventilationsluften fra staldsektionen blev ledt ind under biofilteret. Filtermaterialet var ca. 90 cm tykt og bestående af ca. 60 cm træskaller, som var udlagt på kryds og tværs. Træskallerne var den yderste del af stammen fra et træ. Oven på træskallerne var der udlagt ca. 30 cm træflis. De nederste 10 cm flis var imprægneret med en patenteret blanding af enzymer og bakterier. Oven på biofilteret var opsat et overbrusningsanlæg, som blev reguleret ud fra to luftfugtighedsfølere, som var placeret i hver side af filteret i den nederste del af flisen. Fugtighedfølerne var tilkoblet en styring, FILTER-MASTER type S, hvorved luftfugtigheden blev reguleret som et gennemsnit af de to følere. Styringen indeholdt endvidere en trykmåler, som kunne registrere tryktabet over biofilteret, og derudfra give alarm, hvis tryktabet var for højt. Biofilteret var etableret med afløb til fortank. Der var ingen registrering af den vandmængde, der løb i fortanken. I appendiks figur A2 kan ses en skitse af biofilterets opbygning.

Figur 1. BIO-REX Hartmann Bio-Filteret tilkoblet slagtesvinesektionen, hvor afprøvningen blev gennemført. (Foto: Anders Leegaard Riis, billede nr. 1013)

Registreringer

Biofilteret blev etableret og sat i drift ved slagtesvinesektionen i juni 2007. Selve afprøvningen af biofilteret blev gennemført over produktionsforløbet af et hold grise, som blev indsat i stalden 1. august 2007. For at dokumentere biofilterets effektivitet med hensyn til lugt- og ammoniakreduktion blev der foretaget målinger fordelt på ti måledage. De ti måledage var fordelt over seks uger fra uge 34 til uge 39 2007.

Lugtmålingerne blev foretaget ved opsamling af en repræsentativ luftmængde før og efter biofilteret. Før biofilteret blev luftprøven opsamlet ved at indsætte en Teflon^TM slange i ventilationsrøret umiddelbart før biofilteret. Teflon^TM slangen var monteret til en 30 liter Tedlar^® pose, der var placeret i en tæt lukket kasse. Der blev i kassen dannet et vakuum ved hjælp af en pumpe, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsrøret. Efter biofilteret blev luftprøverne udtaget under en tildækket del af biofilterets overflade, således at luften, efter den havde passeret biofilteret, ikke blev opblandet med udeluft. Tildækningen af biofilteret med presenning er beskrevet ved figur A3 i appendiks. Luftprøverne til olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationen blev udtaget i henhold til Dansk Standard [3]. Poserne blev fyldt med 1,0 liter pr. minut, hvorved poserne blev fyldt over ca. 30 min. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver ved hvert målested. Luftprøverne blev opsamlet henholdsvis fra kl. 11.00 til 11.30 og efter kl. 12.30.

De fire luftprøver fra hver måledag blev sendt til Slagteriernes Forskningsinstitut til olfaktometrisk lugtanalyse, hvor de blev analyseret den følgende dag. Lugtprøverne blev analyseret af et lugtpanel i henhold til Dansk Standard [3]. Under opsamling af de enkelte luftprøver blev der foretaget måling af ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen ved de samme målesteder. Målingerne af ammoniakkoncentration blev foretaget med Kitagawa sporgasrør 105SD, mens kuldioxidkoncentrationen blev målt med Kitagawa sporgasrør 126SF. Ved fire af de ti måledage blev der ved de samme målesteder foretaget måling af svovlbrinte i staldluften med en Jerome 631-XE svovlbrintemåler.

Der var på hver af de to udsugningsenheder i staldsektionen monteret en Fancom målevinge, som via Veng VE-14 impulstæller var koblet til datalogningsprogrammet VE PC log 7.1 fra VengSystem A/S. Derudover var der koblet en VE-10 temperaturføler i stalden, samt en uden for staldsektionen til datalogningsprogrammet. Luftydelsen og temperaturen i staldsektionen samt udetemperaturen blev logget hver 10. minut.

Antallet af dyr og dyrenes vægt i staldsektionen blev registeret ved prøveudtagningen. Dyrenes vægt blev sammenholdt med indsættelsesvægten, daglig tilvækst og antallet af dage fra indsættelse. Sekundært blev luftens temperatur og relative fugtighed i pct. målt før og efter biofilteret under opsamling af hver luftprøve. Udeluftens temperatur og relative fugtighed i pct. blev målt før opsamling af 1. luftprøve og efter opsamling af 2. luftprøve. Målinger af luftens temperatur og relative fugtighed i pct. i forbindelse med prøveudtagningerne blev foretaget med en TSI VelociCalc 8347 luftmåler. Modtrykket over biofilteret blev ligeledes målt. Energiforbrug til henholdsvis drift af de to ventilatorer, der pressede luften fra staldsektionen igennem biofilteret samt styringen til biofilteret blev registreret separat. Vandforbruget til befugtning af træflisen blev også registreret. Stiernes tilsviningsgrad blev registreret procentuelt ved hver måledag.

Lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr blev beregnet ud fra den analyserede lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel:

Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration og ventilationsydelse og antallet af grise i staldsektionen ved følgende formel:

Statistik

Ammoniakkoncentrationer og -emissioner før og efter biofilteret samt de logaritmetransformerede lugtkoncentrationer og -emissioner før og efter biofilteret blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. De procentuelle reduktioner af ammoniak- og lugtkoncentrationer blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag.

I slagtesvinesektionen, hvor afprøvningen af BIO-REX Hartmann Bio-Filteret blev gennemført, blev der i afprøvningsperioden produceret 224 grise i vægtintervallet 32,6 til 107 kg. I forbindelse med målinger af lugt- og ammoniakkoncentrationer før og efter BIO-REX Hartmann Bio-Filteret var den gennemsnitlige udetemperatur 15,9 °C (interval: 12,2 til 21,5 °C) og den relative luftfugtighed 73 pct. (interval: 58 til 88 pct.).

Lugt

Ved at lede luften fra slagtesvinesektionen igennem BIO-REX Hartmann Bio-Filteret blev der målt en statistisk sikker lavere lugtkoncentration efter biofilteret sammenlignet med lugtkoncentrationen før biofilteret. Lugtkoncentrationen i luften fra staldsektionen blev statistisk sikker reduceret med 77 pct. ved at lede luften gennem biofilteret, tabel 1. Lugtemissionen fra staldsektionen før biofilteret var gennemsnitlig 840 OU_E/s/1000 kg dyr, hvilket var højere sammenlignet med målinger i slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv [4]. En del af årsagen til den højere lugtemission kunne formentlig tilskrives, at der var svineri på gulvet i stierne. Den specielle dybe stiudformning, og at maksimum ventilationsydelsen var mindre end anbefalingerne kan have medført, at der opstod svineri i stierne. Der blev i gennemsnit registreret svineri på 25 pct. (95 pct. konfidensinterval: 16 – 33) af det faste gulvs areal og ca. 16 pct. (95 pct. konfidensinterval: 9 – 23) af det drænede gulvs areal.

Tabel 1. Lugtkoncentration og -emission før og efter BIO-REX Hartmann Bio-Filteret samt den procentvise reduktion over filteret. I parentes er angivet 95 pct. konfidensinterval

Ammoniak

Der blev registreret en statistisk sikker ammoniakreduktion på 65 pct. ved at lede luften fra slagtesvinesektionen igennem BIO-REX Hartmann Bio-Filteret, tabel 2. Generelt var der væsentlig større spredning på ammoniakreduktionen sammenlignet med lugtreduktionen, som er afspejlet i 95 pct. konfidensintervallet. Ammoniakemissionen fra staldsektionen før biofilteret var på måledagene gennemsnitlig 0,28 g NH₃-N/time/dyr og dermed på niveau med målinger i slagtesvinestalde med drænet- eller fuldspaltegulv [4]. Tilsvarende som for lugtemissionen var svineri på gulvet i stien formentlig årsagen til den relative høje ammoniakemission fra stalden.

Høje koncentrationer af lugt og ammoniak i staldluften vil alt andet lige medføre en højere procentuel reduktion idet erfaringerne viser, at biofiltre ikke er i stand til at reducere koncentrationerne 100 pct., men derimod til fast lavt niveau afhængig af den enkelte type [1], [2], [5].

Tabel 2. Ammoniakkoncentration og –emission før og efter BIO-REX Hartmann Bio-Filteret samt den procentvise reduktion over filteret. I parentes er angivet 95 pct. konfidens-interval

Svovlbrinte

Ud over at reducere lugt- og ammoniakkoncentrationen var BIO-REX Hartmann Bio-Filteret også i stand til at reducere koncentrationen af svovlbrinte. Ved at lede luften i gennem BIO-REX Hartmann Bio-Filteret blev koncentrationen af svovlbrinte reduceret med gennemsnitlig 93 pct. (95 pct. konfidensinterval: 76 – 100). Ved de fire måledage med målinger var koncentrationen før biofilteret gennemsnitlig 0,148 ppm (95 pct. konfidensinterval: 0,117 – 0,178), mens den efter biofilteret var reduceret til 0,007 ppm (95 pct. konfidensinterval: 0 – 0,037).

Figur 2. Det gennemsnitlige vandforbrug pr. dag mellem de enkelte måledage samt kumuleret vandforbrug i måleperioden. I perioden 6. september til d. 10. september og i perioden 13. september til d. 15. september var befugtningsanlægget slukket pga. problemer med fugtstyringen. Billede nr. 1022

Vand- og elforbrug samt drift mv.

I figur 2 er vist det kumulerede vandforbrug samt det gennemsnitlige vandforbrug pr. dag mellem de enkelte måledage. I afprøvningsperioden, som omfattede et hold grise, blev der i alt brugt 133 m³ vand til at befugte filteret. Vandforbruget var i gennemsnit 2,41 m³/dag eller det der svarer til ca. 600 liter pr. produceret gris. Ifølge firmaets oplysning var den ønskede befugtningsmængde ca. 1 m³ vand pr. dag. På grund af problemer med fugtstyringen var der over perioden store udsving i det gennemsnitlige vandforbrug pr. dag. Der var flere dage, hvor anlæggets føler ikke kunne registrere den reelle fugtighed i biofilteret.

Registreringerne blev foretaget i august og september måned, hvor fordampningen fra filterets overflade samt luftmængden igennem filteret er større sammenlignet med om vinteren, hvilket vil give et højere forbrug af vand. Derfor afspejlede vandforbruget i afprøvningsperioden ikke det gennemsnitlige vandforbrug over året.

Luftfugtigheden i staldluften sammenholdt med luftfugtigheden efter at luften havde været i gennem biofilteret er vist i figur 3. På dagene med målinger af lugt- og ammoniakkoncentrationen var den relative luftfugtighed i luften fra stalden gennemsnitlig 75 pct. (95 pct. konfidensinterval: 70 – 80).  Den relative luftfugtighed i luften efter den havde passeret biofilteret blev målt til gennemsnitlig 88 pct. (95 pct. konfidensinterval: 86 – 90). Ved at befugte biofilteret blev luftfugtigheden efter biofilteret derved øget.

Figur 3. Den relative luftfugtighed i pct. i staldluften sammenholdt med den relative luftfugtighed efter at luften havde været i gennem biofilteret på de dage, hvor der blev foretaget to målinger af ammoniak- og lugtkoncentration. Billede nr. 1023

Der blev på enkelte dage observeret enkelte tørre pletter på overfladen af filtermaterialet, tabel A1 i appendiks. Tørre pletter i filteret skyldes større luftgennemstrømning i disse områder i forhold til filterets gennemsnitlige luftgennemstrømning. En tør plet kan betragtes som en ond cirkel, da luften vil søge gennem filteret, hvor der er den mindste modstand, og dermed kun forværre problemet idet der sker en større fordampning jo større luftgennemstrømning. Samtidig vil reduktion af lugt og ammoniak formentlig også være formindsket i de tørre pletter, som følge af mikroorganismerne har behov for et fugtigt miljø for at omsætte disse stoffer. Det er vigtigt, at filteret har en jævn overflade samt at befugtningsanlægget indreguleres så befugtningsmængden på hele filteret er tilstrækkeligt i forhold til at undgå tørre pletter.

I figur 4 er vist luftydelsen igennem biofilteret sammenholdt med tryktabet over biofilteret på de dage, hvor der er foretaget målinger af ammoniak- og lugtkoncentration. Bortset fra registreringerne d. 28. og 30. august, hvor ventilationsanlægget kørte mellem 50 og 60 pct. af maksimal ydelsen, viser figur 4 luftydelsen og tryktabet over biofilteret, hvor ventilationsanlægget kørte med maksimal ydelse. I måleperioden lå tryktabet over selve biofilteret fra 180 Pa og op til 260 Pa, når ventilationsanlægget kørte med maksimal ydelse. Dertil skal lægges tryktabet over vægventilerne, som var ca. 3 Pa, samt rørføringen for at transportere luften fra staldsektionen og ned til biofilteret, som blev målt til ca. 100 Pa. Dermed lå det samlede tryktab over hele anlægget i perioden fra ca. 280 og op til 360 Pa.

Figur 4. Luftydelse fra staldsektionen sammenholdt med tryktabet over biofilteret på de dage, hvor der er foretaget målinger af ammoniak- og lugtkoncentration. Bortset fra d. 28. og 30. august, hvor ventilationsanlægget kørte mellem 50 og 60 pct. af maksimal ydelsen, kørte ventilationsanlægget med maksimal ydelse på måledagene. Billede nr. 1024

På grund af det høje samlede tryktab var ventilationsanlægget ikke i stand til at ventilere med 100 m³/dyr, som er dimensioneringsgrundlaget i slagtesvinestalde. Det totale ventilationsbehov i stalden var på 22.400 m³/time. Aktuelt var ventilationsanlægget på måledagene i stand til at ventilere stalden med gennemsnitlig 16.000 ± 2.300 m³/time, når anlægget blev indstillet til at køre i maksimal ventilationsydelse. Den lavere ventilationsydelse medførte at biofilteret på måledagene kun blev belastet med gennemsnitlig 565 m³/m² filter i modsætning til det oprindelige dimensioneringsgrundlag på 1000 m³/m² filter. En lavere luftbelastning over biofilteret medfører, at luftens opholdstid i biofilteret forøges. En længere opholdstid af luften giver mikroorganismerne længere tid til at nedbryde og oxidere ammoniak og lugtstoffer, hvorved der må forventes en større reduktion sammenlignet med en højere luftbelastning. I afprøvningsperioden blev den maksimale staldtemperatur registreret til 26,0 °C, hvor udetemperaturen samtidig blev målt til 25,7 °C. Den relative lille forskel mellem stald- og udetemperatur skyldtes, at der var overbrusningsanlæg i stalden. Den lavere luftydelse kan dog have medvirket til svineriproblemerne i stalden.

Tryktabet over selve biofiltrene på mellem 180 og 260 Pa medførte at driftsomkostningerne blev særdeles høje. Sammenlignet med andre typer luftrensningsanlæg var det registrerede tryktab også højt [6], [7]. El-forbruget til ventilation udgjorde i perioden 32,5 kWh pr. produceret gris, mens el-forbruget til styring af befugtningsanlægget var 0,25 kWh pr. produceret gris. Det kumulerede elforbrug kan ses i figur A7 i appendiks. De aktuelle målinger blev foretaget om sommeren, hvor ventilationsomkostningerne naturligvis var størst, som følge af behovet for en stor luftmængde sammenlignet med om vinteren. Derfor afspejlede el-forbruget ikke det årlige forbrug, idet luftydelsen er mindre om vinteren. Til sammenligning skal der almindeligvis i slagtesvinestalde uden luftrensning gennemsnitlig over året bruges mellem 4 og 6 kWh pr. produceret gris til at ventilere stalden.

Sættes omkostningerne til 3,5 kr. pr. m³ vand og 0,75 kr. pr. kWh medfører det, at driftsomkostningen ved sommermålingerne udgjorde 26,6 kr. pr. produceret gris. Det skal, som allerede nævnt, understreges, at forbruget af både el og vand er højere om sommeren sammenlignet med om vinteren. Registreringerne afspejler derfor kun forbruget om sommeren og ikke det gennemsnitlige forbrug over året.

Ud fra erfaringerne fra denne afprøvning og de erfaringer firmaet har fra drift af biofiltrene i Tyskland optimerer BIO-REX Technology Aps fortsat på biofilteret, så det etableres med et lavere tryktab, med forhåbentlig tilsvarende reduktioner af lugt og ammoniak, som registreret i denne afprøvning. Desuden optimerer firmaet fortsat på fugtstyringen, så det befugter mere jævnt og dermed med et lavere vandforbrug til følge. Dansk Svineproduktion har ikke afprøvet det optimerede setup af BIO-REX Hartmann Bio-Filteret, men målinger vil blive foretaget, når firmaet har vist, at det kan køre driftssikkert over en længere periode.

Afprøvningen har vist, at BIO-REX Hartmann Bio-Filteret var i stand til at reducere lugt- og ammoniakkoncentrationen statistisk sikkert i afgangsluften fra en slagtesvinesektion. På måledagene var lugtkoncentrationen gennemsnitlig 2.860 OU_E/m³ før biofilteret og 575 OU_E/m³ efter biofilteret. Den gennemsnitlige lugtreduktion over biofilteret var 77 pct. (95 pct. konfidensinterval: 68 – 85). Før biofilteret var ammoniakkoncentrationen gennemsnitlig 7,2 ppm og efter biofilteret 2,6 ppm på måledagene. Reduktion af ammoniak var gennemsnitlig 65 pct. (95 pct. konfidensinterval: 47 – 84). Derudover blev koncentrationen af svovlbrinte i staldluften også reduceret ved at lede luften igennem biofilteret.  

Med hensyn til driftsomkostningerne blev der registreret et stort vandforbrug til befugtning af biofilteret samt store variationer i det daglige vandforbrug. Gennemsnitlig lå vandforbruget på 2,41 m³/dag, hvilket var højere end firmaets forventning om et gennemsnitligt forbrug på 1 m³/dag. Det relative store vandforbrug skyldtes problemer med fugtstyringen, idet fugtfølerne ind i mellem ikke kunne registrere den reelle fugtighed i filtermaterialet. Desuden blev der registreret et tryktab over selve biofilteret på mellem 180 og 260 Pa, hvilket resulterede i et stort elforbrug, og sammenlignet med andre luftrensningsanlæg var det et højt tryktab. El-forbruget til ventilation udgjorde i perioden 32,5 kWh pr. produceret gris, mens el-forbruget til styring af befugtningsanlægget var 0,25 kWh pr. produceret gris. Driftsomkostningen ved sommermålingerne udgjorde dermed 26,6 kr. pr. produceret gris. På grund af det høje samlede tryktab var ventilationsanlægget ikke i stand til at ventilere stalden med ventilationsbehovet, som var 22.400 m³/time. Aktuelt var ventilationsanlægget på måledagene i stand til at ventilere stalden med gennemsnitlig 16.000 ± 2.300 m³/time, når anlægget blev indstillet til at køre i maksimal ventilationsydelse.

Efter afprøvningens gennemførelse optimerer firmaet BIO-REX Technology Aps fortsat på styringen af befugtningsanlægget og opbygningen af biofilteret med henblik på et lavere tryktab. Dansk Svineproduktion har ikke afprøvet det optimerede setup af BIO-REX Hartmann Bio-Filteret, men målinger vil blive foretaget, når firmaet har vist, at det kan køre driftssikkert over en længere periode.

Deltagere:   Tekniker Tommy Nielsen, Dansk Svineproduktion.
Afprøvning: 945

Figur A1. Stiindretning i staldsektionen hvor BIO-REX Hartmann Bio-Filteret blev afprøvet. (Foto: Anders Leegaard Riis, billede nr. 1018

Figur A2. Skitse af opbygningen af BIO-REX Hartmann Bio-Filteret. (Foto: BIO-REX Technology Aps, billede nr. 1015)

Figur A4. Lugtkoncentration målt i luften før og efter at den har passeret BIO-REX Hartmann Bio-Filteret ved de 10 måledage. Billede nr. 1025

Figur A5. Ammoniakkoncentration målt i luften før og efter at den har passeret BIO-REX Hartmann Bio-Filteret ved de 10 måledage. Billede nr. 1026

Figur A6. Koncentration af kuldioxid målt i luften før og efter at den har passeret BIO-REX Hartmann Bio-Filteret ved de 10 måledage. Billede nr. 1027

Figur A7. Figur A7. Elforbruget til ventilation i måleperioden 2007. Billede nr. 1021

Tabel A1. Forhold vedrørende driften af Hartmann BIO-REX Bio-Filteret, som blev noteret i logbogen i afprøvningsperioden