Sammenhæng mellem spæktykkelse og poltes indhold af fedt

Det er vigtigt, at hvert enkelt avlsdyr i besætningen tildeles den korrekte mængde energi via foderet. Energien aflejres primært i form af fedt og mængden af fedt kan aflæses ved en huldvurdering. Når dyrene har et korrekt huld, producerer de optimalt. Derfor er huldstyring en vigtig del af management i soholdet.

Den mest anvendte metode pt. til bestemmelse af poltes fedningsgrad er en visuel huldvurdering. Da metoden er bestemt af øjet som ser, er metoden subjektiv og kræver derfor kalibrering op mod mere objektive metoder. Nogle besætninger anvender ultralydsmåling af rygspæk til bestemmelse af huldet. Samme metode anvendes i det danske avlssystem til udvælgelse af polte [1], [2]. Der findes dog ingen veldokumenterede undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem spækmåling og soens egentlige fedtindhold, det vil sige fedtlaget under huden inklusiv det fedt, som bl.a. befinder sig i bughulen af kroppen.

Til bestemmelse af bl.a. fedt i kroppen kan CT-skanning (Computer Tomografisk skanning) anvendes. CT-skanning er en teknik, som bygger på, at røntgenstråler hæmmes forskelligt i forskellige væv, betinget af vævets sammensætning. Ved CT-skanning roterer en røntgenkilde og en røntgendetektor omkring objektet, samtidigt med at objektet bevæges fremad. Dette bevirker, at der kan fremstilles tre-dimensionelle billeder af de forskellige væv fx af fedt, kød og knogler i kroppen, således at vævets rumfang kan måles og mængden derved bestemmes. For en yderligere forklaring om CT-skanning af fedt henvises til McEvoy, F. J. et al (2008) [3].    

Formålet med afprøvningen var at få undersøgt fem forskellige ultralydsapparater på det danske marked til rygspækskanning. Herudover ved CT-skanning at få bestemt det samlede fedtindhold i kroppen og få belyst sammenhængen mellem fedtindholdet og spæktykkelse, målt ved ultralydsskanning eller ved måling på CT-skannings billeder.  

Samlet skulle ovenstående formål resultere i fund af det/de punkter, hvor måling af spæktykkelsen giver det bedste skøn for kroppens sande indhold af fedt, og dermed danne grundlag for en mere korrekt og objektiv huldvurdering.

Afprøvningen blev gennemført under tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet (nr. 2005/561-1018) og efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til anvendelse af Stresnil® (nr. 2512-74856).

Ultralydsskannere

Til objektiv måling af tykkelsen af rygspæk kan ultralyd anvendes. Princippet ved anvendelse af ultralyd er, at en højfrekvent lyd sendes ned i vævet via et lydhoved (probe). Samme probe måler så tilbagekastningen af lyden (ekkoet). Da ekkoet er forskelligt, alt efter hvilket væv ultralyden rammer, vil forskelle i vævet, bestemt af vægtfylden, kunne måles elektronisk. Ultralyd dannes i den såkaldte transducer, når et piezoelektrisk krystal deformeres med elektrisk strøm. Transduceren omsætter således elektrisk energi til mekanisk energi, når den fungerer som sender. Når den fungerer som modtager, sker den modsatte proces. Ekkoinformationer modtages, systematiseres og vises på en monitor som et tal, en graf eller et billede. A-mode (”A” for amplitude) ultralydsmålere, også kaldet en-dimensionelle, udsender en lydbølge og afventer derefter ekkoet. Rygspæktykkelsen gengives som et tal eller en kurve. B-mode (”B” for brightness) ultralydsmålere, også kaldet to-dimensionelle, udsender løbende ultralyd, hvor styrken af ekkoerne gengives som farver på en gråtoneskala. Rygspæktykkelsen gengives som et gråtonet billede af hud og rygspæk, hvor de forskellige lag af rygspæk kan identificeres. Ultralydens frekvens måles i megahertz (MHz) og hyppigst anvendes 3½, 5 eller 7 MHz prober. 3½ MHz kan måle cirka 12 cm dybt og finde detaljer ned til 6 mm, 5 MHz kan måle cirka 7 cm dybt og finde detaljer ned til 3 mm, mens 7½ MHz kan måle cirka 5 cm dybt og finde detaljer ned til 2 mm.

Ved denne undersøgelse af ultralydsskannere blev inddraget både A- og B-mode skannere som vist i tabel 1.  

 

Tabel 1. Ultralydsapparater undersøgt med angivelse af type, anvendte probe og forhandler

Apparat	Type	Probe (MHz)	Forhandler
Renco Lean-Meater	A-mode	2,0	Baltic Korn A/S, Næstved
Renco Sonograder	A-mode	2,0	Baltic Korn A/S, Næstved
Krautkrämer USM 32XB	A-mode	4,0	Altest NDT Udstyr Aps., Karlslunde
Vet Scan MKI	B-mode	5,0	Unitron Scandinavia A/S, Tørring
Aloka SSD 500	B-mode	3,5 eller 7,5	Simonsens og Weel A/S, Hedehusene

Som reference ultralydsapparat (kontrol) blev anvendt Ultrasound Acuson Sequoia fra Siemens, Tyskland med en 14 MHz probe, som er standardudstyr på Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, LIFE/KU, Frederiksberg, hvor målingerne blev foretaget. Til undersøgelsen blev anvendt seks forskellige halve slagtekroppe af søer, udvalgt tilfældigt. Der blev i alle tilfælde målt i punktet P2, som befinder sig 7 cm ud fra rygsøjlen i en linje flugtende med det bagerste ribben. Der blev målt fem gange med hvert ultralydsapparat pr. slagtekrop, dog undtaget for kontrollen, hvor der kun blev målt én gang (adapteret protokol fra LIFE/KU). Data blev analyseret i statistikprogrammet SAS, version 9.13, under proceduren Mixed [4].

CT-skanning - polte, foder og fodring

Der indgik 27 Landrace x Yorkshire polte i afprøvningen. Poltene blev indsat på forsøgsstation Sjælland III, Ledreborg Allé 120, 4000 Roskilde, med tre polte pr. sti. Poltene blev vejet ind, således at gennemsnitsvægten pr. sti var ens (cirka 50,0 kg). Poltene blev fodret efter tilnærmet ædelyst og havde fri adgang til drikkevand via en vandniple pr. sti. Grupper med angivelse af antal dyr, periode og tildelt foder fremgår af tabel 2. Der blev i periode 1 anvendt to foderblandinger med henholdsvis 120 FEso (højenergi – gruppe B) og 110 FEso (lavenergi – gruppe C) pr. 100 kg foder. Kontrolgruppen (gruppe A) modtog et foder med 50 procent af hver af disse blandinger. Foderblandingerne var optimeret efter normerne for næringsstoffer til diegivende søer og blev leveret som piller (2,0 mm) fra Aarhusegnens Andel, Brædstrup.

I periode 2 modtog kontrolgruppen samme foder som i periode 1, mens gruppe B modtog 1 kg lavenergi foder opblandet i tørret pektin, i et forhold som sikrede, at poltene kunne fodres efter tilnærmet ædelyst. Poltene i gruppe C modtog i periode 2 en smågriseblanding (KanonStart pille) opblandet i tørret pektin, i et forhold som sikrede, at poltene kunne fodres efter tilnærmet ædelyst. Indholdsstoffer for de anvendte foderblandinger er beskrevet i appendiks 2.

I periode 2 var målet - for poltene i gruppe B og C - at undersøge om grisenes tilvækst blev standset eller om de mobiliserede fedt til køddannelse, som derved kunne erkendes via CT-skanningen.

 

Tabel 2. Grupper med angivelse af antal dyr, periode og foder

Gruppe	Antal polte	Periode 1 (39 dage*)	Periode 2 (27 dage**)
A – kontrol	9	50 pct. højenergi og 50 pct. lavenergi foder	50 pct. højenergi og 50 pct. lavenergi foder
B – forsøg	9	100 pct. højenergi foder	1 kg lavenergi foder opblandet i pektin
C – forsøg	9	100 pct. lavenergi foder	1,5 kg KanonStart Pille opblandet i pektin

*	Reelt var perioden 38, 39 eller 40 dage afhængig af hvornår poltene blev CT-skannet. Det præcise antal dage er angivet i appendiks 3.
**	Reelt var perioden 26, 27 eller 28 dage afhængig af hvornår poltene blev CT-skannet. Det præcise antal dage er angivet i appendiks 3.

CT-skanning

På dagen for CT-skanning blev poltene vejet (½ kg´s interval) og transporteret fra forsøgsstation Sjælland III til Institut for Mindre Husdyrsygdomme, LIFE/KU, Frederiksberg, hvor de blev opstaldet i de samme grupper af tre polte, som var tilfældet på forsøgsstation Sjælland III. Ud fra vægt blev poltene beroliget med Stresnil^® (40 mg Azaperone pr. ml – Boehringer Ingelheim) i en dosis på 1 ml pr. 20 kg i nakkemusklen. I alt blev hver polt CT-skannet tre gange – ved indsættelse i afprøvningen, efter periode 1 og ved afslutning af afprøvningen. Da kapaciteten til anvendelse af CT-skanneren var begrænset, kunne der kun CT-skannes ni polte pr. dag, fordelt med tre polte pr. gruppe. Ved hver skanningsrunde blev der skannet tre på hinanden følgende dage.

Ved hver CT-skanning blev de beroligede polte transporteret liggende fra stalden til CT-skanningsrummet. Her blev de placeret i brystleje på CT-skanningsbordet med for- og bagben trukket væk fra kroppen (billede 1). Der blev anvendt en Single Slice Helical Computer Tomography Scanner (Emotion, Siemens, Tyskland) (110 kV og 137 mAs) til CT-skanningen. Hver polt blev skannet fra indgang af brysthule til udgang af bækkenet. Hver CT-skanning tog cirka 80 sekunder pr. polt.

Samtidig med hver CT-skanning blev rygspækket målt med en ultralydsskanner (Ultrasound Acuson Sequoia, 14 MHz probe, fra Siemens, Tyskland) i punktet P2. Rygspækket blev målt 7 cm ud fra rygsøjlen i en linje flugtende med det bagerste ribben. Der blev anvendt samme ultralydsskanner og skanningspunkt på samtlige polte ved alle skanninger.

Efter skanningen blev poltene returneret til stalden og transporteret til forsøgsstation Sjælland III den efterfølgende dag. Efter opstaldning i tre dage på forsøgsstation Sjælland III efter sidste CT-skanning (tilbageholdelse til slagtning på grund af anvendelse af Stresnil^®) blev poltene slagtet på DANISH CROWN, Ringsted. Her blev poltenes kødprocent registreret.

Data blev analyseret ved anvendelse af Pearson Correlation Coefficients test i statistikprogrammet SAS, version 9.13, under proceduren Mixed [4]. Der blev udregnet korrelationer mellem det fundne indhold af fedt og kød ved CT-skanning og med den fundne rygspæktykkelse i punktet P2 (ultralyd) og spæktykkelse målt andre steder på poltenes krop (ud fra CT-skannings-billederne).

Ultralydsskannere

Resultaterne for de fem undersøgte ultralydsapparater blev opgjort som nøjagtigheden af apparatet. Nøjagtigheden udtrykkes som korrekthed (overensstemmelse mellem måleresultat og resultat fra kontrollen) og præcision (overensstemmelse mellem målinger af samme apparat). De samlede resultater er angivet i tabel 3, mens resultater for de enkelte apparater og målinger er angivet i appendiks 1.

 

Tabel 3. Undersøgelse af fem ultralydsapparater overfor kontrolapparatet (Ultrasound Acuson Sequoia). Nøjagtigheden af apparaterne er udtrykt som korrekthed og præcision, og listet efter faldende nøjagtighed

Ultralydsapparat (MHz probe)	Korrekthed	Præcision (konfidensinterval)
Krautkrämer USM 32XB (4,0)	÷0,30 mm	÷1,70 – 1,11
Aloka SSD 500 (7,5)	0,32 mm	÷1,67 – 2,31
Aloka SSD 500 (3,5)	÷0,56 mm	÷2,09 – 0,96
Renco Lean-Meater (2,0)	0,71 mm	÷1,05 – 2,47
Renco Sonograder (2,0)	2,23 mm	÷0,61 – 5,08
Vet Scan MKI (5,0)	7,19 mm	0,39 – 14,00

Tabel 3 viser, at ultralydskanneren Krautkrämer USM 32XB med en 4,0 MHz probe havde den største nøjagtighed. Herefter fulgte Aloka SSD 500 med enten 7,5 eller 3,5 MHz probe og Renco Lean-Meater med en 2,0 MHz probe. For Renco Sonograder med en 2,0 MHz probe og Vet Scan MKI med en 5,0 MHz probe, var der meget lille nøjagtighed.

CT-skanning - polte, foder og fodring

Før afprøvningen samt efter periode 1 og 2 blev poltene vejet og deres tilvækst pr. dag gjort op. Resultatet fremgår af tabel 4.

Resultatet viser, at efter periode 1 havde poltene opnået samme tilvækst i alle tre grupper, mens at tilvæksten efter periode 2 var reduceret væsentligt for gruppe B og C sammenlignet med kontrolgruppen. Poltenes gennemsnitlige kødprocent (SD), som målt på slagteriet, var 59,5 (2,8), 62,6 (1,7) og 61,9 (1,8) for henholdsvist gruppe A, B og C. Resultaterne på enkeltdyrsniveau er angivet i appendiks 3.

 

Tabel 4. Vægt og tilvækst pr. dag, udregnet som gennemsnit (SD), for de tre grupper

	Før afprøvning	Efter periode 1		Efter periode 2
Gruppe	Levende vægt (kg)	Levende vægt (kg)	Tilvækst pr. dag (gram)	Levende vægt (kg)	Tilvækst pr. dag (gram)
A – kontrol	51,5 (2,4)	93,8 (7,2)	1.086 (157)	124,1 (11,2)	1.081 (209)
B – forsøg	51,5 (4,2)	95,3 (6,1)	1.123 (93)	101,8 (9,3)	243 (167)
C – forsøg	51,7 (4,9)	95,6 (6,8)	1.125 (107)	109,0 (7,4)	499 (146)

CT-skanning

Hver polt blev skannet fra indgang af brysthule til udgang af bækkenet for hver 5 mm. Der blev for hver polt taget cirka 120 tværsnitsbilleder ved hver af de tre skanningsrunder.

Ved opgørelsen af andel af fedt og kød pr. polt blev der anvendt et computerprogram til tolkning af samtlige billeder for hver skanningsrunde. Fedt og kød blev udtrykt som en volumenandel pr. billede, ud fra de to vævs evne til at absorberer røntgenstråler, som herefter blev omsat til en farve (billede 2). Volumenandelen af fedt og kød blev herefter lagt sammen for samtlige billeder, og udtrykt som procent af det totale volumen skannet (fedt vol. % og kød vol. %). Fedt vol % blev således udregnet som (fedt volumen/total volumen) × 100, og tilsvarende for kød vol. %.

 

Tabel 5. Samlede resultater for CT-skanning fordelt på grupper. Resultaterne er angivet som gennemsnit (SD)

Fedt og kød	Før periode 1			Efter periode 1		Efter periode 2
Gruppe	Fedt vol. %		Kød vol. %	Fedt vol. %	Kød vol. %	Fedt vol. %	Kød vol. %
A – kontrol
Gennemsnit	7,7 (1,6)	38,2 (3,5)		10,6 (1,5)	41,0 (7,2)	14,7 (2,7)	40,1 (1,4)
B – forsøg
Gennemsnit	7,8 (1,0)	37,3 (2,8)		10,7 (1,8)	37,8 (2,3)	12,8 (3,3)	38,9 (2,2)
C – forsøg
Gennemsnit	7,4 (0,9)	40,7 (3,9)		10,0 (1,4)	39,8 (3,6)	11,3 (1,1)	38,0 (2,4)

De samlede resultater for udviklingen i fedt vol. % og kød vol. % for de tre grupper er angivet i tabel 5, mens resultaterne på enkeltdyrsniveau er angivet i appendiks 4.

Ved at addere fedt vol. % og kød vol. % fås volumen af fedt og kød i det skannede område. Variationen af det samlede volumen af fedt og kød skyldes primært, at der aflejres fedt og kød i dyrene, men også at der i skanningsvoluminet indgår fx mave-tarmindhold, som kan varierer fra gang til gang.

Figur 1 og 2 viser udviklingen af henholdsvis fedt vol. % og kød vol. % i poltene fordelt på de tre grupper.

 

Tages forholdet mellem fedt vol. % og kød vol. % udgør fedtet cirka 1/5 af kødet før periode 1. Dette stiger til cirka ¼ efter periode 1, mens at fedtet udgør cirka 1/3 af kødet efter periode 2. Dette gælder for polte i alle tre grupper.

Samtidig med CT-skanningerne blev der også foretaget ultralydsmålinger i punktet P2. De samlede resultater for ultralydsmålingerne er angivet i tabel 6, mens resultater på enkeltdyrsniveau er angivet i appendiks 5.

Resultatet af rygspækmålingen fordelt på de tre lag af rygspæk på enkeltdyrsniveau viser, at rygspæklag 1 og 3 altid er til stede, mens rygspæklag 2 kan mangle. Ved første ultralydsskanning (cirka 50 kg) manglede cirka 60 procent af poltene rygspæklag 2.

Tabel 6. Samlede resultater for ultralydsmålinger fordelt på grupper. Resultaterne er angivet som gennemsnit (mm) med spredning (SD)

	Før periode 1						Efter periode 1						Efter periode 2
Ryg-spæk i punktet P2	Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud	Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud	Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud
Gruppe A – kontrol
Gennemsnit	2,4	2,5	0,1	2,5	7,5	5,1	2,6	3,6	1,8	2,6	10,6	8,0	3,3	4,8	2,9	3,9	14,9	11,7
SD	0,5	0,8	0,2	0,7	1,5	1,2	0,5	1,0	1,4	0,9	2,6	2,4	0,7	1,3	1,9	1,6	4,8	4,2
Gruppe B – forsøg
Gennemsnit	2,2	2,4	0,7	1,7	7,0	4,8	2,6	3,1	1,7	2,1	9,6	6,9	3,1	3,0	0,8	1,9	8,9	5,8
SD	0,3	0,7	0,6	0,6	1,2	1,3	0,3	0,8	0,8	0,6	1,9	1,7	0,5	1,0	0,6	0,7	2,0	1,8
Gruppe C – forsøg
Gennemsnit	2,3	2,1	0,2	2,4	7,0	4,7	2,7	3,0	1,6	2,6	10,0	7,2	3,6	3,5	1,7	3,6	12,4	8,8
SD	0,5	0,7	0,4	0,6	1,2	0,9	0,4	0,7	0,8	1,4	1,9	2,0	0,4	0,6	0,6	2,3	2,9	2,7

 

Figur 3 viser udviklingen i rygspæk i punktet P2 fordelt på de tre grupper. FP1 angiver ultralydsmåling før periode 1, EP1 angiver ultralydsmåling efter periode 1, mens EP2 angiver ultralydsmåling efter periode 2.

 

Udviklingen af rygspæk ses at være nogenlunde lineær for kontrolgruppen og forsøgsgruppe C, dog således at sidstnævnte flader ud ved sidste ultralydsmåling. Poltene i forsøgsgruppe B har samme udvikling i rygspæk som de to andre grupper indtil efter periode 1, hvorefter rygspæktykkelsen falder hen mod sidste ultralydsmåling til et niveau, som ligner rygspæktykkelsen ved indgang i afprøvningen.

Figur 4 viser udviklingen i hudtykkelse i punktet P2 fordelt på de tre grupper. FP1 angiver ultralydsmåling før periode 1, EP1 angiver ultralydsmåling efter periode1, mens EP2 angiver ultralydsmåling efter periode 2.

Sammenholdes udviklingen i kroppens indhold af fedt (figur 1) med udviklingen af rygspæktykkelsen i punktet P2 (figur 3) ses det, at fedtindholdet stiger tilnærmet lineært i alle tre grupper, mens dette ikke er tilfældet for udviklingen i rygspæktykkelse. For udviklingen i rygspæktykkelse ses endog et fald for poltene i forsøgsgruppe B. Korrelationen mellem poltenes indhold af fedt og den tilsvarende rygspæktykkelse målt i punktet P2 er 0,59 (P<0,0001). For en yderligere uddybning af ultralydsresultaterne henvises til McEvoy, F. J. et al., 2007 [5].

Sammenholdes udviklingen i kroppens indhold af kød (figur 2) med udviklingen af rygspæktykkelsen i punktet P2 (figur 3) ses et fald i indhold af kød for kontrolgruppen og forsøgsgruppe C efter periode 2, som ikke kan aflæses i rygspækmålingerne. Kødindholdet for samme periode i forsøgsgruppe B stiger, mens at rygspæktykkelsen falder. Korrelationen mellem poltenes indhold af kød og den tilsvarende rygspæktykkelse i punktet P2 er -0,10 (P=0,38). Sammenholdes den fundne kød vol. % ved sidste skanning med kødprocenten målt efter slagtning, ses der heller ingen god sammenhæng. De målte middelværdier for kødprocent fordelt på kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper var henholdsvis 59,5; 62,6 og 61,9.

Udviklingen i hudtykkelsen i punktet P2 synes i alle tre grupper at følges ad, uafhængig af udviklingen af rygspæktykkelsen, vist i figur 3. Forøgelsen i hudtykkelsen er cirka 1 mm (cirka 2,5 mm til cirka 3,5 mm) på de godt to måneder, som poltene var i forsøg. Hvor længe en øgning i hudens tykkelse finder sted rent aldersmæssigt, vides ikke, men den viste udvikling i hudtykkelsen understreger vigtigheden af, at angivelse af spæktykkelse sker uden inddragelse af hudens tykkelse, i hvert fald når rygspækmåling sker på unge dyr (polte).

Resultaterne af denne afprøvning viser, at der ikke var nogen god sammenhæng mellem måling af rygspæk i punktet P2 og det reelle indhold af fedt eller kød, målt ved CT-skanning. Det blev derfor undersøgt, om andre punkter end P2 kunne være mere repræsentative for bestemmelse af indholdet af specielt fedt. Dette blev gjort ved hjælp af et computerprogram, hvor fedtkappen rundt om hele polten på alle CT-billed-serierne blev analyseret [6], [7], [8]. CT-billed-serierne fra i alt 16 polte kunne anvendes til analysen. Eksklusion af det resterende datamateriale skyldes primært, at hele fedtkappen på et eller flere billeder ikke kunne anvendes, da poltens placering på skanningsbordet forhindrede dette (faldt udenfor bordet). På det resterende materiale blev hele fedtkappen det vil sige afstand mellem hud og underliggende muskellag (spæktykkelsen) målt for hvert billede i 101 målepunkter dækkende hele omkredsen af polten. Dette svarer til måling af spæktykkelsen i 10.201 punkter pr. gris, pr. skanning. Angivelse af korrelationen mellem målt fedt vol. % og spæktykkelsesmål er vist i figur 5.

På figur 5 skal farven læses således, at jo mere lyserød-rød eller grøn-blå-sort et område, jo højere korrelation (negativ eller positiv) mellem fedt vol. % og spæktykkelse. Data repræsenterer 101 billeder og 101 spæktykkelsemål pr. billede for hver af tre skanninger. X-aksen angiver billednummer begyndende med bagenden af polten (fra udgang af bækken til indgang af brysthule). Y-aksen angiver antal målepunkter i poltens omkreds begyndende med ryggen, for hvert billede. Ud fra figur 5 blev de punkter fundet som havde højest korrelation til fedt vol. %. På figur 5, set som et koordinatsystem (x, y), kan punkterne angives som (17,83) og (31,101). Anatomisk kan disse spækmålingspunkter defineres som: (17,83) ligger 4 cm ud for og bagved midten af sidste ribben, mens (31, 101) ligger på en linje fra midten af bagerste del af sidste ribben og ned, der hvor denne linje rammer midtlinjen af soen, under bugen. Måling af spæktykkelsen i disse to punkter kaldes M²N. M² angiver det øverst punkt, mens N angiver det nederste punkt. Punkterne er også gengivet i figur 6.

Korrelationen mellem spæktykkelsen i M²N og fedt vol. % blev udregnet til 0,89 (P<0,001), hvilket må siges at være meget høj, og betydelig bedre end den tilsvarende korrelation mellem fedt vol. % og spæktykkelse målt i punktet P2.

Den tilsvarende korrelation mellem spæktykkelse i M²N og kød vol. % er 0,08 (P=0,775). Her er korrelationen meget lav, og måling af spæktykkelsen i M²N kan derfor ikke anvendes til at bestemme dyrenes indhold af kød.

Ligningen til udregning af fedt vol. % ud fra måling af spæktykkelsen i punkterne M²N er som følger;

Fedt vol. % = 0,095 + (mm spæk i M² x 0,012) ÷ (mm spæk i N × 0,0014).

Undersøgelse af fem forskellige ultralydsapparater til rygspækskanning i punktet P2 blev udført på seks forskellige slagtesøer. Ultralydsapparatet Ultrasound Acuson Sequoia fra Siemens, Tyskland med en 14 MHz probe blev anvendt som referenceapparat. Ultralydskanneren Krautkrämer USM 32XB med en 4,0 MHz probe havde den største nøjagtighed. Herefter fulgte Aloka SSD 500 med enten 7,5 eller 3,5 MHz probe og Renco Lean-Meater med en 2,0 MHz probe.  For Renco Sonograder med en 2,0 MHz probe og Vet Scan MKI med en 5,0 MHz probe var der meget lille nøjagtighed.

Måling af poltes fedtindhold med CT-skanning, udtrykt som fedt vol. %, viste en dårlig korrelation til rygspækmåling i punktet P2 (÷0,10, P=0,38). Ved måling af spæktykkelse to andre steder blev opnået en god korrelation til indholdet af fedt (0,89, P<0,001), men ikke til indholdet af kød (0,08, P=0,775). De to punkter til måling af spæktykkelsen, for bestemmelse af indholdet af fedt, benævnes M²N og findes som;

M2:	4 cm ud for og bagved midten af sidste ribben
N:	På en linje fra midten af bagerste del af sidste ribben og ned, der hvor denne linje rammer midtlinjen af soen, under bugen.

Ved måling af spæktykkelsen i disse to punkter kan andelen af fedt i poltene bestemmes som;

Fedt vol. % = 0,095 + (mm spæk i M² x 0,012) ÷ (mm spæk i N × 0,0014).

For poltene i denne afprøvning udgjorde forholdet mellem fedt vol. % og kød vol. % cirka 1/5 ved en vægt på 50 kg. Dette steg til cirka ¼ ved poltenes vægt på 90 kg og fedtet udgjorde cirka 1/3 af kødet ved en vægt af poltene på 110 kg. Forholdet mellem fedt og kød var i denne afprøvning uafhængigt af det tildelte foder.

Resultatet af rygspækmålingen i punktet P2 fordelt på de tre lag af rygspæk på enkeltdyrsniveau viser, at rygspæklag 1 og 3 altid er til stede, mens rygspæklag 2 kan mangle. Ved første ultralydsskanning (cirka 50 kg) manglede cirka 60 procent af poltene rygspæklag 2.

Det kunne ikke ud fra denne afprøvning afgøres, fra hvilket fedtdepot polte tager deres fedt eller hvor de aflejrer fedt ved henholdsvis underskud og overskud af energi. Denne afprøvning følges op af en besætningsafprøvning, hvor måling af spæktykkelse i punktet M²N indgår ved tildeling af foder, for derigennem at opnå en bedre huldstyring. Der undersøges effekt på foderforbrug, skulderbladssår, farefeber og reproduktionsresultater.

[1]	Andersen, S.; Pedersen, B.: (1995): Vækstkurveforsøg med sogrise og hangrise i besætning. Notat nr. 9501, Landsudvalget for Svin.
[2]	Nielsen, B.; Closter, A. M.: (2005): Sammenhæng mellem spæktykkelse og kødindhold målt ved ultralyd, dissektion og CT-skanning af Duroc-grise. Meddelelse nr. 704, Dansk Svineproduktion.
[3]	McEvoy, F. J.; Madsen, M. T.; Strathe, A. B.; Svalastoga, E.: (2008): Houndsfield Unit dynamics of adipose tissue and non-adipose tissues in growing pigs. Research in Veterinary Science, 84, 300-304
[4]	SAS® Institute Inc.: (1997): Version 9.13, Cary, NC, USA.
[5]	McEvoy, F. J.; Strathe, A. B.; Madsen, M. T.; Svalastoga, E.: (2007): Changes in the relative thickness of individual subcutaneous adipose tissue layers in growing pigs. Acta Veterinaria Scandinavia, 49, 32
[6]	Thodberg, H. H.: (2007): The geography of the fat mantle of a pig. Intern rapport, Visiana.
[7]	Thodberg, H. H.: (2007): Growth of the fat mantle of a pig. Intern rapport, Visiana.
[8]	Thodberg, H. H.: (2007): Quality control of CT data for 27 KU pigs and definition of landmarks. Intern rapport, Visiana.

Deltagere

• Staldpersonale på forsøgsstation Sjælland III
• Veterinærsygeplejerske Conni Sørensen, Institut for Mindre Husdyrsygdomme, LIFE/KU
• Fysiker Hans Henrik Thodberg, Visiana APS
• Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 821 og 822

Ultralydsskanning

Seks forskellige ultralydsapparater, hvoraf en fungerer som kontrol (Acuson) undersøgt i punktet P2. som undersøgelsesobjekt er anvendt seks forskellige halve so slagtekroppe. Resultatet angiver rygspæktykkelsen inklusivt hud (mm).

Slagtekrop	Acuson (14*)	Renco Lean- Meater (2,0)	Renco Sonograder (2,0)	Krautkrämer USM 32XB (4,0)	Vet Scan  MKI (5,0)	Aloka SSD 500 (7,5 MHz)	Aloka SSD 500 (3,5 MHz)
I	7,5	8,0 9,0 9,0 9,0 8,0	13,0 13,0 12,0 12,0 12,0	7,6 7,0 7,3 7,3 7,1	12,0 13,0 12,0 12,0 13,0	7,9 7,7 8,3 7,9 8,0	8,2 8,0 8,3 8,0 8,1
Gennemsnit	7,5	8,6	12,4	7,3	12,4	8,0	8,2
SD	-	0,55	0,55	0,23	0,55	0,22	0,13
II	10,5	11,0 10,0 10,0 8,0 -	8,0 11,0 11,0 10,0 13,0	11,2 12,8 7,9 - -	21,0 33,0 32,0 33,0 -	7,5 7,5 7,5 7,5 7,5	8,6 8,6 8,6 8,6 8,6
Gennemsnit	10,5	9,8	10,6	10,6	29,8	7,5	8,6
SD	-	1,26	1,82	2,50	5,85	0,00	0,00
III	19,0	20,0 18,0 19,0 19,0 20,0	16,0 18,0 18,0 17,0 18,0	18,4 18,3 18,8 18,5 18,3	17,0 15,0 15,0 16,0 16,0	18,4 18,3 18,5 18,3 20,8	19,1 19,8 18,9 19,2 27,0
Gennemsnit	19,0	19,2	17,4	18,5	15,8	18,9	20,8
SD	-	0,84	0,89	0,21	0,84	1,09	3,48
IV	20,9	21,0 19,0 21,0 21,0 20,0	18,0 18,0 18,0 18,0 18,0	18,4 18,3 18,8 18,5 18,3	18,0 19,0 19,0 19,0 19,0	19,7 19,9 20,2 19,6 19,8	19,0 19,3 18,9 19,1 19,0
Gennemsnit	20,9	20,4	18,0	18,5	18,8	19,8	19,1
SD	-	0,89	0,00	0,21	0,45	0,23	0,15
V	20,9	21,0 24,0 22,0 22,0 25,0	25,0 26,0 24,0 23,0 25,0	22,0 22,6 23,7 23,5 22,7	23,0 21,0 23,0 21,0 21,0	21,6 22,5 22,5 20,2 23,0	23,5 24,8 26,7 25,9 25,9
Gennemsnit	20,9	22,8	24,6	22,9	21,8	22,0	25,4
SD	-	1,64	1,14	0,70	1,10	1,11	1,24
VI	37,0	45,0 49,0 46,0 47,0 46,0	34,0 30,0 32,0 28,0 30,0	36,0 30,9 31,7 31,0 33,7	38,0 38,0 36,0 38,0 39,0	38,5 38,4 38,7 39,4 38,4	43,0 43,0 44,0 45,0 42,6
Gennemsnit	37,0	46,6	30,8	32,7	37,8	38,7	43,5
SD	-	1,52	2,28	2,18	1,10	0,42	0,98

*Antal MHz for den anvendte probe er angivet i parentes

Indholdsstoffer i de anvendte foderblandinger, i procent.

Indholdsstoffer	Højenergi blanding	Lavenergi blanding	KanonStart pille
FEso pr. 100 kg	120	100	122
Sojaskrå, toasted	20,19	14,83	-
Hvede	64,32	-	27,30
Byg	-	62,38	10,00
Havre	5,42	17,13	10,00
Majsflager	-	-	20,00
Mælkeprotein	-	-	20,00
Fiskehelmel A	-	-	7,50
Syntetiske aminosyrer	0,16	0,06	1,34
Foderkridt	1,67	1,46	0,93
Monocalciumfosfat	1,06	0,60	0,71
Melasse	1,00	2,00	-
Vegetabilsk fedt (palmeolie)	5,50	1,00	0,37
Fodersalt	0,44	0,34	0,26
Forblanding	0,24	0,20	0,35
Diverse – enzymer, bioPro mv.	-	-	1,21
Fytase – mikrogranulat	-	-	0,03

Individuelle resultater af vægt (kg), vægtforøgelse (kg) og antal dage pr. periode. Middeltal og spredning er udregnet pr. gruppe

Gruppe	ID	Vægt, start	Periode 1	Vægt, eft. periode 1	Periode 2	Vægt,eft. periode 2	Tilvækst, periode 1	Tilvækst, periode 2	Tilvækst hel periode	Kød- Pct.*
A: kontrol	1	54,0	40	105,5	28	139,5	51,5	34,0	85,5	56,5
A: kontrol	2	50,0	40	88,5	28	129,0	38,5	40,5	79,0	59,8
A: kontrol	5	50,0	40	89,0	28	112,0	39,0	23,0	62,0	63,8
A: kontrol	3	52,5	39	97,5	27	128,0	45,0	30,5	75,5	60,0
A: kontrol	4	53,5	39	88,5	27	113,5	35,0	25,0	60,0	59,7
A: kontrol	8	48,5	39	93,0	27	125,5	44,5	32,5	77,0	57,2
A: kontrol	19	55,0	38	99,5	26	131,0	44,5	31,5	76,0	60,4
A: kontrol	20	49,0	38	83,0	26	105,5	34,0	22,5	56,5	62,8
A: kontrol	25	50,5	38	99,5	26	132,5	49,0	33,0	82,0	55,4
Middel	-	51,4	39	93,8	27	124,1	42,3	30,3	72,6	59,5
SD	-	2,4	-	7,2	-	11,2	6,1	5,8	10,4	2,8
B: forsøg	10	55,0	40	101,0	28	107,0	46,0	6,0	52,0	64,4
B: forsøg	11	54,0	40	103,0	28	111,5	49,0	8,5	57,5	59,4
B: forsøg	13	47,0	40	88,5	28	89,0	41,5	0,5	42,0	62,0
B: forsøg	12	55,0	39	95,5	27	99,0	40,5	3,5	44,0	64,4
B: forsøg	14	49,0	39	87,0	27	95,5	38,0	8,5	46,5	63,6
B: forsøg	9	52,0	39	95,5	27	99,5	43,5	4,0	47,5	64,0
B: forsøg	15	57,5	38	103,5	26	119,5	46,0	16,0	62,0	62,0
B: forsøg	22	45,0	38	92,0	26	98,5	47,0	6,5	53,5	60,8
B: forsøg	27	49,0	38	91,5	26	96,5	42,5	5,0	47,5	62,4
Middel	-	51,5	39	95,3	27	101,8	43,8	6,5	50,3	62,6
SD	-	4,2	-	6,1	-	9,3	3,5	4,4	6,5	1,7
C: forsøg	6	55,0	40	100,0	28	114,0	45,0	14,0	59,0	61,7
C: forsøg	7	52,5	40	95,5	28	110,5	43,0	15,0	58,0	61,9
C: forsøg	23	44,5	40	88,5	28	95,0	44,0	6,5	50,5	60,0
C: forsøg	16	56,0	39	92,0	27	110,5	36,0	18,5	54,5	62,1
C: forsøg	24	52,0	39	96,0	27	112,0	44,0	16,0	60,0	61,2
C: forsøg	26	50,0	39	95,5	27	108,5	45,5	13,0	58,5	65,3
C: forsøg	17	58,5	38	109,0	26	121,5	50,5	12,5	63,0	64,0
C: forsøg	21	44,0	38	85,5	26	102,5	41,5	17,0	58,5	60,7
C: forsøg	18	53,0	38	98,0	26	106,5	45,0	8,5	53,5	59,9
Middel	-	51,7	39	95,6	27	109,0	43,8	13,4	57,3	61,9
SD	-	4,9	-	6,8	-	7,4	3,8	3,9	3,8	1,8

*Som oplyst ved slagtning på slagteriet DANISH CROWN, Ringsted

Individuelle resultater af tilvækst (gram pr. dag). Middeltal og spredning er udregnet pr. gruppe

Gruppe	ID	Tilvækst – periode 1	Tilvækst – periode 2	Tilvækst – hele perioden
A: kontrol	1	1.288	1.214	1.251
A: kontrol	2	963	1.446	1.205
A: kontrol	5	975	821	898
A: kontrol	3	1.154	1.089	1.122
A: kontrol	4	897	893	895
A: kontrol	8	1.141	1.161	1.133
A: kontrol	19	1.171	1.125	1.148
A: kontrol	20	895	804	850
A: kontrol	25	1.289	1.179	1.234
Middel	-	1.086	1.081	1.082
SD	-	157	209	157
B: forsøg	10	1.150	214	682
B: forsøg	11	1.225	304	765
B: forsøg	13	1.038	18	528
B: forsøg	12	1.038	130	584
B: forsøg	14	974	315	645
B: forsøg	9	1.115	148	632
B: forsøg	15	1.211	615	913
B: forsøg	22	1.237	250	744
B: forsøg	27	1.118	192	655
Middel	-	1.123	243	683
SD	-	93	167	113
C: forsøg	6	1.125	500	813
C: forsøg	7	1.075	536	806
C: forsøg	23	1.100	232	666
C: forsøg	16	923	685	804
C: forsøg	24	1.128	593	861
C: forsøg	26	1.167	481	824
C: forsøg	17	1.329	481	905
C: forsøg	21	1.092	654	873
C: forsøg	18	1.184	327	756
Middel	-	1.125	499	812
SD	-	107	146	70

Resultater af CT-skanning med angivelse af fedt-, kød og totalvolumen, samt fedt- og kødvolumen som procent af totalvoluminet, for de enkelte polte fordelt på gruppe og periode

Gruppe	ID	Før periode 1					Efter periode 1					Efter periode 2
		Fedt vol.	Kød vol.	Total vol.	Fedt vol. pct.	Kød vol. pct.	Fedt vol.	Kød Vol.	Total vol.	Fedt vol. pct.	Kød vol. pct.	Fedt vol.	Kød Vol.	Total vol.	Fedt vol. pct.	Kød vol. pct.
A:kontrol	1	2.171	9.585	25.954	8,4	36,9	5.009	17.016	43.192	11,6	39,4	11.498	24.948	61.957	18,6	40,3
A:kontrol	2	1.804	7.513	21.678	8,3	34,7	2.720	13.255	35.014	7,8	37,9	5.997	19.960	50.575	11,9	39,5
A:kontrol	5	790	8.985	19.450	4,1	46,2	3.109	19.073	32.509	9,6	58,7	6.659	17.275	43.901	15,2	39,4
A:kontrol	3	1.751	8.052	22.349	7,8	36,0	4.504	14.881	39.160	11,5	38,0	8.450	21.684	55.701	15,2	38,9
A:kontrol	4	1.668	7.458	20.037	8,3	37,2	3.735	13.529	35.505	10,5	38,1	5.383	20.319	47.964	11,2	42,4
A:kontrol	8	1.447	7.311	19.504	7,4	37,5	-	-	-	-	-	8.255	20.639	54.215	15,2	38,1
A:kontrol	19	2.463	10.275	24.572	10,0	41,8	5.006	14.693	39.707	12,6	37,0	10.304	22.432	56.555	18,2	39,7
A:kontrol	20	1.533	7.575	20.616	7,4	36,7	4.424	15.267	49.580	11,2	38,6	5.703	20.924	49.571	11,5	42,2
A:kontrol	25	1.891	8.794	23.719	8,0	37,1	4.052	16.014	40.072	10,1	40,0	7.508	19.578	48.095	15,6	40,7
Middel	-	1.724	8.394	21.542	7,7	38,2	4.070	15.466	39.342	10,6	41,0	7.751	20.862	52.059	14,7	40,1
SD	-	470	1.065	2.164	1,6	3,5	839	1.902	5.352	1,5	7,2	2.104	2.107	5.517	2,7	1,4
B:forsøg	10	2.180	10.353	24.397	8,9	42,4	4.438	14.226	37.266	11,9	38,2	-	-	-	-	-
B:forsøg	11	1.692	8.752	24.256	7,0	36,1	5.373	15.290	42.326	12,7	36,1	5.274	19.030	49.798	10,6	38,2
B:forsøg	13	1.428	6.421	19.730	7,2	32,5	4.544	12.306	34.804	13,1	35,4	6.767	14.096	40.968	16,5	34,4
B:forsøg	12	1.551	8.114	21.365	7,3	38,0	3.013	15.038	35.688	8,4	42,1	5.439	17.559	42.457	12,8	41,4
B:forsøg	14	-	-	-	-	-	2.775	13.666	33.394	8,3	40,9	4.200	16.899	42.698	9,8	39,6
B:forsøg	9	1.978	8.346	22.801	8,7	36,6	3.732	14.898	39.173	9,5	38,0	5.059	16.769	44.219	11,4	37,9
B:forsøg	15	1.798	9.253	25.533	7,0	36,2	4.267	12.955	36.264	11,8	35,7	5.942	18.207	44.880	13,2	40,6
B:forsøg	22	1.557	8.512	21.936	7,1	38,8	4.046	13.971	37.754	10,7	37,0	3.394	16.581	42.348	9,4	39,2
B:forsøg	27	1.925	7.914	20.997	9,2	37,7	3.485	13.595	36.814	9,5	36,9	8.405	17.814	44.538	18,9	40,0
Middel	-	1.764	8.458	22.627	7,8	37,3	3.964	13.994	37.054	10,7	37,8	5.560	17.119	43.988	12,8	38,9
SD	-	254	1.127	1.978	1,0	2,8	810	990	2.594	1,8	2,3	1.539	1.469	2.692	3,3	2,2
C:forsøg	6	1.657	8.806	22.769	7,3	38,7	4.115	15.283	39.832	10,3	38,4	5.643	18.877	46.377	12,2	40,7
C:forsøg	7	1.493	8.602	21.643	6,9	39,8	4.100	15.548	37.177	11,0	41,8	6.194	16.721	48.527	12,8	34,5
C:forsøg	23	1.503	7.753	21.517	7,0	36,0	3.940	12.131	36.735	10,7	33,0	4.823	15.880	45.045	10,7	35,3
C:forsøg	16	1.511	9.394	22.219	6,8	42,3	2.873	16.107	35.782	8,0	45,0	4.134	17.480	43.348	9,5	40,3
C:forsøg	24	2.081	10.660	22.357	9,3	47,7	-	-	-	-	-	4.578	18.235	46.241	9,9	39,4
C:forsøg	26	1.447	9.781	22.484	6,4	43,5	3.279	13.906	34.952	9,4	39,8	5.239	17.190	45.250	11,6	38,0
C:forsøg	17	1.838	9.620	22.997	8,0	41,8	4.286	18.166	42.831	10,0	42,4	-	-	-	-	-
C:forsøg	21	-	-	-	-	-	2.786	13.087	32.798	8,5	39,9	4.807	16.662	42.193	11,4	39,5
C:forsøg	18	1.628	7.912	21.944	7,4	36,1	4.766	14.600	38.528	12,4	37,9	5.517	16.743	46.304	11,9	36,2
Middel	-	1.645	9.066	22.241	7,4	40,7	3.768	14.854	37.329	10,0	39,8	5.117	17.224	45.411	11,3	38,0
SD	-	217	986	520	0,9	3,9	710	1.879	3.092	1,4	3,6	660	958	1.960	1,1	2,4

”-” Angiver at målingen mangler

Resultater af ultralydsskanning i punktet P2 med angivelse af hudtykkelse (mm) og tykkelse af de tre rygspæklag (mm), for de enkelte polte fordelt på gruppe og periode

Gruppe	ID	Før periode 1						Efter periode 1						Efter periode 2
		Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud	Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud	Hud	L1	L2	L3	I alt	I alt u. hud
A: kontrol	1	2,7	3,1	0,0	4,1	9,9	7,2	2,6	4,8	2,0	4,3	13,7	11,1	4,8	7,0	5,2	5,6	22,6	17,8
A: kontrol	2	2,8	2,1	0,0	2,0	6,9	4,1	2,9	3,2	1,8	1,4	9,3	6,4	3,5	3,8	0,0	3,8	11,1	7,6
A: kontrol	5	1,8	1,6	0,0	1,8	5,2	3,4	1,9	1,9	0,0	2,0	5,8	3,9	3,3	3,5	1,6	2,9	11,3	8,0
A: kontrol	3	2,4	2,2	0,5	2,4	7,5	5,1	2,0	4,7	2,1	3,3	12,1	10,1	2,8	4,3	2,9	2,8	12,8	10,0
A: kontrol	4	3,1	3,2	0,0	2,6	8,9	5,8	3,0	4,3	1,7	2,0	11,0	8,0	2,7	6,3	2,4	2,0	13,4	10,7
A: kontrol	8	1,6	2,1	0,0	2,2	5,9	4,3	2,6	4,4	0,9	2,8	10,7	8,1	3,8	6,2	4,8	6,9	21,7	17,9
A: kontrol	19	2,2	2,8	0,1	2,5	7,6	5,4	2,7	3,3	1,8	3,6	11,4	8,7	3,0	4,0	3,4	3,9	14,3	11,3
A: kontrol	20	2,3	1,7	0,2	2,3	6,5	4,2	2,1	2,7	0,8	1,9	7,5	5,4	2,4	3,6	0,8	2,4	9,2	6,8
A: kontrol	25	2,4	3,9	0,0	2,6	8,9	6,5	3,2	2,8	5,2	2,4	13,6	10,4	3,2	4,9	5,1	4,8	18,0	14,8
Middel	-	2,4	2,5	0,1	2,5	7,5	5,1	2,6	3,6	1,8	2,6	10,6	8,0	3,3	4,8	2,9	3,9	14,9	11,7
SD	-	0,5	0,8	0,2	0,7	1,5	1,2	0,5	1,0	1,5	0,9	2,7	2,4	0,7	1,3	1,9	1,6	4,8	4,2
B: forsøg	10	2,1	2,4	0,9	1,4	6,8	4,7	2,4	2,9	1,7	1,2	8,2	5,8	2,9	2,1	0,0	1,7	6,7	3,8
B: forsøg	11	2,5	3,0	1,2	2,1	8,8	6,3	2,5	2,2	1,1	2,0	7,8	5,3	3,3	4,6	1,0	2,8	11,7	8,4
B: forsøg	13	2,1	1,3	0,0	1,5	4,9	2,8	2,3	2,3	1,3	2,0	7,9	5,6	2,4	2,2	0,7	1,5	6,8	4,4
B: forsøg	12	2,3	1,9	1,2	1,1	6,5	4,2	2,4	2,2	1,8	1,8	8,2	5,8	3,9	2,1	1,3	1,1	8,4	4,5
B: forsøg	14	2,1	2,5	0,0	2,0	6,6	4,5	2,6	3,1	0,6	2,3	8,6	6,0	3,2	2,6	0,0	1,8	7,6	4,4
B: forsøg	9	2,1	3,2	0,5	2,9	8,7	6,6	3,3	3,7	1,3	3,1	11,4	8,1	2,9	4,2	0,7	3,0	10,8	7,9
B: forsøg	15	1,6	3,0	1,4	1,2	7,2	5,6	2,7	4,6	3,6	2,2	13,1	10,4	3,5	3,5	1,8	1,8	10,6	7,1
B: forsøg	22	2,1	2,7	1,2	1,2	7,2	5,1	2,7	3,9	1,9	2,8	11,3	8,6	3,2	3,8	1,2	2,3	10,5	7,3
B: forsøg	27	2,7	1,5	0,0	1,8	6,0	3,3	2,7	3,2	1,7	1,9	9,5	6,8	2,6	2,2	0,8	1,2	6,8	4,2
Middel	-	2,2	2,4	0,7	1,7	7,0	4,8	2,6	3,1	1,7	2,1	9,6	6,9	3,1	3,0	0,8	1,9	8,9	5,8
SD	-	0,3	0,7	0,6	0,6	1,2	1,3	0,3	0,8	0,8	0,6	1,9	1,7	0,5	1,0	0,6	0,7	2,0	1,9
C: forsøg	6	2,3	1,9	1,1	1,6	6,9	4,6	2,9	3,4	2,7	3,5	12,5	9,6	3,8	3,7	1,2	5,6	14,3	10,5
C: forsøg	7	2,1	2,7	0,0	2,5	7,3	5,2	2,4	3,0	1,3	2,2	8,9	6,5	3,1	2,7	1,0	3,2	10,0	6,9
C: forsøg	23	2,0	2,5	0,0	2,7	7,2	5,2	2,6	3,0	0,0	5,1	10,7	8,1	3,6	4,4	1,5	3,5	13,0	9,4
C: forsøg	16	3,5	2,3	0,0	2,9	8,7	5,2	3,2	2,2	1,7	1,0	8,1	4,9	4,3	3,4	1,3	2,3	11,3	7,0
C: forsøg	24	1,9	1,6	0,9	1,5	5,9	4,0	2,3	3,7	2,3	2,5	10,8	8,5	3,5	3,1	1,2	1,7	9,5	6,0
C: forsøg	26	2,6	3,3	0,0	3,2	9,1	6,5	2,5	2,8	1,3	1,2	7,8	5,3	3,1	3,4	1,4	1,8	9,7	6,6
C: forsøg	17	2,0	1,6	0,0	2,4	6,0	4,0	2,6	3,0	1,5	1,6	8,7	6,1	3,8	3,5	2,1	8,5	17,9	14,1
C: forsøg	21	2,2	1,4	0,0	2,4	6,0	3,8	3,5	2,0	1,6	2,0	9,1	5,6	3,8	3,0	2,6	1,6	11,0	7,2
C: forsøg	18	2,4	1,4	0,0	2,4	6,2	3,8	2,6	4,1	2,2	4,2	13,1	10,5	3,8	4,3	2,6	4,5	15,2	11,4
Middel	-	2,3	2,1	0,2	2,4	7,0	4,7	2,7	3,0	1,6	2,6	10,0	7,2	3,6	3,5	1,7	3,6	12,4	8,8
SD	-	0,5	0,7	0,4	0,6	1,2	0,9	0,4	0,7	0,8	1,4	1,9	2,0	0,4	0,6	0,6	2,3	2,9