Sammenligning af resultater fra tre danske lugtlaboratorier

I Danmark findes tre akkrediterede lugtlaboratorier, som ved hjælp af olfaktometrisk analyse kan fastlægge lugtkoncentrationen i en luftprøve i henhold til Dansk Standard [1]. De tre lugtlaboratorier hører henholdsvis under virksomhederne Eurofins Danmark, FORCE Technology samt Slagteriernes Forskningsinstitut. Sidstnævnte er en del af Danish Meat Association.

Lugtlaboratorierne i Danmark har tidligere deltaget i europæiske sammenligninger af lugtlaboratorier. Miljøstyrelsen har også foretaget en sammenligning af de danske lugtlaboratorier. Resultaterne af de nævnte sammenligningsundersøgelser har ikke været offentlig tilgængelig.

Dansk Svineproduktion anvender i udpræget grad analyseresultater fra danske lugtlaboratorer i arbejdet med at afprøve og udvikle forskellige teknologier vedrørende lugtreduktion fra svinestalde. Ligeledes har Dansk Svineproduktion forestået arbejdet med at fastlægge nye standardtal for lugtemissionen fra danske svinestalde [2]. De nye standardtal for lugtemission er blevet en integreret del af Miljøministeriets vejledningsmateriale, som anvendes i sagsbehandlingen i forbindelse med at loven om Miljøgodkendelse af husdyrbrug trådte i kraft fra januar 2007.

Dansk Svineproduktion fandt det derfor relevant at undersøge, om analyseresultater fra Eurofins Danmark, FORCE Technology samt Slagteriernes Forskningsinstitut kunne sammenlignes.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev foretaget som en delundersøgelse samtidig med at de nye standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren blev fastlagt [2]. I undersøgelsen indgik ni af de mest anvendte stald- og stiindretninger til svin i Danmark. De staldtyper, der indgik i undersøgelsen samt antallet af prøver, der blev udtaget i de enkelte staldtyper med henblik på at sammenligne de tre laboratorier, er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Antal gange der blev opsamlet tre samtidige luftprøver fra den enkelte staldtype, som indgik i sammenligningen af de tre lugtlaboratorier

Staldtype	Antal gange der blev udtagetluftprøver i staldtypen
Løbe- og drægtighedsstalde hvor søerne var individuelt opstaldede i bokse med delvist fast gulv	2
Løbe- og drægtighedsstalde hvor søerne var opstaldede i flok med delvist fast gulv	2
Farestalde med fuldspaltegulv i kassestien	1
Farestalde med delvist fast gulv i kassestien	2
Smågrisestalde med fuldspaltegulv	2
Smågrisestalde med to-klimastier (1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv i lejeareal med overdækning)	2
Slagtesvinestalde med fuldspaltegulv	2
Slagtesvinestalde med 2/3 spaltegulv og 1/3 drænet gulv i lejeareal	2
Slagtesvinestalde med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv i lejeareal	1

I de staldtyper, hvor der blev udtaget luftprøver to gange, indgik to besætninger. I alt blev der målt én gang i 16 besætninger. Der blev målt i én besætning pr. måledag. Luftprøverne blev opsamlet i juli, august og september. I farestaldene blev luftprøverne opsamlet, når pattegrisene gennemsnitlig var 14 dage gamle. I smågrisestaldene blev luftprøverne opsamlet, når grisenes gennemsnitlige vægt var 19 kg. Luftprøverne i slagtesvinestaldene blev opsamlet, når grisenes gennemsnitlige vægt var 65 kg. I løbe- og drægtighedsstaldene er der almindeligvis kontinuerlig drift, hvorfor opsamling af luftprøverne ikke afhang af noget specifikt tidspunkt i produktionsforløbet.

På måledagene blev der opsamlet tre samtidige luftprøver under et af staldens ventilationsafkast. Såfremt der var flere ventilationsafkast i stalden, blev det ventilationsafkast, der var mest centralt placeret i stalden valgt. Der blev under ventilationsafkastet opsat tre Teflon^TM slanger, der hver var monteret til en 30 liter Tedlar^® pose. Den enkelte pose lå i en tæt lukket kasse. I kassen blev der dannet et vakuum ved hjælp af en pumpe, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Prøverne blev udtaget i henhold til Dansk Standard [1]. Poserne blev fyldt med 0,7 liter pr. minut, hvorved de blev fyldt over ca. 40 min. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet mellem kl. 12.00-14.30 på de enkelte måledage. De Tedlar^® poser, der blev benyttet i undersøgelsen, kom alle fra lugtlaboratoriet ved Slagteriernes Forskningsinstitut.

De tre luftprøver blev efter udtagning tilfældigt fordelt, således at der blev sendt én luftprøve til hvert af de tre lugtlaboratorier, Eurofins Danmark, FORCE Technology og Slagteriernes Forskningsinstitut. På lugtlaboratorierne, blev der af luftprøven foretaget en olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationen dagen efter udtagning. Lugtprøverne blev analyseret af et lugtpanel i henhold til Dansk Standard [1].

Statistik

Der blev regnet på de logaritmetransformerede lugtkoncentrationer. For at vurdere hvordan lugtlaboratorierne lå i forhold til hinanden med hensyn til bestemmelse af lugtkoncentrationer blev medianen fra den enkelte måledag antaget som den sande værdi. Om laboratorierne fordelte sig ens om medianen blev testet med et chi2-test i SAS. De to øvrige laboratoriers resultater fra den enkelte måledag blev beregnet som difference i forhold til medianen. Differencerne til medianen blev analyseret i en generaliseret lineær model i SAS, med laboratorium som klasse variabel og medianerne for besætningerne som kovariat. Endvidere blev korrelationen mellem lugtlaboratoriernes analyseresultater sammenlignet parvist mellem laboratorierne med proceduren REG i SAS.

Analyseresultaterne fra de tre lugtlaboratorier er vist i figur 1. Det ses af figur 1, at der er en stor variation på lugtkoncentrationen mellem de enkelte måledage. Det skyldes, at der blev foretaget målinger i ni forskellige staldtyper, som hver har forskellig lugtkoncentration. Ved at foretage analyser af luftprøver fra ni forskellige staldtyper har alle lugtlaboratorierne foretaget analyser af luftprøver med både høje og lave lugtkoncentrationer fra stalde. Forskellen i lugtkoncentrationerne mellem de enkelte måledage var statistisk sikker forskellig (P<0,001). Ved måledag 10 var analyseresultatet fra FORCE Technology af uforklarlige årsager væsentligt højere end resultatet fra Eurofins Danmark og Slagteriernes Forskningsinstitut, men også ved flere af de øvrige måledage var der variationer mellem laboratorierne. Den gældende standard, som lugtlaboratorierne analyserer luftprøverne i henhold til, arbejder med 95 pct. konfidensintervaller hvor nedre grænse er middelværdien af de enkelte panelisters bestemmelse af lugtkoncentrationen divideret med 2,17, og øvre grænse er middelværdien gange 2,17. Der må således være op til en faktor 4,7 mellem øvre og nedre værdi for at tilgodese standarden [1]. Ses der bort fra analyseresultatet fra FORCE Technology ved måledag 10 lå resultaterne fra laboratorierne indenfor 95 pct. konfidensintervallet og opfyldte dermed standarden. Det skal dog understreges, at målingerne vist i figur 1, illustrerer at én eller få dages lugtmålinger alene ikke kan bruges til at udtale sig om niveauet af lugtkoncentrationen og dermed lugtemissionen fra en besætning.

Ved at antage at medianen af lugtkoncentrationen fra den enkelte besætning på hver måledag var den sande værdi og sammenholde det med resultatet fra de to øvrige laboratorier fås en beskrivelse af det enkelte laboratoriums niveau. I tabel 2 er vist hvor mange gange det enkelte laboratoriums resultat var henholdsvis mindre end, lig med eller større end medianen for målinger i hver af de 16 besætninger. Resultaterne var ikke statistisk sikkert forskellige. Resultaterne viste, at lugtlaboratoriet ved Slagteriernes Forskningsinstitut havde numerisk flere resultater, der lå under medianen, mens Eurofins Danmark havde flere værdier, der lå over medianen ved de 16 måledage. Til gengæld var resultaterne fra FORCE Technology mere jævnt fordelt omkring medianen.

Tabel 2. Antal gange det enkelte laboratoriums måleresultat var henholdsvis mindre end, større end eller lig med medianen for hver af de 16 måledage

	Eurofins Danmark	FORCE Technology	Slagteriernes Forskningsinstitut	Total
< medianen	2	6	8	16
= medianen	5	6	5	16
> medianen	9	4	3	16
Total	16	16	16	48

I figur 2 er vist lugtlaboratoriernes resultat som difference i forhold til medianen af lugtkoncentrationerne på de enkelte måledage. Resultaterne er vist for de logaritmetransformerede værdier. De numeriske forskelle på resultaterne fra laboratorierne var ikke statistisk sikkert forskellige. Figur 2 illustrerer også her at Slagteriernes Forskningsinstitut målte numerisk lavere og at Eurofins Danmark målte numerisk højere i forhold til de enkelte måledages median. Til gengæld viser figur 2, at FORCE Technology målte over medianen ved lave lugtkoncentrationer mens resultaterne lå under medianen ved høje koncentrationer. Spredningen på analyseresultaterne fra FORCE Technology var dog statistisk sikker større end spredningen på resultaterne fra Slagteriernes Forskningsinstitut og Eurofins Danmark (P<0,05).

Korrelationen, som beskriver sammenhængen mellem analyseresultaterne fra lugtlaboratorierne fra de 16 besætninger, blev endvidere undersøgt parvist mellem lugtlaboratorierne. I figur 3 er de logaritmetransformerede lugtkoncentrationer sammenholdt for henholdsvis lugtlaboratoriet ved Slagteriernes Forskningsinstitut med lugtlaboratoriet ved FORCE Technology. De numeriske forskelle var ikke statistisk sikkert forskellige. Der blev fundet en korrelationskoefficient på 0,29 mellem analyseresultater fra Slagteriernes Forskningsinstitut og FORCE Technology. Korrelationen mellem Slagteriernes Forskningsinstitut og FORCE Technology, som vist i figur 3, resulterede i en gennemsnitlig hældningskoefficient på 0,5 samt en skæring på y-aksen på 3,6.

Målingerne viste at lave lugtkoncentrationer var numerisk højere hos Slagteriernes Forskningsinstitut i forhold til FORCE Technology mens høje lugtkoncentrationer var numerisk lavere hos Slagteriernes Forskningsinstitut i forhold til FORCE Technology. Hvis laboratorierne havde målt ens havde tendenslinien haft en hældning på 1 og en skæring på y-aksen på 0.

I figur 4 er de logaritmetransformerede lugtkoncentrationer sammenholdt for henholdsvis lugtlaboratoriet ved Slagteriernes Forskningsinstitut med lugtlaboratoriet ved Eurofins Danmark. Der var en korrelationskoefficient på 0,82 mellem analyseresultater fra Slagteriernes Forskningsinstitut og Eurofins Danmark. Korrelationen mellem Slagteriernes Forskningsinstitut og Eurofins Danmark resulterede i en gennemsnitlig hældningskoefficient på 0,9 samt en skæring på y-aksen på 1,0. Lugtkoncentrationerne var numerisk lavere hos Slagteriernes Forskningsinstitut i forhold til Eurofins Danmark, men forskellen var ikke statistisk sikker forskellig.

De logaritmetransformerede lugtkoncentrationer sammenholdt for henholdsvis lugtlaboratoriet ved FORCE Technology med lugtlaboratoriet ved Eurofins Danmark er vist i figur 5.

Forskellene var ikke statistisk sikkert forskellige. Der blev fundet en korrelationskoefficient på 0,38 mellem analyseresultater fra FORCE Technology og Eurofins Danmark. Korrelationen mellem FORCE Technology og Eurofins Danmark resulterede i en gennemsnitlig hældningskoefficient på 0,7 samt en skæring på y-aksen på 1,9. Lave lugtkoncentrationer var dermed numerisk højere hos FORCE Technology i forhold til Eurofins Danmark mens høje lugtkoncentrationer var numerisk lavere hos FORCE Technology i forhold til Eurofins Danmark.

 Der blev på baggrund af analyser fra 16 besætninger med én måledag i hver besætning ikke fundet statistisk sikker forskel på analyseresultater fra lugtlaboratorierne ved Eurofins Danmark, FORCE Technology og Slagteriernes Forskningsinstitut. Det betyder med andre ord, at analyseresultaterne fra ét lugtlaboratorium ikke var statistisk sikker forskellig fra de to andre lugtlaboratorier i denne undersøgelse. Undersøgelsen viste endvidere, at én eller få dages målinger alene ikke kan bruges til at vurdere niveauet af lugtkoncentrationen og dermed lugtemissionen fra en besætning, da der de enkelte dage var stor variation på analyseresultaterne mellem laboratorierne.

[1]	Dansk Standard: (2003): Luftundersøgelse – Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725:2003.
[2]	Riis, A.L.: (2006): Standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren. Meddelelse nr. 742, Dansk Svineproduktion.

      
Deltagere:
Tekniker Ann Edal, Dansk Svineproduktion
Tekniker Ib Dahl Jensen, Dansk Svineproduktion
Tekniker Thomas Lund Sørensen, Dansk Svineproduktion
Tekniker Tommy Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 851