Effekt af vaccination af søer mod almindelig lungesyge og ondartet lungesyge - vurderet på lungesygdom hos slagtesvin i alt-ind alt-ud drift

De vigtigste lungesygdomme hos grisen er almindelig lungesyge og ondartet lungesyge, som begge er udbredte i dansk svineproduktion. Almindelig lungesyge skyldes smitte med Mykoplama hyopneumoniae (Mh) og ondartet lungesyge skyldes smitte med Actinobacillus pleupneumoniae (Ap). Alt-ind alt-ud driftsformen i slagtesvineproduktion har vist sig generelt at kunne reducere forekomsten af brysthindear, der ofte kan tilskrives ondartet lungesyge [1]. Det forventes, at også forekomsten af almindelig lungesyge er lavere i alt-ind alt-ud holddrift, idet driftsformen reducerer spredning af smitte mellem ældre og yngre grise. Men også i alt-ind alt-ud holddrift forekommer der jævnligt alvorlige kliniske gennembrud af luftvejslidelser. I en dansk undersøgelse [2], blev der fundet almindelig lungesyge i 57% af 14 hold i alt-ind alt-ud drift. Og der blev fundet tegn på ondartet lungesyge i 83% af 35 hold i alt-ind alt-ud drift.

Vaccinering af grise mod almindelig lungesyge og opdræt i alt-ind alt-ud holddrift har vist sig at reducere forekomsten af lungebetændelse. Der er ikke rapporteret tilsvarende resultater af vaccinering af grise mod ondartet lungesyge, der er opdrættet i alt ind – alt ud holddrift.

Vaccination af alle grise i produktionen er en stressfaktor for grise og mandskab og det er relativt omkostningstungt set i forhold til, at det ikke er alle hold, der får udbrud af luftvejslidelser. Som et alternativ kan søerne vaccineres for at styrke grisens passive immunitet gennem optagelse af råmælksantistoffer. Vaccination mod almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og nysesyge samtidigt [3], [4] har vist, at grisenes passive immunitet styrkes.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge om vaccination af søer med Hyoresp® Vet og Pleurostar™ APP kunne reducere forekomsten almindelig lungesyge og ondartet lungesyge hos slagtesvin, forudsat at grisene blev opdrættet i alt-ind alt-ud produktion efter fravænning. Afprøvningen blev gennemført i en multi-site besætning.

Afprøvningsbesætning

Afprøvningsbesætningen havde 500 årssøer, besætningen var smittet med almindelig lungesyge og ondartet lungesyge type 2 og type 6. Afprøvningsbesætningen bestod af 3 sites (Tabel 1). Søer og pattegrise under 5 uger var på et site. Der var ugedrift i farestalden. Ved fravænning blev smågrisene flyttet til et andet site, hvor en sektion blev fyldt over 2 uger. Ved 30 kg blev alle grise i sektionen flyttet til en slagtesvinesektion på det tredje site.

Søerne i besætningen blev vaccineret med to kombinationsvacciner, en vaccine mod porcint parvovirus PPV samt rødsyge og en vaccine mod E. coli diarré og tarmbrand.

Hyoresp® Vet
Det er en dræbt helcelle vaccine. Vaccinen giver immunisering af svin mod lungeinfektion med M. hyopneumoniae (almindelig lungesyge). Vaccinen blev givet i musklen i en dosis på 2 ml.

Pleurostar™ APP
Det er en sub-unit vaccine, der ikke forhandles i Danmark. Vaccinen giver immunisering af svin mod lungeinfektion med alle serotyper af A. pleuropneumoniae (ondartet lungesyge). Vaccinen blev givet i musklen i en dosis på 2 ml.

Søerne er blevet vaccineret samme dag med begge vacciner. Vaccinerne er givet i musklen på hver side af halsen, en håndsbredde bag øret. Søerne blev observeret for bivirkninger efter vaccination.

Vaccinationsgrupper

Grise i et vaccinationshold blev født af søer, der var vaccineret mod både almindelig lungesyge og ondartet lungesyge. Et hold blev født inden for 14 dage. Søer blev vaccineret to gange (6 og 3 uger før faring) i den første faringsrunde, i anden og tredje faringsrunde blev de revaccineret 3 uger før faring. Alle grise af vaccinerede søer fik et øreklip, så de kunne følges gennem opvæksten. Da grisene var omkring 7 uger blev en stikprøve på 50 grise per hold mærket med øremærker. Det kronologiske forløb er skitseret i Figur 1.

Grise i et kontrolhold blev født af søer, der ikke var vaccineret mod almindelig lungesyge og ondartet lungesyge. Der blev ikke anvendt en placebo vaccine. Det blev ikke anset for at være påkrævet, idet der ikke blev vurderet effekt af vaccine på det vaccinerede dyr, men på dets afkom. Forsøget var ikke blindet. Mellem forsøgshold og kontrolhold var der mindst et hold, der ikke blev medtaget i forsøget, gråt felt i Figur 1. Disse hold bestod ofte af en blanding af grise fra vaccinerede søer og grise fra uvaccinerede søer på grund af kuldudjævning og sammensatte kuld fra ammesøer.

Forløb af undersøgelsen

Forsøgets design var at skifte mellem en række forsøgshold og en række kontrolhold. Det kronologiske forløb er vist i figur 1, der viser princippet, hvor der er 1-2 hold mellem to forløb af forsøgs- og kontrolhold.

I figur 2 vises det logistiske forløb for holdene med hensyn til transport og prøveudtagning. Fra forsøgshold F1 til F4 blev søerne i vaccinationsgruppe vaccineret første gang med en dobbelt vaccination med begge vacciner. I forsøgshold F5 til F8 fik de vaccinerede søer deres andet læg efter basis vaccination, så de blev revaccineret 3 uger før faring. I forsøgshold F9 og F10 fik vaccinationssøerne deres anden revaccination. Når der blev indsat polte i vaccineholdene, så blev de dobbelt vaccineret med begge vacciner, ligesom da forsøget blev startet.

Undersøgelsen forløb over 20 måneder. De første søer blev vaccineret i maj 2005. Det første kontrolhold blev afsluttet i oktober 2005. Det sidste forsøgshold blev afsluttet i november 2006. Der indgik i alt 9 forsøgshold og 10 kontrolhold.

Tilvækst og dødelighed

Tilvækst for et hold blev beregnet udfra en stikprøve på 50 øremærkede grise. Grisene blev vejet og øremærket, da de var omkring 7 uger gamle. En til to uger før slagtning blev de øremærkede grise vejet igen og halvdelen af dem blev blodprøvet (Figur 2). Dødeligheden i et hold er beregnet udfra produktionskontrollen som summen af dødeligheden i smågriseperioden og dødeligheden i slagtesvineperioden.

Antibiotika behandlinger

Behandling af sygdom med antibiotika blev registreret.

Lungeundersøgelser

Ved slagtning blev der udtaget 25 lunger fra hvert hold til undersøgelse for tegn på lungebetændelse. Lungerne blev undersøgt på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Et hold blev antaget at være positivt for mykoplasma lungesyge eller ondartet lungesyge, hvis mere end 10% af de undersøgte lungesæt udviste typiske skader for almindelig lungesyge eller ondartet lungesyge.

Antistoffer i blodprøver

Blodprøver blev udtaget 0-3 uger før slagtning fra 25 grise i hvert hold. Prøverne blev undersøgt for antistoffer overfor almindelig lungesyge og ondartet lungesyge type 2 og type 6. Analyserne blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Et hold var positivt, hvis mere end 10% af blodprøverne var antistof-positive.

Statistik

Primært er effekten af vaccination vurderet på forekomsten af lungelæsioner hos slagtesvin ved slagtning. Sekundært er effekten vurderet på forekomst af luftvejssymptomer (behandling med antibiotika), dødelighed, antistoffer i blodprøver og daglig tilvækst.

Analysen af forskelle i andelen af hold med tegn på lungeforandringer blev foretaget med Fishers eksakt test. Derudover blev eventuelle forskelle i den faktiske andel af svin i hvert hold med lungeforandringer analyseret ved hjælp af en t-test. Antistoffer i blodprøver blev analyseret på samme måde som lungeskader. Et hold var positivt, hvis mere end 10% af blodprøverne var antistof-positive.

Daglig tilvækst blev analyseret på enkeltdyrsniveau i en hierarkisk model, hvor der udover effekt af vaccine, blev taget højde for eventuel effekt af hold samt køn. Alle analyser blev gennemført i SAS Version 9.13.

Effekten af vaccination af søerne blev primært vurderet på antallet af lungeskader hos deres afkom, hvor de blev opstaldet i alt-ind alt-ud drift fra fravænning. Resultatet er vist i Tabel 2. En stikprøve af slagtelunger fra hvert hold blev undersøgt. Der kan være flere tegn på lungebetændelse i den enkelte lunge. Hvis der var et eller flere tegn på lungesygdom i mere end 10% af de undersøgte lunger fra et hold, så blev holdet defineret som positivt. Udfra denne definition af lungesygdom var der ikke effekt af vaccination af søerne.

Der blev ikke set bivirkninger hos søerne efter vaccinationerne.

Antal grise med lungeskader i et hold

Det blev også undersøgt om der var forskelle i den faktiske forekomst af lungeskader (vha. en t-test). Der var kun forskel i den faktiske forekomst af tegn på kronisk ondartet lungesyge. Der var tegn på kronisk ondartet lungesyge hos 3% af forsøgsgrisene og 23% af kontrolgrisene, denne forskel var statistisk sikker (P=0,05). Men samlet set var der ikke effekt af vaccination på lungeskaderne. Dobbeltvaccination af søer havde således ikke statistisk sikker beskyttelse for forekomst af lungeskader hos deres afkom i denne besætning.

Opbygning af immunitet

Når søerne bliver revaccineret ved hvert læg, er det muligt at der med tiden opbygges en stærkere og mere komplet dækkende immunitet. I denne undersøgelse ses der en faldende tendens i antallet af lungeskader i løbet af forsøget (Figur 3). Søerne blev vaccineret to gange, 6 og 3 uger før faring ved de første fire forsøgshold. Ved de næste fem forsøgshold blev søerne revaccineret. Den dalende tendens i figuren kan skyldes, at der er opbygget immunitet i den halvdel af soholdet, der blev vaccineret flere gange. Undersøgelsen er imidlertid ikke stor nok til at dokumentere dette statistisk.  

Forekomst af luftvejslidelser

Der var ingen behandlinger af enkelt dyr med antibiotika. Omkring halvdelen af både forsøgs- og kontrolhold blev som smågrise flokbehandlet for diarré med Tylan. I 3 forsøgshold og 4 kontrolhold blev slagtesvinene flokbehandlet med Tiamutin på grund af lungesygdom (Tabel 3). Der var ikke forskel mellem grupperne i antal behandlinger (P=0,82).

Dødelighed

I de 9 forsøgshold varierede dødeligheden fra 5,3% til 11,5%,  i  gennemsnit døde 7,3% af grisene fra fravænning til slagtning. I de 10 kontrolhold varierede dødeligheden fra 3,8% til 11,3%, i gennemsnit 6,5% døde (Tabel 3). Der var ikke forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe med hensyn til dødelighed.

Daglig tilvækst

Den daglige tilvækst for hvert hold blev beregnet på grundlag af en stikprøve på 50 grise, der blev vejet 1-2 uger efter fravænning og igen 0-3 uger før slagtning. Der var ingen effekt af sovaccination på den daglige tilvækst (P=0,78). Den gennemsnitlige tilvækst for forsøgshold er 637g/dag og for kontrolhold var tilvæksten 652 g/dag (Tabel 3).

Antistoffer

Alle hold blev undersøgt for antistoffer overfor ondartet lungesyge type 2 og type 6 samt almindelig lungesyge. Der blev udtaget 15-27 blodprøver per hold kort før slagtning, for at få et mål for gennemløb af smitte i slagtesvinestalden. På dette sene prøvetidspunkt kan der ikke ses spor af maternelle antistoffer. Et hold blev defineret som positivt, hvis mindst 10 % af de undersøgte grise var positive. Forskellen i positive hold blev testet med en Fishers eksakt test (Tabel 4).

Der var ikke forskel i antistofsvar mellem forsøgshold og kontrolhold. Det blev også undersøgt om forekomsten af antistof-positive prøver var forskellig for forsøgshold og kontrolhold, set som et gennemsnit for alle prøver. Dette blev testet med en t-test (Tabel 4). Forekomsten af antistof-positive prøver er lavere i forsøgsholdene, men denne forskel er ikke statistisk sikker.

Vaccination af søer mod almindelig lungesyge og ondartet lungesyge i en enkelt besætning medførte ikke en bedre lungesundhed hos deres afkom. Der var heller ikke effekt af vaccination på dødelighed, forekomst af lungesygdom eller daglig tilvækst. I den aktuelle besætning var der et højt niveau af brysthindear (40%) og der var jævnligt tilfælde af akut sygdom med ondartet lungesyge hos slagtesvin kort før levering. Det var en forudsætning at besætningen havde alt-ind alt-ud holddrift, og i forsøgsperioden blev denne praksis gennemført. De to afprøvede vacciner svarer til vacciner, der er på markedet i Danmark.

Effekten af vaccination af søerne skulle give et lavere smittepres i farestalden og en bedre maternel immunitet hos grisene.  Disse to forhold er ikke direkte undersøgt, da den egentlige effekt her er målt på slagtesvinene. Smittepres og immunitet påvirkes af aldersprofilen i soholdet og i aldersforskel mellem grisene. I afprøvningsbesætningen var der en god bred aldersprofil, gennemsnitligt 4,3 læg, da besætningen ikke var blevet udvidet i de senere år.  Fravænningsalderen var 5 uger, dette vil formentlig give et lidt højre smittepres i farestalden. De aktuelle driftsforhold forsøgsbesætningen vurderes at svare til virkeligheden i danske mange besætninger, så derfor kan resultatet formentlig være gyldigt for mange besætninger.

I praksis vælger en del soholdere at vaccinere polte og i nogle tilfælde også de yngre søer mod luftvejssygdomme. Her er baggrunden ofte et ønske om at undgå sygdomsudbrud hos søerne, mere end at der forventes en effekt hos afkommet.

Deltagere:
Rulletekniker Ernst Nielsen, Den rullende Afprøvning

Undersøgelse er gennemført i samarbejde med:
Novartis Healthcare A/S: Josef Szancer og Kirsten Jensen
Merial Norden A/S: Lars Kunstmann
Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv J.nr. 3412-05-01289