Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tildeling af 80 eller 180 mg jern pr. kg foder i diegivningsperioden påvirkede blodets indhold af hæmoglobin hos søer ved fravænning.
Afprøvningen omfattede 208 søer, som fik taget en blodprøve ved faring og igen ved fravænning. I diegivningsperioden blev halvdelen af søerne tildelt et almindelig pelleteret foder, som var tilsat cirka 80 mg jern pr. kg foder i form af jern(ll)sulfat monohydrat, svarende til den nuværende anbefaling. Den anden halvdel af søerne fik samme foderblanding, men her var foderet tilsat yderligere cirka 100 mg jern pr. kg foder i form af jern(ll)fumerat, således at foderet i alt var tilsat cirka 180 mg jern pr. kg. Blodprøverne blev analyseret for hæmoglobin og analyserne viste, at der ikke var statistisk sikker forskel på hæmoglobinindholdet i blodet ved fravæninng mellem de to grupper af søer. Det tyder således ikke på, at jern er begrænsende for dannelsen af hæmoglobin hos søer, og det kan fortsat anbefales at tilsætte 80 mg jern pr. FEso til diegivningsfoder. Igangværende undersøgelser fokuserer på at kortlægge andre begrænsende stoffer ved dannelsen af hæmoglobin.
De deltagende søer havde et hæmoglobinindhold i blodet 4,4 til 8,1 mmol/liter. I dette interval var der ingen sammenhæng mellem hæmoglobinniveau på faringstidspunktet, antal dødfødte grise pr. kuld og faringens længde.
Det er oplagt at spørge, om resultatet af undersøgelsen ville have været anderledes, såfremt søerne også havde fået ekstra jern i drægtighedsperioden. Det kan nemlig ikke udelukkes. Fra andre studier ved man, at en periode på cirka tre uger med ekstra jernforsyning kan forbedre en jernmangel. Diegivningsperioden i denne undersøgelse har midlertidig været længere end tre uger og hvis jernmangel var problemet, burde niveauet af hæmoglobin være hævet efter perioden. Flere besætninger anvender p.t. 200 mg jern pr. kg foder i drægtighedsperioden. Fra disse besætninger kommer der også meldinger om lavt hæmoglobinindhold og problemer med hård knoldet gødning.
Ud fra resultaterne af denne afprøvning kan det ikke anbefales at tilsætte mere end 80 mg jern pr. FEso til diegivningsfoderet.
Baggrund
De hyppigst anvendte jernkilder i foder er jernfumarat og jernsulfat. Normen for jern til både drægtige og diegivende søer er 80 mg pr. FEso. I lovgivningen er fastsat en grænse på maksimalt 750 mg jern pr. kg. Selv om de fleste foderstoffer indeholder jern, findes det i en form som ikke kan udnyttes, ligesom der i foderet kan findes stoffer fx fytin, der binder jern og umuliggør optagelsen. Udnyttelsesgraden af jern er derfor lav, ofte kun nogle få procent.
Jern findes i blodet og er hovedsagelig bundet i hæmoglobin i de røde blodlegemer og i mindre grad i transferrin i plasma. Hæmoglobin består af en proteindel (globin) og en jernholdig del (hæm), som kan binde ilt og kuldioxid. Hæmoglobinet er ansvarligt for transport af ilt og fjernelse af kuldioxid fra vævene i kroppen.
Organismen regulerer jernoptagelsen meget præcist og der optages som regel ikke mere jern end soen har behov for. Jernkilden og foderets indhold af calcium, kobber, zink og vitamin C har dog også betydning for, hvor meget jern der optages. Hos mennesker er det vist, at jernoverskud kan påvirke immunforsvaret negativt.
Det fysiologiske jerntab hos søer er meget lille og omfatter kun en ret ubetydelig jernudskillelse i galde og urin samt et vist jerntab fra håraffald og afstødning fra tarmepithelceller. Søer er generelt tolerante overfor jernoverskud. Unge voksende dyr har et langt større jernbehov end udvoksede dyr og under drægtigheden øges jernbehovet på grund af fostertilvækst. Denne jernoverførsel er mod drægtighedens afslutning cirka 25-30 mg pr. dag. Hos den diegivende so er jernbehovet kun let forøget, da somælk kun indeholder 1 mg jern pr. liter.
Jernmangel (anæmi) er udtryk for et lavere indhold af røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet end normalt. Hos søer optræder jernmangel blandt andet som følge af blødende mavesår, skab, piskeorm, tarmbetændelser, samt ved forgiftning med aflatoxin, tricothecen, zearalenon eller warfarin.
Fra tid til anden dukker spørgsmål omkring jernmangel hos danske søer op. Mange gange kædes en stigning i andelen af dødfødte grise ved faring sammen med jernmangel, uden at der reelt er undersøgt for blodets indhold af hæmoglobin. Anæmi har også været nævnt som årsag til udvikling af skuldersår hos søer. Hypotesen både ved dødfødte grise og skuldersår er, at anæmi medfører, at blodet fører for lidt ilt rundt til fostrene omkring faring og til huden over/omkring skulderbladsknuden. Iltmangel hos specielt de sidstfødte grise kan medføre, at flere dør under faringen. Iltmangel til huden omkring skulderbladsknuden medfører et sår. Det er tidligere forsøgt – uden succes - at påvirke hæmoglobinniveauet hos søer ved en jerninjektion tre uger før faring [1].
En dansk undersøgelse [2] i to besætninger viste, at danske søer har et gennemsnitligt hæmoglobinniveau i blodet på 6,9 mmol/liter med en spredning på 0,8 og et interval på 3,9 – 9,2 mmol/liter. Det fundne hæmoglobinniveau lå under eller i den lave ende af normalområdet, alt efter hvilke kilde til normalområdet som anvendes.
Formålet med afprøvningen var at kortlægge, om hæmoglobinniveauet i søer kan hæves ved at øge mængden af jern i foderet i diegivningsperioden.
Materiale og metode
I drægtighedsstalden blev alle søerne opstaldet i stier med 13-14 søer og foderet blev tildelt en gang dagligt på gulvet. Farestalden var delt i tre sektioner med i alt 80 farestier. Farestierne var indrettet med farebokse og delvist spaltegulv. Pattegrisene blev fravænnet, når de var fire uger gamle.
Grupper
Søerne blev delt i to ens grupper ved overførsel til farestalden og Lactamin Plus fra DLG blev anvendt i hele diegivningsperioden:
Gruppe nr. 1: Cirka 80 mg jern pr. kg
Gruppe nr. 2: Cirka 180 mg jern pr. kg
Foder
Alle drægtige søer blev fodret med Drægtig Plus fra DLG i drægtighedsperioden.
I diegivningsperioden blev alle søer i gruppe 1 fodret med Lactamin Plus, som var en standardblanding fra DLG. Jernkilden i denne blanding var jern(ll)sulfat monohydrat og der var tilsat cirka 80 mg jern pr. kg.
Søerne i gruppe 2 blev også fodret med Lactamin Plus, men her var blandingen tilsæt 0,3 procent jerntilskudsmix "Grynt", hvor jern(ll)fumerat var jernkilden. Dette betød, at blandingen i alt var tilsat cirka 180 mg jern pr. kg. Indlægsseddel på Lactamin Plus med ekstra jern findes i appendiks 1.
Foderstrategi
Alle søerne blev fodret fire gange dagligt.
Registreringer
Der blev udtaget blodprøver af alle søer ved indsættelse i farestalden og ved fravænning. Derudover blev antal dødfødte grise og faringslængde registreret. Søernes faringslængde blev delt i tre grupper efter hvor lang tid faringen tog: 1= hurtig, 2 = middel, 3=lang.
Analyser
Ved hver foderlevering blev der udtaget en stikprøve af færdigfoderblandingerne, som blev analyseret for EUTSi, råprotein, råfedt, aske, vand, EFOS, calcium, fosfor, magnesium, natrium, kalium, jern, zink, mangan og kobber.
Blodprøverne blev analyseret for indhold af hæmoglobin på apparatet HemoCue® Hb201+, som er en hurtig analysemetode [3].
Statistik
Den primære måleparameter var søernes ændring i hæmoglobin - målt i mmol/liter blod- fra faring og frem til fravænning. Måleparameteren blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren Mixed.
Data vedrørende indholdet af hæmoglobin i blodet ved fravænning blev analyseret ved anvendelse af mutipel lineær regressions modeller. Modellen indeholdt faktorerne: kuld og gruppe, og to kovariater: forskellen i hæmoglobin bestemmelsen ved faring og det gennemsnitlige niveau ved faring. Der var gentagende målinger på den enkelte so.
De sekundære måleparametre var hæmoglobinindholdets betydning for antal dødfødte grise pr. kuld og faringsforløb.
Resultater og diskussion
Foderanalyser
Analyseresultaterne viste god overensstemmelse med de deklarerede værdier – se appendiks 2. Indholdet af magnesium, natrium, kalium, jern, zink, mangan og kobber var ikke deklareret, men det tilsatte indhold var oplyst. Ved analysen fandtes alle de mineraler, som var til stede i foderstofferne, derfor var værdierne væsentligt højere end det tilsatte indhold. Analyserne viste, at der var 97 mg mere jern pr. kg i ”Lactamin Plus med ekstra jern” end i ”Lactamin Plus”, så den forventede forskel på cirka 100 mg jern blev opnået.
Produktionsresultater
Der blev udtaget blodprøver fra i alt 208 søer ved faring og ved fravænning. Resultaterne for måling af blodets indhold af hæmoglobin på faringstidspunktet er angivet i tabel 1.
Tabel 1. Hæmoglobinindhold i mmol/l (SD) med angivelse af største og mindste målte værdi
|
mmol/l*) |
Hæmoglobinindhold |
6,2 (0,6) |
Maksimum |
8,1 |
Minimum |
4,4 |
*) |
Omregning mellem mmol/l og g/dl: (1,7 x mmol/l) = g/dl. Molekylevægten af hæmoglobin er her fastsat til 17.000 |
Der var ingen entydig sammenhæng mellem hæmoglobinniveau ved faring, antal dødfødte grise pr. kuld og faringslængde i denne undersøgelse.
Sammenhængen mellem anæmi hos søer ved faring og antal dødfødte grise (eller svagfødte grise) er beskrevet i flere undersøgelser [6], [7] og [8]. Specielt grise, som ligger til fødsel sidst i faringsforløbet, det vil sige langt tilbage i børhornene, vil, efter at navlestrengen er brudt, være specielt udsat for iltmangel og dermed have en øget risiko for at dø under faringen. Denne risiko øges, såfremt blod tilført via navlestrengen (fra soen) inden denne brister har et lavt hæmoglobinindhold.
I tabel 2 er vist hæmoglobin i blodet ved fravænning for de to foderblandinger i farestalden. Tallene er korrigeret for hæmoglobinniveau ved faring.
Tabel 2. Hæmoglobin i mmol/liter (SD) blod ved fravænning hos 104 søer, der havde fået normal dosis jern, sammenlignet med 104 søer der havde fået et ekstra jerntilskud
Foder |
Hæmoblobinindhold i mmol/liter ved fravænning(SD) |
Lactamin Plus |
6,03 (0,57) |
Lactamin Plus med ekstra jern |
6,12 (0,54) |
Resultaterne viser, at hæmoglobin i blodet ved fravænning ikke påvirkes af foderet, der har således ikke været nogen effekt af at bruge diegivningsfoder med 100 mg ekstra tilsat jern.
Konklusion
Søerne i denne undersøgelse har haft et lavt hæmoglobinniveau på faringstidspunkt i forhold til de normal områder, der angives i litteraturen.
Undersøgelsen viser ingen entydig sammenhæng mellem hæmoglobinniveau, antal dødfødte grise pr. kuld og faringens længde.
Brug af foder med 180 mg tilsat jern pr. kg i hele diegivningsperioden påvirkede ikke hæmoglobin i blodet statistisk sikkert ved fravænning. Derfor tyder det ikke på, at den nuværende grænseværdi for jern er begrænsende for dannelsen af hæmoglobin hos søer. Det kan fortsat anbefales at tilsætte cirka 80 mg jern pr. kg diegivningsfoderet. Igangværende undersøgelser fokuserer på at kortlægge andre stoffer, der begrænser dannelsen af hæmoglobin.
Det er oplagt at spørge, om resultatet af undersøgelsen ville have været anderledes, såfremt søerne også havde fået ekstra jern i drægtighedsperioden. Det kan nemlig ikke udelukkes. Fra andre studier ved man, at en periode på cirka tre uger med ekstra jernforsyning kan forbedre en anæmi, når manglende jern er årsagen til anæmi. Diegivningsperioden i denne undersøgelse har midlertidig været længere end tre uger og hvis jernmangel var problemet, burde niveauet af hæmoglobin være hævet efter perioden. Mange besætninger anvender p.t. 200 mg jern pr. kg foder i drægtighedsperioden. Fra disse besætninger kommer der også meldinger om lavt hæmoglobinindhold og problemer med hård knoldet gødning.
Anbefalingen ud fra denne afprøvning er, at anæmi ikke kan behandles ved at tilsætte mere end 80 mg jern pr. FEso til diegivningsfoderet.
Referencer
[1] |
Sørensen, G: (1992): Jernbehandling af drægtige søer. Meddelelse nr. 227, Landsudvalget for Svin. |
[2] |
Madsen, M.T: (2007): Jernmangel (anæmi) hos danske søer.Notat nr. 0710, Dansk Svineproduktion. |
[3] |
Madsen, M.T: (2008): Apparat (HemoCue® Hb201+) til måling af hæmoglobin i blodet fra søer. Notat nr. 0811, Dansk Svineproduktion. |
[4] |
The Merck Veterinary Manual, 6th edition, p. 906, (1986). Merck & Co., Inc. Rahway, N.J., USA. |
[5] |
Feldman, B., Zinkl, J. G., Jain, N.C.: (1986): Schalm´s Veterinary Hematology, 5th edition, 168, p. 1089-1095, Lea & Febiger. |
[6] |
Waldmann, K. –H.: (1995): Ursachen prä- und perinataler Ferkelverluste. Dtsch. Tierärztl. Wschr., 102, 27-31. |
[7] |
Zaleski, H. M., Hacker, R. R.: (1993): Effect of oxygen and neostigmine on stillbith and pig viability. J. anim. Sci., 71, 298-305. |
[8] |
Svendsen, L. S., Weström, B. R., Svendsen, J., Olsson, A. –Ch., Karlsson, W.: (1991): Acta vet. scan., 32, 287-299. |
Deltagere:
Specialtekniker Thomas Lund Sørensen
Statistiker Jens Vinther
Afprøvning: 946
Appendiks 1
Lactamin Plus med ekstra jern
Fuldfoder til avlssvin |
|||
FEso pr. 100 kg |
108 FEso |
Byg |
45,00 % |
Råprotein |
14,8 % |
Hvede, oprevet |
20,00 % |
Råfedt |
4,8 % |
Hvede |
16,50 % |
Træstof |
3,7 % |
230) Sojaskrå, toasted |
11,60 % |
Råaske |
5,3 % |
Palmefedt |
1,81 % |
Lysin |
7,9 g/kg |
Calciumkarbonat (kridt) |
1,47 % |
Methionin |
2,4 g/kg |
Fiskemel askefattig |
1,00 % |
Fosfor
|
5,1 g/kg |
Monocalciumfosfat Sukkerrørmelasse Stensalt 999) Jerntilskudsmix 232)Biolysin 65 246) Sovit 253 134) Fytasepremix L–Treonin 50% DL–Methionin 40%, kridt 60% E–vit opbl. i hvedestrømel |
0,83 % 0,50 % 0,42 % 0,30 % 0,27 % 0,20 % 0,03 % 0,03 % 0,02 % 0,02 % |
Tilsætningsstoffer, tilsat pr. kg: |
|||
750,00 enh. 8,26 mg 102,81 mg |
FYT fytase Cu (kobber(ll)sulfat pentahydrat) Zn (zinkoxid) |
Indeholder fiskemel fremstillet efter foderstofbekendtgørelsen. Må ikke anvendes som foder til drøvtyggere. |
|
84,00 mg 108,00 mg 0,20 mg |
Fe (jern(ll)sulfat monohydrat) Fe (jern(II)fumarat) I (calciumjodat, vandfrit) |
134) Premixen indeholder 6–fytase EC 3.1.3.26. EF Nr.: E1614 (i). Indeholder 2500 FYT pr. gram premix. |
|
40,47 mg 0,30 mg 8,53 |
Mn (mangan(ll)oxid) Se (natriumselenit) A–vitamin (pr. gram) |
230) Fremstillet af genetisk modificerede soyabønner. |
|
165,49 mg 2,13 mg 0,02 mg |
Alfa–tokoferol (E–vitamin) B1–vitamin B12–vitamin |
232) Produceret ud fra genetisk modificeret Corynebacterium Glutamicum. |
|
5,30 mg 3,20 mg 0,20 mg |
B2–vitamin B6–vitamin Biotin |
246) Sovit 252/253 er opblandet i hvedestrømel og calciumkarbonat (kridt) og tilfører blandingen de under garantien nævnte tilsætningsstoffer. |
|
15,14 mg 0,85 1,50 mg 2,10 mg 21,45 mg |
D–Pantotensyre D3–vitamin (pr. gram) Folinsyre K3–vitamin Niacin |
999) Jerntilskudsmix "Grynt" baseret på korn, prod. og biprod. fra sukkerproduktionen, tørgær samt ligninsulfonater og indeholder de under garantien nævnte vitaminer, mikromineraler samt naturlige og syntetiske smagsstoffer. |
Appendiks 2
Analyser
Foder |
Diegivningsfoder |
Drægtighedsfoder |
||||
Navn |
Lactamin Plus |
Lactamin Plus |
Drægtig Plus |
|||
|
Deklareret |
Analyseret |
Deklareret |
Analyseret |
Deklareret |
Analyseret |
Antal prøver |
|
8 |
|
8 |
|
1 |
Råprotein, pct. |
14,8 |
15,1 |
14,8 |
15 |
12,8 |
13,4 |
Råfedt, pct. |
4,8 |
4,6 |
4,8 |
4,6 |
3,2 |
2,6 |
FEso pr. 100 kg |
108 |
109 |
108 |
109 |
103 |
105 |
Lysin, g/kg |
7,9 |
8,0 |
7,9 |
8,1 |
4,9 |
5,7 |
Methionin, g/kg |
2,4 |
2,6 |
2,4 |
2,6 |
2,2 |
2,3 |
Treonin, g/kg |
5,4 |
5,5 |
5,4 |
5,5 |
3,8 |
4,5 |
Calcium, g/kg |
8,4 |
8,4 |
8,4 |
8,7 |
6,9 |
7,2 |
Fosfor, g/kg |
5,1 |
5,3 |
5,1 |
5,3 |
5,0 |
5,0 |
Magnesium, g/kg |
- |
1,3 |
- |
1,3 |
- |
1,3 |
Natrium, g/kg |
- |
2,3 |
- |
2,2 |
- |
1,9 |
Kalium, g/kg |
- |
6,9 |
- |
7,3 |
- |
6,8 |
Jern, mg/kg |
- |
216 |
- |
313 |
- |
212 |
Mangan, mg/kg |
- |
61 |
- |
58 |
- |
60 |
Zink, mg/kg |
- |
138 |
- |
140 |
- |
135 |
Kobber, mg/kg |
- |
18 |
- |
19 |
- |
17 |