Fosforniveau i foderblandinger med højt indhold af plantefosfor til slagtesvin

I kornets kerner er 70-80 pct. af fosforindholdet bundet i et kemisk kompleks kaldet fytat, hvor også andre mineraler/metalioner er bundet. Det er veldokumenteret, at enzymet fytase kan fraspalte fosfor og calcium fra fytat. I kornarterne er der højest fytaseaktivitet i rug, dernæst triticale, hvede, byg og ingen fytaseaktivitet i havre, majs og milokorn. I varmebehandlet og pelleteret foder falder fytaseaktiviteten normalt 30-70 pct, afhængig af temperatur, fugtighed, tid under varme og tryk mv. Af samme grund regnes der med lavere fordøjelighed af fosfor i varmebehandlet korn.

Ved tilsætning af fytase fås en forbedret udnyttelse af det fytat-bundne fosfor og calcium [1]. I notat nr. 0814 [2] beskrives et beregningssystem for indregning af fytase , hvor hvert fodermiddel har en fordøjelighedskoefficient for fosfor ved 5 niveauer af fytasetilsætning; nemlig 0 pct. 60 pct., 100 pct., 150 pct. og 200 pct. af den standard fytasedosis de forskellige producenter anbefaler for deres produkt.

To afprøvninger [3, 4] har vist, at genfindingen af Natuphos fytase var mindre end planlagt ved foderproduktion på nogle fabrikker pga. tab ved varmebehandlingen. På andre foderfabrikker med andre produkter ses tilsyneladende kun et lille tab af fytaseaktivitet ved varmebehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres stikprøvevis analyser af fytaseaktivitet i de færdige foderblandinger, når forudsætningen for at minimere tilsætning af mineralsk fosfor er, at den planlagte fytaseaktivitet kan påregnes. Den målte fytaseaktivitet er normalt summen af tilsat og naturlig fytaseaktivitet fra råvarerne.

En afprøvning af foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor (stammende fra 15 pct. byg, 57 pct. hvede og 21 pct. sojaskrå) til slagtesvin [9] viste, at ca. 4,4 gram totalt fosforindhold ved standard fytasedosis (750 FYT pr. kg) og ca. 3,9 gram totalt fosforindhold ved dobbelt fytasedosis (1.500 FYT pr. kg) var tilstrækkeligt til at opnå maksimal produktivitet.

Potentialet i mindre fosforudledning ved at gå fra et niveau med ca. 4,4 til 3,9 gram total fosfor pr. foderenhed er ca. 5 kg pr. ha (fra ca. 24 til 19 kg fosfor pr. ha pr. år) ved 1,4 DE pr. ha. ved en foderforbrug på 2,83 FEsv pr. kg tilvækst svarende til landsgennemsnit [5].

Der kan med normale prisrelationer på råvarerne opnås billigere foderblandinger til slagtesvin ved at tillade iblandingsprocenter på 6 til 8 procent af både rapsskrå og solsikkeskrå. Besparelsen kan være 5 til 10 kr. pr. gris, men da disse to fodermidler indeholder 11,2 til 11,4 g fosfor pr. kg (sojaskrå indeholder 6,7 g fosfor pr. kg), vil denne type foderblanding indeholde ca. 4,0 gram fosfor pr. foderenhed uden tilsætning af mineralsk fosforkilder.

Afprøvningens formål var at undersøge, hvilke minimumsniveau af totalt fosforindhold, der er nødvendigt i foder til slagtesvin fra 30-100 kg, når der anvendes raps- og solsikkeprodukter i foderblandingerne ved forskelligt niveau af fytasetilsætning for herved at indgå som en del af grundlaget for revision af fosfornormen.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat op til 60 hold (gentagelser) pr. gruppe. Der var seks grupper i afprøvningen, og der indgik i alt ca. 3.400 grise.

I de fleste af de anvendte stalde var stierne indrettet med fuldspaltegulv. I én af de anvendte stalde var stierne indrettet med delvist spaltegulv. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti.

Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt ca. 30 kg og indtil slagtning ved ca. 111 kg levendevægt. Der blev anvendt en enhedsblanding i alle grupper fra indsættelse til slagtning. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Der blev anvendt seks foderblandinger, som bestod af byg, hvede, sojaskrå, solsikkeskrå, rapsskrå, rørmelasse, palmeolie samt en mineralsk foderblanding specifik for hver af de seks foderblandinger. Fytase, vitaminer, mineraler og aminosyrer indgik via de seks mineralske foderblandinger. Sammensætningen af foderblandingerne kan ses i appendiks, tabel A. Energikoncentrationen (FEsv/kg) blev tilstræbt ens i alle seks foderblandinger.

De mineralske foderblandinger blev produceret på Nutrio, Aarhusegnens Andel, i Brædstrup. Repræsentative prøver fra de i alt fire produktionsrunder af mineralske foderblandinger blev neddelt og sendt som ”blindprøver” til analyse for fytaseaktivitet hos DJF, Aarhus Universitet og via Orffa og DSM hos laboratoriet Biopract GmbH.

Niveauet for den planlagt tilsatte mængde fytase samt det forventede indhold af totalfosfor ses i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Planlagt fosfor- og fytaseniveau

 *) Definition på standard fytasedosis: "100%" = Den dosering, der giver samme effekt som tilsætning af 500 FTU Natuphos eller 750 FYT Ronozyme P pr. kg færdigfoderblanding . I nærværende afprøvning blev der anvendt Ronozyme P 5000 fytasdescriptionedescription.

For at modvirke effekt af blandeusikkerhed og usikkerhed på råvarernes næringsstofindhold blev afprøvningen planlagt med en sikkerhedsmargin tillagt 5 pct. ekstra essentielle aminosyrer i forhold til norm. Vitaminer og mikromineraler blev tilsat efter norm.

Niveau af tilsat fytase og øvrige fodermidler ved fremstilling af både mineralske foderblandinger og færdigfoderblandinger blev kontrolleret ved overvågning af foderproduktionerne af en tekniker fra Den rullende Afprøvning på foderfabrikken (Aarhusegnens Andel, Brædstrup).

Repræsentative foderprøver blev udtaget på foderstoffabrikken med en såkaldt ”cross-cut sampler” [7] fra de i alt ni foderproduktioner, således, at alle partikler i de producerede foderblandinger havde lige stor sandsynlighed for at komme i den endelige prøve. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos Lantmännen Analycen, Fredericia og til analyse for fytaseaktivitet hos DJF, Aarhus Universitet.

Den anvendte analysemetoder for fytaseaktivitet giver som svar en sum af fytaseaktivitet fra tilsat og naturligt forekommende fytase udtrykt i enheden FTU pr. kg.

Samleprøver blev dannet forholdsmæssigt ud fra foderprøverne fra hver foderproduktion og den mængde, hver prøve repræsenterede. Fra samleprøverne blev dannet delprøver, hvoraf der blev analyseret to stk. for tørstof, calcium og fosfor på hvert af de to anvendte referencelaboratorier, Plantedirektoratet og DJF, Aarhus Universitet. Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [6] overholdt.

Ved hjælp af farvede ”mikrogrits” (ufordøjelige majspartikler) blev der foretaget regelmæssige stikprøver til kontrol af, at foderblandingerne blev udfodret i de rigtige foderautomater.

Statistik

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed/gentagelse.

For hver forsøgsenhed blev følgende registreret som primære forsøgsparametre: Daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Som sekundære forsøgsparametre registreredes øvrige sygdomsbehandlinger samt dødelighed. Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. år. Foderomkostningen i produktionsværdien blev beregnet ud fra ens foderenhedspris (gennemsnit af fem år, 2003-2008) i alle grupper.

Der er blevet gennemført en opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocent på svin i Danmark og i afprøvningen er kødprocent målt før 2. marts 2009 blevet korrigeret med følgende formel:
Kødprocent = 13.8 – 0.138 * slagtevægt + 0.00034 * slagtevægt² + 0.913 * gammel kødprocent

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende: 
Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2003 til 1. september 2008):

 Der blev parallelt beregnet "Faktisk produktionsværdi” pr. stiplads pr. år med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe (reguleret for indhold af monocalciumfosfat og fytase individuelt for foderblandingen til den enkelte gruppe), hvor de aktuelle priser blev anvendt fra september 2009:

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Ved undersøgelsen af eventuel kurvelineær effekt på produktionsværdien af beregnet fordøjeligt fosfor, blev der for hver gruppe beregnet fordøjeligt fosfor [2], og udtrykt som procent af niveauet ved gruppe 5. Derefter blev der trinvist for hver procentenhed i forhold til gruppe 5 undersøgt, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS.

Afprøvningen var desuden tilrettelagt, så effekten af fytasetilsætning på produktionsværdien kunne undersøges mellem gruppe 1, 2 og 3. Til sammenligning kunne effekten af tilsat mineralsk fosfor via monocalciumfosfat undersøges mellem gruppe 2, 4 og 6 (hvor alle grupper er med 750 FYT Ronozyme P fytase tilsat pr. kg). Produktionsværdi som funktion af henholdsvis tilsat monocalciumfosfat og tilsat fytase blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og fosforniveau henholdsvis fytaseniveau som forklarende kontinuerte variable. Der blev undersøgt, hvilken type af funktion (lineær eller 2. grads polynomium) der gav bedst tilpasning til data og forklaringsgrad.

Fytaseaktivitet blev analyseret i proceduren GLM fra programpakken SAS med produktionsnummer, gruppe og laboratorium som forklarende klassevariable.

Resultaterne af analyserne af de mineralske foderblandinger ses i tabel 2.

Tabel 2. Resultat af analyser af fosfor og fytaseaktivitet i de mineralske foderblandinger

Det ses i tabel 2, at der som gennemsnit af otte prøver - bortset fra gruppe 3 - blev fundet ca. den forventede fytaseaktivitet. Der var meget stor spredning ved bestemmelse af fytaseaktivitet i de mineralske foderblandinger hos begge laboratorier for gruppe 2 til 6, hvilket overordnet set svarer til en spredning på 30 procent af gennemsnittet, hvilket er dobbelt så stor relativ spredning, som ved fytaseaktivitetsanalyserne på færdigfoder, præsenteret i tabel 3.

Resultatet af næringsstofanalyserne på de seks færdigfoderblandinger ses i detaljer i appendiks, tabel B, C og D. DJF, Aarhus Universitet fandt statistisk sikkert 0,13 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet (P < 0,0001). Lantmännen Analycen fandt statistisk sikkert 0,19 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet (P < 0,0001). Det er der intet overraskende i, da tilsvarende forskelle er set i andre sammenlignende sæt af prøver, fx også ved afrapportering af tidligere meddelelse [9], hvor DJF fandt 0,12 gram fosfor pr. kg tørstof mindre end Plantedirektoratet. I tabel 3 ses resultatet vedrørende udvalgte egenskaber.

Tabel 3. Foderanalyser af fosfor og fytaseaktivitet på færdigfoder og deraf afledte beregninger

Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er ved nærværende analyser summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Analyserne af fytaseaktivitet i foderblandingerne viste, at foder uden tilsat fytase indeholdt ca. 500 FTU pr. kg. Tilsvarende var det analyserede indhold ca. 500 enheder over det planlagte niveau i foderblandingerne med tilsat fytase, dvs. ca. 1.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 750 FYT Ronozyme-P pr. kg og 2.100-2.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 1500 FYT Ronozyme-P pr. kg.

Fytaseaktiviteten i det tilsatte fytaseprodukt blev bedømt på analyser af de mineralske foderblandinger. Gennemsnittet heraf afveg ikke væsentligt fra det forventede. Derfor skønnes det at være sandsynligt, at en stor del af den naturlige fytaseaktivitet fra kornet har overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning.

En anden medvirkende forklaring kan være, at det anvendte korn stammer fra sorter af byg og hvede, der har et højt indhold af naturlig fytaseaktivitet. En undersøgelse af variationen i fytaseaktivitet indenfor og mellem kornarter [10] viste, at vårbyg med et gennemsnit på 810 FTU/kg kunne variere fra 700 til 890 FTU/kg og hvede med et gennemsnit på 960 FTU/kg kunne variere fra 790 til 1230 FTU/kg. Det var ikke muligt til forsøg i denne størrelsesorden at skaffe korn fra en bestemt sort af hvede eller byg eller at fastslå hvilke sorter, der blev anvendt på foderfabrikken.

Der er i beregningssystemet [2] ikke angivet fordøjelighedskoefficienter ved fytaseaktivitet over 200 pct. af hidtidig standard fytasedosis. Ved vurderingen af denne afprøvnings resultater henledes opmærksomheden på, at der i foderet er fundet væsentligt mere fytase end det tilsatte. Det er derfor valgt at anvende fordøjeligheder hørende til fodermidler til hjemmeblandet foder (ikke-varmebehandlet) til beregning af fordøjeligt fosfor i tabel 4 og 5. Det betyder, at mer-effekten af fytase på fordøjeligt fosfor er lavere i forhold tabelværdier for varmebehandlet foder. I appendiks E er der beregnet fordøjeligt fosfor ved anvendelse af fordøjeligheder fra varmebehandlet korn.

Denne afprøvning blev tilrettelagt, så det var muligt at bestemme effekten af Ronozyme fytase (gruppe 1, 2 og 3) og bestemme effekten af monocalciumfosfat (gruppe 2, 4 og 6) på produktivitet. Ved at sammenligne gruppe 2, 4 og 6 kan det ses, hvor meget 0,4 henholdsvis 0,9 gram monocalciumfosfat ”er værd” i produktionsværdi. Den bedste sammenhæng er fundet til at være lineær og er i denne afprøvning, gældende for intervallet 4,0 til 4,9 gram totalfosfor:

Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 625,28 – 6,26 * indsættelsesvægt, kg + 50,9852 * totalfosfor, g/kg (P ² = 0,75)

Resultatet er vist i tabel 4 og det ses, at 0,4 henholdsvis 0,9 gram ekstra fosfor i form af monocalciumfosfat havde en mer-produktionsværdi på 21 henholdsvis 46 kr. eller udtrykt som indekspoint: 3,2 henholdsvis 7,1 ekstra indekspoint. Dermed svarer 3,2 indekspoint i denne afprøvning til ekstra 0,4 gram tilsat monocalciumfosfat. I Danmark regnes fordøjeligheden af monocalciumfosfat til 67 procent. Dermed svarer 3,2 henholdsvis 7,1 indekspoint her til ekstra 0,27 henholdsvis 0,60 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

Et indekspoint svarer derfor til 0,0829 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv fra monocalciumfosfat, når fosforfordøjeligheden heri regnes til 67 procent. Fordøjeligheden i monocalciumfosfat er i Danmark fundet til mellem 64 og 72 procent og har i mange år som gennemsnit været vurderet at være 67 procent og den anbefaling er senest bekræftet i 2006 [11].

På samme måde beskrives den bedste sammenhæng i denne afprøvning mellem tilsætning af Ronozyme fytase og produktionsværdi som en lineær funktion og ikke som det nuværende beregningssystem, hvor vi regner med at opnå 70 procent af effekten på fordøjelighed ved dobbeltdosis (1500 FYT/kg) opnås ved standarddosis Ronozyme fytase (750 FYT/kg). I denne afprøvning kan den bedste sammenhæng mellem tilsætning af Ronozyme P 5000 fytase og produktionsværdi - gældende for intervallet 0 til 1500 FYT/kg – beskrives som:

Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år = 708,61 – 2,80 * indsættelsesvægt, kg + 0,02242 * FYT/kg (P ² = 0,73)

Når sammenhængen mellem tilsætning af Ronozyme fytase og produktionsværdi er beregnet som vist i tabel 4, hvor værdien af standarddosis henholdsvis dobbeltdosis fytasetilsætning (her: 750 hhv. 1500 FYT/kg) var 2,5 (100-97,5) henholdsvis 5,2 (102,7-97,5) indekspoint produktionsværdi, svarer det til 0,21 henholdsvis 0,43 gram fordøjeligt fosfor, hvor det nuværende beregningssystem [2] giver 0,40 henholdsvis 0,56 gram fordøjeligt fosfor. Det er en markant forskel og en oplagt forklaring hertil må være, at effekten af enzymet i praksis under forholdene i denne afprøvning med brug af raps- og solsikkeskrå har givet markant lavere frigørelse af fytinsyrebundet plantefosfor, end der er fundet i fordøjelighedsforsøg med tilsvarende fodermidler. I forsøg gennemført hos DJF, Aarhus Universitet, med forskellige fytasetyper og en grundblanding med ni procent rapsskrå (ingen solsikkeskrå), blev der ved tilsætning af standarddosis fundet ca. 0,8 gram mere fordøjeligt fosfor pr. kg foder i forhold til ikke at tilsætte fytase [12]. Hos DJF havde grundblandingen en fytaseaktivitet på 200 FTU pr. kg, hvilket muligvis kan være noget af forklaringen på den store effekt af fytase i forhold til udgangspunktet. Samme niveau af tilbageværende naturlig fytaseaktivitet efter pelletering er set i praksis [5, besætning B], men der er i lighed med nærværende afprøvning også set tilbageværende naturlig fytaseaktivitet efter pelletering i samme afprøvning [5, besætning A] og sandsynligvis ved den efterfølgende afprøvning af fytasetilsætning til en foderblanding med lavt indhold af plantefosfor [9]. I sådanne tilfælde kan man anvende fordøjelighederne for ikke-varmebehandlet korn, hvilket også er sket ved nærværende afprøvning.

Da fordøjelighederne for byg, hvede og sojaskrå er bestemt i flere forsøg end raps- og solsikkeskrå, og dermed regnes for sikre, skal fosforfordøjeligheden af raps- og solsikkeskrå ved dobbeltdosis fytasetilsætning sænkes med 23 procent før det nuværende beregningssystem kan ramme den ”monocalcium-ækvivalente” bestemmelse af fordøjeligt fosfor i denne afprøvning som gennemsnit af standard- og dobbeltdosis fytasetilsætning.

Den nuværende tabelværdi for fosforfordøjelighed af rapsskrå ved dobbeltdosis fytasetilsætning er 58 procent. Det alternative forslag til fordøjelighed er derfor 45 procent. Tilsvarende har solsikkeskrå p.t. en tabelværdi på 45 procent, hvor den alternative fordøjelighedskoefficient ved dobbeltdosis fytasetilsætning skulle være 35 procent.

I tabel 4 er vist både beregnet fordøjeligt fosfor med det nuværende system [2] inkl. en ”ikke-varmebehandlet” basis-fosforfordøjelighed ved intet tilsat fytase (se appendiks tabel E) og det monocalcium-ækvivalente fordøjelige fosfor jf. ovennævnte metode samt beregnet fordøjeligt fosfor med reducerede alternative fosforfordøjeligheder, som foreslås ud fra ovenstående beregninger (ses også i appendiks tabel E).

Tabel 4. Effekt af fytase og monocalciumfosfat på produktionsresultater

Tabel 5. Produktionsresultater

Produktionsresultaterne i tabel 5 er beregnet på baggrund af analyseret energiindhold (se appendiks B) og korrigeret for eventuelle afvigelser i indsættelsesvægt imellem grupperne. Resultatet for gennemsnitlig kødprocent i gruppe 5 kan måske virke uventet lavt set i sammenhæng med de øvrige grupper, men data er i jævnfør sædvanlig procedure renset for ”outliers”.
 
Det er resultaterne for hele perioden, der er økonomisk interessante, og de er sammenvejet i produktionsværdi pr. stiplads pr. år (beregnet med ens foderpris i alle grupper). Der var statistisk sikker kurvelineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor. Den mindste sikre forskel mellem grupper (efter korrektion for multiple sammenligninger) var 3,7 indekspoint, - uden korrektion for multiple sammenligninger var mindste sikre forskel 3,0.

Faktisk produktionsværdi er beregnet med dagsaktuelle noteringer og pris på monocalciumfosfat og fytase, hvor grupperne er optimeret efter næringsstofkravene til denne afprøvning. Den anvendte pris på monocalciumfosfat er 400 kr. pr. hkg.

Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi er vist for alle grupper i tabel 5 som et forholdstal (indeks) for hvert af dem i forhold til de opnåede resultater i gruppe 5. Der var statistisk sikker lineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor med (p < 0,0001). Højeste produktionsværdi i denne afprøvning blev opnået ved ca. 2,6 gram beregnet fordøjeligt fosfor pr. FEsv.

I figur 1 ses dels de målte produktionsværdier afbildet som kr. pr. stiplads pr. år i forhold til gældende norm for fordøjeligt fosfor (2,4 gram pr. FEsv) dels sammenhængen mellem produktionsværdi (PV) og fordøjeligt fosfor målt i gram pr. FEsv. Der var ved planlægningen af afprøvningen forventet højere fosfor-fordøjeligheder hvorfor der var regnet med, at niveauet af fordøjeligt fosfor i gruppe 6 var et pænt stykke over grisenes behov, men det viste sig ikke at være tilfældet. Derfor er det med det foreliggende datasæt vanskeligt at fastslå et entydigt niveau af fordøjeligt fosfor pr. FEsv, hvor ”kurven knækker”, som vil give maksimal produktivitet. Afhængigt af den valgte metode bliver ”knækpunktet” estimeret til mellem 2,5 og 2,6 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Et godt bud på en funktion, der kan beskrive forholdet indenfor det undersøgte område (1,9 til 2,57 gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv) er et 1. grads polynomium:
Op til 107 pct. af normen (2,57 gram): PV = 892,42 - 6,11 * 30 (kg indsættelsesvægt) – 2,15906 * (107 - pct. af norm)

Vurderet ud fra dette, kunne maksimal produktionsværdi opnås ved et indhold af beregnet fordøjeligt fosfor på 2,5 til 2,6 gram pr FEsv.

Figur 1. Produktionsværdi som funktion af gram fordøjeligt fosfor pr. FEsv

Analyserne af fytaseaktivitet i foderblandingerne viste, at foder uden tilsat fytase indeholdt ca. 500 FTU pr. kg. Tilsvarende var det analyserede indhold ca. 500 enheder over det planlagte niveau i foderblandingerne med tilsat fytase, dvs. ca. 1.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 750 FYT Ronozyme-P pr. kg og 2.100-2.200 FTU pr. kg ved tilsætning af 1500 FYT Ronozyme-P pr. kg.

Fytaseaktivitet måles i enheden FTU/kg og er ved nærværende analyser summen af tilsat fytase og naturlig fytaseaktivitet fra kornet.

Fytaseaktiviteten i det tilsatte fytaseprodukt blev bedømt på analyser af de mineralske foderblandinger. Gennemsnittet heraf afveg ikke væsentligt fra det forventede. Derfor skønnes det, at en stor del af den naturlige fytaseaktivitet fra kornet har overlevet varmebehandling og pelletering på foderfabrikken i denne afprøvning.

Blandingernes indhold af fordøjeligt fosfor er derfor beregnet med tabelværdier for ikke-varmebehandlet foder. Det betyder, at mer-effekten af fytase på fordøjeligt fosfor er lavere i forhold tabelværdier for varmebehandlet foder.

Standarddosis henholdsvis dobbeltdosis af fytasetilsætning havde en effekt på produktionsværdien svarende til 0,2 henholdsvis 0,4 gram fordøjeligt fosfor fra monocalciumfosfat, hvor beregningssystemet [2] hidtil har givet 0,4 henholdsvis 0,6 gram fordøjeligt fosfor. Efter en nedjustering af fosforfordøjeligheden i raps fra 58 til 45 procent og i solsikke fra 45 til 35 procent i forhold til det nuværende, kan beregningssystemet i gennemsnit ramme det niveau, der er fundet i afprøvningen.

I foderblandinger med sojaskrå, solsikkeskrå og rapsskrå som proteinfodermidler kunne største produktivitet hos slagtesvin opnås med 4,9 gram totalfosfor pr. FEsv med fytasetilsætning på 750 FYT/kg (”Standard dosis”). 4,5 gram totalfosfor pr. FEsv samtidigt med fytasetilsætning på 1.500 FYT/kg (”Dobbelt dosis”) gav næsten samme resultat.

Der var statistisk sikker lineær positiv effekt på produktionsværdien af et stigende niveau af beregnet fordøjeligt fosfor. Vurderet ud fra dette, kunne maksimal produktionsværdi opnås ved et indhold af beregnet fordøjeligt fosfor på mellem 2,5 og 2,6 gram pr FEsv. Denne afprøvning vil sammen med resultater fra andre undersøgelser indgå i Normudvalgets vurdering af eventuelle normændringer.

   
Deltagere:
Tekniker Mogens Jakobsen, tekniker Jens-Ove Hansen, konsulent Verner Ruby, konsulent Jens Vinther samt personale på Forsøgsstation Grønhøj: Medhjælper Anders Isager, medhjælper Bendt Østergaard og driftleder Peter Juhl Rasmussen,

Finansiering af projektet: Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Afprøvning: 932

Tabel A. Procentmæssig sammensætning af de anvendte foderblandinger

 Tabel B.  Analyseret næringsstofindhold i færdigfoder

Tabel C.  Beregnet næringsstofindhold i færdigfoder

Tabel D.  Detaljer om calcium- og fosforanalyser fra de anvendte laboratorier