Grise fodret med CLA havde en signifikant bedre produktionsværdi, der i gennemsnit var 12 pct. højere end for kontrolgruppen. Effekten var signifikant hos galtene, hvor forbedringen var 17 pct. Hos sogrisene var der en 7 pct. højere produktionsværdi, men denne forskel var ikke statistisk sikker. Effekten skyldtes primært en bedre foderudnyttelse og en højere kødprocent hos galtene. Med de opnåede forskelle i produktivitet kan man betale 10 kr./100 FEsv mere for en foderblanding, der er tilsat 0,5 pct. LutalinTM svarende til, at LutalinTM maksimalt må koste 20 kr./kg for, at det kan gå lige op. Hvis det samme foder derimod kun anvendes til galte, må foderet koste 12 kr. mere pr. 100 FEsv svarende til en pris for LutalinTM på 24 kr./kg. Denne merpris kræver dog, at grisene er kønsopdelt og at der kan fodres på stiniveau.
Der var i afprøvningen ikke forskel i sundhed imellem kontrolgruppen og grisene, der fik 0,5 pct. LutalinTM.
Jodtallet i kamspæk blev hos sogrise reduceret med 8 enheder og
hos galte med 5 enheder. Det vil sige, at grise, der fik CLA i
foderet havde mere mættet fedt i slagtekroppen end grise, der fik
kontrolfoder. Indholdet af
Baggrund
Figur 1. Struktur af linolsyre (C18:2), CLA isomerene cis-9- trans-11 og trans-10–cis-12
Der har været gennemført undersøgelser, hvor der er tildelt/fodret med CLA til både mennesker, mus, rotter og grise. Overordnet viser alle disse undersøgelser, at CLA har følgende effekter: 1) reduktion i fedtdeponeringen; 2) forbedring i vækst og foderudnyttelse, og 3) stimulering af immunforsvaret. Disse effekter er formentlig afhængige af indholdet af de forskellige isomere af linolsyre. Effekt på fedtomsætningen antages primært at være forårsaget af isomeren trans-10-cis-12. Effekten på vækst og foderudnyttelse forårsages af isomeren cis-9-trans-11. Effekten på immunforsvaret antages at skyldes begge isomere [7], [15]. Det er ligeledes disse to isomere, der er mest af i de syntetisk fremstillede produkter. CLA forekommer naturligt i kød og mælk fra drøvtyggere. CLA dannes hos køer ved fermentering i vommen af bakterien Butyrivibrio fibrisolens [1]. Undersøgelser har vist, at jo mere græs koen æder, jo mere CLA dannes der i vommen.
I forsøg med slagtesvin er der fundet positiv effekt på både tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent ved tilsætning af CLA [2], [5], [14], [18]. Nogle undersøgelser har vist en negativ eller slet ingen effekt på tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse af at tilsætte CLA til foderet [6], [13], [16]. I enkelte undersøgelser er kød- og fedtkvaliteten undersøgt, og her blev det fundet, at indholdet af mættede fedtsyrer blev øget i forhold til indholdet af umættede fedtsyrer ved tilsætning af CLA til foderet [2]. Der er ikke fundet effekt på de teknologiske kødkvalitetsparametre (pH2, farve og dryptab) af at tilsætte CLA til foderet. En undersøgelse har fundet et stigende indhold af intramuskulært fedt, øget grad af harskning og negativ effekt på farveudvikling under lagring ved at tilsætte CLA til foderet [8]. Yderligere detaljerede oplysninger kan findes i en litteraturgennemgang af Matthiesen [12].
En dansk undersøgelse med hhv. kontrolfoder, 0,5 pct. og 1 pct. LutalinTM tilsat slagtesvinefoder viste, at tilsætning af CLA medførte en signifikant højere produktionsværdi som følge af en stigning i kødprocenten på ca. 1 procentenhed. Effekten var den samme uanset, om CLA blev tilsat med 0,5 eller 1 pct. Endvidere medførte tildeling af CLA, at fedtet i slagtekroppen blev mere mættet. Effekten var størst hos galtene, hvor jodtallet faldt med 12 enheder, og hos sogrisene faldt det med 8 enheder. Dette er positivt af hensyn til holdbarhed og forarbejdningskvalitet og er særdeles interessant set i lyset af den stigende anvendelse af mere umættede vegetabilske fedtkilder i svinefoder. Desuden var der en tendens til mindre møre og mere saftige koteletter hos de grise, der fik CLA i foderet [4]. CLA kostede i 2004 87 kr./kg og var derfor urealistisk at anvende i hele slagtesvineperioden med de opnåede forbedringer i produktivitet [10].
CLA kan fremstilles ud fra vegetabilske olier og der anvendes primært solsikkeolie. Dannelsen af CLA sker ved opvarmning og/eller kemiske processer eller det fremstilles naturligt ved mikrobiel omsætning. Mængden og typen af CLA, der fremstilles ud fra vegetabilske olier, varierer og afhænger af processen og linolsyreindholdet i råvaren [7], [17].
Den effekt, der er ønskelig at teste under danske produktionsforhold, er effekten på foderudnyttelse og kødprocent samt effekten på kødkvalitetsparametrene dryptab og intramuskulært fedt. Fedtsyresammensætningen i fedtvævet blev ligeledes analyseret.
På baggrund af erfaringer fra tidligere undersøgelser er valgt en dosering af LutalinTM på 0,5 pct. fra 4 uger før slagtning.
Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af at tilsætte CLA i foderet fra 4 uger før slagtning sammenlignet med en slagtesvineblanding tilsat vegetabilsk fedt til slagtesvin fra 30 til 100 kg. Effekten blev målt på produktionsresultaterne. Sekundært blev registreret dødelighed og behandlinger for sygdom. Desuden blev det undersøgt, hvorledes tilsætning af CLA påvirkede dryptab,
Materiale og metode
Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat grise i 19 stier med i alt 195 grise pr. gruppe. Da der også blev analyseret for køn er det valgt at udelade et enkelt hold, hvor grisene var opstaldet med blandet køn. Der er derfor 18 gentagelser med 185 grise pr. gruppe med i dataopgørelsen. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én foderautomat og en drikkekop pr. sti. Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt 29,6 kg og til de blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 107 kg for kontrolgruppen og 109 kg for grisene givet CLA. Ved en gennemsnitlig vægt 62,8 kg skiftede grisene i forsøgsgruppen fra kontrolfoder til foder tilsat 0,5 pct. LutalinTM, som de fik indtil slagtning. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.
Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Gruppeinddeling
|
1 |
Kontrol. |
|
2 |
CLA: 0,5 pct. LutalinTM fra BASF fra ca. 4 uger før slagtning. |
Foderblandingerne blev i forhold til normen optimeret med 5 pct. ekstra indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet blev optimeret således, at indholdet af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer [9].
Kontrolfoderet blev produceret ad to gange og foderet tilsat CLA blev produceret på en gang på Aarhusegnens Andels fabrik i Galten. CLA, der er flydende, blev doseret med en pumpe direkte i blanderen. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81° C. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Det anvendte LutalinTM var en methylester af konjugeret linolsyre C18H35O2. LutalinTM indeholder 60 pct. CLA og indholdet af de to isomere cis-9-trans-11 og trans-10-cis-12 udgør 30 pct. af hver.
Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (FEsv), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium og fosfor. Desuden blev indholdet af LutalinTM i foderet før og efter pelletering analyseret af BASF (appendiks 1).
På slagteriet blev der udtaget prøver af kammen fra 30 grise fra hver gruppe til kødkvalitetsundersøgelser. Der blev gennemført analyse af fedtsyresammensætning i fedtvæv, indholdet af
Kødkvalitetsanalyser
Billede nr. 1619 Billede nr. 1618
24 timer efter slagtning blev der udskåret stykker af kammen (longissimus dorsi) på 20 mm i tykkelse. Stykket blev skåret fra 4. lændehvirvel. De første 2 cm blev anvendt til at udskære prøver til EZ-dryptab, og den resterende del blev trimmet fri for fedt og sener, og hakket til analyse af intramuskulært fedt (IMF).
Bestemmelse af EZ-dryptab
I kamstykket blev udskåret to cirkulære prøver med en rund kniv. Prøverne havde en diameter på 25 mm og de blev placeret i EZ-dryptabsbeholderen og lagret i 24 timer ved 4°C.
Billede nr. 1620
Efter 24 timer blev kød og kødsaft vejet. Kødsaften blev vejet i beholderen uden kødstykket.
EZ dryptabet blev herefter beregnet ud fra følgende formel:
|
Dryptab EZ |
= |
(Wl - Wc) x 100 |
% |
Wc er vægten af den tomme EZ-drybtabsbeholder
Wt er vægten af EZ-dryptabsbeholderen med kød og kødsaft
Wl er vægten af EZ-dryptabsbeholderen med kødsaft
Bestemmelse af intramuskulært fedt
Fedtindholdet i kød blev bestemt med en gravmetrisk analysemetode i henhold til SBR (Schmid-Bodzinski-Ratzlaff). Metoden er tilpasset til brug af Soxtec udstyr. Fedtindholdet (dobbeltbestemmelse) blev bestemt med en gravmetrisk analysemetode i henhold til SBR (Schmid-Bodzinski-Ratzlaff, NMKL nr. 131, 1989). Prøven blev frigjort under kogning med saltsyre. Efter tørring af prøven blev fedtet udtaget med diethyl æter. Fedtindholdet blev vejet efter opløsningsmidlet var fordampet.
Analyse af fedtsyresammensætning i fedt
Ekstraktion (spækprøver) á 20-25 g spæk udskæres i mindre stykker og afsmeltes i mikrobølgeovn (3 min. ved 450 W). Fedtfraktion forestres med bortrifluoridmethanolkomplex (BF3-MeOH). Methylestrene analyseres ved gaschromatografi med flammeioniseringsdetektor (GC-FID, HP 6890) med en CP-sil 88 Chrompack kolonne (50 m, ID 0,25 mm, filmtykkelse 0,20 μm). Temperaturprogram: 70° C i 2 min., 30°C/min. til 120° C, 2° C/min. til 180° C, 180° C i 5 min., 20° C/min. til 240° C, 240° C i 10 min. Injektor og FID-detektor: 300° C. Kolonneflow: 0,8 ml/min. Methylestrene identificeres ved sammenligning af retentionstider af FAME standarder. Den procentiske sammensætning af fedtsyrerne beregnes.
Statistik
Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.
DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.
I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:
Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2002 til 1. september 2007):
- 30 kg’s grise: 333 kr. pr. gris, - 4,78/+4,93 kr. pr. kg.
- Slagtesvin: 9,20 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
- Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,14 kr./FEsv.
- Diverse omkostninger: 20 kr.
- Staldudnyttelse: 95 pct.
Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en proc mixed i SAS med følgende model: hold, stald og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe, og i beregningen er der korrigeret for vægt ved indsættelse. Kødkvalitetsdata blev analyseret med samme model. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.
Resultater og diskussion
Foder
Analyserne af foderet viste, at der var god overensstemmelse imellem det analyserede og det deklarerede indhold (appendiks 1). Indholdet af CLA i forsøgsfoderet blev analyseret af BASF og var ikke detekterbart i kontrolfoderet. I det pelleterede foder var indholdet 0,24 pct., hvor det var forventet, at foderet ville indeholde 0,3 pct. CLA, idet der blev anvendt et CLA-produkt, der skulle indeholde ca. 60 pct. CLA. I melfoder blev fundet 0,21 pct. CLA, hvilket indikerer, at der ikke er forsvundet CLA under processen. Afvigelsen fra det forventede indhold kan skyldes analyseusikkerhed. CLA-indholdet i det LutalinTM batch, der blev brugt til produktionen, blev analyseret af BASF og indeholdt 62 pct. CLA.
Sundhed
Der var ikke forskel i sundhed imellem behandlingerne. I gennemsnit døde 2 pct. af grisene og i gennemsnit blev der behandlet 0,3 dage pr. gris for diarré.
Kødkvalitet
Der var ikke forskel i dryptab imellem grupperne. Jodtallet i spæk var 6 enheder højere i grise fra kontrolgruppen sammenlignet med grise fodret med CLA. Jodtallet i kamspæk blev hos sogrise reduceret med 8 enheder og hos galte med 5 enheder. Det skyldes et højere indhold af mættet fedt i forhold til umættet fedt (appendiks 2). Der var ikke vekselvirkning mellem køn og behandling, og generelt var jodtallet i denne afprøvning væsentligt lavere end i den tidligere afprøvning. Der var en signifikant forskel i indhold af
I den tidligere undersøgelse blev det fundet, at grise fodret med 0,5 pct. LutalinTM i hele vækstperioden havde et jodtal, der var 10 enheder lavere (73-63 i jodtal). I den undersøgelse var der ikke forskel i indhold af
Tabel 2. Dryptab og indhold af
|
Gruppe |
1. Kontrol |
2. CLA |
Signifikans |
|
Antal |
30 |
30 |
- |
|
Dryptab |
2,5 |
2,8 |
NS |
|
|
1,50 |
1,77 |
* |
|
Jodtal i spæk |
65 |
59 |
* |
|
* |
Værdier er signifikant forskellige (p<0,05) |
Produktivitet og produktionsværdi
Grise fodret med CLA fra gennemsnitligt 62,8 kg havde en signifikant bedre produktionsværdi, der i gennemsnit var 12 pct. højere end kontrolgruppen. Effekten var størst hos galtene, hvor forbedringen var 17 pct., og sogrisene havde en 7 pct. højere produktionsværdi. Effekten stammede udelukkende fra perioden efter mellemvejning og indtil slagtning. Den bedre produktionsværdi skyldtes primært en bedre foderudnyttelse og en højere kødprocent hos galtene (tabel 4).
Med de opnåede forskelle i produktivitet kan man betale 10 kr./100 FEsv mere for en foderblanding, der er tilsat 0,5 pct. LutalinTM svarende til, at LutalinTM maksimalt må koste 20 kr./kg for, at det kan gå lige op. Hvis det samme foder derimod kun anvendes til galte, må foderet koste 12 kr. mere pr. 100 FEsv svarende til en pris for LutalinTM på 24 kr./kg. Denne merpris kræver dog, at grisene er kønsopdelt og at der kan fodres på stiniveau.
I den tidligere afprøvning blev det fundet, at grise fodret med 0,5 pct. LutalinTM i hele vækstperioden havde en 11 pct. højere produktionsværdi, primært som følge af en kødprocent, der var 1 procentenhed højere [10].
Tabel 3. Resultater for produktivitet og produktionsværdi (produktionsværdi baseret på 5 års priser)
|
Gruppe |
1 |
2 |
Signifikans |
|
|
Kontrol |
0,5 pct. LutalinTM |
|
|
Antal indsat |
185 |
185 |
|
|
Før foderskift 29,8 - 62,8 kg |
|||
|
Daglig tilvækst, g/dag |
853 |
872 |
NS |
|
Foderoptagelse, FEsv/dag |
1,92 |
1,95 |
NS |
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg |
2,28 |
2,24 |
NS |
|
Efter foderskift 62,8 – 107,6 kg |
|||
|
Daglig tilvækst, g/dag |
1012 |
1051 |
* |
|
Foderoptagelse, FEsv/dag |
3,17 |
3,14 |
NS |
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg |
3,13 |
3,00 |
* |
|
Hele perioden 29,8 – 107,6 kg |
|||
|
Daglig tilvækst, g/dag |
936 |
960 |
NS |
|
Foderoptagelse, FEsv/dag |
2,57 |
2,54 |
NS |
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg |
2,75 |
2,65 |
* |
|
Kødprocent |
60,4 |
61,0 |
* |
|
Produktionsværdi, kr./sti |
709 |
794 |
* |
|
Indeks |
100 |
112 |
- |
|
* |
Værdier er signifikant forskellige (p<0,05) |
Tabel 4. Resultater for produktivitet og produktionsværdi opdelt for køn (produktionsværdi baseret på 5 års priser)
|
Gruppe |
Galte |
Sogrise |
||
|
|
Kontrol |
0,5 pct. LutalinTM |
Kontrol |
0,5 pct. LutalinTM |
|
Antal indsat |
95 |
95 |
90 |
90 |
|
Foderudnyttelse, FEsv/kg |
2,80 |
2,68 |
2,69 |
2,62 |
|
Kødprocent |
59,5 |
60,1 |
61,3 |
61,9 |
|
Produktionsværdi, kr./sti |
663 |
779 |
756 |
810 |
|
Indeks |
100 |
116 |
100 |
109 |
Konklusion
Grise fodret med CLA fra ca. 60 kg havde en signifikant bedre produktionsværdi (+ 12 pct.) end kontrolgruppen. Det skyldtes primært en bedre foderudnyttelse og en højere kødprocent. Jodtallet i fedtet blev forbedret med 6 enheder, og grise, der fik CLA havde højere indhold af
Deltagere: Mogens Jakobsen, Peter Juhl Rasmussen, Jens Vinther - Dansk Svineproduktion
Afprøvning: 960
Referencer
|
Bauman, D.E., L.H. Baumgard, B.A. Corl & J.M. Griinari (1999): Biosynthesis of conjugated linoelic acid in ruminants. Proc. of the American Soc. of Anim. Sci. |
|
|
Bee, G. (2001): Dietary conjugated linoleic acids affect tissue lipid composition but not de novo lipogenesis in finishing pigs. Anim. Res. 50: 383-399. |
|
|
Chin S,F., L.W. Storkson, Y.L. Ha og M.V. Pariza (1992).: Dietary sources of conjugated dienoic derivates of linoelic acid, a newly recognised class of anti-carcinogesis. Jour. Food composition and analysis, 5: 266-277. |
|
|
Claudi-Magnussen, C. 2003, CLA i slagtesvinefoder, Slagteriernes Forskningsinstitut, rapport nr. 13476.4. |
|
|
Dugan, M.E.R., J.L. Aalhus, A.L. Schaefer, J.K.G. Kramer (1997): The effect of conjugated linoleic acid on fat to lean repartitioning and feed conversion in pigs. Canadian Jour. of Anim. Sci., 77:4, 723-725, 9. |
|
|
Eggert, J.M; M.A. Belury; A. Kempa-Steczko, S.E. Mills; A.P. Schinckel (2001): Effects of conjugated linoleic acid on belley firmness and fatty acid composition of genetically lean pigs. Jour. of Anim. Sci. 79:2866-2872. |
|
|
Gnädig, S.; R. Rickert; J. L. Sébédio; H. Steinhart (2001): Conjugated linoleic acid (CLA): physiological effects and production. Eur. Jour. of Lipid Sci. Tech. |
|
|
Joo, S.T.; J.I. Lee; Y.L. Ha; G.B. Park (2002): Effects of dietary conjugated linoleic acid on fatty acid composition, lipid oxidation, color, and water-holding capacity of pork loin. Jour. of Anim. Sci. 80:108-112. |
|
|
Jørgensen, L. & P. Tybirk, 2007. Normer for Næringsstoffer, Dansk Svineproduktion. |
|
|
Maribo, H., 2004. Konjugeret linolsyre - CLA - til slagtesvin. Meddelelse nr. 642, Landsudvalget for Svin. |
|
|
Maribo, H. 2002, Anvendelse af lupin Prima som proteinkilde i økologisk slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 561, Landsudvalget for Svin. |
|
|
Matthiesen, C. F. (2003). Conjugated linoleic acid in slaughter pig diet - Effect on animal performance, carcass quality traits and sensory quality. Master of Science Thesis. Department of Animal Science and Animal Health, The Royal Veterinary- and Agricultural University, Copenhagen. |
|
|
Müller, H.L.; M. Kirchgessner; F.X. Roth; G.I. Stangl (2000): Effect of conjugated linoleic acid on energy metabolism in growing-finishing pigs. Jour. of American Physiology and Anim. Nutr. 83: 85-94. |
|
|
Ostrowska, E.; M. Muralitharan; R.F. Cross, D.E. Bauman; F.R. Dunshea (1999): Dietary Conjugated linoleic acid increase lean tissue and decrease fat deposition in growing pigs. Jour. of Nutr. 129(11):2037-42. |
|
|
Park, Y. ; J.M. Storkson ; K.J. Albright; W. Liu ; M.W. Pariza (1999) : Evidence that the trans-10,cis-12 isomer of conjugated linoleic acid induces body composition changes in mice. Lipids, Vol. 34, no 3: 235-241. |
|
|
Ramsay, T.G.; C.M. Evock-Clover; N.C. Steele; M.J. Azain (2001): Dietary conjugated linoleic acid alters fatty acid composition of pig skeletal muscle and fat. Jour. of Anim. Sci. 79:2152-2161. |
|
|
Reaney, M.J.T.; Y. Liu; N.D. Westcott (1999): Commercial production of conjugated linoleic acid. P 39-54: Advances in conjugated linolic acid research, volume 1. Champaim, Illinois. ISBN : 1-893997-02-2 |
|
|
Thiel-Cooper, R.L.; F.C. Parrish, Jr.; J.C. Sparks; B.R. Wiegand; R.C. Ewan (2001): Conjugated linoleic acid changes swine performance and carcass composition. Jour. of Anim. Sci. 79:1821-1828. |
Appendiks 1
Råvaresammensætning i slagtesvinefoder, pct.
|
|
Slagtesvineblanding |
|
|
Gruppe |
1. kontrol |
2. CLA |
|
Hvede |
46,26 |
46,26 |
|
Byg |
25,00 |
25,00 |
|
Sojaskrå, afskallet |
16,66 |
16,66 |
|
Vegetabilsk fedt |
2,00 |
1,50 |
|
Melasse, roe |
2,00 |
2,00 |
|
Klid |
5,00 |
5,00 |
|
L-lysin 99 pct. |
0,26 |
0,26 |
|
Methionin 100 pct. |
0,05 |
0,05 |
|
Treonin 98 pct. |
0,08 |
0,08 |
|
Monocalciumfosfat |
0,28 |
0,28 |
|
Foderkridt |
1,64 |
1,64 |
|
Natriumclorid |
0,52 |
0,52 |
|
Vitaminer + mineraler |
0,20 |
0,20 |
|
Microgrits |
0,05 |
0,05 |
|
LutalinTM |
|
0,5 |
Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
|
Gruppe |
1-2 |
1. |
2. |
|
|
Beregnet |
Analyseret¹ |
|
|
FEsv pr.100 kg |
1,07 |
110,7 |
109,5 |
|
Råprotein, pct. |
16,6 |
17,0 |
16,6 |
|
Lysin, g/kg |
9,5 |
10,2 |
10,0 |
|
Methionin, g/kg |
2,8 |
2,9 |
3,0 |
|
Meth.+cyst., g/kg |
5,8 |
6,3 |
6,5 |
|
Treonin, g/ kg |
6,4 |
6,9 |
6,8 |
|
Calcium, g/kg² |
7,5 |
8,7 |
9,1 |
|
Total-fosfor, g/kg² |
4,6 |
4,5 |
4,3 |
|
1 |
Analyserede indhold angives på basis af 6 og 4 analyser |
Appendiks 2
Analyseret indhold af fedtsyrer (pct.) i spæk
|
Gruppe |
1. |
2. |
|
Fedtkilde |
Kontrol |
0,5 pct. LutalinTM |
|
C10:0 caprinsyre |
0 |
0 |
|
C12:0 laurinsyre |
0 |
0 |
|
C14:0 myritinsyre |
1,3 |
2,0 |
|
C15:0 |
0 |
0 |
|
C16:0 palmitinsyre |
25,2 |
29,0 |
|
C16:1 palmitolsyre |
2,1 |
2,1 |
|
C17:0 magarinesyre |
0,4 |
0,6 |
|
C18:0 stearinsyre |
13,4 |
17,5 |
|
C18:1 oliesyre |
42,6 |
32,2 |
|
C18:2 linolsyre |
11,6 |
13,2 |
|
C18:3 linolensyre |
1,0 |
0 |
|
C20:0 archinsyre |
0,2 |
1,4 |
|
C20:1 |
0,8 |
0,7 |
|
C20:2 |
0,5 |
0,5 |
|
C20:4 |
0 |
0 |
|
C22:0 behensyre |
0 |
0 |
|
C22:1 erucasyre |
0 |
0 |
|
C24:0 lignocerinsyre |
0 |
0 |
|
Uidentificerede fedtsyrer |
0,9 |
0,8 |
|
|
||
|
Mættede fedtsyrer |
40,5 |
49,3 |
|
Monoumættede fedtsyrer |
45,1 |
34,5 |
|
Polyumættede fedtsyrer |
13,0 |
13,4 |
|
CLA |
0,1 |
1,3 |
|
Omega3 |
1,0 |
1,0 |
|
Omega6 |
12,0 |
12,4 |
|
Jodtal |
65,0 |
58,6 |