Afblanding af vådfoder er påvist i en tidligere undersøgelse [1]. I tre anlæg blev der fundet tegn på afblanding, da der var forskel på næringsstofindholdet mellem foderet i blandetanken og foderet, der blev udfodret langs rørstrengen. I to besætninger blev der brugt færdigblandede mineralske foderblandinger, mens der i den tredje blev anvendt foderkridt. Undersøgelsen gav ikke mulighed for at bestemme, på hvilket tidspunkt i forbindelse med fremstilling og udfodring af vådfoderet denne afblanding kan forekomme, blot at der fandt en afblanding sted. Afvigelserne mellem foderprøver kunne således skyldes, at opblandingen i vådfodertanken var mangelfuld, at foderet afblandede i tanken, inden det blev udfodret, eller at der skete afblanding i forbindelse med udfodring.

I en anden afprøvning [2], hvor der blev anvendt flydende mikromineraler samt foderkridt og salt i tør form, viste analyseresultater, at vådfoder udfodret tæt på blandetanken havde et mindre indhold af mineraler pr. kg tørstof end foder, der blev udfodret langt fra blandetanken. Forskellen kan skyldes, at der var mindre tørstof i det foder, der blev udfodret langt fra blandetanken. Da alle tilsatte mineraler - på nær calcium - var opløst i væskefasen, vil det naturligt give et større indhold af mineraler pr. kg tørstof i det foder, der har det mindste indhold af tørstof.

Analyseresultater af alle vitaminer, både på tør og flydende form, viste mindre variation (på nær tør A-vitamin) i foder udtaget ved den fjerneste ventil sammenlignet med foder udtaget ved ventilen tættest ved blandetanken [3].

Generelt (for alle prøver af en given type vitamin) var der en større variation i foderets indhold af vitaminer, når de stammede fra en tør forblanding, end når de stammede fra den flydende forblanding. Der var i denne undersøgelse ingen forskel i indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved blandetanken, sammenlignet med indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil. I begge forsøgsgrupper var der tendens til, at indholdet af calcium – der ikke var i flydende form - var mindre i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil sammenlignet med indholdet i vådfoder ved blandetanken. Variationskoefficienten for alle mikromineraler var generelt (alle prøver) lavest i foder med flydende forblanding.

Efter disse undersøgelser blev gennemført, er det opstået tvivl om, hvorvidt vådfoder afblander på samme måde som tørfoder tildelt via rørfodringsautomater [4]. Det vil sige, at der fx er mere af et givent næringsstof i foder udtaget først på rørstrengen sammenlignet med indholdet i foder udtaget sidst på rørstrengen. I vådfodringsanlæg er det muligt at indstille anlægget til at fodre vilkårligt først og sidst på rørstrengen.

Første og sidste ventil, der udfodrer, kan således være placeret i to stier ved siden af hinanden. Sker der afblanding af vådfoder, er det mere sandsynligt, at der er forskel i indholdet af næringsstoffer mellem det foder, der udfodres, når tanken er fyldt, i forhold til indholdet i det foder, der udfodres, når tanken er næsten tom. Det kan skyldes, at der sker en bundfældning eller afblanding i forbindelse med udfodring.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om indholdet af næringsstoffer i vådfoder var det samme, når udfodringen startede – det første foder, der kom ud af tanken – sammenlignet med det foder, der blev udfodret til sidst. Som indikatorer for afblanding blev vådfoderets indhold af tørstof, calcium, fosfor, kobber, zink og jern anvendt. I to besætninger (én med melfoder og én med pelleteret foder) blev fordelingen af partikler i tørstof undersøgt.

Afprøvningen blev gennemført i besætninger, hvor der blev anvendt hjemmeblandet melfoder fremstillet ved brug af mineralsk foderblanding eller indkøbt, pelleteret foder.

Baselineforsøg

Inden undersøgelsen blev gennemført i fuld skala, blev der gennemført et baselineforsøg, der havde til formål at bestemme, hvor variationen mellem prøver var størst. Bestemmelse af dette gjorde det muligt at optimere forsøgsdesignet, så eventuelle forskelle af væsentligt omfang kunne påvises med statistisk sikkerhed.

Dette baselineforsøg blev gennemført i to sobesætninger, hvor diegivende søer blev fodret med vådfoder fremstillet på basis af enten hjemmeblandet melfoder (med mineralske foderblanding) eller indkøbt, pelleteret foder. De to besætninger deltog efterfølgende i hovedforsøget.

Følgende koncept for udtagning af prøver blev anvendt:

• Ni udtagningssteder (de tre ventiler, der udfodrede ved fyldt henholdsvis ½ fyldt og næsten tom tank)
• Tre prøver pr. udtagningssted ved 1. udtagning. Ved 2. og 3. udtagning blev der udtaget to prøver pr. udtagningssted
• Tre gentagelser pr. besætning
• To besætninger
• I alt 126 vådfoderprøver.

På baggrund af resultaterne fra baselineforsøget blev nedenstående hovedforsøg gennemført i seks sobesætninger, der anvendte vådfoder på basis af:

• Hjemmeblandet melfoder (med mineralske foderblandinger)
• Indkøbt, pelleteret foder.

Hovedforsøg

Beskrivelse af besætninger samt vådfodringsanlæggenes opbygning og anvendelse fremgår af tabel 1. De besætninger, der deltog i denne undersøgelse, deltog i forvejen i en anden undersøgelse under Den rullende Afprøvning.

Tabel 1. Beskrivelse af de besætninger, der deltog i afprøvningen

Foderets indhold af næringsstoffer

Foderets sammensætning blev ikke ændret i den periode undersøgelsen blev gennemført. I appendiks 1 er foderets sammensætning angivet for hver besætning.

Foderprøver – udtagning og analyser

Foderprøverne blev udtaget direkte fra ventilen i de farestier, der blev ’tildelt’ foder på det tidspunkt, hvor blandetanken var fyldt, ½ fyldt eller næsten tom. Der blev således ikke udtaget prøver fra de samme ventiler ved de fem gentagelser. Alle prøver blev udtaget i forbindelse med normale udfodringer. Der blev ikke udtaget prøver fra den første ventil på omløbet.

Fremgangsmåden for udtagning af vådfoderprøver var følgende:

• Prøver blev udtaget direkte i prøveglas, der efterfølgende blev sendt til analyse
• Prøver blev udtaget ved at holde prøveglasset ind i strålen af vådfoder, efter at udfodringen havde været i gang i cirka fem sekunder
• Prøveglasset blev fyldt 2/3
• Blev prøveglasset fyldt så meget, at det løb over, blev glasset tømt og prøven taget om.

Antal prøver til bestemmelse af tørstof og indhold af mineraler:

• Tre tidspunkter for udtagning af prøver (fyldt, ½ fyldt eller næsten tom tank)
• To prøver pr. fyldningsgrad pr. gentagelse
• Fem gentagelser pr. besætning
• Seks besætninger
• I alt 180 foderprøver.

Eurofins Danmark A/S analyserede disse prøver for indhold af calcium, fosfor, kobber, zink, jern samt tørstof.

Foderprøver til bestemmelse af partikelfordelingen

I to besætninger blev der udtaget prøver til bestemmelse af foderets fordeling af partikler. Disse prøver blev ligeledes udtaget i forbindelse med normale udfodringer. Prøverne blev udtaget på samme måde som beskrevet ovenfor og vådsigtet inden tørring af prøven.

Der indgik i alt følgende antal prøver til bestemmelse af foderets partikelfordeling:

• Tre tidspunkter for udtagning af prøver (fyldt, ½ fyldt og næsten tom tank)
• To prøver pr. fyldningsgrad pr. gentagelse
• To gentagelser pr. besætning
• To besætninger
• I alt 24 prøver.

Foderets partikelfordeling blev bestemt ved hjælp af et elektrisk sigteapparat, Retsch AS 200 Control Sieve Shaker [5] (se foto 1). Prøverne blev ikke tørret før partiklernes fordeling blev bestemt, men sigtet ved at skylde partikler ned gennem forskellige sigter. Indholdet i sigterne blev efterfølgende overført til foliebakker, tørret i en ovn i 48 timer og derefter vejet med henblik på at bestemme partikelfordelingen. Det var en tekniker fra Den rullende Afprøvning, Dansk Svineproduktion, der udførte disse bestemmelser.

Foto 1. Fodersigteapparat, Retsch AS 200 Control Sieve Shaker, der blev anvendt til bestemmelse af partikelfordeling. Billede nr. 6700

Statistik

Data vedrørende indholdet af mineralerne, calcium, fosfor, kobber, zink og jern samt tørstof blev normeret i forhold til det gennemsnitlige indhold pr. gentagelse pr. besætning.

Det betyder, at der blev regnet på procent-differensen, og at der opstod afhængighed mellem enkeltprøver inden for dag/gentagelse. Procent-differenserne blev analyseret med PROC MIXED i SAS. Udtagningstidspunkt og fodertype (melfoder eller pelleteret foder) var klassevariable.

Der blev udelukkende foretaget en deskriptiv opgørelse af data vedrørende partikelfordelingen.

Baselineforsøg

Følgende blev konkluderet på baggrund af baselineforsøget:

1. Udtagning af vådfoderprøver fra ventiler, der udfodrede lige efter hinanden (henholdsvis tre, fire, eller fem ventiler imellem)
    påvirkede ikke resultaterne:

• Der var ingen væsentlig variation i indholdet af tørstof, fosfor eller zink
• Der var meget lille variation i indholdet af calcium
• Der var variation i indholdet af kobber og jern.

2. Der var problemer med opblanding af vådfoder:

• I vådfoder fremstilet af melfoder var der en større variation af fosfor mellem gentagelse end der var mellem ventiler indenfor samme gentagelse. Dette var ikke tilfældet for de øvrige mineraler
• I vådfoder fremstillet af indkøbt, pelleteret foder blev der ikke fundet væsentlig variation i indholdet af zink. For jern, kobber og fosfor var variationen mellem ventiler større end variationen mellem gentagelser.

3. I vådfoder fremstillet af pelleteret foder var der større variation i tørstofindholdet mellem prøver end der var i melfoder.

Baselineforsøget havde følgende konsekvens for det efterfølgende hovedforsøg:

• Det var tilstrækkeligt at udtage prøver fra tre ventiler, da variationen mellem ventiler var mindst
• Det var nødvendigt at udtage mere end én prøve fra hver ventil pr. gang – det blev ændret til to prøver pr. ventil
• Antallet af gentagelser blev øget fra tre til fem
• Der blev udelukkende taget prøver fra fx eftermiddagsfodringen og ikke fra andre blandinger i løbet af dagen.

Hovedforsøg

Data blev gjort op som procent-differensen mellem prøver indenfor gentagelse. Derfor vises eventuelle forskelle i form af procentafvigelser i forhold til det gennemsnitlige indhold i alle analyserede prøver. Den samlede procentafvigelse indenfor række i tabel 1 og 3 summer derfor til 0.

Indholdet af tørstof, fosfor og jern afveg i relation til tidspunkt for udtagning af prøve, men ikke i relation til fodertype - melfoder eller pelleteret foder. Data for de to fodertyper er derfor samlet i tabel 1.

Der blev fundet statistisk sikre (p < 0,05) forskelle på indholdet af tørstof og fosfor i relation til tidspunkt for prøveudtagning. Eksempelvis fremgår det af tabel 1, at indholdet af tørstof ved fyldt tank var 0,5 pct. større end gennemsnittet af alle målinger af tørstof. Forskellene er uden praktisk betydning.

Der var ikke statistisk sikker forskel på indholdet af jern i forhold til de tre tidspunkter for udtagning af prøver.

Det gennemsnitlige indhold af tørstof, fosfor og jern er vist i tabel 2.

Tabel 1. Afvigelse af tørstof, fosfor og jern i vådfoder i relation til tidspunkt for udtagning af prøve

Tabel 2. Indhold af tørstof, fosfor og jern i vådfoder i relation til tidspunkt for udtagning af prøve

Der var forskel mellem fodertyper og tidspunkt for udtagning af prøven i relation til indhold af calcium, kobber og zink. Derfor er data for disse mineraler vist i tabel 3 – opdelt i fodertype.

I vådfoder fremstillet af melfoder blev der ikke fundet statistisk sikre afvigelser i indholdet af calcium og kobber (se tabel 3). Der blev fundet statistisk sikre (p < 0,05) afvigelser i indholdet af zink, men disse afvigelser er uden praktisk betydning.

Det gennemsnitlige indhold af calcium, kobber og zink i vådfoder fremstillet af melfoder fremgår af tabel 4. Indhold af mineraler og tørstof på besætningsniveau fremgår af appendiks 2 – besætning 1, 2 og 3.

I vådfoder fremstillet af pelleteret foder blev der fundet statistisk sikre (p < 0,05) afvigelser for indhold af calcium, kobber og zink (se tabel 3). De fundne afvigelser betragtes som værende uden praktisk betydning.

Der blev fundet større risiko for afblanding af calcium og kobber i vådfoder fremstillet af pelleteret foder i forhold til vådfoder med melfoder. Dette skyldes primært én af de tre besætninger, hvor der blev anvendt pelleteret foder.

Det gennemsnitlige indhold af calcium, kobber og zink i vådfoder fremstillet af pelleteret foder fremgår af tabel 4. Indhold af mineraler og tørstof på besætningsniveau fremgår af appendiks 2 – besætning 4, 5 og 6.

Tabel 3. Afvigelse af calcium, kobber og zink i vådfoder i relation til fodertype og mængden af vådfoder i tanken ved udtagning af prøve

Tabel 4. Indhold af calcium, kobber og zink i vådfoder i relation til fodertype og mængden af vådfoder i tanken ved udtagning af prøve

På trods af de fundne afvigelser i vådfoderets indhold af mineraler og tørstof – herunder en del statistisk sikre – har de generelt ingen praktisk betydning. Det kan dog ikke afvises, at der på besætningsniveau kan forekomme specielle omstændigheder, der gør, at et eller flere mineraler afblander i forbindelse med udfodring. Det kan fx ske, når der anvendes kridt, der ikke er velegnet til vådfoder (groft formalet). Selv om det kan være vanskeligt at håndtere fint formalet kridt i påslag, er det stadig det rigtige valg at tage. Anvendes der store partikler af kridt, er det let at håndtere, men risikoen for bundfældning er væsentligt større. Tilsvarende gør sig gældende for de øvrige næringsstofkomponenter i den mineralske foderblanding.

Undersøgelsen viste, at selv om der sker afblanding af vådfoder, er det ikke på samme systematiske måde som ved afblanding af tørt melfoder til slagtesvin (rørfodringsautomater) [4]. Ved tørfoder blev der fundet en meget sikker forskel og væsentlig forskel mellem indholdet af mineraler, vitaminer og partikelstørrelse i foder de første foderautomater (højt indhold af mineraler) sammenlignet med indholdet i de sidste foderautomater.

Partikelfordeling

I forbindelse med udfodring af vådfoder kan der som tidligere nævnt forekomme bundfældning/afblanding, fordi partikler, der ikke opløses i væske, vil synke, med mindre væsken holdes i passende omrøring. Undersøgelsen omfattede en belysning af, om det var tilfældet med fordelingen af partikler i vådfoder, når prøver af vådfoder blev udtaget ved fyldt, ½ fyldt eller næsten tom tank. Partiklerne i disse prøver består primært af korn og sojaskrå. Indholdet af tilsatte mineraler mv. har ikke den store indflydelse på partikelfordelingen, da den mineralske foderblanding ikke udgør mere end 3-4 pct. af tørstoffet.

Resultater fra to af de seks besætninger viste, at der ikke skete afblanding af foderpartiklerne i forbindelse med udfodring (se figur 1 og 2). Partikelfordelingen var den samme, uanset ved hvilken fyldningsgrad prøverne blev taget.

Figur 1. Fordeling af foderpartikler i vådfoder fremstillet af hjemmeblandet melfoder, pct. Billede nr. 1666

Figur 2. Fordeling af foderpartikler i vådfoder fremstillet af indkøbt, pelleteret foder, pct. Billede nr. 1667

Andelen af små partikler – under 1 mm – var væsentligt større i indkøbt, pelleteret foder end i hjemmeblandet melfoder. Det skyldtes dels, at der blev anvendt mindre sold til fremstilling af pelleteret foder samt, at der er sket en yderligere nedbrydning af foderpartiklernes størrelse i forbindelse med, at foderet blev pelleteret.

Undersøgelsen viste, at der kan forekomme afblanding af mineraler og tørstof i forbindelse med blanding og udfodring af vådfoder.

Med hensyn til indholdet af tørstof, fosfor og jern var der ikke forskel på, om vådfoderet var fremstillet af melfoder eller pelleteret foder. Der blev fundet statistisk sikker forskel i vådfoderets indhold af tørstof og fosfor i relation til tidspunktet for udtagning af prøverne. De fundne afvigelser betragtes som værende uden praktisk betydning. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i vådfoderets indhold af jern.

For calcium og kobber blev der fundet større risiko for afblanding af vådfoder fremstillet af pelleteret foder, end hvis vådfoderet var fremstillet af melfoder. Her var indholdet størst i foder, der blev udfodret, når tanken var næsten tom. Årsagen til, at der blev fundet en større grad af afblanding af calcium og kobber i pelleteret foder i forhold til melfoder kan være, at mineraler, der anvendes i pelleteret foder, består af større partikler, der ikke har samme mulighed for at blande sig med de øvrige næringsstofkomponenter. De fundne afvigelser i indholdet af calcium er generelt uden praktisk betydning og skyldes primært én besætning.

Der blev både fundet statistisk sikre afvigelser i indholdet af zink i vådfoder fremstillet af melfoder og pelleteret foder. Også disse afvigelser er uden praktisk betydning.

Fordelingen af foderpartikler ved fyldt, ½ fyldt og næsten tom tank blev undersøgt. Der blev ikke fundet forskel på partikelfordelingen ved de tre tidspunkter for udtagning af prøver. Andelen af små partikler – under 1 mm – var væsentligt højere i pelleteret foder i end i melfoder. Det skyldtes dels, at der blev anvendt mindre sold til fremstilling af pelleteret foder, samt at der er sket en yderligere nedbrydning af foderpartiklernes størrelse i forbindelse med, at foderet blev pelleteret.

Undersøgelsen viste, at selv om der forekommer afblanding af vådfoder, sker det ikke på samme systematiske måde som ved afblanding af tørfoder til slagtesvin (rørfodringsautomater).

På trods af de fundne afvigelser i indholdet af tørstof og mineraler i vådfoder – herunder en del statistisk sikre – har de generelt ingen praktisk betydning. Det kan dog ikke afvises, at der på besætningsniveau kan forekomme specielle omstændigheder, der gør, at et eller flere mineraler afblander i forbindelse med udfodring, fx fordi der anvendes kridt, der ikke er velegnet til vådfoder.

     
Deltagere:   Statistiker Mai Britt Friis Nielsen
Afprøvning: 812

Foderblandingernes sammensætning af råvarer

Indhold af mineraler og tørstof, besætning 1 (hjemmeblandet melfoder)

Indhold af mineraler og tørstof, besætning 3 (hjemmeblandet melfoder)

Indhold af mineraler og tørstof, besætning 5 (indkøbt, pelleteret foder)