PCV2 dynamik

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang konstateret i Danmark i 2001. Siden da er PMWS konstateret i hele landet og PCV2 virus og antistoffer mod PCV2 er til stede i næsten alle danske svinebesætninger [1]; [2].

Porcint Circovirus type 2 (PCV2) er en forudsætning for udvikling af PMWS,  men tilstedeværelse af PCV2 i sig selv er ikke ensbetydende med at grisen udvikler PMWS [3]. Derfor er påvisning af antistoffer mod PCV2 heller ikke nok til at stille diagnosen PMWS i en besætning. Det er uklart om der er forskel på mængde af PCV2 virus i kroppen og niveau af antistoffer mod PCV2 over tid mellem grise der udvikler PMWS og grise der ikke rammes.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive udviklingen af PCV2 infektionen, udskillelse af virus og dannelse af antistoffer mod PCV2 virus i grise med og uden PMWS fra faring og indtil tidspunktet for PMWS udbrud i danske og spanske besætninger med PMWS.

Undersøgelsen blev gennemført som en longitudinel undersøgelse, dvs at grisene blev fulgt over tid. Der indgik grise fra otte danske og tre spanske besætninger med PMWS. Diagnosen PMWS var stillet i besætningerne før undersøgelsens begyndelse, ud fra følgende tre kriterier.

1. Symptomer: Kliniske tegn på PMWS, dvs. nedstemte, utrivelige, magre, pustende, forstørrede lymfeknuder  samt en forøget dødelighed blandt smågrise
2. Histologi: Histopatologiske forandringer i lymfeknuder og eller/milt i form af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt fund af kæmpeceller og/eller inklusionslegemer
3. Viruspåvisning: Moderat eller massiv forekomst af PCV2 i lymfeknuder og/eller milt ved immunfarvning.

I Danmark blev et hold grise fulgt pr besætning, i Spanien var det op til tre hold pr besætning. Et hold grise bestod i Danmark af grisene efter 10 søer, og i Spanien bestod holdet af grise efter 10-14 søer. Grisene indgik i forsøget ved faring, hvor de blev øremærket og blev fulgt indtil PMWS udbrud.

Der blev udtaget prøver (blodprøve, næsesvab, rektalsvab) fra alle grise over tid, i Danmark i grisens leveuge 1, 4, 6 og 9, i Spanien i uge 1, 3, 7 og 11. 

Ved PMWS udbrud blev grise med kliniske tegn på PMWS aflivet og samtidig blev der aflivet en klinisk rask gris. Ved den efterfølgende obduktion blev grisene inddelt i tre grupper

1. PMWS
2. Utrivelig, men ikke PMWS (Utrivelig-PMWS)
3. Rask

Grisene i gruppe et opfyldte alle tre kriterier, grise i gruppe to lignede klinisk grise med PMWS, men ved den efterfølgende virologiske og histopatologiske undersøgelse var fundene ikke forenelige med PMWS. Raske grise var grise uden kliniske tegn på sygdom.

Det var kun prøver udtaget fra aflivede grise der indgik i undersøgelsen. Mængden af PCV2 i blodprøver, næsesvab og rektalsvab blev bestemt ved hjælp af kvantitativ PCR og niveau af antistoffer i blodprøver mod PCV2 blev bestemt ved ELISA.

Sundhedsstatus, antal søer, produktionsform og dødelighed bland smågrise og slagtesvin for de otte danske og tre spanske besætninger, der indgik i undersøgelsen, kan ses i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af de besætninger der indgik i undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført i 2005-2006 da PMWS var på sit højeste i Danmark, deraf de meget højde dødeligheder hos smågrise.

Tabel 2 viser antal grise der indgik i undersøgelsen fra besætningerne samt deres alder ved aflivning.

Tabel 2. Antal grise der indgik i undersøgelsen samt alder ved PMWS udbrud

Grisene var generelt ældre når de viste kliniske tegn på PMWS i Spanien sammenlignet med Danmark (tabel 2). Det meget varierende antal af grise i de 3 grupper mellem besætninger skyldes at det var meget forskelligt i de enkelte besætninger hvor mange grise der udviklede kliniske tegn på PMWS.

De mange grise i gruppen ”utrivelige-PMWS” er aflivet som grise med kliniske symptomer på PMWS men ved den efterfølgende histologiske undersøgelsen kunne diagnosen ikke stilles. Det beviser endnu engang at klinik ikke er nok alene til at stille diagnosen PMWS.

Gennemsnitlig PCV2 niveau, bestemt ved PCR i positive prøver, kan ses i figur 1. Der var en signifikant forskel mellem PMWS grise og raske grise på obduktionstidspunktet i både blodprøver, næsesvab og rektalsvab i begge lande selvom den individuelle variation var stor (figur 1). I de danske grise var det desuden muligt, i prøveudtagningen før obduktion, at adskille PMWS grise og raske grise, dette var ikke muligt i Spanien.

Der blev fundet positive og signifikante sammenhænge mellem PCV2 mængde i serum og næsesvab (Danmark R=0.663; p<0.0001), serum og rektalsvab (Danmark R=0.720; p<0.0001), næsesvab og rektalsvab (Danmark R=0.736; p<0.0001). Desuden var der en positiv og signifikant korrelation mellem mængden af PCV2 i vævsprøver og serum (Danmark R=0.827; p<0.0001), vævsprøver og næsesvab (Danmark R=0.779; p<0.0001) og vævsprøver og rektalsvab (Danmark R=0.507; p<0.0001).

PCV2 serologi resultater fra begge lande kan ses i figur 2.  PCV2 antistoffer var tilstede ved blodprøvningen den første uge i grisens liv.

I Danmark havde raske grise et signifikant højere maternel PCV2 antistofniveau end PMWS grise ved de tre første (uge 1, 4 og 6. leveuge) prøveudtagningsdage. Ved prøveudtagningen i uge 9 og ved aflivning var der ingen forskel i niveau af PCV2 antistoffer når raske grise og PMWS grise blev sammenlignet. I Spanien var det kun ved prøveudtagning i uge 1 og 11 samt ved obduktion at der var signifikant forskel på niveauet af antistoffer mod PCV2 når raske grise og PMWS grise blev sammenlignet.

Der var der en positiv sammenhæng mellem niveau af PCV2 antistoffer hos søer og deres afkom i Spanien. I Danmark blev denne sammenhæng ikke fundet. Forskellen mellem de to lande skyldes formodentligt at kuldudjævning i forbindelse med undersøgelsen var tilladt i Danmark og ikke i Spanien. Derfor er det ikke sikkert at grise i den danske del af undersøgelsen havde fået råmælk hos deres biologiske mor, som var den niveauet af PCV2 antistoffer blev sammenlignet med.

Samlet set tyder denne undersøgelse på at et højt niveau af maternelle antistoffer ser ud til at beskytte mod PMWS hos smågrise, og derfor kan PCV2 sovaccination være en god kontrolstrategi.

Kvantitativ PCR og serlogisk test kunne ikke erstatte den histologiske undersøgelse når diagnosen PMWS skulle stilles på griseniveau. Det at klinisk syge grise har højere PCV2 mængde end klinisk raske grise kunne betyde at PCR kan anvendes til at diagnosticerer PMWS på besætningsniveau, men flere undersøgelser er nødvendigt for at kunne vurdere dette.

Højt niveau af maternelle antistoffer ser ud til at beskytte smågrise mod PMWS, derfor er so vaccination mod PCV2 en god måde at forebygge sygdommen på.

Meddelelsen er publiceret som Llorenc Grau-Roma, Charlotte K. Hjulsager, Marina Siblia, Charlotte S. Kristensenm Sergoio López-Soria, Claes Enøe, Jordi Casal, Annete Bøtner, Miquel Nofrarías, Vivi Bille-Hansen, Lorenzo Fraile, Poul Bækbo, Joaquim Segalès, Lars E. Larsen.:2009. Infection, excretion and seroconversion dynamics of porcine circovirus type 2 (PCV2) in pigs from post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS) affected farms in Spain and Denmark. Veterinary Microbiology epub ahead of publication.