Drægtige søers brug af foderstationer (ESF) og sammenhæng mellem søernes afvigende ædeadfærd og brunst/sygdom

Elektronisk sofodring (ESF) er et udbredt fodringsprincip til drægtige søer. Årsagen er, at det er muligt at fodre søerne individuelt, samt at få information om søerne har fået tildelt hele deres dagsration. Gentagne afprøvninger har vist, at individuel fodring af søerne - specielt i implantationsperioden - er vigtig i relation til at opnå tilfredsstillende reproduktionsresultater [1].

I systemer med ESF registreres søerne, når de står ved krybben i foderstationen. Hvis de har foder til gode, får de adgang til krybben – hvis ikke, åbner lågerne, og en anden so får adgang til foderstationen. Det er altså muligt at få information om søernes besøgstidspunkter, besøgsfrekvens og mængden af tildelt foder.

Stalde med ESF er ofte indrettet med store dynamiske grupper af søer. Fordelen ved store grupper er, at der i forbindelse med dannelse af rangorden er gode pladsforhold. Endvidere er det muligt at opdele stierne i et veldefineret leje- og aktivitetsområde. Dette giver således god plads i området omkring foderstationerne, så flugtvejene i forbindelse med konfrontationer ved indgangen til foderstationen er gode.

Ulempen ved store grupper af søer kan være, at opsyn med det enkelte dyr er vanskeligt. Det er derfor vigtigt, at staldpersonalet har fokus på søer med afvigende adfærd fx i forbindelse med omløbning og sygdom, da det ellers vil få velfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Forsøg har vist, at gylte fodret efter ædelyst viser en reduktion i foderindtaget i ugen omkring brunst (Friend 1973) [2]. Det synes derfor nærliggende, at en so i brunst vil ændre ædemønster som udtryk for nedsat appetit frem for at nedsætte foderindtaget (Søllested 2001) [3].

En so med helbredsmæssige problemer vil sandsynligvis ændre ædeadfærd i form af reduceret foderindtag. Ligeledes må det forventes at soen ikke er i stand til at opretholde en eventuel høj rang i flokken. Foderoptagelsen vil oftest være et af de områder, hvorpå det først er muligt at se, om et dyr er syg, da det oftest medfører et reduceret foderoptag (Forbes 1995) [4]. Denne information er anvendt siden introduktionen af ESF, hvor Bressers et al. (1993) [5] rapporterer, at foderlevnelister er den eneste form for besætningsovervågning.

Langt de fleste fabrikater af udstyr til ESF tilbyder en brunstdetektor, der registrerer søernes antal af besøg ved en orne placeret i stiens aktivitetsareal. Det formodes dog, at søerne først opsøger ornen i forbrunsten. Hvis søerne derimod ændrer deres ædeadfærd tidligere i forhold til brunstens indtrædelse, er der langt større mulighed for at gennemføre en rettidig og optimal løbning. Det formodes dermed, at antallet af spildfoderdage kan reduceres.

Formålet var at afgøre, om der var en sammenhæng mellem søers ændring i ædetidspunkt og brunst/sygdom i drægtighedsstalde med ESF. Endvidere var formålet af få øget viden omkring søers brug af foderstationerne.

I fem besætninger blev data fra foderstationer indsamlet i en periode på ca. 1 år. Produktionsforholdene og information om foderstationerne fremgår af tabel 1 og 2. I appendikset ses skitser af drægtighedsstaldene i de fem besætninger.

Tabel 1. Produktionsforhold i de 5 besætninger

Af tabel 2 fremgår forholdene omkring fodring i de fem besætninger.

Tabel 2. Information om foderstationer i de 5 besætninger

Registreringer

Fra hver besætning blev der indsamlet data fra tre forskellige kilder:

1. Besøg i foderstationerne blev registreret via central fodercomputer
2. Observationer vedrørende søernes brunst og/eller helbredsproblemer samt indsættelse/afgange i drægtighedsstalden blev registreret af personalet i stalden
3. Produktionsdata på den enkelte so blev registreret i besætningens managementprogram (AgroSoft)   

Ad 1.

Følgende data blev indsamlet fra den centrale fodercomputer: 

• Soens nr.
• Foderstationens nr.
• Dato og tidspunkt for indgang i foderstationen
• Varigheden af besøget (svarende til den tid soen blev registreret ved krybben)  
• Mængden af tildelt foder
• Daglig foderration, beregnet efter foderkurve og antallet af cyklus dage plus eventuel overført foderrest fra dagen før.

Data blev dagligt overført fra den centrale fodercomputer i besætningerne til en central server. For at sikre der ikke var ”huller” i data, blev der beregnet to kontrolsummer:

• Mængden af forbrugt foder i det sidste foderdøgn
• Antallet af besøg i hver foderstation fire timer efter foderdøgnets start

Summen af data blev sammenlignet med det forrige døgn. Hvis forskellen var mindre end to gange spredningen, blev det forudsat, at data var i orden. 

Ad 2.

Ved indsættelse/afgang af søer fra drægtighedsstierne blev soens nr., stinr. og tidspunkt for indsættelse/afgang registreret.

Hver dag gennemgik personalet i besætningen alle drægtighedsstierne og kontrollerede søerne for brunst og eventuelle helbredsproblemer. Søer under observation eller som blev udtaget, blev registreret med en kode for brunst, benproblemer eller øvrige helbredsproblemer.

Ad 3.

Registreringerne vedr. søernes produktionsdata blev ikke kontrolleret udover hvad managementprogrammet selv foretog.

For at sikre en god og ensartet registrering blev besætningerne besøgt hver 14. dag, af en tekniker fra Den rullende Afprøvning, hvor der blev fulgt op på registreringerne. Ligeledes blev søernes generelle tilstand vurderet.

Samlet datasæt

Efter en løbende kontrol af ovenstående registreringer blev alle informationer samlet i et datasæt for hver besætning. For at sikre, at der ikke var fejl i datasættet skulle følgende gælde:

• Soen skulle være registreret løbet før indsættelse i drægtighedsstalden
• Soen skulle være registreret indsat, før den kunne blive fodret, eller der kunne blive foretaget supplerende registreringer
• Soen var ikke i drægtighedsstalden, hvis den ikke havde besøgt foderstationen inden for en periode på fem døgn
• Soen kunne ikke fodres, efter den var udtaget fra drægtighedsstalden.

I de tilfælde, hvor der var afvigelser jf. ovenstående blev disse tilrettet.

Data blev opsamlet over 1 år. Dette er i overensstemmelse med Eddison og Roberts (1995) [6] der anbefaler, at for dynamiske grupper skal der minimum opsamles data for en periode på 19 uger. Det kan ligeledes konstateres, at der kun i tre andre undersøgelser er opsamlet lignende data i mere end et år (Eddison og Roberts 1995 [6], Eddison 1992 [7], Hodgkiss et al. 1998 [8]).

I besætning 1 blev der gennemført 9,5 timers manuelle adfærdsstudier. Det blev konstateret, at 10-15 pct. af alle besøg i foderstation ikke blev registreret af fodercomputeren (soen nåede altså ikke at blive registeret ved krybben), men samtlige foderbesøg blev registreret (Olsson et al. 2007) [9].

Statistik

Vedr. beregninger og statistik i relation til sammenhæng mellem søernes ædetidspunkt og brunst-/helbredsproblemer henvises til Vinther J. (2006) [10].

Til beregning af kapaciteten på foderstationerne blev sammenhængen mellem procent søer der ikke åd og antallet af søer pr. foderstation modelleret.

Antagelsen er, at der er et basis-niveau, dvs. en procentsats af søerne, der ikke æder dagligt. Derudover antages det, at de svage søer vil blive fortrængt fra foderstationen hvis kampen om adgang til stationen bliver for hård, dvs. hvis antallet af søer pr. station er for stort. Derfor kan modellen opfattes som en vandret linje (basis niveauet), der på et tidspunkt knækker, for derefter at indtage en ret stigning.

Modelleringen af data vedr. kapaciteten for foderstationer blev foretaget ved ikke lineær regression. Regressionen blev tilnærmet til to rette linjer ved anvendelse af proceduren nlin i statistikprogrammet SAS.

Antal besøg i foderstationen pr. dag (opgjort på individniveau)

Figur 1-4 viser frekvensen af gylte og søers besøg i foderstationen fordelt på alder og besætning. ”Unge søer” svarer til 2. og 3. kulds søer, og ”gamle søer” svarer til 4. kulds søer og ældre. Besætning 5 er ikke medtaget i nogle af opgørelserne, fordi søerne kun fik adgang til foderstationen hvis de havde foder til gode.

Figur 1 viser alle tombesøg i foderstationerne, mens figur 2 viser besøg hvor søerne fik tildelt foder (foderbesøg). Tombesøg er defineret som besøg i foderstationen hvor der ikke tildeles foder. Det ses af figur 1 at der var tendens til, at jo ældre søerne var, jo færre tombesøg havde de i foderstationen. Det ses dog også at enkelte ældre søer havde op til 30 tombesøg i foderstationen pr. dag.

Af figur 2 fremgår det, at langt de fleste gylte og søer åd deres foderration i løbet af ét besøg – typisk det første besøg efter foderdøgnet var begyndt.

Figur 1a. Tombesøg i foderstation fordelt på alder.                                Figur 2b. Foderbesøg i foderstation fordelt på alder.
Unge søer svarer til 2. og 3. kulds søer. Gamle søer                               Unge søer svarer til 2. og 3. kulds søer. Gamle søer er  

Figur 3 og 4 viser søernes brug af foderstationen fordelt på besætning. Af figur 3 ses, at der var tendens til at søerne i besætning 2 og 3 havde færre tombesøg end søerne i besætning 1 og 4. Det skyldes sandsynligvis at foderstationerne i besætning 2 og 3 lukkede, når alle søer/langt de fleste søer havde ædt deres foderration, samt at antallet søer af pr. foderstation var højere end i besætning 1 og 4.

Af figur 4 fremgår det, at søerne typisk æder foderet i ét besøg uanset besætning.

Figur 3c. Tombesøg i foderstation fordelt på besætning.                            Figur 4d. Foderbesøg i foderstation fordelt på

Tidspunkt for søernes besøg i foderstationerne i løbet af foderdøgnet (opgjort på stiniveau)

Figur 5-8 viser tidspunktet for søernes besøg i foderstationen fordelt på alder og besætning.

Det ses af figur 5 og 7, at der var lige mange besøg i foderstationerne i løbet af de ca. 14 første timer af foderdøgnet (ret linie). Søerne var først færdige med at æde efter ca. 19 timer. I besætning 2 (figur 7) er billedet dog lidt anderledes. Her er søerne færdige med at æde efter ca. 14 timer, men samtidig er det i dette tidsrum, at foderstationen lukker (figur 8). Det er således ikke muligt helt at afklare, om alle søer har nået at æde deres foderration. I besætning 3 lukker foderstationen også, men det tyder på at det først sker, når søerne har ædt.

I takt med at søerne har ædt deres foderration øges frekvensen af tombesøg (figur 6 og 8).  

Besætning 2 og 5 er ikke medtaget i hele opgørelsen. I besætning 2 blev unge og ældre søer opstaldet sammen, og gyltene var ikke med i afprøvningen. I besætning 5 havde søerne kun adgang til foderstationen, hvis de havde foder til gode.

Figur 5e. Fordeling af foderbesøg over foderdøgnet                                Figur 6f. Fordeling af tombesøg over foderdøgnet
i stier med unge søer fordelt på besætning.                                              i stier med unge søer fordelt på besætning.
Besætning 2 ikke medtaget i opgørelsen.                                                 Besætning 2 og 5 ikke medtaget i opgørelsen.
Billede nr.: 1834                                                                                      Billede nr.: 1834.

Figur 7g. Fordeling af foderbesøg over foderdøgnet                           Figur 8h. Fordeling af tombesøg over foderdøgnet i
i stier med ældre søer fordelt på besætning.                                         stier med ældre søer fordelt på besætning. Besætning 5
Billede nr.: 1835                                                                                  indgår ikke i opgørelsen. Billede nr.: 1835

Søernes valg af foderstation

Figur 9 og 10 viser det gennemsnitlige antal skift mellem foderstationer pr. so pr. dag. Der er kun medtaget data fra stier, der havde mere end én foderstation og kun data fra søer, der havde opholdt sig mere end 90 dage i stierne. Det blev endvidere forudsat, at foderet blev optaget i løbet af ét besøg.

Det fremgår af figur 9, at søerne i begyndelsen af drægtighedsperioden havde omkring ét skifte pr. dag mellem foderstationer, når det gjaldt tombesøg. Senere i drægtighedsperioden faldt dette til omkring et halvt skifte pr. dag i gennemsnit. Dette kan skyldes en øget foderstyrke sidst i drægtighedsperioden.

Af figur 10 ses antal skift mellem foderstationer for foderbesøgene. Søerne skiftede stort set ikke foderstation fra dag til dag, og var således meget trofaste overfor den foderstation de havde valgt. I relation til tombesøg var de mindre trofaste – de ”shoppede” altså rundt mellem foderstationerne for at finde foderrester (figur 9).

Figur 9i. Gns. antal skift pr. dag pr. so mellem foderstationer            Figur 10j. Gns. antal skift pr. dag pr. so mellem

Foderstationernes kapacitet

Grise er motiverede til at æde samtidig (social facilitering), og det kan ikke tilgodeses i forbindelse med elektronisk sofodring, hvor kun én so æder ad gangen. Der foreligger ingen litteratur, som beskriver, hvor mange søer der kan æde pr. station. Foderstationens kapacitet vil endvidere afhænge af stationens opbygning og indstilling.

Denne afprøvning var ikke designet til at undersøge denne problemstilling, men figur 11 giver alligevel et fingerpeg omkring sammenhængen mellem antal søer pr. foderstation og frekvensen af søer, der ikke åd deres foderration i løbet af ét foderdøgn.

Data viser, at i ca. 40 pct. af alle observationerne (se forklaring af observation i figur 11) havde alle dyr ædt hele deres foderration i løbet af foderdøgnet. I knap 90 pct. af alle observationerne var der kun meget få pct. af søerne der ikke havde ædt hele rationen. Hver observation (prik i figur 11) viser hvor mange pct. af søerne pr. besætning pr. sti pr. station pr. dag der ikke havde ædt.

Som det fremgår af figur 11 skete der en stigning af antallet af søer, der ikke havde ædt deres ration inden for et foderdøgn, når der var mere end 64 søer pr. foderstation. (Punktet er bestemt med et konfidensinterval på 63-65). Bemærk at i 90 pct. af data var belægningen pr. foderstation mellem 33,5 og 85 søer pr. foderstation, samt at den gennemsnitlige belægning var på 61,7 so pr. foderstation.

Figur 11k. Pct. søer i hver sti som ikke har ædt i løbet af ét foderdøgn som funktion af antal søer pr. foderstation. (Hver prik viser hvor mange pct. af søerne pr. besætning pr. sti pr. station pr. dag der ikke havde ædt – i alt ca. 6000 observationer. Bemærk at der kan være flere prikker oven i hinanden). Besætning 5 indgår ikke i opgørelsen. Billede nr.: 1837

Søernes ædemønster i løbet af drægtighedsperioden

For de fleste søer ændrer ædetidspunktet sig i løbet af drægtighedsperioden. Litteratur viser, at højdrægtige søer har en højere rang/social status end nyindsatte og unge søer [5], og dermed typisk er dem der æder lige når foderdøgnet begynder.

Figur 12-15 viser samtlige besøg (hhv. tom- og foderbesøg) i foderstationen indenfor hvert foderdøgn gennem hele drægtighedsperioden for to søer med forskellige ædemønstre. Hvert punkt i figurerne angiver et besøg i foderstationen. (Tidspunktet=0 i figurerne angiver foderdøgnets start. Angiver ikke at foderdøgnet starter kl. 0).

Det ses tydeligt, at der var forskel på, hvornår de to søer fik adgang til foderstationen, idet soen i figur 14 og 15 fik adgang ved foderdøgnets begyndelse, hvorimod soen i figur 12 og 13 først fik adgang 10 timer inde i foderdøgnet i starten af drægtighedsperioden, men sidst i drægtighedsperioden fik den adgang et par timer efter foderdøgnets start. Den sidstnævnte so har således tilkæmpet sig et tidligere ædetidspunkt i løbet af drægtighedsperioden. Endvidere har hun også tilkæmpet sig et tidligere ædetidspunkt, jo ældre hun blev.

Det ses endvidere at soen i figur 14 og 15 stort set ikke havde tombesøg, sammenlignet med soen i figur 12 og 13. Dette forhold har sandsynligvis relation til søernes rang og alder. Afprøvningen var dog ikke designet til endeligt at afklare dette.

Figur 12l. Tidspunkt for besøg i foderstationen for en                            Figur 13m. Tidspunkt for besøg i foderstationen for en

Det ses også, at so nr. 810 havde betydelig færre tombesøg end so nr. 302. Det tyder således på, at søer med en klar rangposition har færre besøg i foderstationen. Højtrangerende søer er typisk de ældre søer - resultaterne i figur 12-15 stemmer således godt overens med figur 1.

Af figur 16 ses, at ædetidspunktet for søer er påvirket af indsættelse og udtagning af søer til/fra stien, hvilket er i overensstemmelse med Bressers et al. (1993) [5], som fandt, at hele grupper af søer ændrede ædetidspunkt, når en undergruppe blev taget ud eller sat ind. 

Figur 16p. Ændring i en udvalgt sos tidspunkt for at æde i relation til indsættelse af nye søer i stien
(lodrette streger). Billede nr.: 1861

Hver gang der sker ændringer i sammensætning af flokken påvirkes ædetidspunktet for søerne.

Konsekvensen af disse ændringer er uro og slagsmål foran indgangen til foderstationen med stor risiko for benskader på søerne. Det anbefales derfor, at der er så få indsættelser og udtagninger i den enkelte sti som muligt, og at disse sker samme dag.

Sammenhæng mellem ændring i søernes ædetidspunkt og brunst/helbredsproblemer.

Data fra besætning 1, 3 og 4 blev yderligere analyseret [10] for at vurdere, om der var en sammenhæng mellem ændringer i søernes ædetidspunkt for foderoptagelse og brunst, benproblemer eller andre helbredsproblemer (tabel 3). Endvidere blev det vurderet, om der var en sammenhæng mellem søer på levnelisten (liste over søer der ikke åd hele deres foderration på ét foderdøgn) og brunst, benproblemer og andre helbredsproblemer.

Af tabel 3 ses det, at der blev fundet en sammenhæng mellem ændring i søernes ædetidspunkt og brunst. Der blev opnået en sensitivitet på 0,58 – 0,75, hvor sensitivitet udtrykker andelen af detekterede observationer i forhold til det ”sande” antal observationer, og det højeste, der kan opnås er 1. Desværre var der rigtig mange fejlalarmer (en meget høj fejlrate). Fejlraten kunne sandsynligvis reduceres, hvis overvågningen af brunst kun blev foretaget i dagene omkring forventet brunst – og ikke i hele drægtighedsperioden.

I relation til sammenhængen mellem ændring i søernes ædetidspunkt og benproblemer samt andre helbredsproblemer blev der opnået en meget lav sensitivitet. Det vurderes derfor, at den anvendte model ikke er egnet til overvågning af søernes helbred. Overvågningen kunne sandsynligvis forbedres hvis andre informationer om soen kunne inddrages – fx soens temperatur eller bevægelsesmønster.

Tabel 3. Resultater for overvågningen af søer foderet via foderstationer, hvor målet var at detektere brunst, benproblemer eller andre helbredsproblemer ud fra information om ændringer i søernes tidspunkt for foderoptagelse

Af tabel 4 fremgår det, at den nuværende anvendelse af levnelisten i forbindelse med overvågning af søer, der fodres via foderstationer, kun havde en sensitivitet på 0,09 – 0,39. Fejlraten var også meget høj.

Det kan ikke afvises, at hvis flere informationer blev medtaget i modellen (både information om ædetidspunkt, mængde foder der ædes, temperatur, bevægelsesmønster), så kunne der udvikles et nyttigt støtteredskab for personalet i stalden. Dette kunne forhåbentlig give en tidlig og dermed effektiv indsats over for søer med afvigende adfærd.

Tabel 4. Resultater for overvågningen af søer foderet via foderstationer, hvor målet var at detektere brunst, benproblemer eller andre helbredsproblemer ud fra information fra levnelisten (optaget fodermængde i løbet af foderdøgnet)

Uanset soens alder blev den daglige foderration optaget i ét besøg i løbet af foderdøgnet – typisk det første besøg. Der var tendens til at unge søer og gylte havde flere tombesøg, sammenlignet med ældre søer. Dette var sandsynligvis relateret til rang.

Når foderdøgnet begyndte, var foderstationen optaget hele tiden. Efter ca. 14 timer var størstedelen af søerne i de deltagende besætninger færdige med af æde. Frekvensen af tombesøg steg i takt med, at søerne var færdige med at æde deres foder.

Fra dag til dag var søerne meget trofaste over for den foderstation de åd i. Derimod skifter de typisk foderstation i løbet af drægtighedsperioden. I relation til tombesøg var de mindre trofaste – de ”shoppede” altså rundt mellem foderstationerne for at finde foderrester.

Afprøvningen var ikke designet til at klarlægge sammenhængen mellem antal søer pr. foderstation og søernes mulighed for adgang til foder. Alligevel tyder data på, at der var en sammenhæng mellem antal søer pr. foderstation og antallet af søer der ikke fik ædt deres foder i løbet af ét foderdøgn. Når der var mere end ca. 65 søer pr. foderstation var der øget risiko for at enkelte søer ikke fik ædt deres foderration. På baggrund af dette anbefales ca. 65 søer pr. foderstation.

Søernes ædetidspunkt og antallet af tombesøg var meget forskelligt og sandsynligvis tæt knyttet til rang og alder. Data tyder endvidere på, at søernes ædetidspunkt blev påvirket af indsættelse/udtagning af søer fra flokken. Konsekvenserne af disse påvirkninger skaber uro ved foderstationen og bør derfor undgås. Derfor anbefales der så få ind- og udtagninger af søer i flokken som muligt. Alternativt kan der etableres stabile grupper.

Afprøvningen viste, at der var en sammenhæng mellem ændring i søernes ædetidspunkt og afvigende adfærd – fx brunst og helbredsproblemer. Desværre var der rigtig mange fejlalarmer, men overvågning og udnyttelse af det som managementredskab kunne sandsynligvis forbedres, hvis andre informationer om soen kunne inddrages – fx soens temperatur eller bevægelsesmønster.

Deltagere
EDB-konsulent Mai Britt Nielsen
Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen, Den rullende Afprøvning
Landbrugstekniker Roald Koudal, Den rullende Afprøvning
Landbrugstekniker Hanne Nissen, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 819