Kønsvis opstaldnings betydning for forekomsten af halebid

Halebid er et udbredt problem i mange besætninger, og oftest går der grise af begge køn i stierne. Enkelte slagtesvinebesætninger praktiserer kønsvis opstaldning for at opnå bedre kødprocent og foderudnyttelse ved at begrænse galtgrisenes foderoptagelse. Hvorvidt kønsvis opstaldning også er gunstigt i forhold til reduktion af antal halebidte grise, er uafklaret.

Det er dokumenteret, at galtgrise oftere halebides end sogrise. I kødkontrollens registreringer på danske slagterier fra 1. januar 1995 til 1. april 1998, som omfattede i alt 514.061 grise, var der blandt sogrise 0,3 pct. halebidte, mens halebidte galtgrise udgjorde 0,9 pct. Risikoen for halebid var ifølge undersøgelsen 2,9 gange højere for galtgrise end sogrise [1]. Ligeledes blev der i en tidligere afprøvning om kønsvis opstaldning observeret flere behandlinger for halebid i stier kun med galtgrise [2]. Derudover formodes det, at sogrise er de mest halebidende [3].

Galtgrise har en højere tilvækst og er derfor ofte større end sogrise, dermed rangerer galtgrise ofte højere i flokken end sogrise. Desuden formodes det at være de små grise i stien med ringe tilvækst, der starter et halebidsudbrud [3]. Derudover er sogrise mere aktive end galtgrise. Dette vil sige, at der i blandede grupper er meget foretagsomme grise (potentielle halebidere) sammen med sløve grise (gode modtagere for halebid). I grupper af samme køn er grisene til gengæld mere ens. Derfor kan kønsvis opstaldning af grisene muligvis være medvirkende til en reduktion af halebid.

En undersøgelse viser, at so- og galtgrise udøver mindre ”hale i mund” aktivitet, som dog ikke helt kan sidestilles med halebid, i stier med kønsopdelte grise end i stier med begge køn [4]. Derudover kan det påvises, at sogrise foretrækker tryne til tryne kontakt, mens galtgrise vender halen til, og at forekomsten af halebidte galtgrise er positivt korreleret til procent sogrise i stien [5].

I modsætning til ovenstående er der andre undersøgelser som viser, at kønsvis opstaldning giver en større forekomst af halebid[6] eller ingen indflydelse har på forekomsten [7].

Der er derfor behov for at få afklaret om kønsvis opstaldning kan reducere antallet af halebidte grise under praktiske danske opstaldningsforhold. Hvis dette er tilfældet, er det yderligere et økonomisk og velfærdsmæssigt argument for at kønssortere ud over de gevinster, der allerede kan opnås i form af bedre foderudnyttelse og kødprocent [8].

Formålet med afprøvningen var at afklare om, der er færre halebid i stier, hvor grisene er kønsopdelt i forhold til stier, hvor grisene ikke er kønsopdelt.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning bestående af en smågrisestald, to slagtesvinestalde og en FRATS-stald (enkelt-FRATS). I besætningen blev det vurderet at 4-5 pct. af slagtesvinene havde halebid ved afprøvningens start med højeste forekomst i FRATS-stalden. Besætningen praktiserede ugedrift og producerede samlet ca. 500 grise pr. uge. Fodringen bestod af indkøbt pelleteret foder i alle stalde. For yderligere beskrivelse af besætningen se tabel 1.  

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse

Stalde	Slagtesvin	Slagtesvin	FRATS	Smågrise
Grisenes vægt, kg	25-100	25-100	7-100	7-25
Sti dimensioner, m	2,7 x 4,9	2,83 x 7,10	2,44 x 5,20	3,9 x 5,2
Antal grise pr. sti	23	33	23	46
Areal pr. gris, m2	0,58*	0,61*	0,55	0,44
Antal stier pr. sektion	8	12	20/24	18
Antal forsøgsstier pr. hold	18	24	12	6
Fodringsprincip	Pelleteret i rørfodringsautomat med 2 ædepladser og vand + supplerende drikkekop	Pelleteret i rørfodringsautomat med 2 ædepladser og vand	Pelleteret i rørfodringsautomat med 2 ædepladser og vand	Pelleteret i tørfodringsautomat med 5 ædepladser + drikkekop
Rumvarme	JA	JA	JA	NEJ/varmekanon
Gulvvarme	NEJ	JA	JA	NEJ/varmekanon
Overdækning	JA	JA	JA	JA (simpel)
Ventilationsprincip	Undertryk via loftventiler	Undertryk via vægventiler	Undertryk via vægventiler	Undertryk via loftventiler
Gulvtype	1/3 fast, 2/3 spalte	1/3 fast, 1/3 dræn, 1/3 spalte	1,5 m fast, 1 m dræn, 2,7 m spalte	2/3 fast, 1/3 spalte
Overbrusning	JA	JA	JA	JA
* Gennemsnitsvægten oversteg ikke 85 kg

Besætningen har tidligere deltaget i en afprøvning vedrørende reduktion af halebid, hvor det blev forsøgt at reducere forekomsten af halebid ved at udføre støjreduktion og optimere klimaet i staldene. Halebidene blev ikke elimineret ved disse tiltag, men der blev opnået en reduktion af forekomsten [9].

I afprøvningen indgik to forsøgsgrupper og en kontrolgruppe:

1. Kontrol – stier, hvor der var grise af begge køn (so og galtgrise)
2. Forsøg – stier, hvor der kun var sogrise
3. Forsøg – stier, hvor der kun var galtgrise

Ved fravænning overførtes grisene til enten smågrisestalden eller FRATS-stalden, hvor de blev sorteret efter køn i forsøgsstierne. Ved overflytningen fra smågrisestalden til slagtesvinestaldene, blev en forsøgssti med smågrise fordelt på to slagtesvinestier i den ene slagtesvinestald, og to smågrisestier blev fordelt på tre slagtesvinestier i den anden slagtesvinestald. Afprøvningen omfattede 21 ugehold i begge slagtesvinestalde, med henholdsvis 6 og 8 forsøgsstier pr. gruppe. I FRATS-stalden indgik der 23 ugehold fordelt på 4 forsøgsstier pr. gruppe.

Bortset fra kønsfordelingen blev grisene så vidt muligt fordelt tilfældigt mellem stierne. Forsøgsstierne blev fordelt jævnt over den enkelte sektion således, at ikke alle grise af samme køn var i den samme ende af sektionen. Alle grisene blev mærket individuelt med slagtenummer og undernummer, svarende til gruppefordelingen før udlevering til slagt. I afprøvningsperioden fik alle grise en gang dagligt tildelt snittet halm som beskæftigelses- og rodemateriale. Udtagne grise blev sat i sygestier og årsagen til dette blev registreret.

Registreringer

De primære registreringer blev foretaget i slagtesvinestaldene og i FRATS-stalden. Grisene i forsøgs- og kontrolstierne blev gennemgået systematisk, og registreringen af halebid bestod af registreringer af rifter og sår på halen og egentlige halebid samt dyrets køn. Registreringerne blev foretaget henholdsvis 3, 6 og 9 uger efter indsættelse i slagtesvinestaldene. I FRATS-stalden blev der registreret, hvad der svarede til 3, 6 og 9 uger efter at grisene havde nået 25 kg. Derudover blev antallet af behandlede, udtagne og aflivede/døde grise i slagtesvinestaldene og FRATS-stalden registreret. Årsagen til at grisene blev behandlet, udtaget og aflivet/døde blev registreret med to parametre. Der blev enten registreret ”på grund af halebid” eller ”andet”, som dækkede andre årsager, der ikke blev nærmere udspecificeret.

For at følge den tidlige udvikling af halebid blev der sekundært foretaget registreringer i smågrisestalden og FRATS-stalden 3 og 6 uger efter indsættelse med samme procedure som de primære registreringer. Derudover blev de kasserede svin registreret på slagteriet, hvor der blev registreret halebid (slagterikode: 69), bylder (slagterikode: 68) eller blodforgiftning (slagterikode: 14), hvilket køn grisene havde og hvilken forsøgsgruppe de kom fra.

Statistik

Forekomsten af halebidte, udtagne, døde og behandlede grise i slagtesvinestalden blev analyseret som primære parametre. Forekomsten af halebid i smågrisestalden og kasserede grise på slagteriet blev analyseret som sekundære parametre.

For at få et tilstrækkeligt antal gentagelser blev data fra de to slagtesvinestalde analyseret samlet således, at grupperne i FRATS-stalden blev sammenlignet med grupperne i begge slagtesvinestalde. Data er analyseret ved hjælp af en logistisk regressionsmodel.

I tabel 2 ses forekomsten af grise med halebid registreret i staldene. Ifølge disse registreringer var der i besætningen en høj forekomst af halebid, hvilket skyldtes at alle små rifter og mærker på halen blev registreret udover egentlige halebid. Der blev registreret med denne nøjagtighed for at sikre, at alle tilfælde af halebid blev medtaget. Der er ikke medtaget tal for forekomsten af halebid i smågriseperioden, men der var ingen effekt af kønsvis opstaldning i denne periode.

Tabel 2. Procentdel af grise med halebid i fordelt på gruppe, alder og staldtype. For FRATS-stalden svarer uger efter indsættelse til uger efter 25 kg

Gruppe	Uger efter indsættelse	FRATS-stald, %	Slagtesvinestalde, %
Kontrol	3 6 9	5,11 8,92 11,76	1,33 9,34 5,01
Sogrise	3 6 9	3,16 6,23 7,90	1,23 1,57 4,82
Galtgrise	3 6 9	6,88 9,35 11,41	2,75 6,57 8,61

Som det kan ses i tabel 2, så øgedes forekomsten af halebid med alderen, og der var en højere forekomst af halebid i FRATS-stalden. Den gennemsnitlige forekomst af halebid i FRATS-stalden var signifikant forskellig (P<0,001) fra den gennemsnitlige forekomst i slagtesvinestalden.

Tabel 3. Procentdel af grise med halebid fordelt på grupperne kontrol, sogrise og galtgrise

	Gruppe
Data	Blandet køn	Sogrise	Galtgrise
Stald	6,80	4,10*	7,49
Slagteri	2,18	1,16*	2,48
* Signifikant forskellig (P≤0,005) gruppe indenfor samme række

Hvis der ses bort fra alderen og staldtypen kan forekomsten af halebid ses i tabel 3. Der var signifikant lavere forekomst af halebid i stier med kun sogrise i forhold til stier med begge køn og stier kun med galtgrise (henholdsvis P=0,003 og P=0,001). Derimod var der ingen statistisk sikker forskel på forekomsten af halebid i stier med begge køn og stier kun med galtgrise.

Antallet af behandlede, udtagne og aflivede/døde grise på grund af halebid blev registreret. Der var for få aflivede/døde grise til at det var muligt, at konkludere om der var forskel på antallet af døde og aflivede grise i mellem grupperne. Derimod var der både signifikant forskel på antallet behandlede (32,92 pct. hos blandet køn, 9,88 pct. hos sogrisene og 57,20 pct. hos galtgrisene, P=0,02) og udtagne (27,72 pct. hos blandet køn, 10,89 pct. hos sogrisene og 61,39 pct. hos galtgrisene, P=0,001) grise imellem de tre grupper med flest udtagne og behandlede i stier med kun galtgrise.

Slagteridata viste samme tendens som registreringer fra stalden, som det ses i tabel 3. Der var dog en lavere forekomst af svin registreret med kode 69 (halebid) på slagteriet. De grise, der kom fra stier kun med sogrise, havde signifikant færre kode 69 (halebid) end de grise, der kom fra kontrolstier og stier kun med galtgrise (henholdsvis P=0,001 og P<0,001). Der var ingen forskel i forekomsten af halebid mellem de grise, der kom fra stier med begge køn og fra stier kun med galtgrise. Der sås også i slagteridata en effekt (P=0,02) af, om grisene kom fra FRATS-stalden eller slagtesvinestaldene, med flere halebid i FRATS-stalden. Cirka en fjerdedel af grisene havde bylder, men der var ikke forskel på antallet af bylder imellem grupperne. Der var ingen grise med blodforgiftninger.

Der var således ingen reduktion i forekomsten af halebid i stald eller på slagteri i stier kun med galtgrise, i forhold til stierne med begge køn. For at få en effekt af kønsvis opstaldning, skal der være effekt i både stier med galtgrise og stier med sogrise. For at undersøge den samlede effekt blev forekomsten af halebid i stier med galtgrise og sogrise derfor lagt sammen. Således var der kun to grupper: begge køn og kønsvis.

Tabel 4. Procentdel af grise med halebid fordelt på grupperne forsøg og kontrol

	Gruppe
Data	Blandet køn	Kønsvis
Stald	6,80	5,78
Slagteri	2,18	1,79

I tabel 4 kan det ses, at kønsvis opstaldede grise havde en lidt lavere nummerisk forekomst af halebid end ikke kønsvis opstaldede grise både i stald og på slagteri, men der var ingen signifikant forskel imellem grupperne. Dermed reducerede kønsvis opstaldning ikke forekomsten af halebid i besætningen, når der ses samlet på forsøgsstierne. Der var signifikant forskel imellem grupperne (P=0,02) i antallet af udtagne grise på grund af halebid, med flere udtagne grise i de stier, hvor grisene var kønsvis opstaldet, men ingen forskel i antallet af behandlede.

Som det kan ses i tabel 3 kan afprøvningen bekræfte kødkontrollens registreringer [1] i, at forekomsten af halebid er højere hos galtgrise end hos sogrise. Stier kun med galtgrise havde højere forekomst af halebid end stier kun med sogrise. En undersøgelse af kønnet hos de grise i kontrolstierne der havde halebid viste, at også her havde galtgrisene signifikant flere (P<0,001) halebid end sogrisene. Dermed har galtgrise flere halebid og det kan formodes, at sogrisenes tilstedeværelse ingen betydning havde, men det er ikke muligt at klarlægge dette, da der ikke blev foretaget registreringer af, hvilket køn de halebidende grise havde.

Sammenfattende kan det konkluderes, at kønsvis opstaldning reducerede forekomsten af halebid i stier kun med sogrise. Stierne med begge køn og stierne kun med galtgrise havde en højere forekomst af halebid. Samtidig var der flere behandlede og udtagne grise i stier med kun galtgrise. Blev der set på stierne med galtgrise og sogrise samlet, var der ingen signifikant forskel mellem stierne med begge køn og de kønsopdelte stier. Dermed kan det konkluderes, at kønsvis opstaldning ikke kunne reducere den samlede forekomst af halebid i denne afprøvnings besætning.

[1]	Enøe, C.: (2000): Rapport vedrørende halebid i ”klimabesætninger”. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
[2]	Pedersen, A.Ø., Rasmussen, D.K.: (2008): Kønsvis opdeling af slagtesvin og ad libitum fodring i rørfodringsautomater med og uden vandforsyning. Meddelelse nr. 817, Dansk Svineproduktion.
[3]	Jensen, T., Busch, M.E., Riis, A.L., Maribo, H., Vernersen, A.: (2004): Halebid: Manual om forebyggelse og håndtering. Dansk Svineproduktion
[4]	Schrøder-Petersen, D.L., Simonsen H.B., Lawson L.G.: (2003): Tail-in-mouth behaviour among weaner pigs in relation to age, gender and group composition regarding gender. Acta agric Scand. Section A animal Sci., 53, pp. 29-34
[5]	Kristas, S.K., Morrison R.B.: (2004): An observational study on tail biting in commercial grower-finisher barns. Journal of Swine Health Production, 12 (1), pp. 17-22
[6]	Hunter, E.J., Jones T.A., Guise H. J., Penny R.H.C., S. Hoste S.: (2001): The relationships between tail biting in pigs, docking procedure and other management practices. The Veterinary Journal, 161, pp. 72-79
[7]	Moinard, C., Mendl M., C.J. Nicol C.J., Green L.E.: (2003): A case control study of on-farm risk factors for tail biting in pigs. Applied Animal Behaviour Science, 81, pp. 333-355
[8]	Pedersen, A.Ø.; Jensen, T.: (Er ikke publiceret endnu): (2009): FRATS-stier med restriktiv eller ad libitum vådfodring i starten af vækstperioden. Meddelelse XXX, Dansk Svineproduktion.
[9]	Damsted, E., Larhmann, H., Pedersen, M.L.: (Er ikke publiceret endnu): (2009): Forekomsten af halebid i forbindelse med indsættelsesprocedure, adgang til ressourcer og klima. Erfaring nr. 0904, Dansk Svineproduktion.

      

Deltagere:
Specialtekniker Hanne Nissen
Statistiker Verner Ruby
Statistikkonsulent Jens Vinther

Afprøvning: 876