Afprøvning af aminosyreniveauer til tungsvin

Ved ad libitum fodring af tungsvin er der stor risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf følgende dårlig foderudnyttelse og lav kødprocent.

Dette problem er størst for galtgrise, idet de har en større appetit og foderoptagelse end sogrise i hele vækstperioden, hvilket medfører en større tilvækst for galtgrise uden, at proteinaflejringskapaciteten er tilsvarende større. Derved har galtgrise generelt en lavere kødprocent end sogrise, eftersom meroptaget af energi primært aflejres som fedt [1].

Anvendelse af en lavenergiblanding sidst i vækstperioden er en mulighed for at opnå en bedre kødprocent. Den produktionsmæssige og økonomiske effekt af en lavenergiblanding sidst i vækstperioden er blevet undersøgt ved kønsopdelt produktion fra 55 til cirka 100 kg levendevægt [2]. Her blev det fundet, at et lavere energiindhold i foderet gav en lavere daglig tilvækst og en forbedret kødprocent.

Sidst i vækstperioden er potentialet for proteinaflejring lavere end i starten og derved er behovet for aminosyrer faldende gennem hele vækstperioden. Fasefodring kan derfor give en bedre udnyttelse af protein sidst i vækstperioden og samtidig føre til en mindre udledning af kvælstof til miljøet.

Der findes i dag ingen normer for aminosyrer til tungsvin. Den gældende aminosyrenorm i vægtintervallet fra 65 til 110 kg er den samme som for slagtesvin fra 75 til 105 kg [3]. Aminosyrenormen er dog ikke baseret på undersøgelser i praksis. Behovet for aminosyrer i den sidste del af vækstperioden (ca. 75 til 120 kg) er dårligt belyst. Det er ligeledes muligt, at der bør være forskellige aminosyrenormer for so- og galtgrise i denne periode. Fastlæggelse af optimal aminosyreforsyning til henholdsvis so- og galtgrise fra 75 til 120 kg kan bruges som redskab til at forbedre foderudnyttelse og kødprocent. Derudover kan det give lavere foderomkostninger, hvis der kan spares aminosyrer til f.eks. galtene. Dette vil have stor betydning, hvis slagtevægten stiger med 10-15 kg i de kommende år.

Når vækstperioden fra 30 til 105 kg forlænges til 124 kg, vil det gennemsnitlige behov for f.eks. lysin forventes at være omkring 0,2-0,3 g lavere end enhedsnormen på 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEsv. Derfor var det relevant at undersøge fortsættelse med enhedsnorm sammenlignet med lavere niveauer af aminosyrer fra 75 til 120 kg, når der blev fodret med enhedsnorm indtil 75 kg.

Formålet med afprøvningen var at optimere aminosyreforsyningen sidst i vækstperioden ved tungsvineproduktion fra 75 til 120 kg, hvor indholdet af aminosyrer var henholdsvis 100, 92 og 84 pct. i forhold til normen fra 30 til 105 kg. Samtidig blev det undersøgt, om der bør være forskellig tildeling af aminosyrer til so- og galtgrise i denne periode.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Grisene var kønsvis opstaldet. Sogrise indgik i for-søget ved en gennemsnitlig vægt på 74 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig vægt på 124 kg. For galtgri-se var den gennemsnitlige vægt ved indsættelse 75 kg og den gennemsnitlige vægt ved slagtning var 124 kg. Der var en foderautomat og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst med pelleteret foder. Fo-derets sammensætning ses i appendiks 1.

Fra indsættelse i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på ca. 33 kg og indtil en vægt på 74 og 75 kg for henholdsvis so- og galtgrise blev alle grise tildelt den samme foderblanding, som fulgte enhedsnormen fra 30 til 105 kg og var besætningens normalt anvendte foderblanding. Fra forsøgsstart ved 75 kg til 124 kg blev der, afhængig af gruppen, tildelt tre forskellige blandinger. Kontrolblandingen overholdt normen til slagtesvin fra 30 til 105 kg, mens de to resterende grupper fik tildelt foder, som indeholdt 92 og 84 pct. af normen for råprotein og aminosyrer.

For alle blandingerne var der en sikkerhedsmargin på 10 pct. over den aktuelle norm for fosfor og calcium, idet det ville være uønsket, hvis effekten ikke slog igennem på grund af underforsyning af mineraler.

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Der indgik således 3 grupper i afprøvningen for hvert køn; tre grupper med sogrise og tre grupper med galtgrise. Der indgik 51 hold sogrise svarende til i alt 437 grise pr. gruppe og 49 hold galtgrise svarende til i alt 411 grise pr. gruppe.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper med henholdsvis so- eller galtgrise

	Fra 75 til 124 kg:
Gruppe	1	2	3
Behandling	Kontrol	Norm minus 8 pct.	Norm minus 16 pct.
Råprotein og lysin i forhold til normen for 30-105 kg*	100 pct.	92 pct.	84 pct.
St. ford. råprotein/FEsv, g	130	119	109
St. ford. lysin/FEsv, g	7,4	6,8	6,2

* Det samme blev tilstræbt med de øvrige aminosyrer.

Registreringer
Tilvækst og foderoptagelse blev registreret i forperioden (33/34 kg til 74/75 kg) og i forsøgsperioden fra 74-75 kg og indtil slagtning ved 124 kg. Antal behandlingsdage for diarré og øvrige sygdomme blev ligeledes registreret. Desuden blev antallet af døde og udtagne grise samt kødprocent ved slagtning registreret.

For hver forsøgsenhed blev følgende registreret som primære forsøgsparametre: daglig tilvækst, foderudnyt-telse og kødprocent. Som sekundære forsøgsparametre indgik sygdomsregistreringer og dødelighed. Produk-tionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. år. Foderomkostningen i produkti-onsværdien blev beregnet ud fra ens foderenhedspris (gennemsnit af fem år) i alle grupper. Derved bliver produktionsværdien et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingen.

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2003 til 1. september 2008):

Prisen for en 30 kg’s gris:	333 kr. pr. gris + 4,97 kr./kg (30-40 kg)
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,39 kr. pr. kg
Prisen for en 75 kg’s gris:	558 kr. pr. gris ± 5,00 kr./kg
Slagtesvinefoder:	1,29 kr./FEsv
Diverse omkostninger:	20 kr. pr. gris
Staldudnyttelse:	95 pct.

Ved beregningen af den aktuelle produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på de seneste 5 uger (uge 36-40, 2009, begge uger inklusive):

Prisen for en 75 kg’s gris:	603 kr. pr. kg ± 5,57 kr./kg
Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling:	9,69 kr. pr. kg
	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Slagtesvinefoder, kr./FEsv:	1,15	1,12	1,10

Der er blevet gennemført en opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocenten på svin i Danmark og kødprocenten målt før 2. marts 2009 blev korrigeret med følgende formel:

Kødprocent = 13,8 – 0,138 x slagtevægt + 0,00034 x slagtevægt² + 0,913 x gammel-kødprocent

Kvælstofudskillelsen (kilo N ab dyr) blev beregnet som korrigeret gennemsnit for hver gruppe ud fra følgende formel [4]:

Kilo N ab dyr	= N i foder – tilvækst pr. gris x N aflejret pr. kilo tilvækst
	(FEsv pr. produceret gris x g analyseret råprotein pr. FEsv / 6.250)-((slagtevægt x 1,31 – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kilo tilvækst
Normtal for kilo N ab dyr	= (afgangsvægt-indgangsvægt) x (13,32+0,1967 x (afgangsvægt+indgangsvægt))

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en proc mixed i SAS og er korrigeret for vægt ved indsættelse i forsøg, hvor den havde en betydning. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Der blev foretaget Bonferroni korrektion med 3 parvise sammenligninger. Data er testet for vekselvirkning og outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant.

Foderanalyser

Det analyserede energi-indhold i blandingerne var 3 FEsv/kg højere end det deklarerede indhold (appendiks 2). Dog var energiindholdet ens for alle tre foderblandinger. Analyserne viste ligeledes, at råprotein-indholdet var højere end deklareret. Generelt lå indholdet 5-6 pct. højere end forventet, således at niveauet for lysin for gruppe 1, 2 og 3 i realiteten var henholdsvis 104, 95 og 89 pct. i forhold til norm fra 30 til 105 kg (tabel 2). I den følgende diskussion vil der blive refereret til de analyserede værdier i tabel 2 i forhold til norm fra 30 til 105 kg mht. aminosyreniveau.

Tabel 2. Deklareret og analyseret niveau af lysin

Gruppe	1		2		3
	Dekla- reret	Ana- lyseret	Dekla- reret	Ana- lyseret	Dekla- reret	Ana- lyseret
FEsv pr. 100 kg	108	111	108	111	108	111
Lysin, g/kg	9,1	9,7	8,4	8,9	7,7	8,3
Lysin, g/FEsv	8,4	8,7	7,8	8,0	7,1	7,5
St. ford. lysin/FEsv, g	7,4	7,7	6,9	7,0	6,2	6,6
I forhold til norm, 30-105 kg	100	104	92	95	84	89

Produktionsresultater

Dødeligheden og summen af døde og udtagne so- eller galtgrise fra 75 til 124 kg indgik som sekundære parametre og der blev regnet statistik på resultaterne. Dødeligheden hos sogrise var på 0,4 pct. og summen af døde og udtagne var på 1,8 pct., hvilket svarede til 8 grise. For galtgrise var dødeligheden på 1,2 pct. og summen af døde og udtagne var på 3,6 pct. hvilket svarede til 15,3 grise i alt. 

De opnåede produktionsresultater for sogrise fremgår af tabel 3 og produktionsværdien er vist i tabel 4 for hver gruppe. Produktionsresultater for galtgrise er vist i tabel 5 og produktionsværdien findes i tabel 6. Produktionsværdien er teoretisk, idet ingen i praksis køber 75 kg’s grise og opfeder dem indtil slagtning. Derfor skal produktionsværdien bruges som sammenligning mellem grupperne i forsøgsperioden og der skal ikke lægges vægt på selve værdien.

Der var af uforklarlige årsager statistisk sikker forskel i daglig tilvækst mellem grupperne med galtgrise i perioden før forsøgsstart (appendiks 3). For sogrisene var der ingen forskel på de registrerede parametre i det tidsrum. Grisene fik i denne periode det samme foder i alle tre grupper og burde have haft ens tilvækst. Der er derfor blevet korrigeret for vægt ved indsættelse i forsøg i forsøgsperioden fra 75 til 124 kg.

Køn
Sogrise havde som forventet en bedre foderudnyttelse end galtgrise og det samme var gældende for kødprocenten, som var 1,6 procentenhed bedre for sogrise end galtgrise (tabel 3 og 5). Foderoptagelsen blev ligeledes som forventet forøget relativt mere end tilvæksten i den sidste del af vækstperioden, hvilket resulterede i en forringelse i foderudnyttelsen fra 74 til 124 kg for både so- og galtgrise. Galtgrise har det laveste behov for aminosyrer idet de har mindre potentiale for kødaflejring og derfor ikke kan udnytte aminosyrerne optimalt i slutningen af vækstperioden. Ikke overraskende viste afprøvningen ligeledes, at der var en højere produktionsværdi hos sogrise end hos galtgrise (tabel 4 og 6). Dette skyldtes, at kødprocenten var bedre hos sogrise end galtgrise og at galtgrisene havde den dårligste foderudnyttelse. For både so- og galtgrisene var produktionsværdien lavest ved den laveste forsyning af aminosyrer.

Tabel 3. Produktionsresultater for sogrise, 74-124 kg

Gruppe	1	2	3
Aminosyreniveau	104 pct.	95 pct.	89 pct.
Antal hold	51	51	51
Antal grise	439	440	433
Daglig tilvækst, g/dag	1164	1138	1138
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,31	3,30	3,34
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,85a	2,91b	2,93b
Kødprocent	58,9a	58,9a	58,5b

a, b: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.

Tabel 4. Produktionsværdi for sogrise, 74-124 kg

 

Gruppe	1	2	3
Aminosyreniveau	104 pct.	95 pct.	89 pct.
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. stiplads	1067a	1012b	967b
Produktionsværdi, indeks1	100	95	91
Aktuel produktionsværdi (5 ugers priser), kr. pr. stiplads	1097	1073	1061
Aktuel produktionsværdi, indeks	100	98	97

a, b: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.
1       Der skal være minimum 5 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om en signifikant forskel.

Aminosyreniveau
For sogrise blev produktionsværdien statistisk sikkert forringet med 5 procentenheder ved en underforsyning af aminosyrer på 5 pct. i forhold til norm fra 30 til 105 kg (tabel 3). Dette skyldes primært en statistisk dårligere foderudnyttelse ved faldende indhold af aminosyrer. Sogrisene havde den laveste kødprocent i gruppe 3 med den største underforsyning af aminosyrer. Dette skyldes, at de ikke havde fået opfyldt behovet for aminosyrer og derfor ikke haft nok let tilgængeligt protein til kødaflejring.

For galtgrisene var der ikke statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem de tre grupper. Kødprocenten var ligeledes ens for alle tre grupper af galtgrise, mens foderudnyttelsen blev statistisk sikkert forringet ved en underforsyning af aminosyrer på 11 pct. i forhold til norm fra 30 til 105 kg (tabel 6).

Den aktuelle produktionsværdi ved aktuelle priser med blandingernes pris indregnet var for sogrise henholdsvis 2 og 3 pct. forringet ved en underforsyning på 5 og 11 pct. (tabel 4). For galtgrise var den aktuelle produktionsværdi henholdsvis 4 og 3 pct. forbedret ved en underforsyning på 5 og 11 pct. (tabel 6). Det betyder, at det fald, der var i produktionsværdien ved at gå ned i aminosyreniveau, stort set blev opvejet ved de lavere priser for foderet med mindre råprotein. For galtgrise kunne det ved aktuelle priser endda betale sig at nøjes med omkring 6,6 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, som det ses i tabel 6.

Hvis der fodres efter enhedsnorm indtil 75 kg skal der til sogrisene anvendes samme aminosyreniveau indtil slagtning eller ca. 7,7 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, som var det aminosyreniveau, der blev undersøgt i denne afprøvning. Det kan dog ud fra resultaterne ikke siges, om 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEsv efter 75 kg ville have været nok, idet dette niveau ikke blev undersøgt i afprøvningen. For galtgrisene ser det ud som om, at hvis de indtil 75 kg har fået minimum 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, kan de derefter nøjes med omkring 7,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv uden, at det medfører produktionstab.

Tabel 5. Produktionsresultater for galtgrise, 75 til 124 kg

Gruppe	1	2	3
Aminosyreniveau	104 pct.	95 pct.	89 pct.
Antal hold	49	49	49
Antal grise	408	417	407
Daglig tilvækst, g/dag	1166	1172	1155
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,58	3,62	3,63
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	3,08a	3,09a	3,15b
Kødprocent	57,2	57,2	57,1

a, b: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.

Tabel 6. Produktionsværdi for galtgrise, 75 til 124 kg

Gruppe	1	2	3
Aminosyreniveau	104 pct.	95 pct.	89 pct.
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. stiplads	822	813	775
Produktionsværdi, indeks1	100	99	94
Aktuel produktionsværdi (5 ugers priser), kr. pr. stiplads	856	888	880
Aktuel produktionsværdi, indeks	100	104	103

¹  Der skal være minimum 8 indekspoint i forskel imellem grupperne for, at der er tale om en signifikant forskel.

Kvælstofudskillelse
Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i foderblandingen udnyttes. En høj udnyttelse afspejles i en lav udskillelse af kvælstof udtrykt som kg N ab dyr. Kg N ab dyr tager udgangspunkt i N i foder og N i aflejring (tilvækst). Resterende N regnes som udskilt, uanset om det er udskilt som ikke-fordøjet protein eller via urinen. Udskillelsen minimeres f.eks. ved at have en optimal aminosyresammensætning.

 

I tabel 8 ses det som forventet, at kvælstofudskillelsen var mindst for gruppen med 89 pct. af normen for aminosyrer fra 30 til 105 kg for både so- og galtgrise. Samtidig havde sogrisene den laveste kvælstofudskillelse og udnyttede derfor aminosyrerne bedre end galtgrisene. En reduktion af aminosyrer sidst i vækstperioden kan derfor give en bedre udnyttelse af protein og føre til mindre udledning af kvælstof til miljøet.

 

Både so- og galtgrise lå under normtallet for kvælstofudskillelse i alle tre grupper (tabel 8). Grunden til, at der blev opnået en meget lavere kvælstofudskillelse end normtallene skyldes, at grisene havde en meget god foderudnyttelse på trods af, at de blev slagtet som tungsvin ved 124 kg. For at svare til normtalsgrise skulle foderudnyttelsen have været på 3,32 FEsv/kg tilvækst, ved normtalsfoder med 154,5 g råprotein/FEsv.

 

Beregninger af N ab dyr forudsætter, at der er samme aflejring af kvælstof for begge køn. Dette er dog ikke tilfældet, idet kødprocenten for sogrise er højere end for galtgrise. Derved vil kvælstofudskillelsen blive vurderet lidt for lav for galtgrise og lidt for høj for sogrise. Samtidig falder kødprocenten for sogrisene ved 89 pct. aminosyreniveau og her vil kvælstofudskillelsen i beregningen vurderes lidt for lav.

 

Tabel 8. Kvælstofudskillelse

 

Gruppe	1	2	3
Aminosyreniveau	104 pct.	95 pct.	89 pct.
Sogrise
N ab dyr	1,91	1,62	1,50
Pct. af normtal for kg N ab dyr1	73	62	57
Galtgrise
N ab dyr	2,06	1,74	1,57
Pct. af normtal for kg N ab dyr1	80	68	61

¹ Normtal for kvælstofudskillelse er 2,613 for et slagtesvin på 74-124 kg (sogrise) og 2,571 kg N ab dyr for et slagtesvin på 75-124 kg (galtgrise).

Ikke overraskende viste afprøvningen, at der var en højere produktionsværdi hos sogrise end hos galtgrise. Dette skyldtes en bedre kødprocent og foderudnyttelse hos sogrise end hos galtgrise.

Sogrise havde den dårligste produktionsværdi ved 7,0 og 6,6 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, hvorimod den var ens for alle tre grupper af galtgrise. Galtgrisene havde en forringet foderudnyttelse ved 6,6 g fordøjeligt lysin pr. FEsv, hvorimod der for sogrisene blev set en forringet foderudnyttelse ved 7,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Samlet viste afprøvningen, at hvis der fodres efter enhedsnorm indtil 75 kg med 7,4 g fordøjeligt lysin pr. FEsv skal der til sogrisene anvendes samme aminosyreniveau indtil slagtning, mens galtgrisene fra 75 til 124 kg kan fodres med 7,0 g fordøjeligt lysin pr. FEsv uden produktionstab.

Den lavere pris for foderet med mindre råprotein kunne for sogrisene ikke helt opveje faldet i produktiviteten, mens det for galtgrise kunne betale sig at fodre med mindre lysin pr. FEsv ved de aktuelle priser.

Der vil blive arbejdet videre med resultaterne fra afprøvningen i normgruppen.

[1]	Pedersen, A.Ø.: (2008). Fodring af slagtesvin, Dansk Svineproduktion, Info Svin.
[2]	Olsen, L.E.; Callesen, J.; Tybirk, P.: (2000). Kønsvis opfodring af slagtesvin. Meddelelse 494, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jørgensen, L.; Tybirk, P.: (2008). Normer for næringsstoffer, 15. udgave, Dansk Svineproduktion, Info Svin.
[4]	Vils, E.: (2007). Nye standardligninger for beregning af kvælstof og fosfor ab dyr, samt normtal og ligninger for korrektion af N og P i svinegødning gældende for gødningsåret 07/08, Dansk Svineproduktion, Notat 0740.
[5]	Sloth, N.M.: under bearbejdning. Idealproteinniveau i foder til slagtesvin.

Deltagere: Tekniker Mogens Jacobsen, statistiker Jens Vinther

Afprøvning: 962

 

 

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent

	33-75 kg	75 – 124 kg
	Grupper
Fodermiddel	Alle grupper	1	2	3
Byg	30,00	20,00	20,00	20,00
Hvede	18,71	49,99	53,96	57,57
Sojaskrå	18,16	17,52	13,75	10,35
Majs	11,00	-	-	-
Milokorn-durra-Sorghum	10,00	-	-	-
Havre	4,00	5,00	5,00	5,00
Melasse	3,00	3,00	3,00	3,00
Vegetabilsk fedt	1,89	1,58	1,27	1,00
Foderkridt	1,53	1,58	1,59	1,59
Benzoesyre	0,50	-	-	-
Fodersalt	0,45	0,36	0,36	0,36
Monocalciumfosfat	0,33	0,48	0,53	0,57
Vitamin-forblanding	0,21	0,21	0,21	0,21
L-Lysinhydrochlorid	0,16	0,20	0,23	0,25
DL-methionin	0,03	0,03	0,03	0,03
L-treonin	0,03	0,05	0,07	0,07

[PageBreak]

Foderblandingernes analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Gruppe	1 (Kontrol – Norm)		2 (92 pct. af norm)		3 (84 pct. af norm)
	Dekla- reret	Ana- lyseret1	Dekla- reret	Ana-lyseret1	Dekla reret	Ana- lyseret1
FEsv pr. 100 kg	108	111	108	111	108	110
Råprotein, pct.	16,6	17,3	15,3	16,0	14,1	15,0
Råfedt	3,7	3,8	3,4	3,3	3,2	3,0
Råaske	5,0	4,6	5,0	4,4	4,9	4,3
Calcium, g/kg	7,7	7,9	7,7	7,8	7,7	7,7
Total-fosfor, g/kg	4,8	4,9	4,8	4,8	4,7	4,6
Lysin, g/kg	9,1	9,7	8,4	8,9	7,7	8,3
Methionin, g/kg	2,6	2,7	2,5	2,5	2,3	2,4
Meth.+cyst., g/kg	5,6	6,1	5,3	5,7	5,0	5,5
Treonin, g/ kg	6,1	6,6	5,7	6,2	5,2	5,7
Tryptofan, g/ kg	2,1	-	1,9	-	1,7	-
Isoleucin, g/ kg	6,5	-	5,8	-	5,3	-
Leucin, g/ kg	11,6	-	1,05	-	9,5	-
Histidin, g/ kg	4,0	-	3,6	-	3,3	-
Fenylalanin, g/ kg	7,7	-	7,0	-	6,4	-
Fenylal.+tyros., g/ kg	13,2	-	12,0	-	10,9	-
Valin, g/ kg	7,5	-	6,9	-	6,3	-

¹ Analyseret indhold angives på basis af 16 analyser.

Produktionsresultater for sogrise før forsøgsstart

Gruppe	1	2	3
Antal hold	51	51	51
Antal grise	439	440	433
Før mellemvejning, 33-74 kg
Daglig tilvækst, g/dag	932	934	925
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,29	2,27	2,26
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,51	2,48	2,50
Hele perioden 33-124 kg
Daglig tilvækst, g/dag	1037	1033	1020
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,81	2,80	2,81
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,70a	2,72ab	2,74b
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. stiplads	814a	795ab	767b
Produktionsværdi, indeks	100	98	94

a, b: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.

Produktionsresultater for galtgrise før forsøgsstart

Gruppe	1	2	3
Antal hold	49	49	49
Antal grise	408	417	407
Før mellemvejning, 34-75 kg
Daglig tilvækst, g/dag	968a	986ab	1004b
Foderoptagelse, FEsv/dag	2,45	2,47	2,52
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,54	2,52	2,52
Hele perioden 34-124 kg
Daglig tilvækst, g/dag	1065	1076	1074
Foderoptagelse, FEsv/dag	3,01a	3,04ab	3,06b
Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst	2,82	2,82	2,85
Produktionsværdi (5 års priser), kr. pr. stiplads	699	710	697
Produktionsværdi, indeks	100	102	100

a, b: Tal med forskellige bogstaver er signifikant forskellige, P< 0,05.