Afprøvning af PCV2 vaccinen Circovac® i tre besætninger

Sygdommen PMWS optrådte første gang i Danmark i 2001 og der er siden set udbrud i mange besætninger (meddelelse 517). PMWS giver typisk anledning til utrivelige grise og forøget dødelighed blandt smågrise. I nogle besætninger ses tabene også blandt slagtesvinene. Mange undersøgelser har vist at et virus, Porcint Circovirus type 2 (PCV2), spiller en central rolle for udviklingen af sygdommen [1,2, meddelelse 835]. Øget modstandskraft mod PCV2 må derfor forventes at kunne nedsætte risikoen for udbrud af PMWS eller begrænse udbruddets omfang. Vaccination af søer med en PCV2 vaccine forventes at øge pattegrisenes modstandskraft når de modtager antistoffer mod PCV2 via råmælk. Produktiviteten burde derved forbedres. En positiv effekt af at vaccinere søer mod PCV2 er påvist i en del undersøgelser [3, 4, 5, 6, 7]. Desværre er mange af undersøgelserne før/efter undersøgelser  hvor man har sammenlignet produktiviteten i en periode før vaccinering med en periode efter man har opstartet vaccinering af alle dyr [5, 6, 7], og ikke afprøvninger hvor vaccinerede og ikke-vaccinerede søer og deres afkom er til stede samtidig i besætningen.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af en PCV2 sovaccine, Circovac®, under normale produktionsforhold i tre danske sobesætninger. Effekten af vaccinen blev vurderet på grisenes daglige tilvækst, dødelighed og antal behandlinger i hhv. smågrisestald og slagtesvinestald, samt på kødprocenten.

Afprøvningen blev gennemført i tre integrerede so- og slagtesvinebesætninger med et klinisk erkendt problem med PMWS. Diagnosen PMWS blev stillet i alle tre besætninger før afprøvningen startede, ud fra følgende tre kriterier.

1. Symptomer: Kliniske tegn på PMWS, dvs. nedstemte, utrivelige, magre, pustende grise med forstørrede lymfeknuder samt en forøget dødelighed blandt smågrise
2. Mikroskopisk undersøgelse: Histopatologiske forandringer i lymfeknuder og/eller milt i form af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt fund af kæmpeceller og/eller inklusionslegemer
3. Viruspåvisning: Moderat eller massiv forekomst af PCV2 i lymfeknuder og/eller milt ved immunfarvning.

Besætning 1 blev udvalgt på baggrund af en dødelighed over 8% fra fravænning til slagt og besætning 2 og 3 på baggrund af en lav tilvækst (under 400g for smågrise og under 800 gram for slagtesvin).

Besætninger

Afprøvningen blev startet i besætning 1 i foråret 2007 og i besætning 2 og 3 i sommeren 2008.   

Besætning 1:

• 260 søer
• Positiv for almindelig lungesyge, fri for ondartet lungesyge og PRRS
• Multi-site
• Dødelighed på 7-8% hos smågrisene

Besætning 2:

• 700 søer
• Positiv for almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og begge typer af PRRS
• Multi-site
• Dødelighed på 8,5% hos smågrise

Besætning 3:

• 400 søer
• Positiv for almindelig lungesyge, ondartet lungesyge type 6 og 12. Fri for PRRS
• 2-site (flyttes v 30 kg)
• Dødelighed på 5% hos smågrise

Besætningerne havde alle almindeligt anvendte staldsystemer og blev fodret og vandet efter almindeligt anerkendte principper.

Håndtering

I den enkelte besætning blev alle søer i de inkluderede ugehold tilfældigt fordelt til øremærkning med plastøremærker i enten hvid eller grøn farve. Soens individnummer blev noteret. Søerne blev sprøjtet 6 og 3 uger før faring med enten Circovac® eller saltvand (kontrolgruppen) af en tekniker. Sprøjtningen blev gennemført uden at besætningens personale havde kendskab til hvilke søer der var vaccinerede og hvilke der var kontrol.

I besætning 1 indgik enkelte søer i afprøvningen i to faringsrunder. Disse søer fortsatte i enten grøn eller hvid gruppe når de nåede frem til faring igen og blev således ikke tilfældigt fordelt anden gang.

Grise der blev født efter søer med hvide øremærker, fik hvide øremærker med et individuelt nummer og grise efter søer med grønne øremærker fik grønne øremærker med et individuelt nummer. Øremærkningen blev foretaget af staldpersonalet umiddelbart efter faringen.

Frem gennem produktionsforløbet måtte grise med forskellig øremærkefarve ikke blandes i stierne. Det var dog tilladt

• At kuldudjævne inden for farvegrupper
• At flytte grise til stier med samme farvegruppe
• At flytte grise tilbage i produktionsforløbet så længe de blev indsat i en sti hvor grisene havde samme øremærkefarve som grisen selv

Forud for levering af grise til slagteri blev grisene skinketatoveret med et entydigt leverandørnummer for hver af de to farvegrupper i besætning 2 og 3. Dette var desværre ikke muligt i besætning 1.

Registreringer

Antallet af søer der indgik i afprøvningen samt antallet grise blev registreret.

Grisene blev vejet enkeltvis

• Ved fravænning
• Ved flytning til slagtesvinestald
• Lige før levering til slagt

Følgende hændelser blev registreret i smågrisestalden og slagtesvinestalden

• Hvis grisen blev behandlet
• Hvis grisen døde
• Hvis grisen udgik

Vurdering af effekt

Den primære effektparameter var dødelighed i besætning 1 og gennemsnitlig daglig tilvækst i besætning 2 og 3.

Sekundære parametre var:

• Tilvækst hos hhv. smågrise og slagtesvin
• Dødelighed hos hhv. smågrise og slagtesvin
• Antibiotika-sygdomsbehandlinger hos hhv. smågrise og slagtesvin
• Kødprocent i besætning 2 og 3
  [PageBreak]

Statistisk metode

I de tre besætninger blev der løbende indsamlet optegnelser og registreringer. Data blev herefter indtastet i Excel, hvor der blev læst korrektur på indtastningerne inden de blev indlæst til endelig analyse i SAS®, ver. 9.13.

Dødelighed
Sammenhængen mellem dødelighed (antal døde ud af antal til stede) og gruppe blev undersøgt ved hjælp af logistisk regression (PROC GENMOD).

Tilvækst
Sammenhængen mellem gennemsnitlig daglig tilvækst og gruppe blev undersøgt ved hjælp af en lineær model (PROC MIXED). Tilvækst for smågrise blev korrigeret for alder ved fravænning og tilvækst for slagtesvin blev korrigeret for alder ved flytning til slagtesvinestald.

Sygdomsbehandlinger
Sammenhængen mellem det gennemsnitlige antal gange en gris blev behandlet og gruppe i hhv. smågrisestalden og slagtesvinestalden blev undersøgt ved hjælp af logistisk regression (PROC GENMOD).

Kødprocent
Sammenhængen mellem kødprocent og gruppe blev undersøgt ved hjælp af en t-test.

Antal søer/grise

Antal søer der indgik ved starten af afprøvningen og antal søer der farede i de tre besætninger kan ses i tabel 1. Søerne blev sprøjtet med 2 ml vaccine eller saltvand 6 og 3 uger før forventet faring.

Tabel 1. Antal søer indsat i afprøvningen og antal søer ved faring.

N = antal søer.

Den store forskel i antal søer mellem besætning 1 og besætning 2 og 3 skyldes at den primære effektparameter blev ændret og derved blev antallet af nødvendige søer også ændret.

I besætning 1 indgik 43 søer to gange i afprøvningen, 18 i Vaccinegruppen og 25 i kontrolgruppen.

I besætning 1 og 2 farede de fleste søer. I besætning 3 blev der sat en del ikke drægtige søer i farestalden.

Bivirkninger blev ikke registreret efter vaccinering. Besætningens personale observerede ingen ændringer i soens æde-adfærd, soens almenbefindende eller hævelser efter vaccinering og var ikke i stand til at gætte hvilken gruppe der var vaccineret og hvilken der var kontrol.

Antallet af grise der blev øremærket og vejet ved faring kan ses i tabel 2.

Tabel 2. Antal grise øremærket ved faring i afprøvningen af Circovac®.

N = antal grise.

Dødelighed

Dødeligheden i de enkelte staldafsnit i de tre besætninger kan ses i tabel 3.

Tabel 3. Procent døde grise i hhv. smågrisestald og slagtesvinestald fordelt på de tre besætninger.

I smågrisestalden i besætning 1 døde der signifikant færre grise efter vaccinerede søer. I slagtesvinestalden var der ingen signifikant forskel mellem grupperne.

Dødeligheden blandt slagtesvin var høj i besætning 2 og skyldtes primært benproblemer der medførte mange aflivninger.

Hver femte gris med kliniske symptomer på PMWS skulle sendes til laboratoriet til undersøgelse for PMWS. Men på trods af ugentlige besøg af den ansvarlige dyrlæge i den periode hvor besætning 2 og 3 normalt oplevede PMWS grise, var der ingen grise der udviklede kliniske tegn på PMWS.

For at undersøge om besætningerne stadig havde PMWS blev der i besætning 2 sendt seks let utrivelige smågrise til obduktion i januar 09 (efter afprøvningen var gennemført). Der blev ikke fundet PCV2 i grisene. I besætning 3 blev der sendt to grise til obduktion i oktober 08. Heller ikke her blev der fundet PCV2.

Tilvækst

Tilvæksten i de enkelte staldafsnit i de tre besætninger kan ses i tabel 4.

Tabel 4. Daglig tilvækst i gram for grise i hhv. smågrisestald og slagtesvinestald fordelt på de tre besætninger.

I smågrisestalden voksede grisene efter vaccinerede søer signifikant bedre i besætning 1 (19 g/dag). Det samme gjorde sig ikke gældende i besætning 2 og 3. I slagtesvinestalden var der ingen statistisk sikker forskel.

Sygdomsbehandlinger

Det gennemsnitlige antal gange en gris blev behandlet i hvert enkelt staldafsnit i de tre besætninger kan ses i tabel 5.

Tabel 5. Gennemsnitligt antal gange en gris er behandlet i hhv. smågrisestald og slagtesvinestald fordelt på de tre besætninger. Kun enkeltdyrsbehandlinger er medtaget.  

Kun enkeltdyrsbehandlinger blev taget med i analysen, da flokmedicinering, hvis det blev anvendt, blev givet til alle grise i afprøvningen.

Der blev behandlet signifikant færre grise efter vaccinerede søer i smågrisestald i besætning 1. I besætning 2 blev der behandlet flere enkeltgrise efter vaccinerede søer sammenlignet med kontrolsøer, men antallet af enkeltdyrsbehandlinger er lavt, sandsynligvis som følge af en udbredt flokmedicinering i denne besætning. I de resterende opgørelser fandtes ingen statistisk sikker forskel.

Kødprocent

Kødprocent for grise der nåede til slagt kan ses i tabel 6.

Tabel 6. Kødprocent for grise i afprøvningen.

I besætning 2 og 3 havde grise efter vaccinerede søer en højere kødprocent end grise efter ikke-vaccinerede søer, forskellen var næsten statistisk sikker i besætning 3. 

Besætning 1 blev udvalgt på baggrund af en høj dødelighed (over 8% fra fravænning til slagt) og dødelighed var i den besætning den primære effektparameter. Desværre var det meget vanskeligt at finde yderligere besætninger til afprøvningen da ingen havde så høje dødeligheder. Derfor ændrede vi den primære effektparameter til tilvækst, og udvælgelsen af besætninger blev derefter baseret på en lav tilvækst (tilvækst under 400 g hos smågrise og under 800 g hos slagtesvin). Denne ændring gjorde også at antallet af grise der skulle inkluderes i undersøgelsen blev ændret og derfor indgår der færre dyr i afprøvningen i besætning 2 og 3.

Der var ingen bivirkninger efter vaccinering, hverken hævelser eller aborter blev observeret. Vaccinen er derfor sikker at bruge, også tæt på faring.

I besætning 1 var der en statistisk sikker forbedring af produktiviteten i smågrisestalden hvor dødeligheden og antallet af enkeltdyrsbehandlinger faldt og tilvæksten steg. Det samme positive resultat blev ikke fundet i besætning 2 og 3.

En årsag til de svingende resultater kan være at dødeligheden faldt i smågrisestalden i alle tre besætninger under afprøvningen af vaccinen. Desuden kunne vi ikke påvise PCV2 i obducerede grise under og efter afprøvningen og dette kunne være tegn på at problemet med PCV2 forsvandt.

I besætning 2 var der managementproblemer (fx ingen zink i foder til smågrise, gulvvarme der ikke var tændt hos fravænnede grise). Disse problemer blev opdaget og udbedret under afprøvningen pga den intensiverede overvågning og dette har været med til at reducere dødeligheden.

I besætning 3 blev løbningen af søerne stoppet efter de sidste søer var inkluderet i afprøvningen, og der blev lukket ned for produktionen. Som følge af dette faldt belægningsgraden væsentligt, smittepresset blev reduceret og grisene fik mere plads. Dette kan forklare den reducerede dødelighed i besætning 3.

Det er dog tidligere vist, ved opgørelse af e-kontrol fra 50 besætninger, at dødeligheden faldt efter at man har fået stillet diagnosen PMWS i besætningen (Meddelelse nr 762).

Der er gennemført to afprøvninger i udlandet med Circovac®. I en japansk undersøgelse fandt man en reduktion af dødelighed fra fravænning til slagt (19,3% for grise efter kontrolsøer sammenlignet med 7,3% for grise efter vaccinerede søer) og en øgning af tilvækst (+42 gram for smågrise og +103 gram for slagtesvin når grise efter kontrolsøer og vaccinerede søer blev sammenlignet) [3]. I en svensk undersøgelse [4] blev der fundet en reduktion af dødelighed (2,4% for grise efter kontrolsøer sammenlignet med 1,6% for grise efter vaccinerede søer) men ingen effekt på tilvækst hos smågrise. Da dødeligheden i de danske besætninger generelt lå meget lavere end i den japanske besætning kan de resultater opnået i Japan ikke direkte overføres til danske produktionsforhold. Resultaterne i den svenske undersøgelse er mere sammenlignelige med de danske resultater og stemmer overens.

PCV2 vaccinen Circovac® blev afprøvet i tre danske sobesætninger. Der var ingen bivirkninger hos søerne efter vaccinering. I den ene besætning var der en statistisk sikker forbedring af produktiviteten i smågrisestalden, hvor dødeligheden og antallet af enkeltdyrsbehandlinger faldt og tilvæksten steg hos grise efter vaccinerede søer. Det samme positive resultat blev ikke fundet i de to andre besætninger der indgik i afprøvningen.

Hos slagtesvin var der ingen forskel mellem grise efter vaccinerede søer og kontrolsøer.

En årsag til de uens resultater kan være at dødeligheden generelt faldt hos smågrisene i alle tre besætninger under afprøvningen af vaccinen.

Deltagere: Landbrugstekniker Ernst Nielsen og Ib Dahl Jensen VSP

Afprøvning: 245030640

Tak til Merial samt EU kontrakt nr.: 513928 for økonomisk støtte. Se i øvrigt www.pcvd.org