Energiindhold i foder til slagtesvin

Forskydningen mod mere hvede i foder vil føre til, at energiindholdet i foderblandinger stiger. Et højere energiindhold vil øge risikoen for en forringet kødprocent. Det vil specielt være et problem i slutningen af vækstperioden, hvor foderoptagelsen er høj i forhold til potentialet for kødaflejring.

Den produktionsmæssige og økonomiske effekt af en lavenergiblanding sidst i vækstperioden er undersøgt ved kønsopdelt produktion fra 55 til cirka 100 kg levendevægt [1]. Her blev det fundet, at et lavere energiindhold i foderet gav en lavere daglig tilvækst og en forbedret kødprocent. En mulighed for at begrænse foderoptagelsen er derfor at fodre med en lavenergiblanding sidst i vækstperioden. Fodring med flere foderblandinger i en besætning har dog den ulempe, at det er nødvendigt at investere i en ekstra silo samt en ekstra foderstreng til at håndtere en yderligere foderblanding. Derfor vil det i mange besætninger være en fordel at kunne fodre med foder med det samme energiindhold i hele slagtesvineperioden.

Undersøgelser har vist, at byg giver en bedre mavesundhed end hvede og derfor er der en forøget risiko for maveforandringer, jo mere hvede, der er i foderblandinger [2], [3]. Foderets formalingsgrad har ligeledes en effekt på mavesundhed, idet en grov struktur er positivt for mavesundheden [4], [5]. Omvendt fører en grov formaling til en dårligere foderudnyttelse end fin formaling. 

Der er et behov for at undersøge den produktionsmæssige betydning af energiindholdet i foderblandinger samt få en vurdering af mavesundheden hos grise, der bliver fodret med høj andel af hvede.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Grisene indgik i forsøget ved en gennemsnitlig vægt på 31 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig vægt på 109 kg. Der var en foderautomat og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst med pelleteret foder. Der indgik 56 hold (gentagelser) med i alt 458 grise pr. gruppe. Foderet var pelleteret færdigfoder. Foderets sammensætning ses i appendiks 1.

For alle blandingerne var der en sikkerhedsmargin på det beregnede indhold af aminosyrer på 5 pct. over den aktuelle norm og for fosfor og calcium på 10 pct. over normen, for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af næringsstoffer. Det ville være uønsket, hvis effekten ikke slog igennem på grund af underforsyning af aminosyrer eller mineraler. Der blev ikke tilsat kulhydratspaltende enzymer til foderet.

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Der indgik 4 grupper med energiindhold fra 102 FEsv til 111 FEsv, hvor energiindholdet blev forøget med stigende andel af hvede og faldende andel af hvedeklid. Der blev inddraget en femte gruppe, hvor en lavenergiblanding blev reguleret til et højt energiindhold via palmeolie. Andelen af byg blev holdt konstant i alle fem blandinger.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper (se fuld fodersammensætning i appendiks 1)

Registreringer

Tilvækst og foderoptagelse blev registreret i perioden fra indsættelse ved 31 kg og indtil slagtning ved 109 kg. Antal behandlingsdage for diarré og øvrige sygdomme, antallet af døde og udtagne grise samt kødprocent ved slagtning blev ligeledes registreret.

Foderanalyser

Der blev udtaget prøver af slagtesvinefoderet ved hver foderproduktion. Prøverne blev udtaget løbende under produktionen med det automatiske prøveudtagningsudstyr, som findes på fabrikken. Den udtagne mængde blev herefter neddelt på spalteprøveneddeler til prøver af ca. 1 kg i henhold til TOS-principperne (Theory Of Sampling) [6]. Alle prøver blev analyseret for FEsv, aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. De analyserede FEsv blev anvendt ved beregning af foderudnyttelsen. Resultaterne af analyserne ses i appendiks 2.

Mavesundhed

Ved slagtning blev der udtaget maver fra grise i gruppe 1 og 4 til vurdering af maveforandringer og -sår i den hvide del af maven. Maverne blev givet et indeks fra 0 til 10 ud fra retningslinjer beskrevet i appendiks 3. Der blev i alt udtaget maver fra 114 slagtesvin fra gruppe 1 og 121 fra gruppe 4.

Formalingsgrad

Der blev for gruppe 1 og 4 foretaget vådsigtning af to foderprøver fra hver foderproduktion. Der var i alt syv foderproduktioner, men der blev af tekniske årsager kun foretaget vådsigtning af de seks produktioner.

Foderprøverne med det pelleterede foder blev inden sigtning yderligere neddelt på spalteprøveneddeler til ca. 100 gram foder. Foderet blev herefter tilsat 400 ml vand og henstod i ca. en time inden sigtning. Opslemningen blev vådsigtet ved hjælp af Retsch-sigte og derefter tørret i to dage i varmeskab ved 100° Celsius og derefter vejet.

Produktionsværdi

Ud fra de opnåede produktionsresultater; daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin og foder (september 2004 - september 2009). Derved er produktionsværdien et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingen uafhængig af pris for slagtesvin og foder.

Produktionsværdien blev beregnet som:
PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:
Gennemsnittet for de fastsatte noteringer og foderpriser for de seneste 5 år (1. september 2004 til 1. september 2009).

Der er blevet gennemført en opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocenten på svin i Danmark, og værdier målt før 2. marts 2009 blev korrigeret med følgende formel [7]:

Kødprocent = 13,8 – (0,138 x slagtevægt) + 0,00034 x slagtevægt² + (0,913 x gammel-kødprocent)

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en proc mixed i SAS og er korrigeret for vægt ved indsættelse i forsøg, hvor den havde en betydning. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Der blev foretaget Bonferroni korrektion med 4 parvise sammenligninger. For tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent er der lavet lineær regression. Data er testet for vekselvirkning og outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant.

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer i foderblandingerne stemte godt overens med det deklarerede indhold i alle blandingerne (appendiks 2). Dog havde gruppe 4 og 5 et lidt lavere energiindhold end forventet, nemlig 110 FEsv i forhold til det deklarerede på 111 FEsv pr. 100 kg.

Produktionsresultater

Der var ikke forskel i dødelighed og summen af døde og udtagne grise imellem de fem grupper. Dødeligheden var 2,0 pct. og summen af døde og udtagne var på 9,1 pct. Den høje andel af udtagne grise skyldes, at der i forsøgsperioden var problemer med maveforandringer og -sår i besætningen.

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2 og produktionsværdien er vist i tabel 3.

Afprøvningen viste, at der ikke var nogen forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år beregnet ved samme pris pr. FEsv med stigende energiindhold, medmindre energien blev forøget via fedt (gruppe 5). Her blev produktionsværdien statistisk sikkert forringet med 11 procentenheder i forhold til gruppe 4 med samme energiindhold.

Når energiindholdet blev øget med 8 FEsv pr. 100 kg med stigende indhold af hvede og faldende indhold af hvedeklid, steg tilvæksten med 48 g pr. dag og foderudnyttelsen blev forringet med 0,07 FEsv pr. kg tilvækst. Kødprocenten blev forringet med 0,6 procentenheder. Parametrene opvejede hinanden ved beregningen af produktionsværdien pr. stiplads pr. år.

Produktionsværdien pr. gris, hvor tilvæksten ikke er medregnet, var ligeledes ens ved stigende energiindhold med stigende indhold af hvede og faldende indhold af hvedeklid. Det var overraskende, idet både kødprocenten og foderudnyttelsen var dårligere i gruppe 4 end i gruppe 1, hvilket forventedes at give en forskel i produktionsværdien pr. gris. Grunden til at dette ikke blev set var sandsynligvis, at slagtevægten i gruppe 4 var statistisk sikkert højere end i gruppe 1 (tabel 2), hvilket medførte, at den lidt ringere kødprocent og foderudnyttelse i dette tilfælde opvejedes af en lidt højere slagtevægt. Havde slagtevægten været ens i alle grupper, ville der sandsynligvis have været en lavere produktionsværdi pr. gris med højere energiindhold.

Foderet med lavt energiindhold (102 FEsv pr. 100 kg) kostede aktuelt 1,52 kr. pr. FEsv mod 1,49 kr. pr. FEsv for foderet med højt energiindhold og højt indhold af hvede (110 FEsv pr. 100 kg). Ved indregning af de aktuelle priser for foder og slagtesvin var der ingen statistisk sikker forskel på grupperne. Det betyder, at der ved de aktuelle prisforhold i denne afprøvning ikke var nogen økonomisk forskel, uanset hvilket foder, der blev fodret med. Ved en større prisforskel for foderet mellem grupperne, ville den lavere pris pr. foderenhed for foderblandingen med det højeste energiindhold give en økonomisk fordel. Derved afgør prisen pr. foderenhed, hvilket energiindhold, der skal fodres med, og jo højere prisforskel, des mere forskydning mod højere energiindhold.

I gruppe 5, hvor energiindholdet blev forøget via fedt, blev der set den laveste tilvækst og dårligste foderudnyttelse. I forhold til gruppe 4 med det samme energiindhold var tilvæksten 54 g lavere pr. dag og foderudnyttelsen var 0,1 FEsv pr. kg dårligere. Grunden til dette var muligvis, at foderet med en stor andel fedt havde en dårligere pillekvalitet med mere smuld. Dette kunne føre til et større foderspild og en del af foderoptagelsen ville derfor være spild. Foderspild blev dog ikke undersøgt i afprøvningen, men foderet havde en meget smuldret konsistens. Samtidig var det muligt, at fedtet gav foderet en dårlig smag, som påvirkede grisenes ædelyst og foderoptagelsen i gruppe 5 var i hvert fald lavere end i gruppe 4 med samme energiindhold, men hvor energien blev forøget ved mere brug af hvede. Kødprocenten i gruppe 5 blev forbedret med 0,7 procentenheder i forhold til gruppe 4 med samme energiindhold og højere indhold af hvede.

En forøgelse af energiindholdet med 1 FEsv pr. 100 kg i intervallet 102 til 110 FEsv pr. 100 kg foder gav en statistisk sikker lineær forøgelse af tilvæksten på 6 gram, en forringelse af foderudnyttelsen på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst og 0,1 procentenheder forringelse i kødprocent. Det stemmer godt overens med en tidligere afprøvning, hvor en forøgelse af energiindholdet fra 102 til 113 FEsv pr. 100 kg foder fra 55 til 100 kg gav en øget daglig tilvækst på 8 gram og en forringelse i kødprocenten på 0,1 procentenheder, når energiindholdet blev øget med 1 FEsv pr. 100 kg [1].

Tabel 2. Produktionsresultater

     
Tabel 3. Produktionsværdi ved 5 års priser beregnet ved samme pris pr. FEsv

Mavesundhed

Maveindekset var meget højt i de analyserede maver i både gruppe 1 og 4, hvilket indikerer, at der var problemer med maveforandringer og -sår i besætningen i forsøgsperioden. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de undersøgte grupper (tabel 4), uanset hvor meget hvede og hvedeklid, der var i foderblandingerne. I en tidligere afprøvning blev der heller ikke fundet nogen effekt på maveindekset ved iblanding af hvedeklid sammenlignet med en hvedebaseret blanding [3].

Tabel 4. Gennemsnitlige maveindeks.

   
Vådsigtningsanalyserne viste, at over 80 pct. af partiklerne i det pelleterede foder var mindre end 1 mm, mens under 20 pct. var mellem 1 og 2 mm (tabel 5).

Dette svarede til en normal partikelfordeling, idet der i en tidligere afprøvning blev det fundet, at 86,1 pct. partikler under 1 mm ved vådsigtning med en Retsch sigte svarede til 61 pct. ved tørsigtning med en Bygholmsigte [8].

Tabel 5. Gennemsnitlig fordeling af partikler ved vådsigtning, pct.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var nogen effekt af at øge energiindholdet i foderet på produktionsværdien pr. stiplads pr. år, medmindre det blev gjort via fedt, hvor det havde en negativ effekt. Grisene havde dog en højere daglig tilvækst, dårligere foderudnyttelse og kødprocent ved det højeste energiindhold med højt indhold af hvede, men parametrene opvejede hinanden ved beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år.

Produktionsværdien pr. gris, hvor tilvæksten ikke er medregnet, var ligeledes ens ved stigende energiindhold med stigende indhold af hvede og faldende indhold af hvedeklid på trods af forringet foderudnyttelse og kødprocent. Det kunne delvist forklares med, at slagtevægten var stigende med højere energiindhold. Havde slagtevægten været ens i alle grupper, ville der sandsynligvis have været en lavere produktionsværdi pr. gris ved det højeste energiindhold på 110 FEsv pr. 100 kg.

En forøgelse af energiindholdet med 1 FEsv pr. 100 kg i intervallet 102 til 110 FEsv pr. 100 kg foder med stigende indhold af hvede gav en statistisk sikker lineær forøgelse af tilvæksten på 6 gram, en forringelse af foderudnyttelsen på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst og en forringelse af kødprocenten på 0,1 procentenheder.

Mængden af hvede og hvedeklid i foderet havde ingen effekt på forekomsten af maveforandringer og -sår.

Deltagere
Tekniker Mogens Jacobsen og Jens Ove Hansen, statistiker Jens Vinther

Afprøvning: 994

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning i procent

Foderblandingernes analyserede og deklarerede indhold af næringsstoffer

Vurdering af maveindeks