Lawsonia vaccination giver øget tilvækst

I en tidligere undersøgelse foretaget af Videncenter for Svineproduktion, L&F og Veterinærinstitutet, DTU blev det fundet, at Lawsonia intracellularis er til stede i 93,7 pct. af de danske besætninger [1]. Lawsonia-bakteriens tilstedeværelse i besætningen er ikke ensbetydende med klinisk sygdom, men det antages, at den i samspil med andre tarmbakterier og fodringsforhold disponerer for tarmbetændelse med diarré og nedsat tilvækst til følge. En undersøgelse i samarbejde med Veterinærinstitutet, DTU tyder på, at udskillelsen af Lawsonia i mange besætninger topper i perioden, når grisene vejer mellem 30-50 kg [2].

Efter ophør med brug af vækstfremmere er der er fundet et øget antal diagnosticerede tilfælde af tarmbetændelse forenelige med Lawsonia-infektion på Laboratoriet i Kjellerup [3]. I mange besætninger har dette medført behandlingsrutiner med antibiotika, som ikke tidligere var nødvendig. Det meste af det antibiotika, der anvendes i den danske svineproduktion, bruges til smågrise, og de mest anvendte præparater er Makrolider og Tetracykliner [4], begge grupper af antibiotika kan bruges til behandling af Lawsonia diarré. Derfor vil der kunne forventes en synlig reduktion i forbruget af medicin til danske svin, hvis tarmbetændelse blev håndteret anderledes.

Flere undersøgelser viser, at vaccination med en levende svækket vaccine (Enterisol Ileitis, Boehringer Ingelheim) mod Lawsonia gennemsnitlig kan reducere medicinforbruget med op til 80 procent [5], reducere dødeligheden med cirka 25 pct. og øge den daglige tilvækst med cirka 50 gram hos slagtesvin [6].

De hidtidige undersøgelser viser en gavnlig effekt af vaccination mod Lawsonia. Vaccination er et oplagt alternativ til brugen af antibiotika, men den stiller samtidig større krav til diagnostik i besætninger hvor den skal anvendes. Vaccination virker kun hvis man vaccinerer imod den rigtige infektion, mens antibiotika virker mod flere forskellige bakterielle infektioner.

Formålet med denne kliniske afprøvning var at vurdere effekten af den levende svækkede orale vaccine Enterisol® Ileitis mod regional tarmbetændelse i svin forårsaget af Lawsonia intracellularis i danske produktionsbesætninger. Effekten vurderes på foderudnyttelsen i smågrisestalden og slagtesvinestalden og på daglig tilvækst, dødelighed, antal behandlinger med antibiotika og vægtspredning i perioden 7-30 kg og 30-100 kg. Projektet blev gennemført i samarbejde med Boehringer Ingelheim og har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Besætninger
Undersøgelsen blev gennemført som kontrolleret blindet feltforsøg med parallelle forsøgs- og kontrolgrupper fra fravænning til slagtning. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med grise fra 7 kg til slagtning og i én besætning med grise fra 30 kg til slagtning, besætningerne er beskrevet i Tabel 1. Fra besætning 1,2 og 3 indgik h.h.v. 55, 104, og 93 hold grise.  Der blev kun inkluderet besætninger med dokumenterede Lawsonia-problemer, og i alle besætningerne var det nødvendigt at medicinere både i smågrise- og slagtesvinestald for at kontrollere sygdommen inden afprøvningen startede. I afprøvningsperioden måtte besætningerne ikke foretage konsekvent forebyggelse af Lawsonia-diarré med antibiotika.

 
Figur 1. Besætningsbeskrivelser af so-, smågrise- og slagtesvinebesætninger

Lawsonia diagnostik
Fra alle besætninger blev der indsendt materiale til påvisning af Lawsonia i gødning/tarm. Der blev også udtaget blodprøver for at finde smittetidspunktet i besætningerne. Blodprøverne blev undersøgt for Lawsonia antistoffer ved ELISA [7], gødningsprøver ved PCR [8] og påvisning af Lawsonia i tarmen skete ved immunhistokemi (mikroskopi) [9].

Denne kliniske afprøvning er gennemført efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og i henhold til Good Clinical Practice for the Conduct of Clinical Trials for Veterinary Medicinal Products – GCPV, som anført i GCPV-The EU Note for Guidance [10].

Vaccinen
Vaccinen Enterisol® Ileitis Vet. fra Boehringer Ingelheim er en kommerciel levende svækket vaccine til vaccination af grise til beskyttelse mod Lawsonis intracellularis betinget diarré. Enterisol® Ileitis Vet. er en frysetørret vaccine, som skal opløses umiddelbart inden brug. Dosis er 2 ml pr gris, og hver dosis indeholder mindst 1 x 104,9 TCID50 (infektive doser). Vaccinen skal gives mindst 5 uger før den alder, hvor der kan påvises antistoffer mod Lawsonia i blodet hos grise. Da vaccinen indeholder levende bakterier, skal følgende retningslinier følges:

• Grisene må ikke behandles med antibiotika 3 dage før og efter vaccination
• Vaccinen skal bruges inden 4 timer efter opløsning
• Vaccinen må ikke komme i kontakt med desinfektionsmidler

Placebo (narremedicin uden virksomme stoffer) er fremstillet som vaccinen, men uden de virksomme ingredienser.

Opdeling i grupper
I besætning 1 og 2, hvor grisene blev vaccineret kuldvis, skete fordeling mellem vaccinegruppen og placebogruppen på soniveau, og førstelægssøerne blev ligeligt fordelt på de to behandlingsgrupper. Ved fravænning blev grisene kuldvis tilfældigt fordelt til forsøgs- og kontrol stier. I besætning 3, hvor grisene blev vaccineret stivis, blev grisene sorteret så gennemsnitsvægten var ens parvis i stierne ved fravænning, og stierne blev tilfældigt fordelt mellem behandlingsgrupperne. Ved flytning til slagtesvinestaldene kunne besætningerne kun sammenblande grisene indenfor samme gruppe og sortere efter besætningen sædvanlige procedurer.

Tildeling af vaccine
I besætning 1 og 2 fik grisene vaccinen/placebo via drench i munden 1-2 uger før fravænning, og alle grise i et kuld fik samme behandling. I besætning 3 startede afprøvningen først efter indsættelse i slagtesvinestalden, og grisene blev først vaccineret i smågrisestalden. Vaccinen blev givet i trug, og grisene blev vaccineret stivis. Tre dage før og efter vaccination blev grisene ikke behandlet med antibiotika. Samtidig med vaccinationen blev grisene randklippet i højre eller venstre øre afhængig af behandlingsgruppen.

Foder og fodring
I afprøvningsperioden anvendtes besætningernes normale foder og fodringspraksis.

Enkeltdyrsregistrering
I hver besætning blev 250 grise i hver behandlingsgruppe øremærket. I besætning 1 og 2, hvor grisene blev vaccineret ved soen, blev 2 grise i hvert kuld øremærket i forbindelse med vaccinationen. I besætning 3 blev 5 grise pr. dobbeltsti øremærket ved indsættelse i slagtesvinestalden.

Produktionsdata
Følgende registreringer skete på stiniveau (alle grise):

• Vægt ved indsættelse i smågrisestald (samlet vejning på brovægt)
• Vægt ved indsættelse i slagtesvinestald (samlet vejning på brovægt)
• Vægt ved slagtning (stiens vægt registreret på slagteriet)
• Foderforbrug i FEsv
• Antal døde grise (dato, vægt og årsag)
• Antal grise udvejet (skravlgrise/udtynding) (dato, vægt og årsag)

Følgende registreringer skete på enkeltdyrsniveau (øremærkede grise):

• Vægt ved øremærkning
• Vægt ved indsættelse i slagtesvinestald
• Vægt når de første grise i stien blev sendt til slagtning

Sygdomsbehandlinger
Der blev ikke foretaget rutinemæssige behandlinger for Lawsonia diarré. I besætninger, hvor det var nødvendigt at behandle for fravænningsdiarré, blev der anvendt Dumocol, som ikke påvirker Lawsonia. Sygdomsbehandlinger skete enten på grise- eller stiniveau, og antal behandlede grise, årsag, og dato blev registreret. Behandlinger for Lawsonia og andre lidelser blev hovedsagligt foretaget som enkeltdyrsbehandlinger, men flokbehandling af en sti mod Lawsonia var tilladt, når mere end 25 % af grisene stien viste tegn på infektion.

Økonomi
Værdien af de ændringer, der blev opnået ved vaccination, blev angivet som øgning i dækningsbidrag (DB) pr. gris via økonomiske nøgletal fra grundlaget for beregnet smågrisenotering [11]. Der er anvendt en afregningspris 9,50 kr. pr. kg inkl. efterbetaling.

Statistik
Effekten i smågriseperioden og slagtesvineperioden blev analyseret statistisk hver for sig og uafhængig af hinanden. Tilvækst, foderoptagelse og foderforbrug blev analyseret med lineær regression (Proc Mixed i SAS). Indsættelsesvægt og antal antibiotikabehandlinger indgik som covariater, og hold indgik som tilfældig effekt. Besætningerne blev analyseret samlet. Antibiotikabehandlinger og døde/udtagne blev også analyseret ved lineær regression, hvor behandlingsgruppe var eneste forklarende variabel, og hold indgik som tilfældig effekt.  Spredning i daglig tilvækst og slagtetidspunkt er analyseret grafisk.

Diagnostik
I besætning 1 og 2 viste blodprøver taget inden afprøvningen startede, at de første grise havde antistoffer mod Lawsonia intracellularis i blodet når de var 12 uger gamle, I besætning 3 viste prøver, der var udtaget i slagtesvinestalden inden afprøvningen startede, at grisene blev smittet i den sidste halvdel af slagtesvineperioden. I alle tre besætninger blev der påvist Lawsonia intracellularis i tarmen fra 2-4 utrivelige grise.

Blodprøver udtaget under afprøvningen viste, at smittetidspunktet havde rykket sig i to af besætningerne. I besætning 3 blev de grise, der var med i afprøvningen, smittet allerede i smågrisestalden, og i besætning 2 blev nogle af grisene i afprøvningen først smittet tæt på indsættelsen i slagtesvinestalden. I besætning 1 viste blodprøver udtaget midt i afprøvningsperioden, at smittetidpunket ikke havde flyttet sig (de fleste grise smittet ved 8–12 ugers alder).

Smågrise
I smågriseperioden sås flere signifikante effekter af vaccininationen. Foderoptagelsen blev signifikant forbedret hos vaccinerede grise, og procent døde og udtagne på grund af diarré, var signifikant lavere i vaccinationsgruppen. Tilvæksten som blev målt på stiniveau var 19 gram/dag højere i de vaccinerede stier end i kontrolstierne, men denne forskel var ikke statistisk signifikant (P=0,16). Hos de øremærkede vaccinerede grise sås nogenlunde samme effekt på tilvæksten, nemlig en øgning på 24 gram/dag efter vaccination, og denne forskel var statistisk signifikant.  Der var ikke nogen forskel i foderudnyttelse mellem grupperne. Resultaterne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Effekt af vaccination mod Lawsonia smågriseperioden (7-30 kg) i 2 smågrise besætninger (bes 1 og bes 2)

Slagtesvin
I slagtesvineperioden var der signifikant færre behandlinger totalt i de vaccinerede stier, hvor det totale antal behandlinger var 24 % lavere end i de uvaccinerede stier. På de andre parametre kunne der ikke påvises nogen statistisk sikre forskelle mellem grupperne på stiniveau. Den gennemsnitlige daglige tilvækst hos de øremærkede slagtesvin var 7 gram højere hos de vaccinerede grise, når der blev korrigeret for, at de vaccinerede grise havde en højere indsættelsesvægt end de uvaccinerede i alle tre besætninger. Forskellen på 7 g/dag var ikke statistisk signifikant, og den dækker over store forskelle mellem besætningerne.

Tabel 2. Effekt af vaccination mod Lawsonia i 3 slagtesvinebesætninger

I Tabel 3 er en samlet oversigt over effekten af vaccination på daglig tilvækst i de enkelte besætninger i smågriseperioden, slagtesvineperioden og for de øremærkede grise. I smågriseperioden er der god overensstemmelse mellem tallene på enkeltdyrs og stiniveau. For slagtesvinene er der ikke nogen signifikante forskelle mellem vaccinerede og kontrol grise, når tallene korrigeres for indsættelsesvægt i slagtesvinestalden.  Dette afspejles i at effekterne veksler mellem positive og negative effekter. Effekten på den samlede tilvæksten fra 7-90 kg var forskellig i de to besætninger. I besætning 1 var der ikke nogen forskel mellem de to grupper set over hele opvækstperioden, men i besætning 2 voksede de vaccinerede grise 28 g mere per dag end de ikke vaccinerede grise i perioden 7-90 kg.

Tabel 3. Oversigt over daglig tilvækst på sti- og enkeltdyrsniveau (g/dag)

I Figur 2 er vist spredning i vægt ved afgang fra smågrisestalden hos vaccinerede og ikke vaccinerede øremærkede grise i besætning 2. De vaccinerede grise vejede 1,3 kg mere end kontrolgrisene. I kontrolgruppen udgjorde andelen af grise som vejede under 22,5 kg (de tre laveste vægt kategorier) 16 % mens der i vaccinationsgruppen kun var 7 % hvis vægt var under 22,5 kg.

I Figur 3 er vist spredning i vægten ved slutvejning i slagtesvinestalden hos vaccinerede og ikke vaccinerede øremærkede grise i besætning 2. Den gennemsnitlige vægt var 4 kg højere hos vaccinerede grise, og der er færre grise med lav vægt i den vaccinerede gruppe. I kontrolgruppen udgør andelen af grise, hvis vægt var under 67,5 kg (de fem laveste vægt kategorier) 17 % mens der i vaccinationsgruppen kun var 6 % hvis vægt var under 67,5 kg.

Figur 2. Fordeling af slutvægt af øremærkede grise i smågrisestalden i besætning 2

Figur 3. Fordeling af slutvægt af øremærkede grise i slagtesvinestalden i besætning 2

Økonomisk gevinst
I smågriseperioden voksede de øremærkede vaccinerede grise 24 g/dag hurtigere end kontrolgrisene. På 6 uger svarede det til ca. 1 kg højere afgangsvægt, som øgede salgsprisen pr. gris med 2,43 kr. Værdien af 0,9 % reduktion i døde og udtagne kan være op til ca. 2,40 kr. pr. gris, hvis de fleste udtagne grise ender med at blive aflivet. Værdien af 2,9 % færre behandlede slagtesvin svarede til 0,44 kr. pr gris ved en behandlingspris på 15 kr. pr. gris.

I hele perioden fra 7-90 kg voksede de vaccinerede øremærkede grise i besætning 2 28 g/dag hurtigere. Dette svarer til, at vaccinerede grisene ved slagtning efter 19 uger fra første vejning vejede 3,7 kg mere end de ikke vaccinerede grise. Hvis de ikke vaccinerede grise ikke kunne gå længere for at opnå samme vægt er værdien af de 3,7 kg tilvækst ca. (3,7/1,31) kg x 3,3 kr. pr. kg =9 kr. i mere DB pr gris. Hvis der var plads nok, var omkostningen kun omkostningen til stipladsen. De skulle bruge 6 dage ekstra for at nå samme slagtevægt = 6 dage x 0,7 kr./dag = 4,2 kr. i ekstra omkostning pr. produceret gris i kontrolgruppen. Der var færre små grise i den vaccinerede gruppe, men værdien af dette var vanskelig at værdisætte.  Det afhænger meget af besætningsforholdene hvor økonomisk attraktivt det er at vaccinere. Prisen på vaccinen er ca. 7,50 kr./gris.

Den signifikante effekt på tilvækst og andre parametre i smågriseperioden tyder på, at Lawsonia infektionen i denne afprøvning hovedsagligt har været til stede i dette staldafsnit i alle besætningerne. Dermed vil effekten af vaccinationen ses i smågriseperioden, og slagtesvineproducenten vil hovedsageligt se en effekt i form af højere vægt ved indsættelse, medmindre smitten også cirkulerer i slagtesvinestalden.. Årsagen til, at de øremærkede vaccinerede grise kun voksede hurtigere fra 7-90 kg i den ene besætning kan derfor være, at Lawsonia infektionen også har været til stede i slagtesvinestalden i denne besætning i afprøvningsperioden. Denne antagelse understøttes af, at blodprøver udtaget samtidig med af de første grise i afprøvningen blev flyttet til slagtesvinestaldene viste, at de undersøgte grise udviklede antistoffer mod Lawsonia efter indsættelse i slagtesvinestalden.

I besætning 3, hvor grisene først indgik i afprøvningen i slagtesvinestalden, flyttede smittetidspunktet sig fra slutningen af slagtesvineperioden før afprøvningen til smågriseperioden under afprøvningen, hvilket kunne ses på de udtagne blodprøver. Smitten i smågriseperioden manifesterede sig også ved, at det efter afprøvningen var blevet nødvendigt at behandle grisene mod diarré sidst i smågriseperioden. Dermed kunne den fulde effekt af vaccinationen ikke forventes, da grisene var smittet før afprøvningen startede i besætningen. Forløbet i denne besætning viste, at infektionstidspunktet i den enkelte besætning kan flytte sig indenfor en kort periode.

Årsagen til at der kun kan påvises signifikante forskelle i tilvækst hos de øremærkede gris er at der er flere øremærkede grise i afprøvningen end der er gentagelser på stiniveau. Med flere gentagelser (øremærkede grise) er det nemmere at opnå signifikante forskelle.

Værdien af den øgede tilvækst kan være svær at realisere, hvis pladsen ikke er noget problem, fordi grisene bare kan blive længere i stalden. Udover den øgede tilvækst ses dog også en effekt på spredningen i grisenes vækst, som holder helt til slagtning, hvor der ses en reduktion "halen" af mindre grise, der ikke kan gå til slagtning med resten af holdet. En "hale" af mindre grise kan betyde senere tømning af stalden, tilbageflytning eller salg af undervægtige grise. En mindre "hale" gør, at de vaccinerede grise kan leveres til slagtning i større portioner, og det kan dermed blive nemmere at levere grisene som hele læs. Med færre udleveringer bliver det også nemmere at passe slagtesvineproduktionen ind i en cyklus på 13 eller 14 uger.

Vaccination mod Lawsonia intracellularis gav en signifikant øgning af tilvækst og foderoptagelse i smågriseperioden. Samtidig fandtes signifikant færre døde og udtagne på grund af diarré hos vaccinerede smågrise. I slagtesvineperioden var der signifikant færre behandlinger med antibiotika blandt de vaccinerede grise. De vaccinerede grise vejede mere ved indsættelse i slagtesvinestalden end de uvaccinerede grise. Samtidig var spredningen mellem grisenes slutvægt reduceret, hvilket giver mulighed for en mere samlet levering til slagtning.

     
Deltagere
Landbrugstekniker Jens Martin Strager, Landbrugstekniker Mike Pedersen, Den rullende Afprøvning.

Afprøvning: 942