Cikorie til smågrise

Ved at fodre med cikorie eller råvarer, der indeholder andre fermenterbare kulhydrater, der fermenteres i tyktarmen, forskydes balancen i bakterierne i tarmen. Cikorie indeholder ca. 50 % inulin (fruktan), ca. 15 % sukrose og 1 % fruktose i tørstof. Inulin forgæres i tyktarmen, mens sukrose og fruktose fordøjes i i tyndtarmen. Effekten af at tilsætte en høj dosering af fermenterbare fibre vil formentlig udlignes, hvis foderet gives i længere tid, da bakteriefloraen vil stabilisere sig (Pluske, 2008, pers medd.). Ændringen i balancen i bakteriesammensætningen medfører, at der dannes organiske syrer i tarmen. Organiske syrer har en hæmmende effekt på coliforme bakterier, hvilket kan være årsagen til, at nogle besætninger oplever en positiv effekt af at tilsætte cikorie til smågrisenes foder. Denne effekt har dog ikke kunnet påvises i tidligere danske undersøgelser med inulin udvundet fra cikorie. Doseringen af inulin var dog forholdsvis lav, hhv. 0,03 og 1,5 %, og afprøvningerne var udelukkende designet til at konkludere på produktivitet (Maribo, 1999, Olsen & Maribo, 1999). Foreløbige resultater fra et forsøg gennemført på Murdoch University i Australien, hvor foderet blev tilsat inulin og benzoesyre til smågrise podet med diarréfremkaldende colibakterier viser, at der er en reducerende effekt på diarré og begrænset effekt på produktivitet ved at tilsætte 0, 4 eller 8 % inulin til smågrisefoderet (svarende til 7 og 16 % cikorie). De foreløbige resultater viser også positiv effekt på produktiviteten ved at tilsætte foderet 0,5 % benzoesyre.

Cikorie har vist at have en god effekt på parasitter og Lawsonia i forsøg (Roepsdorf et al., 2005 og Jensen, 2007). En af de fodringsmæssige metoder til bekæmpelse af patogene bakterier i grisenes mave-tarm-kanal er et højt indhold af organiske syrer og et lavt pH i maven og tarmen. Organiske syrer kan enten tilsættes til foderet eller dannes naturligt i mave-tarm-kanalen. Tilsætning af organiske syrer til foderet kan normalt ikke findes længere nede i fordøjelseskanalen end i første afsnit af tyndtarmen. En af metoderne til at skabe et naturligt højt indhold af organiske syrer er at øge fermenteringen i tyktarmen. Ved at kombinere effekten af at bruge organiske syrer og cikorie i foderet, forventes det, at der kan opnås en bekæmpelse af patogener både i mave og tyndtarm vha. syreprodukterne og i tyktarmen via fermenteringen af cikorie.

Dækningsbidraget kan øges med ca. 1-3 kr. pr. gris i vækstperioden fra 7 til 30 kg, hvis dødeligheden reduceres med 10 % og diarrebehandlingerne reduceres med 25 %, under antagelse af, at en behandlingsdag koster 1 kr. pr. gris pr. dag.

Benzoesyre har i tidligere forsøg med smågrise vist positive resultater på produktiviteten og en halvering i antallet af diarrébehandlinger ved en dosering på 2 % i de første 2 uger efter fravænning. Undersøgelserne af mave-tarm-kanalen viste, at benzoesyre havde markant reducerende effekt på forekomsten af anaerobe bakterier og gær i tyndtarmen, samt det numeriske indhold af coliforme bakterier. Benzoesyre kunne genfindes både i mave og tyndtarm (Maribo, 2000). I en efterfølgende afprøvning med 0,5% benzoesyre blev der fundet den samme effekt på produktivitet, men der kunne ikke påvise samme effekt på diarré. Årsagen til den manglende effekt kunne være, at forekomsten af diarré var meget lav (1,1 dage pr. gris) i den afprøvning (Maribo 2003).

I denne afprøvning testes cikorie alene og i kombination med benzoesyre i foder til smågrise. Denne kombination er valgt for både at opnå en effekt på forekomsten af patogene bakterier i mave og tyndtarm (af benzoesyre) og i tyktarmen (af cikorie). Dermed skulle hele fordøjelseskanalen være dækket ind.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om fodring med cikorie i forskellige doseringer og i kombination med benzoesyre havde en positiv effekt på sundhed og produktivitet hos smågrise.

Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på forsøgsstation Grønhøj. Stierne var indrettet med 1/3 spalter og 2/3 fast gulv, samt overdækning. Grisene indgik i forsøg fra fravænning ved ca. 5-ugers alderen. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 7,4 kg og afgangsvægten var 28,3 kg. Vægt ved mellemvejning 2 uger efter indsættelse var 8,8 kg. Forsøget omfattede 65 gentagelser (stier) pr. gruppe, med 684 grise indsat pr. behandling. Der indgik 4 grupper i afprøvningen og forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Fodring

Alle grise blev fodret i ad libitum i tørfoderautomater. Der blev skiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder efter 10 dage, og foderskiftet blev foretaget over 4-5 dage. Der blev ikke anvendt dyrlægeordineret zink (2500 ppm) i fravænningsfoderet.

Foderblandinger
Blandingerne blev optimeret til at have samme indhold af næringsstoffer. Indholdet af de fem første aminosyrer var 5 % over normen og der var 10 % mere calcium og fosfor i forhold til normen (Jørgensen og Tybirk, 2008). Dette for at tage højde for, at variationer i råvarerne skulle påvirke afprøvningens resultat. Næringsstofindholdet i cikorie blev analyseret inden foderet blev optimeret. Næringsstofindholdet i cikorie og foderblandingerne fremgår af appendiks 1 og 2. Foderet blev produceret af Aarhusegnens Andel.

Lawsonia

Ved screening af blodprøver (serologi) for antistoffer blev der påvist Lawsonia i besætningen. I den sidste uge før udvejning blev der fra hver sti udtaget gødningsprøver fra endetarmen på to tilfældige grise i 32 stier fra gruppe 1 og 3, samt 26 stier i gruppe 4. Prøverne blev frosset ned og sendt til analyse for antallet af Lawsonia-bakterier vha. PCR-analysen (DTU - Veterinærinstituttet).

Statistik og beregninger

Daglig tilvækst og foderudnyttelse blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. gris (PV) ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/gris

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2004 til 1. september 2009):
• 7 kg’s grise: 199 kr. pr. gris, +/- 8,82 pr. kg.
• 30 kg’s grise: 335 kr. pr. gris, - 4,87 (15-30 kg)/+5,03 (30-40 kg) kr. pr. kg.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): fravænningsfoder 2,87 kr./FEsv, smågrisefoder 1,63 kr./FEsv
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Tilvækstværdi: 5,94 kr./kg
• Prisen for cikorie fra Dancikorie var i 7,50 kr./kg inkl. foderproducentens avance.

Afprøvningen blev designet som en sammenligning mellem fire grupper. Produktionsværdien, sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som primære parametre. De kontinuerte data blev beskrevet ved en generaliseret lineær model med gruppe som systematiske effekter, vægt ved indsættelse som kovariat, og hold som tilfældig effekt. De diskrete data (død og behandling) blev beskrevet ved logistisk regression med behandling som forklarende variable. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Data blev testet for normalfordeling, vekselvirkning og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre.

I analyser med Lawsonia som forklarende variabel indgik behandlingsgruppe 1 og 3 som systematisk effekt. Alle analyser blev foretaget i Proc Mixed i SAS med hold som tilfældig effekt. I alle de statistiske analyser blev logaritmen til Lawsonia-koncentrationen brugt. Betydningen af Lawsonia-bakterier i gødningen på daglig tilvækst, foderudnyttelse og døde/udtagne blev også undersøgt.
 
Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Der blev foretaget 6 parvise sammenligninger og der blev derfor foretaget en Bonferroni korrektion.

Sundhed

Fodring med cikorie påvirkede ikke antallet af behandlingsdage for diarré. I gennemsnit blev grisene behandlet for diarré i 2,4 dage.  Der var ikke forskel i antallet af døde og udsatte grise. I gennemsnit døde 1,5 % af grisene og 0,5 % blev aflivet. Der blev sat 15 % i sygesti primært i smågriseperioden (tabel 2). De mange udtagne grise skyldtes en høj forekomst af Lawsonia efter mellemvejning. Af tabel 3 fremgår, at indholdet af Lawsonia bakterier i gødning var 10⁷, hvilket indikerer, at der har været et niveau af Lawsonia-bakterier, der har haft sundhedsmæssig betydning for grisene.

Tabel 2. Sundhed

    
Der var ikke signifikant forskel i antallet af Lawsonia-bakterier i gødning mellem gruppe 1, 3 og 4. Fordelingen af grise i grupperne: ingen eller lav grad af smitte / moderat smitte og høj grad af smitte var ens (tabel 3). Hvis der skal være en effekt på sundhed skal mængden af Lawsonia-bakterier reduceres med en faktor 10³, svarende til, at der skal være 1000 gange færre bakterier som følge af behandlingen (pers. medd. Tim K. Jensen 2010).

Tabel 3. Effekt af cikorie på forekomst af Lawsonia i slutningen af smågriseperioden

Foder

I fravænningsfoderet var indholdet af aminosyrer under det beregnede indhold. Den største afvigelse fra det beregnede indhold var for methionin (-10 %) og fenylanilin og tyrosin (-11 %): omregnet til g fordøjeligt pr. FEsv svarer det til et underindhold på 2 % for begge aminosyrer i forhold til normen. Indholdet af valin blev beregnet til at være 5 % under normen. Dette antages ikke at have haft betydning for konklusionen, da afvigelserne var små i forhold til normen og mellem grupperne. Det analyserede indhold af næringsstoffer i smågrisefoderet stemte overens med de beregnede værdier. Indholdet af zink var i alle grupper væsentligt over det beregnede indhold (appendiks 3). Cikorie indeholder 52 % fruktan (inulin), 13 % sukrose, 1 % fruktose i tørstof (appendiks 1 og 2). Indholdet af sukrose og fruktan (inulin) steg med stigende indhold af cikorie i foderet. Indholdet af fruktan (inulin) i foderet tilsat 15 % cikorie var henholdsvis 4,4 og 8,5 gange højere i fravænnings- og smågrisefoderet end i kontrolblandingerne. Summen af sukre (glucose, fruktose, sukrose, fruktan) var henholdsvis 4,4 og 3,6 gange forøget i fravænnings- og smågrisefoderet ved iblanding af 15 % cikorie sammenlignet med kontrolgruppen (appendiks 3).

Produktionsværdi

Når der ikke tages hensyn til foderprisen havde grise fodret med 15 % cikorie eller 7,5 % cikorie i kombination med 0,5 % benzoesyre en signifikant højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen og gruppen, der fik 7,5 % cikorie. Dette kan forklares ud fra en signifikant højere daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse samlet og i smågriseperioden. Tilvæksten var meget lav i de første 14 dage efter fravænning, hvilket medførte en ringe foderudnyttelse. Der var meget stor spredning imellem holdene (tabel 4). Da der ikke er signifikant effekt på produktionsværdien ved at anvende 7,5 % cikorie kan det ikke betale sig at reducere doseringen yderligere, da effekten på produktiviteten forventes at falde lineært med faldende dosering af cikorie.

Hvis den reelle foderpris (2009/10) indsættes i beregningen er der ens produktionsværdi ved at tilsætte foderet 7,5 % cikorie og 0,5 % benzoesyre, som kontrolgruppen, hvis prisen på cikorie er 3,50 kr. pr. kg. Med en cikoriepris på 6,50 eller 7,50 kr. pr. kg kan det ikke betale sig at supplere fodret med 7,5 eller 15 % cikorie (tabel 5).

Tabel 4. Produktivitet hos smågrise fodret med cikorie og benzoesyre

Tabel 5. Produktionsværdi baseret på ens foderpris, samt aktuel produktionsværdi, hvor prisen på cikorie og foderets pris er indregnet.

Ved ens foderpris for blandingerne gav tilsætning af 15 % cikorie eller 7,5 % cikorie i kombination med 0,5 % benzoesyre en produktionsværdi, der var signifikant højere i forhold til et kontrolfoder og blandingerne tilsat 7,5 % cikorie. Tilsætning af cikorie alene eller i kombination med benzoesyre påvirkede ikke sundheden. Der var ikke forskel i mængden af Lawsonia-bakterier i gødning mellem kontrol, grise, der fik 15 % cikorie eller 7,5 % cikorie og 0,5 % benzoesyre.

Med de aktuelle foderpriser (2009/10) og en pris på cikorie mellem 6,50 og 7,50 kr. pr. kg kan det ikke betale sig at tilsætte 15 % cikorie til smågrisenes foder. Hvis prisen på cikorie er 3,50 kr. pr. kg vil produktionsøkonomien være den samme mellem kontrolgruppen og blandingen tilsat 7,5 % cikorie og 0,5 % benzoesyre. Brug af lavere dosering end 7,5 % cikorie havde ikke effekt på hverken sundhed eller produktivitet. Derfor antages det ikke, at lavere doseringer vil have positiv effekt på smågrisenes sundhed og produktivitet.

   
Deltagere:    Jens Ove Hansen, Videncenter for Svineproduktion.

Afprøvning: 995

Næringsstofindhold i cikorie, gennemsnit af 6 analyser.

Glukose, fruktose, sukrose og fruktan er bestemt ved gennemsnit af 2 analyser.

Råvaresammensætning i foderblandinger

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer