Forskel i firmablandinger til smågrise indkøbt i Østjylland 2009/2010

Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol af foderet, herunder om foderstoffirmaerne overholder deklarationerne på indlægssedlen, og at foderet er i overensstemmelse med Foderstofloven. Færdigfoderets værdi for grisen afhænger både af næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger var at sammenligne grisenes produktivitet ved brug af de enkelte blandinger.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt 7 kg’s smågrise. I afprøvningen indgik seks grupper, der hver omfattede 31 hold. Der var i alt 304 grise pr. gruppe. Stierne var indrettet dels som to-klimastier med 2/3 fast gulv og dels som små stier med spaltegulv i 85 pct. af arealet. I hver sti var der en foderautomat og en drikkekop.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

   
Grisene vejede 7,4 kg ved indsættelse og ca. 28,4 kg i gennemsnit ved afslutningen af forsøget.  Grise, der opnåede en vægt på mere end 30 kg før forsøgsperiodens slutning, blev systematisk udvejet.

Fodring

Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Alle grise fik tildelt fravænningsfoder manuelt de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende fem uger ind til forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift på dag 11. Alle fravænningsblandinger indeholdt 2500 ppm dyrlægeordineret zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik manuelt fra en fodervogn på vejeceller, mens smågrisefoderet blev udfodret ved hjælp af besætningens fodringsanlæg.

Foderblandingen til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer [1] - dog med undtagelse af aminosyrerne lysin, methionin, threonin og tryptofan, som blev optimeret til at ligge 5 pct. over normerne for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af protein. Både fravænningsblandingen og smågrisefoderet blev produceret hos Danish Agro uden, at firmaet vidste, at dette foder skulle indgå i en firmablandingsafprøvning. Kontrolfoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81° C. Alle de indkøbte firmablandinger var ligeledes pelleterede med undtagelse af fravænningsblandingen Mini Prince fra Aarhusegnens Andel, der blev leveret som melfoder.

Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1.

Fravænningsfoderet blev leveret ad én gang og smågrisefoderet ad to gange. Ved den første leverance af DLGs smågrisefoder Start Plus blev blandingen Start Plus AFH leveret. Ved anden leverance af smågrisefoder fra DLG viste det sig ikke muligt at få leveret Start Plus AFH. I stedet fik kunderne leveret Start Plus AFU som substitut for Start Plus AFH, og denne blanding blev anvendt i afprøvningen, idet AFH og AFU har stort set identiske garantiværdier for næringsstofindholdet.

Foderanalyser

For at sikre en repræsentativ prøve af fravænningsfoderet blev der udtaget en prøve ved hver fyldning af fodervognene. Efter afprøvningens slutning blev der dannet en samleprøve ud fra de udtagne delprøver. Samleprøverne blev herefter neddelt med en spalteprøveneddeler og sendt til analyse. I alt blev der analyseret fire prøver for indhold af FEsv og råprotein samt to prøver for indholdet af 11 essentielle aminosyrer samt zink, calcium, fosfor og fytase af hver blanding.

Der blev udtaget prøver af smågrisefoderet fra alle foderautomaterne i en sektion pr. uge, som derefter blev samlet i en samleprøve. Samleprøverne blev efter forsøgets slutning neddelt ved hjælp af en spalteprøveneddeler. Fire prøver af hver smågriseblanding blev analyseret for FEsv, råprotein og 11 essentielle aminosyrer. Endvidere blev to prøver analyseret for indholdet af zink, calcium, fosfor og fytase.

I forbindelse med produktion af kontrolfoderet blev der udtaget yderligere prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Disse prøver blev også analyseret, hvilket betyder, at kontrolfoderet har fået foretaget yderligere næringsstofanalyser. På fravænningsfoderet foreligger der således fire yderligere analyser på FEsv, råprotein og fytase, tre yderligere på calcium, fosfor og zink samt to yderligere på de 11 essentielle aminosyrer. På smågriseblandingen foreligger der to yderligere analyser på FEsv, råprotein og fytase samt seks yderligere på calcium og fosfor.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderforbrug, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

• Tilvækstværdi
• Foderomkostninger
• Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2004 – 1. september 2009):

• Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 199 kr. pr. gris ± 8,82 kr. pr. kg
• Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 335 kr. pr. gris -4,87/+5,03 kr. pr. kg
• Fravænningsfoder: 2,87 kr. pr. FEsv
• Smågrisefoder: 1,63 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

   
Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 5,94 kr. pr. kg. Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder:

    
Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

    
Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage.

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 procents niveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med 15 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes.

I gruppe 1, 4 og 5 blev der kasseret en sti på grund af outliers.

Foderanalyser

Analyseresultater fremgår af appendiks 2.

Analyserne af fravænningsblandingen anvendt i kontrolgruppen viste, at indholdet af FEsv, råprotein, fosfor og fytase lå under det deklarerede indhold. Kontrolblandingen anvendt i fravænnningsperioden indeholdt således 4 FEsv mindre end deklareret. Mængden af råprotein var 1,2 procentpoint mindre end forventet og fosforindholdet var godt 10 pct. mindre end forventet. Desuden var fytase-aktiviteten næsten 450 enheder mindre. Underindholdet af energi, råprotein, fosfor og fytase kan have bevirket, at kontrolholdet i fravænningsperioden ikke har vokset optimalt i forhold til, hvis foderet havde overholdt de deklarerede værdier.

Smågriseblandingen, der blev anvendt til kontrolgruppen, havde i lighed med fravænningsblandingen anvendt i kontrolgruppen 4 FEsv færre i forhold til det forventede.

Analyser af de indkøbte foderblandinger viste, at fravænningsblandingerne fra Aarhusegnens Andel, ATR Landhandel og Vestjyllands Andel indeholdt 1-2,4 procentpoint mindre råprotein i forhold til det deklarerede indhold. Det største underindhold af råprotein blev fundet i fravænningsblandingen fra Vestjyllands Andel og var på 2,4 procentpoint. Denne afvigelse er i henhold til Foderstofloven en dumper. Underindholdet i råprotein kan have bevirket, at indholdet af de enkelte aminosyrer i disse blandinger har ligget for lavt i forhold til grisenes behov.
 
Fytase-aktiviteten i DLGs smågriseblanding var kun godt halvdelen af det forventede niveau. Ligeledes var indholdet af fytase i fravænningsblandingen fra Hedegaard knap 300 fytase-enheder lavere end det deklarerede indhold.

Selv om blandingerne overholder de deklarerede værdier på eksempelvis protein og aminosyrer på indlægssedlen er det ikke ensbetydende med, at de overholder normerne for disse. Dette kan kun beregnes under forudsætning af kendskab til fordøjeligheden af protein og aminosyrer i de enkelte blandinger.

Sundhed

Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de 6 grupper. Der var 1-2 behandlingsdage pr. gris i hele smågriseperioden og den største del af behandlingerne var efter mellemvejning. Der var i gennemsnit ca. 5 pct. døde og udtagne grise i afprøvningsperioden, hvoraf hovedparten blev udtaget til sygesti. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed.

Produktivitet

Produktionsresultaterne er vist i tabel 2 og produktionsværdien i tabel 3.

Tabel 2. Produktionsresultater

   
Foderudnyttelsen før mellemvejning viser, at blandingen fra Vestjyllands Andel gav det ringeste resultat. Årsagen til dette er sandsynligvis et underindhold af råprotein og essentielle aminosyrer. Der var dog ikke sikker forskel i produktionsværdien mod de øvrige grupper set over hele perioden. Ligeledes er foderudnyttelsen ved anvendelse af fravænningsblandingerne fra Aarhusegnens Andel og ATR heller ikke på højde med kontrolblandingen, hvilket også kan skyldes et for lavt indhold af råprotein i forhold til normen.

Tabel 3. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt (2004-2009) og ens foderpriser

Afprøvningen viste overordnet, at blandingerne fra ATR og Aarhusegnens Andel gav en signifikant dårligere produktionsværdi i sammenligning med blandingerne fra Hedegaard. Den højere produktionsværdi ved anvendelse af Hedegaards blandinger skyldtes især, at tilvækst og foderudnyttelse efter mellemvejning var bedre sammenlignet med blandingerne fra ATR og Aarhusegnens Andel. Det noget lavere indhold af råprotein i forhold til det forventede i fravænningsblandingerne fra Aarhusegnen, ATR og Vestjyllands Andel kan have medvirket til, at grisene i disse tre grupper havde den dårligste tilvækst og foderudnyttelse før mellemvejning. Som nævnt tidligere er foderoptagelse og foderudnyttelse beregnet på baggrund af det analyserede indhold og ikke det deklarerede indhold af FEsv pr. kg foder.

Priserne, som foderet blev indkøbt til, fremgår af tabel 4. De indkøbspriser, der er nævnt i tabel 4 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med den pris den enkelte svineproducent indkøber foderet til, da priserne ikke er renset for effekt af kvantumsrabatter eller kontraktperiode. I tabel 4 er der også angivet den prisforskel, der må være i forhold til kontrolblandingen for, at den samme produktionsværdi kan opnås. Der bør kun sammenlignes mellem grupper, hvor der er sikre forskelle i produktionsværdien. Beregningerne er baseret på 5-års priser, grisenes produktivitet og de deklarerede foderenheder.

Tabel 4. Priser som foderet er indkøbt til og merpris i forhold til kontrolfoderet (baseret på deklarerede FEsv)

Fodring med blandingerne FLM Minigris og Maxigris L7 fra Hedegaard gav en signifikant bedre produktionsværdi sammenlignet med blandingerne fra ATR og Aarhusegnens Andel. Anvender en svineproducent blandingerne fra Hedegaard må den gennemsnitlige foderpris være henholdsvis 22 og 23 kr. dyrere pr. 100 kg end blandingerne fra ATR og Fra Aarhusegnens Andel for at opnå samme produktionsværdi.

Deltagere

Teknikere Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen
Statistiker Jens Vinther

Afprøvning nr. 1057

Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning i pct. (En leverance)

Oversigt over komponenter, som er tilsat i små mængder til fravænningsfoderet

Smågrisefoderets deklarerede sammensætning angivet i pct. (to leverancer, hvis råvaresammensætningen i 2. levering afveg fra 1. leverance er tallet for 2. leverance angivet i parentes)

Foderanalyser

Fravænningsblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer i gruppe 1 - 3

   
Analyseresultaterne fra de indkøbte firmablandinger er baseret på fire prøver, som er analyseret for indholdet af FEsv og råprotein samt to prøver for indholdet af 11 essentielle aminosyrer samt zink, calcium, fosfor og fytase. Fra kontrolblandingen blev fire prøver yderligere analyseret for FEsv, råprotein og fytase, tre yderligere for calcium, fosfor og zink samt to yderligere for de 11 essentielle aminosyrer.

Fravænningsblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer i gruppe 4-6

    
Analyseresultaterne fra de indkøbte firmablandinger er baseret på fire prøver, som er analyseret for indholdet af FEsv og råprotein samt to prøver for indholdet af 11 essentielle aminosyrer samt zink, calcium, fosfor og fytase.

Smågriseblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer i gruppe 1-3.
Når 2. levering af en blanding afviger fra først er 2. leverings garanti angivet i parentes.

    
Analyseresultaterne er baseret på fire prøver, der blev analyseret for FEsv, råprotein og 11 essentielle aminosyrer. Endvidere blev to prøver analyseret for indholdet af zink, calcium, fosfor og fytase. På smågriseblandingen anvendt i kontrolgruppen foreligger der yderligere to analyser på FEsv, råprotein og fytase samt seks yderligere på calcium og fosfor.

Smågriseblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer i gruppe 4-6

  
Analyseresultaterne er baseret på fire prøver, der blev analyseret for FEsv, råprotein og 11 essentielle aminosyrer. Endvidere blev to prøver analyseret for indholdet af zink, calcium, fosfor og fytase.