Normen for lysin til smågrise var indtil 2008 fastlagt ud fra et ældre forsøg [1], med 29 individuelt opstaldede grise for hver af de fem undersøgte lysinniveauer i vækstintervallet ca. 9 til 20 kg. Siden er der sket udvikling i det genetiske potentiale, vækstintervallet (hvor normen skal dække 9 til 30 kg) og fodervurderingssystemet.

I litteraturen og ved normsætning angives det anbefalede niveau af de øvrige aminosyrer typisk i forhold til lysin. Derfor er det af hensyn til økonomi fornuftigt at have stor sikkerhed for, hvilket lysinniveau, der giver maksimal produktivitet i hele vækstintervallet 9 til 30 kg.

Med dette lysinniveau fastlagt, kan der herefter gennemføres en undersøgelse af den produktionsøkonomiske konsekvens af at reducere protein- og aminosyretilførslen i et fast forhold i forhold til de nuværende normer for fordøjeligt råprotein og aminosyrer. Denne viden er der behov for – med det formål at kunne forudsige konsekvensen af et lavt proteinniveau på produktivitet mere præcist i de tilfælde, hvor der stilles skærpede krav til reduktion af ammoniakfordampning.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten på produktivitet af fem niveauer af fordøjeligt lysin i små¬grisefoder til grise i vækstintervallet 9 til 30 kg. Afprøvningen skulle danne baggrund for at vurdere, om der skulle ændres i normen for lysin til smågrise.

Formålet med gruppe 6, der havde samme lysinkoncentration som gruppe 5 men lavere råproteinkoncentration – svarende til et typisk niveau anvendt i praksis -, var at undersøge effekten på produktivitet alene ved ekstra tilsætning af lysin og deraf følgende relativ mangel på flere af de øvrige essentielle aminosyrer i forhold til normsættets anbefaling i forhold til lysin. Årsagen hertil er, at nogle rådgivere betragter en koncentration af fordøjeligt råprotein over 140 til 145 g pr. foderenhed som en risikofaktor for diarré.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning (forsøgsstation Grønhøj). Der indgik 4.345 grise i vækstintervallet cirka 10 til 29 kg. Grisene var fordelt på seks grupper og op mod 75 hold. Der blev foretaget opgørelse af produktionsresultaterne for hele vækstintervallet fra 10 til 29 kg samt ved en mellemvejning, hvor grisene vejede ca. 19 kg.

De første to uger efter fravænning blev der anvendt samme fravænningsblanding til alle grise og herefter blev afprøvningen påbegyndt ved en gennemsnitsvægt på cirka 10 kg. Grisene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Der blev anvendt seks blandinger og niveauerne for råprotein og aminosyrer blev valgt som vist i tabel 1. Råvaresammensætning og beregnet næringsstofindhold fremgår af henholdsvis appendiks 1 og 2a-2c. Niveauet for råprotein, lysin og øvrige essentielle aminosyrer blev valgt som vist i tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Med det formål at undgå effekt af råvarevariation m.v. blev foderblandingerne optimeret, så niveauet for de øvrige essentielle aminosyrer nåede mindst 110 % af norm (dog 2,4 g standardiseret fordøjeligt tryptofan pr. FEsv) for gruppe 1 til 5 og 100 % af norm for gruppe 6. Indholdet af calcium, fordøjeligt fosfor og øvrige mineraler var for alle gruppe optimeret til mindst 110 % af norm.

Forventningen var, at produktionsværdien kunne beskrives som en funktion af lysinniveauerne i gruppe 1 til 5 med enten en kurve eller en linje indtil et plateau, hvorefter der ikke vil være effekt. Se i øvrigt nærmere i statistikafsnittet.

Formålet med gruppe 6 var at teste, om de nuværende normer for de øvrige essentielle aminosyrer var tilstrækkelige til at opnå maksimal produktivitet ved et råproteinniveau, der repræsenterede en udbredt praksis.

Registreringer

En gruppe (grisene i en sti) i et hold udgjorde en forsøgsenhed. Hvert hold repræsenterede en gentagelse.

På hver forsøgsenhed registreredes som primære parametre: Daglig tilvækst, foderoptagelse og beregnet foderudnyttelse. Som sekundære parametre registreredes øvrige sygdomme/bemærkninger samt dødelighed og udtagne grise.

Repræsentative foderprøver blev udtaget på foderstoffabrikken med en automatisk prøveudtager også kaldet en ”cross-cut sampler” [7] fra de i alt ni foderproduktioner, således, at alle partikler i de producerede foderblandinger havde lige stor sandsynlighed for at komme i den endelige prøve. Neddelte prøver herfra blev sendt til analyse af næringsstoffer hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping, DJF, Ajinomoto Eurolysine, Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Ved prøveudtagning og prøveneddeling søgtes principperne i Teorien Om Sampling (TOS) [8] overholdt.

Ved hjælp af farvede ”mikrogrits” (ufordøjelige majspartikler) blev der foretaget regelmæssige stikprøver til kontrol af, at foderblandingerne blev tildelt i de rigtige foderautomater.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

• Tilvækstværdi
• Foderomkostninger
• Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2005 - 1. september 2010):

• Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 199 kr. pr. gris ± 8,82 kr. pr. kg
• Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 335 kr. pr. gris -4,87/+5,03 kr. pr. kg
• Smågrisefoder: 1,63 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 5,47 kr. pr. kg.

Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder:

Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage. Til opgørelserne i denne meddelelse er der anvendt produktionsværdi pr. gris. Det er fremkommet ved at gange produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag med det gennemsnitlige antal dage i det pågældende vækstinterval (før mellemvejning (24 dage), efter mellemvejning (18 dage) og hele perioden (42 dage)).

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau.

Der blev parallelt beregnet "Faktisk produktionsværdi” pr. stiplads pr. år med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe (reguleret for indhold af lysin med tilhørende aminosyreprofil fra normsættet individuelt for foderblandingen til den enkelte gruppe). Det er sandsynligt, at en aminosyreprofil, der passer til lysinniveauet vil give nogenlunde samme produktionsresultater, som de lysinniveauer, der er afprøvet i nærværende undersøgelse, hvor der har været rigeligt af de øvrige essentielle aminosyrer. Dette søges nærmere afklaret i en igangværende undersøgelse af skalering af idealproteinniveau til smågrise under Den rullende Afprøvning.

Forudsætningerne bag optimeringerne vedr. gruppe 1 til 5, var bl.a.: Minimum 20 % byg af korndelen og et krav til standardiseret fordøjeligt råprotein på maksimalt 14,6 gange lysinniveauet. Begrundelsen for at lade proteinniveauet følge lysinniveauet er, at når der i praksis vælges lavere aminosyreniveauer end norm er begrundelsen oftest, at man vil reducere niveauet af sojaskrå og råprotein. Det understreges, at forudsætninger med hensyn til råproteinniveauer og råvarevalg til disse økonomiberegninger kan vælges på mange forskellige måder. Detaljer om de aktuelle valg med hensyn til sammensætning og beregnet indhold af disse foderblandinger findes i appendiks 6.

Produktionsværdi blev analyseret i procedurerne GLM og Mixed fra programpakken SAS med indsættelsesvægt som covariabel, hold og staldsektion som tilfældige klassevariable og gruppe som forklarende klassevariabel. Niveauet af standardiseret fordøjeligt lysin blev sat i forhold til den hidtidige norm (indtil 2008) på 9,8 g standardiseret lysin pr. FEsv. Derefter blev det undersøgt trinvist for hver procentenhed i forhold hertil, hvilken funktion, der bedst kunne beskrive data. Det blev gennemført med proceduren Mixed fra programpakken SAS. Kriteriet for bedømmelse heraf var den beregnede ”maksimum likelihood, -2 Log Likelihood” ved en covarianstest.

Resultatet af foderanalyserne ses sammen med garanteret indhold i appendiks 2a og 2b. Der var ikke væsentlige afvigelser i forhold til det planlagte.

Der var som ventet systematiske forskelle i aminosyrebestemmelserne mellem de fem anvendte laboratorier, og netop derfor var det valgt at lade foderprøverne analysere på flere laboratorier. Sammenligning mellem de anvendte laboratorier ses i tabel 2.

Tabel 2. Resultater af lysin- og FEsv-analyserne

Det ses i tabel 2, at analyser på korrekt neddelte kopier af de samme prøver kan give statistisk sikre forskelle på fire til fem procent mellem totalindholdet af lysin – afhængigt af, hvilket laboratorium, der er valgt. Det er fornuftigt at have i baghovedet, når man vurderer tilsvarende undersøgelser, hvor oplysninger om antal analyser og laboratorier er sparsomme! I denne afprøvning er der for foderets indhold af lysin anvendt gennemsnit af alle laboratorier (gennemsnittene er beregnet som ”mindste kvadraters metode” også kaldet Least Square means eller LSMeans).

Grisenes produktionsresultater (præsenteret som LSmeans-værdier) ses i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Resultaterne fra tabel 3 findes også i appendiks 3, beregnet som indeks i forhold til gruppe 3. Det er valgt at sætte resultaterne fra de øvrige grupper i forhold til gruppe 3, da lysinniveauet i gruppe 3 svarer til normen før 2008.

I tabel 3 ses, at stigende lysinindhold pr. FEsv (gruppe 1 til 5) gav stigende daglig tilvækst og forbedringer i foderudnyttelsen med stigende niveau af lysinkoncentration.

I appendiks 4 (figur 3 til figur 8) er der vist en grafisk præsentation af de målte LSmeans-værdier sammen med de kurvelineære sammenhænge, der er fundet for daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse i forhold til niveau af standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv – for hele vækstintervallet fra 11 til 29 kg og for vækstintervallet før mellemvejning fra 11 til 19 kg.

Gruppe 6, der havde samme lysinkoncentration som gruppe 5 men lavere råproteinkoncentration, havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på niveau med gruppe 5, men en foderudnyttelse mellem niveauet på gruppe 3 og 4. Forklaringen er, at der ikke var tilstrækkeligt af de øvrige essentielle aminosyrer i forhold til lysin, som anbefalet i normsættet [2]. Ud fra det analyserede indhold er det relative indhold af standardiseret fordøjelige aminosyrer beregnet og vist i appendiks 2c, og her ses det, at der i forhold til nuværende norm mangler både methionin, methionin+cystin, treonin, isoleucin, leucin, histidin og fenylalanin+tyrosin. Beregnet ud fra den opnåede produktionsværdi, svarer den opnåede produktivitet til et lysinniveau på ca. 10,2 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Aminosyrekravene til dette lysinniveau er i appendiks 5 sammenholdt med det beregnede aminosyreindhold i foderblandingen til gruppe 6 med en vurdering af, hvilke aminosyrer, der muligvis aktuelt har været begrænsende for den opnåede produktivitet.

I tabel 4 er resultaterne vist for produktionsværdi, der beregnes ud fra daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Tabel 4. Produktionsværdi

Der var statistisk sikker kurvelineær effekt af lysinniveau (gruppe 1 til 5) på produktionsværdi (se tabel 4 og figur 1), daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse (se tabel 3 og appendiks 4).  I figur 1 er der afbildet den funktion, der passede bedst til produktionsværdi og faktisk produktionsværdi. Svagheden i denne undersøgelse var, at der ikke var undersøgt et lysinniveau endnu højere end niveauet i gruppe 5, da produktionsværdien i gruppe 5 er numerisk højere end det opnåede i gruppe 4. Det ville have givet en mere sikker bestemmelse af maksimal produktionsværdi.

I tabel 4 er der valgt at sætte produktionsværdien lig med indeks 100 ved gruppe 3 med 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Normen herfor var 9,8 g indtil 2008. Gruppe 4, som var tæt på det niveau, der blev valgt til den ny norm efter 2008 gav således otte indekspoint højere produktionsværdi end den gamle norm. Ved faktisk produktionsværdi, hvor prisen for lysindosering og tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer er medregnet, giver gruppe 4 tre indekspoint højere produktionsværdi svarende til ca. kr. 1,80 pr. gris.

Derimod er det forholdsvist dyrt at holde et højt aminosyreniveau samtidigt med et lavt råproteinniveau, som det er sket i gruppe 6, og det bekræftes ved et indeks på 100 i faktisk produktionsværdi i tabel 4.

Figur 1. Produktionsværdi og faktisk produktionsværdi (11-29 kg) afbildet ved de funktioner, der passer bedst til datasættet sammen med de målte værdier

Ved analyse af gruppe 1 til og med 5 er der fundet en statistisk sikker effekt af lysindosis både med en kurvelineær funktion (afbildet i figur 1) og med ”knækket linje”-metoden. Disse to funktionstyper passede lige godt til de målte resultater. Gennemsnittet af de fundne toppunkter var ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Som før nævnt var svagheden i denne undersøgelse, at der ikke blev undersøgt et lysinniveau endnu højere end niveauet i gruppe 5, da produktionsværdien i gruppe 5 var numerisk to procent højere end det opnåede i gruppe 4. Det ville have givet en mere sikker bestemmelse af maksimal produktionsværdi.

Ved analyse af gruppe 1 til og med 5 er der fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på faktisk produktionsværdi, (hvor foderprisen for lysinniveau og tilhørende profil af de øvrige essentielle aminosyrer er indregnet), som følge af lysindosis med toppunkt ved 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv, se også figur 1, hvor skalaen på y-aksen er valgt således, at faktisk produktionsværdi er sat lig med produktionsværdi ved gruppe 3, som blev tilstræbt samme lysinindhold som hidtidig norm.

Denne afprøvnings resultater har dannet baggrund for at ændre i normen for lysin til smågrise i 2008. Således blev normen for vækstintervallet fra 9 til 30 kg ændret fra 9,8 til 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Resultaterne fra denne afprøvning ligger indenfor de niveauer af lysin, der foreslås ud fra andre forsøg. Som eksempel kan nævnes, at Schneider og kolleger [6] fandt maksimal produktivitet ved forskellige lysinniveauer afhængigt af grisenes afstamning, vækstinterval i forsøget og energiniveau i foderblandingerne, som vist i tabel 5.

Tabel 5. Lysinforsøg fra Kansas, USA [6]

Det skal bemærkes, at det kan diskuteres, om der var nok tryptofan i forsøgenes højeste lysinniveauer:
Ved forsøget med grise fra 9,4 til 21,4 kg var der ved stigende lysinniveau et aftagende tryptofanniveau fra 21 til 16 % af lysin og ved sidstnævnte delforsøg var der tilsvarende et aftagende tryptofanniveau fra 21 til 17 % af lysin. 16 til 17 % tryptofan af lysin vil set med europæiske øjne sandsynligvis skjule effekten af de høje lysinniveauer, men her er amerikanske forskere ikke enige.

Lysin som basis i ”Idealproteinkonceptet”
Blandt ernæringsforskere er det såkaldte Idealproteinkoncept alment anerkendt. Ideen er, at man anser behovet for de enkelte aminosyrer som konstant i forhold til lysin – baseret på standardiserede fordøjelige værdier - indenfor et givet vækstinterval, f.eks. 9 til 30 kg. Det er ”god latin”, at dosis-respons aminosyreforsøg udføres ved, at de essentielle aminosyrer gives et niveau, der opfylder behovet hos den pågældende dyregruppe, bortset fra lysin og den aminosyre, der undersøges i forskellige doser i forhold til lysin. For at være sikre på, at lysin virkelig er begrænsende, ses det ofte i denne type undersøgelser, at man har valgt et lysinniveau på 75 til 90 % af behovet for en tilsvarende population af grise. Problemet er, at det ikke er alment bemærket eller tilsyneladende overvejet, at grisenes udnyttelse af lysin stiger i takt med større ”underforsyning i forhold til behovet for maksimal produktivitet”. Derfor er resultater fra undersøgelser gennemført ved meget lave lysinniveauer, ikke direkte sammenlignelige med resultater fra undersøgelser gennemført med højere lysinniveauer, der kun er marginalt begrænsende for grisenes produktivitet:

I tabel 6 er angivet den beregnede mængde standardiseret fordøjeligt lysin, der er brugt pr. kg tilvækst i nærværende undersøgelse. Dernæst er dette tal indekseret og vist i linjen kaldet ” Effektivitet af lysin/kg tilvækst ift. gruppe 3, %”. Lysinniveauet fra gruppe 3 i nærværende afprøvning er efterfølgende blevet anvendt i en afprøvning af valinbehov til smågrise [5], som var en dosis-responsundersøgelse efter ovenstående principper. I dén afprøvning blev der anvendt 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv, som ifølge nærværende afprøvning, er begrænsende i forhold til maksimal produktivitet.

I tabel 6 er der regnet på forventede forsøgsudfald (udtrykt som nødvendigt Valin:Lysin forhold til maksimalproduktivitet), hvis afprøvningen havde været gennemført under lavere eller højere lysinniveauer end 9,7 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Tabel 6. Aftagende lysinudnyttelse med stigende lysinniveau

Der var i nærværende afprøvning statistisk sikker forskel i standardiseret fordøjeligt lysin pr. kg tilvækst indbyrdes imellem alle grupper fra gruppe 1 til 5. Mindste sikre forskel var 0,4 g.

For vækstintervallet fra 11 til 29 kg stiger grisenes lysinforbrug fra ca. 17 til ca. 20 g pr. kg tilvækst jo højere lysinkoncentration der var i foderet, se tabel 6. Det stemmer overens med, hvad der er fundet i andre forsøg med lysinniveau [6, 7 og 8]. Der er stort set enighed om, at maksimal produktivitet opnås ved ca. 19 (måske op til 20) g standardiseret fordøjeligt lysin. Dog er der et eksempel på en undersøgelse fra 1999, hvor forfatteren mener at 18 g er tilstrækkeligt [9]. Der er, så vidt det er lykkedes at gennemskue publicerede dosis-responsforsøg vedrørende behov for andre aminosyrer sat i forhold til lysin, ikke forfattere der har taget den variable lysinudnyttelse i betragtning. Det betyder, at et forsøg gennemført ved et meget lavt lysinniveau vil over-estimere behovet for den undersøgte aminosyre i forhold til lysin.

Linjerne ”Valin:Lysin forhold [5], justeret for lysineffektivitet” i tabel 6 viser under gruppe 3, hvilket valin:lysin-forhold, der gav maksimal produktivitet ved vækstintervallerne 11-19 kg henholdsvis 11-29 kg, nemlig 67 henholdsvis 65 % valin i forhold til lysin. Tallene under de øvrige grupper fodret med lavere eller højere lysinkoncentration i foderet, er justeret i forhold til den højere effektivitet af lysin i gruppe 1 og 2 og tilsvarende lavere effektivitet i gruppe 4 og 5, eksempel: Gruppe 1: 67 % Valin:Lysin * 106 % effektivitet af lysin = 71 % Valin:Lysin for vækstintervallet 11 til 19 kg.

Konsekvensen heraf er, at man først og fremmest bør vide, hvilket lysinbehov, der gælder for de grise, der deltager i et givet aminosyreforsøg, når man skal sammenligne resultater mellem forsøg. Det skyldes, at undersøgelser udført ved et meget lavt lysinniveau, f.eks. 80 % af behov for maksimal produktivitet, teoretisk set vil give et estimeret behov for den pågældende aminosyre i forhold til lysin, der er ca. 6 til 8 % højere end undersøgelser udført ved f.eks. 93 % af behov for maksimal produktivitet, som det fremgår af tabel 5.

Denne forventede sammenhæng mellem den teoretiske effekt på forsøgsresultatet som funktion af et forsøgs lysinniveau i forhold til de aktuelle grises behov, er illustreret grafisk i figur 2.

Figur 2. Et forsøg ved lavt lysinniveau (80 % af lysinnorm) vil give et højere estimeret valinbehov (70 % Valin:Lysin) end et forsøg ved f.eks. 93 % af lysinnorm: 65 % Valin:Lysin

I det nuværende danske normsæt, er det kun tryptofan- og valinnormen, der bygger på forsøg/afprøvninger, gennemført med lysin i større eller mindre underskud i forhold til niveauet for maksimal produktivitet. Normen for tryptofan er revurderet i 2010 ud fra en økonomisk beregning, der er baseret på en udenlandsk metaanalyse [10]. Normen for valin er i 2010 sat til 67 % valin af lysin - svarende til maksimal produktivitet i intervallet 10 til 20 kg, hvor lysinforsyningen var ca. 91 % af norm. Maksimal produktivitet for hele perioden 10 til 29 kg blev opnået ved ca. 65 % valin af lysin. Her var lysinforsyningen var ca. 93 % af norm i den pågældende afprøvning [5]. Principielt er 67 % valin:lysin muligvis til ”den høje side” set i dette lys - hvis alle smågrise fik aminosyre- og proteinniveau svarende til normen på 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin og ca. 148 til 150 g standardiseret fordøjeligt råprotein, men det er ikke tilfældet. En del grise bliver kun fodret med 90 til 93 % af lysin- og aminosyrernormer til maksimal produktivitet. Derfor vurderes valinnormen til at være passende til danske forhold.
 
Hvis tankegangen følges fra førnævnte forventede sammenhæng der er afbildet i figur 2, forventes det, at havde grisene fået 100 % af lysinnormen (10,4 g) fra ca. 10 til 29 kg, ville de have svaret med maksimal produktivitet ved ca. 63 % valin af lysin. Men det er for risikabelt i denne type opsæt at gå så tæt på lysinnormen, for man kan ikke vide præcist, hvilket lysinniveau der giver maksimal produktivitet ved de aktuelle grise, man har til rådighed i et forsøg.

En alternativ designtype blev anvendt ved fastlæggelsen af lysin- og treoninnormerne til slagtesvin [11]. Her blev toppunktet for lysin bestemt i fem grupper med rigeligt af de øvrige aminosyrer, samtidigt med at toppunktet for treonin blev bestemt i fem grupper, hvor forsyningen af de øvrige aminosyrer var rigelig i forhold til normerne. Ud fra disse samtidigt bestemte toppunkter, kunne vi beregne det reelle treonin:lysinforhold ved det lysinniveau, der efterfølgende ville blive brugt i praksis.
 
Pointen er: Ved sammenligning mellem forskellige forsøg kan ovennævnte mane til besindighed, hvis forsøgene ikke giver helt enslydende svar. Alene valg af laboratorium kan, som det ses i tabel 2, være en kilde til afvigelse. Idealprotein-profilen er muligvis ikke helt konstant i forhold til lysinforsyningsniveau, men i praksis er idealproteinkonceptet en nem og enkel måde at håndtere aminosyreanbefalingerne på.

Der var statistisk sikker kurvelineær effekt af lysinniveau (gruppe 1 til 5) både på produktionsværdi, daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

Der blev fundet en statistisk sikker kurvelineær effekt på produktionsværdien af lysindosis og maksimal produktionsværdi ved ca. 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Afprøvningen har dannet baggrund for at ændre i normen for lysin til smågrise i 2008. Således blev normen for vækstintervallet fra 9 til 30 kg ændret fra 9,8 til 10,4 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Det svarede i denne afprøvning til ca. otte indekspoint eller ca. kr. 3,90 pr. gris, højere produktionsværdi i forhold til den gamle norm. Ved faktisk produktionsværdi, hvor prisen for lysindosering og tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer og råprotein er medregnet, kan den ekstra indtjening som følge af den nye norm for lysin forventes at være ca. kr. 1,80 pr. gris med de aktuelle priser og forudsætninger.

Det kan være dyrt at holde et højt aminosyreniveau samtidigt med et lavt råproteinniveau, som det er sket i gruppe 6. Med de aktuelle priser og forudsætninger kan denne strategi ikke betale sig.

Deltagere
Tekniker Jens-Ove Hansen, konsulent Verner Ruby og konsulent Jens Vinther samt personale på Forsøgsstation Grønhøj: Medhjælper Ulla Høgh, medhjælper Tommi Højmark og stationsleder Peter Juhl Rasmussen,

Afprøvning: 950

Færdigfoderblandingernes råvaresammensætning
  

Appendiks 2a. Foderanalyser, gruppe 1 til 3: Analyseret (Ana.) og garanteret/beregnet (Gar.) indhold
   

Antal prøver: Foderenheder (og indgående egenskaber dertil) samt mineraler og aminosyrer blev analyseret med 12 prøver pr. foderblanding hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping. To samleprøver pr. blanding blev analyseret hos DJF, Ajinomoto Eurolysine, Plantedirektorat og Evonik Degussa, dog blev blandin-gerne fra gruppe 1 og 2 ikke sendt til analyse hos Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Appendiks 2b. Foderanalyser, gruppe 4 til 6: Analyseret (Ana.) og garanteret/beregnet (Gar.) indhold

Antal prøver: Foderenheder (og indgående egenskaber dertil) samt mineraler og alle aminosyrer blev analyseret med 12 prøver pr. foderblanding hos AnalyCen i Fredericia/Lidköping. To samleprø-ver pr. blanding blev analyseret hos DJF (tørstof, lysin, methionin, cystin og treonin), Ajinomoto Eurolysine (råpro-tein, tørstof, totalt og frit lysin), Plantedirektorat (FEsv og lysin) og Evonik Degussa (tørstof, råprotein og alle amino-syrer samt frit lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin), dog blev blandingerne fra gruppe 1 og 2 ikke sendt til analyse hos Plantedirektorat og Evonik Degussa.

Appendiks 2c. Beregnet indhold af standardiseret fordøjelig aminosyre i procent af lysin

Appendiks 3. Indekserede produktionsresultater (i forhold til gruppe 3) fra tabel 3

Grafisk præsentation af daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse pr. gruppe (LSmeans-værdier) – for hele perioden 11 til 29 kg og for perioden før mellemvejning fra 11 til 19 kg 

  

Beregnet fordøjeligt aminosyreindhold i gruppe 6 i forhold til behov ved forskellige lysinni-veauer.

Produktionsresultaterne i gruppe 6 svarede til, hvad der kunne forventes ved niveauet 10,2 g standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Hvis normerne er rigtigt estimeret/fastlagt skulle der derfor være behov for de øvrige essentielle aminosyrer svarende til tallene i yderste kolonne til højre i appendiks 5. Amino-syreniveauerne markeret med fed ligger på eller under værdierne i denne kolonne og derfor er det sandsynligt, at et eller flere af disse niveauer været begrænsende for produktiviteten i gruppe 6.

Det beregnede indhold af methionin er ca. 31 % af 10,2 g lysin, hvor anbefalingen i normsættet er minimum 32 %. Det beregnede indhold af histidin er ca. 33 % af 10,2 g lysin, hvor anbefalingen i normsættet er minimum 34 %.

Appendiks 6a. Råvaresammensætning i de optimerede færdigfoderblandinger, anvendt til beregning af Faktisk produktionsværdi

Appendiks 6b. Priser og indhold af udvalgte næringsstoffer i de optimerede færdigfoderblandinger, anvendt til beregning af Faktisk produktionsværdi