Ifølge lov om indendørs hold af smågrise, avls og slagtesvin skal grise tildeles en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [1].

Beskæftigelsesmaterialer kan både have positiv eller negativ indflydelse på grisenes adfærd under produktionsforhold. F.eks. kan begrænset tilgængelighed og mængde skabe en konkurrencesituation og herigennem øge forekomsten af aggressioner [2].

Tidligere undersøgelser har blandt andet vist, at slagtesvin foretrækker majsensilage, skovflis og spagnum frem for f.eks. halm, træ og reb [3]. På baggrund af disse resultater blev effekten af: spagnum, halm og majsensilage testet på slagtesvins adfærd i praksis. En pilot-undersøgelse under produktionsforhold viste, at skovflis kan give problemer ved gyllepumpen, samtidig med at gylle indeholdende skovflis skal bredspredes, hvilket ikke er lovligt, derfor indgik skovflis ikke i afprøvningen.

Tildeling af beskæftigelses- og rodematerialer kan være tidskrævende, men ved udvikling af et automatisk tildelingsudstyr, vil det være muligt at tildele materiale flere gange dagligt uden ekstra arbejdsforbrug. Herudover kan tildelingen foregå i grisenes aktive perioder uden begrænsning af personalets tilstedeværelse i stalden. Hyppig tildeling af en mindre mængde materiale kan vise sig at øge grisenes brug af materialet pga. øget nyhedsværdi. Ved hjælp af et automatisk tildelingsudstyr vil effekten af flere daglige tildelinger blive sammenlignet med én daglig tildeling.

Afprøvningen var en del af samarbejdsprojektet ”Beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin; velfærd og praktiske løsninger” mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet – Århus Universitet, Skiold A/S, W. Domino A/S og Videncenter for Svineproduktion støttet af Innovationsloven; Tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter.

Formål

Formålet var at undersøge, hvordan beskæftigelsesmaterialerne spagnum, halm og majsensilage påvirkede grisenes adfærd, når materialerne blev tildelt én eller flere gange dagligt på gulvet eller via automat.

Der indgik 4 slagtesvinebesætninger i undersøgelsen, og for hver besætning indgik 4-7 hold.

Besætningerne blev besøgt af en tekniker fra Den rullende Afprøvning ca. hver 14. dag fra grisene vejede 30 kg og indtil slagtning. De første registreringer fandt sted 14 dage efter indsættelse i slagtesvinestalden.

Besætninger

Tabel 1. Beskrivelse af afprøvingsbesætninger

Tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Materialerne blev tildelt i lejet eller i en automat placeret over det faste gulv. Tildeling foregik først på formiddagen i forbindelse med det daglige tilsyn. Af tabel 2 fremgår tildelingsmetode, tildelingshyppighed og mængde i de enkelte besætninger.

Tabel 2. Tildelingshyppighed, tildelingssted, tildelingsmetode, tildelt mængde samt tidspunkt for tildeling af materiale i de fire besætninger.

Halm blev leveret af de deltagende besætninger, og Pindstrup Mosebrug A/S leverede specialfremstillet varmebehandlet usorteret spagnum.

Adfærdsobservationer

Scanninger (øjebliksbillede af grisenes adfærd i stien) blev foretaget i timen før tildeling af materiale, lige efter tildeling af materiale, samt i hvileperioden 2-3 timer efter tildeling. Tidspunkt for tildeling i den enkelte besætning ses i tabel 2.

I besætning 2, 3 og 4 blev hver sti scannet to gange før tildeling, to gange lige efter tildeling og to gange i hvileperioden (6 scanninger/ sti/ observationsdag). I besætning 1 blev hver sti scannet én gang før tildeling, én gang lige efter tildeling og én gang i hvileperioden (3 scanninger/ sti/ observationsdag). Tildeling af materiale og placering af tilhørende scanninger ses i figur 1.

Figur 1. Tidslinie med tildeling af materiale og tilhørende scanninger

Ved hver scanning blev antallet af grise, der udførte følgende adfærd registreret:

• Stod eller gik
• Rodeadfærd rettet imod materiale (spagnum eller halm)
• Rodeadfærd rettet imod stifæller
• Åd eller drak
• Aggressive interaktioner

Rodeadfærd rettet imod materiale blev registreret, når trynen var i kontakt med rodematerialet med tryne-skive-bevægelse, tryne–bevægelse (frem og tilbage) eller når en gris tyggede på rodematerialet.

Rodeadfærd rettet imod stifæller blev registreret, hvis trynen var i kontakt med maven eller en anden kropsdel på en stifælle og udførte trynebevægelse (frem og tilbage), samt hvis grise tyggede/suttede ører eller haler.

Aggressivitet blev registreret, når to grise stod side om side med hovedet i samme retning eller med fronten imod hinanden, mens de udførte parallelpres skulder imod skulder. Dette kunne være efterfulgt af bid og hovedslag samt flankeskub på modparten.

Materialemængde og -renhed

Tilbageværende materiale i stierne blev vurderet ud fra følgende skala:

• 0 ≤ 10 % af tildelt mængde
• 10 ≤ 39 % af tildelt mængde
• 40 ≤ 70 % af tildelt mængde
• 70 ≤ 100 % af tildelt mængde

Materialets renhed, hvis tilstede i stien, blev vurderet ud fra følgende skala:

• Rent
• Lidt beskidt
• Meget beskidt

Stifunktion, grisenes renhed mm.

Ved hvert teknikerbesøg blev stifunktion, grisenes renhed, halebid/ øresår og antal grise i hver sti registreret.

Ved registrering af stifunktion blev stien inddelt i 3 felter; lejeområde, aktivitetsområde og gødeområde. I hvert felt blev registreret om feltet var tørt, fugtigt og om grisene havde afsat gødning.

Grisenes renhed blev vurderet ud fra skalaen:

• Rene og tørre
• Delvis beskidt
• Moderat beskidt
• Helt tilsvinet, hvor kun øjnene fremstår rene

Udvikling af automat og transportudstyr

Automat
Udvikling af en automat til tildeling af spagnum og halm foregik i flere trin i samarbejde med W. Domino A/S. I besætning 3 blev en dobbeltsti-automat monteret på skillevæggen afprøvet (Figur 2).

     

Figur 2. Prototype af en dobbeltsti-automat afprøvet i besætning 3. Billedet til højre er taget oppefra og ned i automaten

Grisene aktiverede bundpladen i automaten ved at trække i en kæde med en træklods (figur 2). Bundpladen i automaten blev rettet ud og materiale blev skubbet/ gled ud af automaten, og faldt ned på gulvet. Automatens åbningsgrad kunne justeres.

Transportanlæg
Opbygningen af transportudstyret fra Skiold A/S var baseret på samme teknik, som anvendes i tørfoderanlæg med medbringere (figur 3). Påfyldning af anlægget skete ved hjælp af et påslag placeret centralt i besætningen - f.eks. ved staldens halmdepot. Over hver sti sad en kasse, som blev fyldt af anlægget og derefter udløst automatisk, hvorved halmen faldt ned på gulvet. Kassernes størrelse over hver sti ville kunne varieres.

    
Figur 3. Åben doseringskasse placeret over stien                                     Figur 4. Påslag i sin basisudformning fra Skiold A/S,
                                                                                                                hvor halmen fyldes på transportanlæggedescription

Statistik

Antallet af grise, der udførte en given adfærd i stien, blev beregnet som procent af det totale antal dyr i stien. Data blev analyseret ved hjælp af en generaliseret lineær model for hver besætning. Modellerne har systematisk effekt af materiale, tildelingsmetode, grisenes alder samt tid efter tildeling, mens sti indgår som tilfældig effekt.

I tabel 3 er præsenteret en oversigt over datamaterialet, der ligger til grund for de videre beregninger. Afprøvningen blev gennemført med spagnum og halm som beskæftigelses- og rodemateriale. Ensilage måtte udgå af afprøvningen, da det ikke var muligt at undgå råd i ensilagestakken pga. det begrænsede daglige forbrug.

De færre gentagelser i besætning 1 og 2 skyldes, at fokus i disse besætninger primært var på udvikling af tildelingsautomat og transportudstyr.

Tabel 3. Indsamlet datamateriale

Registreringerne blev analyseret på besætningsniveau, da der mellem besætninger var så store forskelle, at data ikke kunne analyseres på tværs. Antallet af grise, der udførte en given adfærd blev gjort op som procent ud af alle grise i stien. Den totale forekomst af forskellige adfærdstyper summede i nogle tilfælde til mere end 100 %, da grisene kunne udføre flere slags adfærd på én gang. Dvs. én gris kunne både stå/gå og rode ved materiale samtidigt.

I besætning 4 blev det automatiske halmtransportanlæg opsat (figur 3 og 4) med mulighed for hyppig tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale. Pga. for få gentagelser med flere daglige tildelinger, var det ikke muligt at regne statistik på denne del. 

Resultaterne opnået på baggrund af adfærdsregistreringerne diskuteres samlet efter præsentation af data.
I tabellerne gælder, at værdier med forskelligt bogstav (a, b og c) er signifikant forskellige med p-værdien angivet i kolonnen længst til højre. Rodeadfærd rettet imod stifæller (Rode gris) defineres som unormal adfærd, da denne adfærdstype forekommer i højere grad, når grise har begrænset eller ingen adgang til beskæftigelses- og rodemateriale, og det antages at være forløberen for halebid og øresutten.

Tabel 4. Effekt af spagnum og halm på procent grise i stien, der i gennemsnit udførte en given adfærd pr. scanning. 

Tabel 5. Effekt af tid efter tildeling på procent grise i stien, der i gennemsnit udførte en given adfærd pr. scanning.

Tabel 6. Effekt af alder på procent grise i stien, der i gennemsnit udførte en given adfærd pr. scanning

Tabel 7. Effekt af tildeling på gulv eller via automat på procent grise i stien, der i gennemsnit udførte adfærden pr. scanning i besætning 3.

Effekt af aktivitetsniveau
Hvad grisene beskæftigede sig med, når de var aktive varierede mellem besætninger. Dette ses ved, at der ikke var en generel sammenhæng mellem grisenes adfærd som følge af materiale, alder og tid efter tildeling mellem besætninger.

Effekt af materiale
I besætning 4 rodede signifikant flere grise ved halm end ved spagnum, og i besætning 1 var der signifikant mere aggressivitet i stier med spagnum (tabel 4). Der var ikke forskel mellem materialerne i besætning 2 og 3 eller de øvrige registrerede adfærdselementer i besætning 1 og 4.

Den tildelte halmmængde lå på samme niveau, ca. 25 g/ gris/ dag, i de fire besætninger, men der var forskel i den tildelte mængde spagnum (tabel 2) mellem besætninger. Grisene fik tildelt væsentligt mindre spagnum i besætning 1 (33 g/gris/dag) end i de andre besætninger. Den lille mængde spagnum kan have skabt en konkurrencesituation omkring adgang til materialet, og derved øget forekomsten af aggressiv adfærd, da der ikke var denne forskel på den aggressive adfærd mellem halm og spagnum i besætning 2 og 3, hvor grisene fik tildelt henholdsvis 125 og 108 g spagnum/ gris/ dag. Aggressivitet blev ikke registreret i besætning 4 (63 g/gris/dag). Hverken i besætning 1 eller 4 påvirkede den mindre mængde spagnum forekomsten af rodeadfærd rettet imod stifæller i forhold til i stier med halm.

Andelen af grise, der anvendte materialerne, var forskellig mellem besætningerne, varierende fra 2 % pr. scanning i besætning 1 ved spagnum og op til 25,9 % pr. scanning ved halm i besætning 4 (tabel 4). Den lavere aktivitet ved materialet i besætning 1 kan skyldes den mindre tildelte mængde jf. tabel 2. I en tidligere undersøgelse (90 g/ gris/ dag) viste resultaterne, at 17,8 % af grisene havde kontakt til halm pr. scanning, hvilket ligger indenfor det registrerede i indeværende afprøvning [4].

Resultaterne viste ingen generel sammenhæng mellem, hvor stor en andel af grisene, der brugte materialet og hvor hyppigt undersøgende adfærd rettet imod stifæller forekom. En hypotese inden afprøvningens opstart var, at stier hvor færre grise brugte materialet, ville en større del af den undersøgende adfærd være blevet rettet imod stifæller.

Effekt af tid efter tildeling
Andelen af grise, der anvendte materialet, var som forventet signifikant større lige efter tildeling end resten af dagen (tabel 5). I besætning 4 var der på alle tidspunkter mere aktivitet omkring materialet end i de andre besætninger. Den øgede aktivitet i besætning 4 skyldes sandsynligvis, at fodringsprincippet i denne besætning var vådfoder. I de tre andre besætninger havde grisene mulighed for at ”rode” ved tørfoderautomaten. Dette kan også forklare, at materialet hurtigere forsvandt fra stierne i besætning 4 end i de andre besætninger (Appendiks figur A1-A8).

Det var forventet, at grisene ville rette mere undersøgende adfærd imod stifæller lige inden tildeling, da adgangen til materiale i stien på dette tidspunkt ville være begrænset. Dette var kun tilfældet i besætning 1, hvor niveauet af aggressivitet også var højere end i de andre besætninger (tabel 4). På baggrund af denne afprøvning kan det derfor ikke konkluderes, at grisenes undersøgende adfærd omdirigeres til stifæller i perioden med begrænset materiale i stien. En tidligere undersøgelse har modsat vist, at grisene rettede mere undersøgende adfærd imod stifæller lige inden tildeling [4]. Årsagen til, at forekomsten af undersøgende adfærd generelt ikke var større lige inden tildeling i afprøvningen kan skyldes, at grisenes behov for at udføre eksplorativ adfærd blev tilfredsstillet i den periode, hvor der var materiale i stierne.

Effekt af tildelingsmetode
Effekten af tildelingsmetode, hvor materialet blev tildelt på gulvet eller via en automat, blev kun undersøgt i besætning 3. Resultaterne viste ikke forskel på andelen af grise ved materialet, men signifikant flere grise rodede med stifæller i stier (tabel 7), hvor materialet blev tildelt på gulvet. I stier med automater skulle grisene først bruge tid på at få materialet ud af automaterne, hvorfor den samme mængde materiale holdt grisene beskæftigede i længere tid end ved gulvtildeling. Resultater fra en udenlandsk undersøgelse viste, at halm tildelt på gulvet resulterede i mere brug af materialet og mindre undersøgende adfærd rettet imod stifæller i forhold til halm tildelt via en automat [5].

Tildeling af materiale via en automat blev kun testet i én besætning, og det kan derfor ikke afgøres, om tildeling i en automat tilfredsstiller grisenes rodebehov i lige så høj grad som tildeling på gulv. Tildeling af materiale via en automat vil give besætninger med fulddrænet gulv flere tildelingsmuligheder, da tildeling af materiale, såsom halm og spagnum på gulvet i disse besætninger har begrænset værdi pga. svind gennem spalteåbningerne.

Effekt af alder
Aktivitetsniveauet i stierne faldt generelt med grisenes alder, og det afspejles i forekomsten af de forskellige typer adfærd (tabel 6). I stort set alle tilfælde forekom de forskellige adfærdstyper signifikant mindre hos de ældste grise på 80 kg. Resultaterne viste dog ikke en klar sammenhæng mellem grisenes alder og brugen af materialet, men der var en tendens til, at yngre grise brugte materialet mere. I besætning 2 og 4 (tabel 6) brugte grisene materialerne mindre ved 80 kg end ved 40 og 60 kg. I besætning 3 brugte grisene ved 40 kg materialet mest, men i besætning 1 brugte de ældste grise materialet mest. Resultaterne viste ikke en entydig sammenhæng mellem alder og undersøgende adfærd rettet imod stifæller.

Halebid og øresår

Tildeling af spagnum eller halm som beskæftigelses- og rodemateriale påvirkede ikke forekomsten af halebid eller øresår i nogle af besætningerne. Forekomsten af rensuttede haler og haler med rifter/ sår var meget lav. I alt blev halebid registreret 10 gange fordelt på én registrering i besætning 3 og 9 registreringer i besætning 4.

I besætning 2, 3 og 4 forekom øresår ikke, og i besætning 1 blev øresår registreret hos 5 % af grisene.

Gødeadfærd samt grisenes og materialets renhed

Andelen af stier med svineri i besætningerne ses i tabel 8. Materialets renhed blev registreret sideløbende, og kun i få tilfælde blev materialet registreret som meget beskidt. Adfærdsregistreringerne viste, at grisene brugte materialet i lige høj grad, hvad enten det var helt rent eller lidt beskidt. Erfaringer fra praksis viser, at grisene ikke interesserer sig for beskidt materiale, men at denne sammenhæng ikke kunne genfindes, skyldes sandsynligvis, at materialet kun sjældent var meget beskidt.

Tabel 8. Andelen af stier (%) med svineri i lejeområdet ved tildeling af spagnum og halm. P-værdi er angivet indenfor besætning og mellem materialer.

Sammenhængen mellem materiale og niveauet af svineri i stierne var ikke entydig (tabel 8). I besætning 1 og 2 var der ikke forskel på graden af svineri mellem de to materialer, mens i besætning 3 og 4 var der signifikant mere svineri i stier med halm. Pga. spagnums karakter var det forventet, at grisene ville være mere beskidte i stier med spagnum end i stier med halm. Kun i besætning 4 var grisene mere beskidte i stier med spagnum (P<0,001). I besætning 1 var grisene mest beskidte i stier med halm (P<0,05), og i besætning 3 var der en stærk tendens til, at grisene var mere beskidte i stier med halm (P<0,051).

Samlet set var hygiejnen ikke dårligere i stier med spagnum end i stier med halm.

Materialernes tilstedeværelse

I besætning 1, 2 og 3 var materialet primært tilstede i hvileområdet, og i besætning 4 var materialet både tilstede i hvile- og aktivitetsområdet, men kun sjældent i gødeområdet. Dvs. med de tildelte mængder var det muligt at bevare materialet i den del af stien med fast gulv, hvor materialet kunne forblive rent, såfremt grisene brugte stierne rigtigt.

Mængden af tilbageværende materiale i stierne før og efter tildeling varierede i de fire besætninger. Se appendiks 1 for figurer opgjort på besætningsniveau. I alle besætninger var halm tilstede i længere tid end spagnum til trods for, at spagnum blev tildelt i noget større mængder i besætning 2 og 3. I besætning 1, 2 og 3 40-70 % af halmen stadig tilbage i minimum halvdelen af stierne tre timer efter tildeling, men størstedelen af materialet var brugt op inden næste tildeling. I besætning 2 blev den daglige halmration fordelt på to daglige tildelinger, hvorfor det måtte forventes, at der var mindre halm tilbage i stierne i denne besætning i hvileperioden pga. en mindre tildelt mængde om morgenen, men det var ikke tilfældet. Der var faktisk mere halm i stierne i besætning 2 end i de andre besætninger, hvilket kunne tyde på, at hyppigere tildeling af en mindre mængde materiale øger tilgængeligheden over døgnet. I besætning 4 var både spagnum og halm hurtigere væk end i de andre besætninger, og især spagnum var væk indenfor kort tid efter tildeling. På trods af, at der blev tildelt større mængder spagnum end i besætning 1. Som nævnt ovenfor kan forklaringen være fodringsprincip.

Spagnum blev forbrugt hurtigere end halm i alle besætninger, hvilket sandsynligvis skyldes, at grisene i højere grad æder spagnummen i forhold til halmen. Tildeling af spagnum som beskæftigelses- og rodemateriale var derfor forbundet med flere omkostninger i afprøvningen end halm, både fordi der skulle større mængder til at sikre samme tilgængelighed som i stier med halm, men også fordi spagnum var et dyrere materiale at anskaffe.

Produktionsresultater

I tabel 9 ses produktionsresultaterne fra de fire besætninger. Tildeling af de angivne mængder spagnum og halm vist i tabel 2, påvirkede hverken tilvækst eller kødprocent i afprøvningsbesætningerne. Foderudnyttelsen blev kun beregnet i besætning 2.

Tabel 9. Vægt, kødprocent, tilvækst og foderudnyttelse.

Vurdering af automat og transportanlæg

Transportanlægget kørte stabilt i afprøvningsperioden, hvis der blev taget højde for materialets ensartethed og sammensætning. Udviklingsarbejdet af et transportanlæg til halm blev sat i bero efter endt afprøvning, da problemstillingen med jævn optagelse af varierende kvalitet halm fra påslaget til foderrøret ikke umiddelbart kunne løses. 

Brodannelse og driftsforstyrrelser forårsaget af halm kunne i mange tilfælde forebygges ved bl.a. at fylde påslag og automat hensigtsmæssigt ved at lægge materialet løst i påslag og automat. Brodannelse i transportanlæggets påslag kunne modvirkes ved at anvende snittet hvedehalm af en meget ensartet og tør kvalitet. Der var ikke problemer med at optage spagnum i transportanlægget.

Automatens åbningsgrad kunne justeres, men alligevel tilstoppede klumper af halm eller spagnum automatens udgang. Det kunne derfor være nødvendigt at ”smuldre” spagnumklumper ved påfyldning for at modvirke brodannelse. Som for transportanlægget var det vigtigt, at halmen blev lagt løst i automaten, så grisene kunne trække det ud. Erfaringen fra afprøvningen var ydermere, at materialet ikke må være for svært at få ud af automaterne, da grisene så opgiver, og automaten får ikke den ønskede effekt.

Det vurderes, at begge produkter kan anvendes til materialer såsom spagnum, spåner eller tørret pektinaffald. Strå-materialer såsom hø eller halm har tendens til at pakke, vikle sig om ting og danne bro, hvilket hæmmer funktionen af såvel automat som transportanlæg. Dobbeltstiautomaten og transportanlægget er ikke tilgængeligt på markedet i dag.

Vurderet ud fra grisenes adfærd og interesse for materialet, fungerer halm lige godt som beskæftigelses- og rodemateriale som spagnum. Forskellen mellem de to materialer lå i tilgængeligheden i stien. Spagnum forsvandt hurtigere fra stierne i forhold til halm, selvom det i tre af besætningerne blev tildelt i større mængder. To daglige tildelinger viste sig at øge tilgængeligheden af materialet frem for én daglig tildeling. Produktionsresultaterne i de fire besætninger viste ingen forskel mellem de to materialer.

Tildeling af spagnum som beskæftigelses- og rodemateriale var forbundet med flere omkostninger end halm, både fordi grisene brugte større mængder, men også fordi spagnum var et dyrere materiale at indkøbe.

Aktiviteten omkring materialerne var størst lige efter tildeling og faldt i hvileperioden. Til trods for, at størstedelen af materialet var væk lige inden tildeling den efterfølgende dag, var forekomsten af undersøgende adfærd rettet imod stifæller ikke større på dette tidspunkt i forhold til de to andre registreringstidspunkter. Dette kan skyldes, at grisene rodebehov var tilfredsstillet ved den daglige tildelte mængde henover dagen.

Aktivitetsniveauet faldt generelt i stierne med grisenes alder, og resultaterne viste en tendens til, at de yngre grise brugte materialerne mest.

I løbet af afprøvningen blev der udviklet et transportanlæg til beskæftigelses- og rodematerialer samt en automat til tildeling af materialerne. Transportanlægget kom ikke til at fungere tilfredsstillende, og der er fortsat behov for justeringer ved påslaget, så kravene til de anvendte materialer ikke behøver være så høj.

Tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale via en automat blev kun testet i besætning 3. Grisene anvendte automaten i lige så høj grad som materialet på gulvet, men forekomsten af rodeadfærd rettet imod stifæller var større i stier tildelt materiale på gulvet end i stier med automater. Resultater fra andre undersøgelser har vist at tildeling på gulv er bedre end via en automat, derfor bør dette undersøges nærmere i flere besætninger.

Deltagere: Teknikerne Erik Bach, Michelle B. Christiansen, Ann Edal, Ib Dahl Jensen (ansvarlig tekniker) og projektleder, Lisbeth Brehmer, alle fra Den rullende Afprøvning

Afprøvning nr.: 880/881

Alle figurer i appendiks viser:
Andelen af stier (%), hvor mængden af materiale i stien udgør 0-10 %, 11-39 %, 40-69 % eller mere end 70 % i forhold til den tildelte mængde; før tildeling, lige efter tildeling og 2-3 timer efter tildeling indenfor hver besætning for henholdsvis spagnum og halm.

  
Figur A1                                                                                           Figur A2

  
Figur A3                                                                                           Figur A4

   
Figur A5                                                                                            Figur A6

  
Figur A7                                                                                           Figur A8