Den øgede interesse for dyrkning af rapsfrø skyldes, at rapsolie kan anvendes som erstatning for dieselolie. Anvendelsen af rapsolie som biodiesel har betydet en kraftig stigning i rapsolieprisen. Med en øget produktion af rapsolie følger også en øget produktion af biproduktet rapskage eller rapsskrå. Rapsprotein er, vurderet ud fra sammensætningen (aminosyrer), et meget værdifuldt protein til produktion af kød. Den biologiske værdi kan sammenlignes med fiskeprotein og kartoffelprotein. Rapsens indhold af glucosinolater og fibre kan have en reducerende effekt på grisens udnyttelse af proteinet.
 
De rapssorter, der dyrkes i Danmark i dag, er dobbeltlave sorter, hvilket betyder, at det er sorter med lavt indhold af både erucasyre og glucosinolater (under 25 mikromol/g rapsfrø). Glucosinolatindholdet i moderne sorter er forholdsvis lavt (15-25 mikromol/g), men i forbindelse med forarbejdningen sker der en nedbrydning af glucosinolaterne til nedbrydningsprodukter, der kan være mere negative for grisenes fordøjelse end selve glucosinolaterne. Praktiske forsøg gennemført i første halvdel af 90’erne af Scanola A/S tyder imidlertid på, at ved korrekt varmebehandling af rapsfrøene i forbindelse med olieudvinding, kan der anvendes store mængder rapsprodukt (op til 24 %) i foder til slagtesvin [5]. Hvis rapskagerne har været varmeskadet har det negativ indflydelse på slagtesvinenes produktivitet [1], men hele rapsfrø kan anvendes i slagtesvinefoder med 11 %, hvis glucosinolatindholdet er 10 mikromol pr. g [2]. Dog vil det medføre en forringet fedtkvalitet som følge af det høje umættede fedtindhold i foderblandingen [4].

Denne afprøvning er en del af et større samarbejdsprojekt ”Optimering af kvalitet af rapskager for anvendelse som protein- og energikilde til enmavede dyr, samt udvikling af nye højværdi-proteinprodukter”, der er et samarbejde mellem LIFE, KU; Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet; DLA agro, SCANOLA, og Videncenter for Svineproduktion. Projektet er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv under Innovationsloven.

Formålet med afprøvningen var at karakterisere de rapsprodukter, der er på markedet i dag, med hensyn til protein, fedt, energi og glucosinolater, samt effekt på produktiviteten hos smågrise.

Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene indgik i forsøg fra fravænning ved ca. 5-ugers alderen. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 7,3 kg. Grisene indgik i forsøg to uger efter indsættelse ved en gennemsnitlig vægt på 11,0 kg og afgangsvægten var 29,9 kg. Forsøget omfattede 34 gentagelser (stier) pr. gruppe, med 309 grise indsat pr. behandling. Der indgik seks grupper i afprøvningen og forsøgsdesign fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Analyser af raps

Rapspartierne blev indkøbt i Danmark. Før optimering af foderet blev der udtaget repræsentative prøver af den indkøbte mængde raps. Prøverne blev udtaget og neddelt efter TOS principperne og analyseret for indhold af næringsstoffer (som blev anvendt ved optimering af forsøgsblandingerne) og glucosinolater. Næringsstofindholdet fremgår af appendiks 2. En enkelt leveret vare fra Emmelev Mølle måtte kasseres ved levering, da rapskagen var varm og ikke kunne ”flyde ” ud af den big-bag, det blev leveret i. Temperaturen i rapskagen blev målt til 49°C. Efterfølgende blev en pelleteret rapsskrå fra Emmelev Mølle leveret, som indgik i afprøvningen. De øvrige rapskager og -skrå blev leveret som granulat med forskellig partikelstørrelse.

Fodring

Alle grise blev fodret ad libitum i tørfoderautomater, og de første to uger efter fravænning fik alle grise samme fravænningsfoder uden rapsprodukt (Danish Prima 7 zink).  Der blev skiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder efter 10 dage, og foderskiftet blev foretaget over 4 dage. Grisene indgik i forsøg fra 11,0 til 29,9 kg.

Foderblandinger

Blandingerne blev optimeret til at have samme indhold af næringsstoffer. Indholdet af de fem første aminosyrer var 5 % over normen og der var 10 % mere calcium og fosfor i forhold til normen [3]. Dette for at tage højde for, at variationer i råvarerne skulle påvirke afprøvningens resultat. Råvaresammensætningen fremgår af appendiks 1 og næringsstofindholdet i foderblandingerne fremgår af appendiks 2. Foderet blev produceret af Danish Agro.

Tabel 2. Indhold af rapsbiprodukt og sojaskrå i foderblandingerne (%)

Statistik og beregninger

Daglig tilvækst og foderudnyttelse blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. gris (PV) ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

Produktionsværdi/gris = PV = (salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger)/foderdage pr. gris

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 2005 til 1. september 2010):

• 7 kg’s grise: 194 kr. pr. gris, kg regulering fra 7 kg.  + 9,44 pr. kg.
• 30 kg’s grise: 334 kr. pr. gris, kg regulering. -5,72 (15-30 kg) kr. pr. kg.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): smågrisefoder 1,65 kr./FEsv
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Tilvækstværdi: 5,36 kr./kg

Aktuelle priser 2010, uge 34-38:

• 7 kg’s grise: 208 kr. pr. gris, kg regulering: 7-9 kg 8,49 og 9-12 kg 7,17 kr. pr. kg.
• 30 kg’s grise: 290 kr. pr. gris, kg regulering: 5,91 (25-30 kg) kr. pr. kg.

Afprøvningen blev designet som en sammenligning mellem de fem grupper (2-6) med rapsprodukt i foderblandingen og kontrolgruppen. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, sygdomsregistreringer og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. De kontinuerte data blev beskrevet ved en generaliseret lineær model med gruppe som systematiske effekter, vægt ved indsættelse som co-variat, og hold som tilfældig effekt. De diskrete data (død og behandling) blev beskrevet ved logistisk regression med behandling som forklarende variable. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe; der er foretaget korrektioner for 5 parvise sammenligninger. Data blev testet for normalfordeling, vekselvirkning og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. 
 

Rapsprodukter

Næringsstofindholdet varierede mellem produkterne. Rapskagerne havde et tre gange højere indhold af råfedt end rapsskråene, som følge af olieudvindingsprocessen, hvilket medførte et lavere indhold af FEsv i rapsskrå end i rapskage. Proteinindholdet i rapskagerne var 29-30 % og i rapsskråene 36-37 %. I rapskagen fra Emmelev var lysinindholdet væsentligt lavere end i de øvrige produkter på trods af et højt indhold af råprotein. Dette kan være en effekt af en hård opvarmning, som kan medføre, at der dannes komplekser mellem lysin og kulhydraterne i rapsfrøene, hvorved lysin ikke længere er på en fordøjelig (og analyserbar) form. I denne afprøvning blev det analyserede næringsstofindhold i rapsprodukterne anvendt som grundlag for optimering af blandingerne. Hvis der ikke havde været taget højde for dette, og i stedet havde været anvendt tabelværdier, kunne det lave lysinindhold i rapskagen fra Emmelev have haft negative konsekvenser for grisenes produktivitet som følge af en underforsyning af lysin. Resultatet af samtlige analyser fremgår af appendiks 2.

Indholdet af glucosinolater var væsentligt lavere i rapsskrå end i rapskage. Dette kan enten skyldes, at der er anvendt lav glucosinolatholdig raps til rapsskråen, eller at glucosinolaterne er nedbrudt som følge af en hård varmebehandling. Indholdet af 4-hydroxyglucobrassicin var lavt i rapskagen fra Emmelev og i den tyske og polske rapsskrå, og dette tyder på en hård varmebehandling under olieudvindingen. Som tommelfingerregel er et indhold af 4-hydroxyglucobrassicin under 2,0 mikromol pr. gram rapsprodukt tegn på, at produktet er varmeskadet. I de to rapskager fra Danraps og Scanola var 4-hydroxyglucobrassicin over 2 mikromol pr. gram (tabel 3).

Tabel 3. Analyseret indhold af næringsstoffer og glucosinolater i rapsprodukter (4 analyser)

Foder

Det analyserede indhold af næringsstoffer i smågriseblandingerne viste, at der var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer (appendiks 2). Kontrolholdet havde det laveste lysinindhold, 12,8 g/kg mod 13,4-13,7 g/kg i forsøgsblandingerne. Ved beregning af indholdet af fordøjeligt lysin manglede kontrolholdet 0,3 g st. ford. lysin pr. FEsv. Dette kan på baggrund af resultaterne i en tidligere gennemført afprøvning med lysin til smågrise have bevirket, at gruppe 1 mangler 5 gram daglig tilvækst og 0,03 FEsv/kg tilvækst, hvilket ville have haft begrænset effekt på produktionsværdien og ingen effekt på konklusionen.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne i antallet af diarrébehandlinger og dødelighed. I gennemsnit blev grisene behandlet for diarré i 1,25 dage pr gris i afprøvningsperioden. Dødeligheden var i gennemsnit 0,4 % og 5,8 % af grisene blev sat i sygesti.

Produktivitet

Der var ikke forskel imellem grupperne i produktionsværdi (tabel 4). I forhold til kontrol var tysk rapsskrå 7,3 indekspoint lavere og polsk rapsskrå 8,3 indekspoint lavere. Forklaringen på den lavere produktionsværdi er en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse, som kan være påvirket af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater. Der var tendens til, at de to rapsskrå produkter var under kontrolgruppen i produktionsværdi, men denne forskel forsvandt når der blev taget hensyn til de 5 parvise sammenligninger.

Tabel 4. Produktivitet og produktionsværdi i afprøvningsperioden, 11,0 – 29,9 kg

Aktuel produktionsværdi

De aktuelle foderpriser er beregnet på baggrund af foderpriser september 2010, 30 tons frit leveret og dagspris, samt svineprisen for uge 34-38 2010.

Tabel 5. Foderpriser og aktuel produktionsværdi i afprøvningsperioden 11,0 – 29,9 kg, prissæt september/oktober 2010.

Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi, hvor blandingernes pris (oktober 2010) blev indregnet var der begrænset forskel imellem kontrolfoder og brug af rapskage fra Scanola og Danraps, samt tysk rapsskrå. Ved brug af rapskage fra Emmelev Mølle var der en ca. 8 % lavere produktionsværdi, og ved brug af polsk rapsskrå var der en ca. 13 % lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Det vil sige, at pt. (efterår 2010) er den polske rapsskrå og rapskage fra Emmelev Mølle for dyr i forhold til de øvrige rapsprodukter og sojaskrå.

Rapskage kan tilsættes smågrisefoder med op til 15 %, uden at det giver væsentlig nedgang i produktiviteten. Rapsskrå kan ligeledes anvendes, men der var tendens til en lavere produktionsværdi for tysk og polsk rapsskrå på hhv. 7,3 og 8,3 % Der var ikke forskel i sundhed imellem grupperne. Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi, hvor blandingernes pris (oktober 2010) blev indregnet, var der begrænset forskel imellem kontrolfoder og brug af rapskage fra Scanola og Danraps, samt tysk rapsskrå. Ved brug af rapskage fra Emmelev Mølle var der en 8 % lavere produktionsværdi, og ved brug af polsk rapsskrå var der en 13 % lavere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Det vil sige, at pt. er den polske rapsskrå og rapskage fra Emmelev Mølle er pt. (efterår 2010) for dyr i forhold til de øvrige rapsprodukter og sojaskrå. Med det aktuelle prissæt (efterår/vinter 2010) er det økonomisk fordelagtigt at anvende ca. 10 % raps i en smågriseblanding.

Rapsskråen fra Tyskland og Polen havde et lavt indhold af 4-hydroxyglucobrassicin, hvilket tyder på, at rapsskråen er varmeskadet og har indeholdt nedbrydningsprodukter fra glucosinolater, der har påvirket grisenes produktivitet negativt.

Deltagere

Teknikere: Jens Ove Hansen
Statistiker: Mai Britt Nielsen

Afprøvning nr.: 1030

Råvaresammensætning i foderblandinger til smågrise (%):

Analyse af næringsstofindhold i rapsprodukter brugt i foderet
(værdierne er angivet på baggrund af gennemsnittet af 4 analyser).

Analyse af næringsstofindhold i smågrisefoder, 2 leverancer.
Værdierne er baseret på gennemsnit af en 4 analyser.