En stor del af slagtesvinefoderet, der anvendes i Danmark, tilsættes i dag kulhydratspaltende enzymer, primært xylanase. Xylanase tilsættes foderet med henblik på at forøge nedbrydningen af foderets fiberfraktion, så fordøjeligheden af foderets næringsstoffer øges. Tilsætning af xylanase til slagtesvinefoder er relativt billigt og såfremt enzymprodukterne kan leve op til enzymproducenternes anprisninger er det en nem måde at forbedre produktiviteten i form af bedre foderudnyttelse og tilvækst.

Det største produkt på det danske marked er Porzyme produktserien fra Danisco. Produktet Ronozyme WX, som fremstilles af Novozymes, menes at være det næstmest udbredte xylanaseprodukt på markedet, så disse to produkter er stort set enerådende. Den høje markedsandel, som Porzyme har i Danmark, kan for en stor dels vedkommende tillægges de positive resultater, der er opnået i to tidligere afprøvninger [1], [2]. Ingen andre produkter indeholdende NSP-nedbrydende enzymer har opnået tilsvarende forsøgsresultater i Danmark. Generelt har forsøg med xylanase i Danmark såvel som i udlandet vist varierende effekt på foderudnyttelse og tilvækst [3], [4].

Novozymes og Danisco har fået godkendt Ronozyme WX og Porzyme 9300 med en vis spændvidde i, hvilke doseringer, der er tilladte at anvende. De tidligere afprøvninger af Porzyme 9300 testede en dosering på 4000 U pr. kg foder, men det ses nu i praksis, at mindre doseringer anvendes. Porzyme 9300 og Porzyme 9302 indeholder den samme xylanase - forskellen produkterne imellem består i, at Porzyme 9302 er dobbelt så koncentreret som Porzyme 9300.

Porzyme 9302 kan tilsættes med 1000 – 4000 U/kg slagtesvinefoder (125 – 500 g produkt pr. ton færdigfoder), mens det for Ronozyme WX er tilladt at tilsætte 200 – 400 FXU/kg slagtesvinefoder (200 – 400 g produkt pr. ton færdigfoder).

Der er imidlertid tvivl om, hvorvidt foderproducenterne tilsætter en enzymdosis, som giver tilstrækkeligt respons, da der nu typisk tilsættes 3000 U/kg slagtesvinefoder. I tidligere forsøg har der således været problemer med at genfinde enzymerne efter pelletering [1],[4], hvilket sandsynligvis kan tilskrives manglende varmestabilitet.

Videncenter for Svineproduktion har ikke tidligere udført forsøg med henblik på at teste, om der kan opnås større effekt på produktiviteten ved højere dosis xylanase end med den anbefalede standard-dosis. Et forsøg, hvor der sammenlignes tre henholdsvis to forskellige doseringer af Porzyme 9300 og Ronozyme WX burde således kunne vise, om der er forskellig effekt af de lave og høje doser. I et tidligere udført produktionsforsøg med tilsætning af mindst tilladte dosis Ronozyme WX viste forsøgsresultaterne ingen effekt af enzymtilsætning. Af den grund er det interessant at afprøve dette produkt også med den højest tilladte dosis, hvorved det vil kunne påvises, om der potentielt er en effekt, når dette produkt anvendes under danske forhold.

Formålet med forsøget var således at afprøve effekten af forskellige doseringer af henholdsvis Porzyme 9302 og Ronozyme WX på slagtesvins produktivitet.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj. Grisene indgik i forsøget ved en gennemsnitlig vægt på 30 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 109 kg. Der var en foderautomat og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst med pelleteret færdigfoder. Foderfabrikken, som producerede foderet, var instrueret i, at temperaturen ikke skulle overstige 90 °C ved pelletering. Ved de første tre foderproduktioner blev der anvendt en soldstørrelse på 3 mm og ved de sidste fire en soldstørrelse på 5 mm. Det skal bemærkes, at soldstørrelsens betydning for foderets partikelstørrelse, når foderet pelleteres, ikke kan sammenlignes med den partikelstørrelse, der opnås hos hjemmeblandere. Se endvidere yderligere detaljer om partikelstørrelsen i diskussions-afsnittet). Der indgik 46 hold (gentagelser) med i alt 411 grise pr. gruppe. Foderets sammensætning ses i appendiks 1.

I alle blandingerne var der tilsat ekstra aminosyrer på 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre mod udsving i råvarernes indhold af næringsstoffer. Det ville være uønsket, hvis effekten af at tilsætte xylanase ikke slog igennem på grund af underforsyning af aminosyrer.

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Der indgik i alt seks grupper i afprøvningen. Fodersammensætningen var ens i alle grupper med undtagelse af tilsætning af xylanase i gruppe 2 – 6. Porzyme 9302 blev tilsat i tre forskellige doser gående fra 125 g pr. ton færdigfoder til 500 g pr. ton færdigfoder. De tilsatte doser Porzyme 9302 dækker det interval, som Porzyme 9302 er godkendt til. Ligeledes blev Ronozyme WX tilsat i hele det godkendte interval gående fra 200 g til 400 g Ronozyme WX pr. ton færdigfoder. De enkelte enheder for enzymaktivitet er ikke umiddelbart sammenlignelige.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper (se fuld fodersammensætning i appendiks 1)

Registreringer

Tilvækst, foderoptagelse og kødprocent blev registreret som primære parametre i perioden fra indsættelse ved 30 kg og indtil slagtning ved 109 kg. Som sekundære parametre blev antal behandlingsdage for diarré og øvrige sygdomme, antallet af døde og udtagne grise ved slagtning ligeledes registreret.

Foderanalyser

Der blev udtaget prøver både af melfoderet inden pelleteringen og af det pelleterede foder ved hver foderproduktion med undtagelse af den første foderproduktion, hvor kun prøver af det pelleterede foder blev udtaget. Prøverne blev udtaget løbende under produktionen med foderfabrikkens automatiske prøveudtagningsudstyr i henhold til TOS-principperne (Theory Of Sampling) [5]. Den udtagne mængde blev herefter neddelt på spalteprøveneddeler til prøver af ca. 1 kg. Alle prøver blev analyseret for FEsv, for aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin samt for fytase, calcium og fosfor. Resultaterne af analyserne ses i appendiks 2.

Partikelstørrelsesfordeling blev bestemt ud fra de udtagne prøver af det pelleterede færdigfoder fra gruppe 1, 4 og 6. Foderprøverne stod i støb i to timer før selve vådsigtningen, idet pillerne ved den normale støbtidslængde på en time endnu ikke var opløst tilstrækkeligt, så det var muligt at foretage vådsigtningen. Resultaterne fra vådsigtningen fremgår af tabel 7 og 8 i appendiks 2.

Produktionsværdi

Ud fra de opnåede produktionsresultater daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin og foder (september 2005 - september 2010). Derved er produktionsværdien et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingen, uafhængig af pris på slagtesvin og foder.

Produktionsværdien blev beregnet som:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Ved beregning af den aktuelle produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på priserne fra uge 41 til uge 45, begge uger inklusive, samt produktets pris, som er oplyst af firmaet (se Appendiks 3).

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en proc mixed i SAS og er korrigeret for vægt ved indsættelse. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Der blev foretaget Bonferroni korrektion med 5 parvise sammenligninger. Data er testet for vekselvirkning og outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant.

Forsøget var som udgangspunkt ikke designet til at kunne påvise forskelle i døde og udtagne grise grupperne imellem.

Der var ikke forskel grupperne imellem på antallet af døde eller udtagne. Antallet af udtagne grise var i gennemsnit 8,2 pct., mens dødeligheden lå på 2 pct. i gennemsnit.

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer i foderblandingerne stemte godt overens med det deklarerede indhold i alle blandingerne (appendiks 2).

Foderblandingernes analyserede enzymaktivitet fremgår af tabel 2. Det ses, at knap halvdelen af enzym-aktiviteten forsvandt i foderet, der blev iblandet Porzyme 9302, mens ca. 20 pct. af aktiviteten forsvandt i foderet, hvor der var tilsat Ronozyme WX.

Tabel 2. Foderblandingernes dosering af enzym og den analyserede enzymaktivitet i det pelleterede foder

I tabel 3 er hovedresultaterne fra forsøget vist. Det fremgår, at forskellene imellem de enkelte grupper var små for alle de målte parametre.

Tallene for foderoptag og foderudnyttelse er beregnet to gange. I den første beregning er det analyserede energi-indhold for hver gruppe anvendt, mens der i den anden beregning er anvendt det analyserede energi-indhold fra kontrolgruppen til beregning af foderoptagelse og foderudnyttelse i alle grupper.

Tabel 3. Effekt af tilsætning af Porzyme 9302 og Ronozyme WX på produktionsresultaterne

Tabel 4 viser, hvilken produktivitet, der blev opnået ved iblanding af Porzyme 9302 og Ronozyme WX. Der var ingen statistisk sikker effekt på produktiviteten af at tilsætte hverken Porzyme 9302 eller Ronozyme WX. Produktionsværdien med 5-årspriser er beregnet to gange. Forskellen i de to beregninger består i, at den første beregning anvender det analyserede energiindhold for hver forsøgsgruppe, mens den anden beregning har anvendt kontrolblandingens energiindhold i alle grupper.

Tabel 4. Produktionsværdi ved tilsætning af Porzyme 9302 og Ronozyme WX

Som det fremgår af tabel 4 var der ingen statistisk sikker effekt af at tilsætte hverken Porzyme 9302 eller Ronozyme WX på produktiviteten. Den manglende effekt af Porzyme 9302 er i modstrid med tidligere fundne resultater [1], [2], mens den observerede effekt af at tilsætte 200 FXU Ronozyme WX pr. kg foder er i overensstemmelse med tidligere fundne resultater [5]. Det ser umiddelbart ud til, at tilsætning af den dobbelte dosis Ronozyme WX giver udslag i en numerisk bedre foderudnyttelse og daglig tilvækst. Denne effekt er imidlertid så lille, at produktivitetsfremgangen i forhold til kontrolgruppen ikke er statistisk sikker.

Det er vanskeligt entydigt at forklare, hvorfor der blev fundet en effekt af Porzyme 9300 i tidligere forsøg, mens der i dette forsøg ikke kunne findes effekt på produktiviteten. Den tilsatte xylanase kan kun nedbryde en type kemisk binding i foderet og denne binding findes i kulhydratet arabino-xylan. Derfor skal der være arabino-xylaner til stede i foderet for, at der kan forventes en effekt på foderets fordøjelighed. Den største effekt af at tilsætte xylanase forventes derfor i blandinger med en stor mængde hvede tilsat, idet denne kornart indeholder store mængder af netop dette kulhydrat.

I de tidligere afprøvninger af Porzyme 9300 har der været anvendt rene hvedeblandinger eller hvede i kombination med hvedeklid [1], [2].  Det anvendte grundfoder i denne afprøvning burde have et højt nok indhold af arabino-xylaner til, at de testede produkter kunne vise effekt, idet blandingen indeholdt godt 55 pct. hvede og ydermere 5 pct. hvedeklid.

En anden forudsætning for, at der kan forventes en effekt af tilsætning af xylanase er, at der stadig er enzym-aktivitet efter pelletering. Da xylanase er et protein er der risiko for, at det bliver denatureret ved de høje temperaturer, der anvendes i pelleteringsprocessen, hvorefter enzymet ikke længere har nogen virkning.

Det ses af tabel 2, at enzymaktiviteten blev reduceret betydeligt i pelleteringsprocessen. I de grupper, hvor der blev tilsat Porzyme 9302 var reduktionen i enzymaktiviteten særligt udtalt, men ligger samtidig på linje med tidligere pelleteringsforsøg [4]. Faldet i enzymaktiviteten i de to grupper, hvor der blev tilsat Ronozyme WX, er også i overensstemmelse med de resultater, der tidligere er fundet [4].

I de to tidligere udførte forsøg med Porzyme 9300 viste det sig, at på trods af et tilsvarende fald i enzymaktiviteten, som observeret i nærværende undersøgelse, kunne der alligevel observeres en effekt ved tilsætning af planlagt 4000 U pr. kg. foder. De modstridende resultater fra disse tre forsøg med Porzyme gør det vanskeligt at konkludere, hvorvidt faldet i enzymaktiviteten har betydning for, om xylanasen i Porzyme 9302 har en effekt på foderet eller ej.

Ud fra dette forsøg er det endvidere heller ikke muligt at udtale sig om nogen dosisafhængig effekt af de to xylanase-produkter, idet ingen af dem bevirkede nogen statistisk sikker effekt.

Det er velkendt, at partikel-størrelsen i foderet har en afgørende betydning for, hvilken foderudnyttelse, grisene kan opnå [6]. Har foderet en lille partikelstørrelse vil foderudnyttelsen hos slagtesvin blive bedre sammenlignet med en grovere formalingsgrad. Såfremt partikelstørrelsen var mindre i det nuværende forsøg kan det antages, at den finere formalingsgrad kan have haft tilsvarende effekt som tilsætning af xylanase. Det er derfor relevant at undersøge, om der har været forskelle i fordelingen af partikelstørrelsen imellem det ældre forsøg, hvor der blev fundet en signifikant effekt af at tilsætte Porzyme 9300 og det nuværende forsøg, hvor der ikke blev fundet nogen effekt af Porzyme 9302.

Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne partikelstørrelsen fra det nærværende forsøg med den partikelstørrelse, der blev fundet i det tidligere Porzyme 9300 forsøg, idet partikelstørrelsen i det nye forsøg er fundet på det pelleterede færdigfoder, mens partikelstørrelsen i det tidligere forsøg med Porzyme er undersøgt i foderets korndel før det blev pelleteret. For at kunne sammenligne partikelstørrelsesfordelingen i de to Porzyme-forsøg, er det derfor nødvendigt at inddrage resultaterne fra en afprøvning, hvor partikelstørrelsesfordelingen i både korndelen og pillefoderet er blevet undersøgt

I tabel 8 i Appendiks 2 er vist partikelstørrelsesfordelingen både fra nærværende afprøvning og fra den tidligere afprøvning af Porzyme 9300 og yderligere fra meddelelse 534 [9], hvor både korndelens og pillefoderets partikelstørrelsesfordeling blev undersøgt.

Det ses i tabel 8, at fordelingen af partikelstørrelsen i korndelen i den tidligere afprøvning af Porzyme med henholdsvis 48 og 40 pct. af partiklerne under 1 mm var lidt finere formalet end korndelen, der blev anvendt i meddelelse 534 [9], da der her kun blev fundet 34 pct. af partiklerne i denne størrelse. Det fremgår yderligere af tabel 8, at det foder, hvori korndelens partikelstørrelse blev fundet til at have 34 pct. af partiklerne under 1 mm før pelletering, havde godt 74 pct. af partiklerne under 1 mm efter pelletering. Sammenholdes resultaterne fra disse to afprøvninger må det antages, at det pelleterede foder, der blev anvendt i den tidligere Porzyme-afprøvning har haft omtrent samme andel partikler under 1 mm i størrelse som foderet anvendt i meddelelse 534 [9], da korndelen var finere formalet, hvilket vil sige omkring 74 pct.

For at undersøge partikelstørrelsesfordelingen i nærværende forsøg blev foderet fra kontrolgruppen og grupperne med de højeste enzymdoseringer vådsigtet. Vådsigtningen viste, at andelen af partikler under 1 mm svingede fra 64 til 69 pct. i det pelleterede færdigfoder (se tabel 7 og 8 i appendiks 2).

Det fremgår endvidere af resultaterne, at foderet i gruppe 6 havde ca. 5 procentpoint flere små partikler sammenlignet med gruppe 1 og 4. Dette kan skyldes, at foderet stod i støb to timer forud for vådsigtningen. Denne støbtid kan have givet xylanasen mulighed for at nedbryde en del af foderets indhold af kulhydratet arabino-xylan, hvorved partikelstørrelsen er blevet mindre [8]. Denne effekt kunne dog ikke observeres i gruppe 4, hvor der også var tilsat xylanase.

På baggrund af ovenstående resultater fra vådsigtningen i det nye forsøg og partikelstørrelsesfordelingen i de to andre afprøvninger kan det udledes, at partikelstørrelsen i nærværende forsøg ikke har været mindre sammenlignet med den tidligere afprøvning af Porzyme 9300, idet der i den nuværende afprøvning blev fundet 65 – 69 pct. af partiklerne, som var under 1 mm i størrelse.

Det er derfor ikke sandsynligt, at en mindre partikelstørrelse i nærværende forsøg kan forklare den manglende effekt af enzymtilsætning.

Fra appendiks 2 fremgår det, at EFOSi-værdien var stort set uændret, når der blev tilsat xylanase. I kontrolfoderet blev en EFOSi-værdi på 80,5 pct. fundet, og i foderet tilsat xylanase kunne der observeres et udsving på 0,3 procentenheder i negativ og positiv retning. De fundne EFOSi-værdier peger i samme retning, som resultaterne fra Notat 0704 [10], hvori det blev fundet, at tilsætning af xylanase i nogle foderprøver øgede EFOSi-værdien med 0,2 enheder, mens der i andre foderprøver blev set en reduktion på ligeledes 0,2 enheder. På grund af disse resultater er foderudnyttelsen beregnet på to måder: Den første beregning anvender de analyserede foderenheder for hver enkelt gruppe, mens den anden beregning anvender de analyserede foderenheder i kontrolblandingen. Ved at anvende kontrolfoderblandingens analyserede foderenheder kan der ses bort fra den varierende effekt tilsætning af xylanase kan have på EFOSi-værdien.

Det ses i tabel 3, at ligegyldigt, hvilken metode, der anvendes til at beregne foderudnyttelsen, er de numeriske forskelle grupperne imellem minimale.

Tilsætning af Porzyme 9302 eller Ronozyme WX til slagtesvinefoder havde ingen signifikant effekt på produktiviteten.

Deltagere

Teknikere: Jens Ove Hansen og Mogens Jacobsen
Statistiker: Jens Vinther

Afprøvning nr.: 1032

Tabel 5. Foderblandingernes sammensætning

Tabel 6. Foderets deklarerede og analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer 

Tabel 7. Vådsigtning, partikelfordeling i det pelleterede fuldfoder, gennemsnit af alle foderproduktioner

Tabel 8. Sigteprofil af henholdsvis korndel og pillefoderet fra nærværende forsøg og sigteprofiler fra meddelelse 558 og 534