Avlsfremgangen i Danmark betyder, at produktiviteten i soholdet stiger, og at søernes foderudnyttelse bliver bedre. Derudover skal søerne kunne producere omkring seks kuld inden de sendes til slagtning.

Blandt andet makromineralerne: calcium, fosfor, natrium og magnesium er afgørende for søernes funktion, reproduktionsevne, mælkeproduktion, klovsundhed og benstyrke. Derfor er der gennemført flere danske undersøgelser, for at afstemme normerne for calcium og fosfor med søernes behov [1], [2], [3], [4]. Mikromineralerne: selen, jern, zink, kobber og mangan spiller også en rolle for soens funktion og mangel eller overforsyning med et eller flere mikromineraler vil resultere i en nedsat reproduktionsevne, samt dårligere holdbarhed og klovsundhed.

Normerne for mikromineraler har været gældende i mange år og er fastsat ud fra ældre udenlandske forsøg. Da disse forsøg blev gennemført, var produktiviteten væsentlig lavere hos søerne og det kan derfor ikke udelukkes, at nutidens produktive søer kan være underforsynet med et eller flere mikromineraler. Dertil kommer, at normerne er baseret på en anbefaling pr. FEso foder. Dette betyder i praksis, at den daglige forsyning pr. kg so vil være cirka 25 procent højere for den unge so på cirka 160 kg i forhold til en ældre so på cirka 240 kg. Dette skyldes, at søerne får cirka samme mængde foder pr. dag uanset deres vægt, da de unge søer skal bruge ekstra energi til vækst. Forskellene bliver endnu mere udtalte for tungere søer.

En amerikansk undersøgelse fra 1995 [5] viste, at en so, som havde fravænnet tre kuld, havde 15-20 procent lavere indhold af mikromineraler end en ikke reproduktiv so på samme alder. Undersøgelsen tydede således på, at den daglige forsyning med mikromineraler skulle øges med soens alder. En engelsk undersøgelse fra 2000 [6] viste, at tildeling af organiske mikromineraler i stedet for almindelige mineraler øgede søernes produktivitet og holdbarhed efter 3. kuld. I begge undersøgelser [5], [6] var indholdet af mikromineraler lavere end de niveauer, der anvendes i danske blandinger. Anvendelse af organisk bundne mikromineraler i forhold til mikromineraler bundet som salte forventes at øge optagelsen i tarmen, hvis soen er i underskud [7], [8], [9]. Lovgivningen sætter også en grænse for tilsætning af mikromineraler til svinefoder. Et overskud af mikromineraler i foderet vil resultere i en øget udskillelse via gødningen og det er ikke ønskeligt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

I tabel 1 fremgår det maksimale indhold af mikromineraler i foder til svin i henhold til gældende lovgivning. Det er væsentligt højere end den danske norm, som angiver tilsatte mængder af mikromineraler. De danske foderblandinger til søer følger i store træk de danske normer for mikromineraler og kun selen og kobber ligger højere.

Tabel 1. Tilsætning af mikromineraler til sofoder

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tildeling af organisk bundne mikromineraler øger søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed i forhold til mikromineraler bundet som salte. Der findes flere typer af organisk bundne mikromineraler på det danske marked, men kun få har været testet til søer i videnskabelige undersøgelser. To af de testede produkter er Bio-Plex og Sel-Plex fra Alltech Ltd., derfor blev de udvalgt til at indgå i afprøvningen af organiske mineraler [5], [6].

Der blev undersøgt samme tilsatte niveau af mikromineralerne: selen, zink, kobber, jern og mangan, som er i danske foderblandinger, men kilderne var forskellige. Ud fra litteraturen [9] var det forventet, at søernes behov for selen, kobber, jern, zink og mangan ville være en begrænsende faktor for søernes produktivitet efter 3. kuld, når der blev anvendt mikromineraler bundet som salte. Når der anvendes organisk bundne mikromineraler var der en forventning om, at ældre søer med mere end tre kuld ville optage flere mikromineraler, da disse mineraler forventes at have en højere opløselighed. Organisk bundet selen adskiller sig fra de fire øvrige mikromineraler, da det er bundet til en aminosyre og derfor vil blive optaget sammen med en aminosyre. Det var derfor forventet, at selen-optagelsen ville være højere for alle søerne i forsøgsgruppen og ikke kun for de ældre søer. De fire øvrige mikromineraler optages som frie mineraler.

Klovens indhold af mikromineraler er forskellig i hornvæggen, sålen og ballens hornlag [10]. Derfor kan det forventes, at indholdet af mikromineraler kan påvirkes via fodringen, hvis dyret er underforsynet.

Afprøvning blev gennemført i samarbejde med Alltech Ltd. og med tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 36 måneder i to besætninger – én besætning anvendte færdigfoder (tørfoder) og én besætning var hjemmeblander (vådfoder). I besætningerne blev søerne fodret individuelt via foderstationer i drægtighedsperioden.

Grupper

I forsøget indgik to grupper – kontrol og forsøg – og dyrene indgik i afprøvning efter første løbning. I kontrolgruppen fik søerne mikromineraler, som var bundet som salte, mens søerne i forsøgsgruppen fik mikromineraler, der var organisk bundet.

Foder

Blandingerne til søerne var ens sammensat med hensyn til råvarer, så det var kun mikromineralernes kilde, der var forskellig. De organisk bundne mikromineraler stammer fra produkterne Bio-Plex og Sel-Plex, som blev leveret af Alltech Ltd. Bio-Plex indeholder jern, kobber, mangan og zink, som er bundet til små peptider (<1500 D) og aminosyrer, som stammer fra sojaprotein. Sel-Plex er en specifik stamme af Saccharomyces cerevisiae, som er dyrket til at maksimere mængden og bindingen af selenbundne aminosyrer (selenmethionin og selencystein) og andre selenholdige proteiner. Disse organiske former af selen optages og transporteres som aminosyrer til diverse væv i kroppen.

Blandingernes indhold af næringsstoffer var optimeret ud fra gældende normer i 2007 [11], mens niveauet af tilsatte mikromineraler pr. FEso var fastsat ud fra det gennemsnitlige niveau i danske blandinger til søer – se tabel 1. Blandingerne blev genberegnet hvert år ud fra gældende standardtal og aktuelle kornanalyser. De anvendte blandinger fremgår af appendiks 2.  

Besætningsbeskrivelse

Besætning A havde 900 årssøer, som var opstaldet i løsdrift fra løbning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med indkøbt tørfoder fra henholdsvis H C Handelscenter, Venslev A/S og Danish Agro.
Besætning B havde 1.000 årssøer, som var opstaldet i løsdrift fra fravænning til indsættelse i farestalden. Der blev fodret med hjemmeblandet vådfoder.

De mineralske foderblandinger til produktionen af foder til begge besætninger blev leveret af Dansk Vilomix A/S.

Registreringer

Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsag til udsætning af søer. Her er opsamlet samtlige registreringer i afprøvningsperioden. Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning af søer blev stillet af den enkelte besætningsejer.

Klovsundheden blev også undersøgt. Der blev indsamlet i alt 600 stk. højre forfod, inklusiv fodrodsknogle fra slagtesøer i de to besætninger, som havde været fodret i kontrol- eller forsøgsgrupperne siden første løbning. Der blev gennemført en række supplerende registreringer på de første 75 kontrol - og 75 forsøgsgylte i hver besætning. Disse registreringer blev fortsat i de efterfølgende fem kuld de pågældende søer producerede. Registreringerne var følgende:

• Registrering af moderegenskaber: Efter faring blev kuldstørrelsen standardiseret til 13 grise pr. kuld og kuldudjævning måtte kun finde sted inden for gruppen de første 24 timer. Hvis søerne fik færre end 13 levendefødte grise, skulle der tages gennemsnitsgrise (maks. 72 timer gamle) fra samme gruppe, når de standardiserede kuld blev etableret. Hvis søerne fik flere end 13 levendefødte grise pr. kuld, skulle de største grise i kuldet fjernes, når de standardiserede kuld blev etableret. Pattegrisene blev vejet efter standardisering af kuldstørrelsen og ved fravænning
• Foderoptagelse: Søernes samlede foderoptagelse i diegivningsperioden blev registreret individuelt i besætning B
• Vægtændring: Søerne blev vejet individuelt ved indgang og afgang fra farestalden
• Indhold af mikromineraler i mælk, levervæv og krop bestemt ud fra prøver der var planlagt udtaget efter skemaet i tabel 2. Retningslinjerne for udtagning og opbevaring fremgår af appendiks 1
• Hæmoglobin: Blev bestemt ud fra blodprøver der var udtaget efter skemaet i tabel 2. Retningslinjerne for udtagning og opbevaring fremgår af appendiks 1.

Tabel 2. Forsøgsdesign, antal prøver

Analyser

Foder: Der blev udtaget prøver af alle leverede foderblandinger til besætning A. Samleprøver af to prøver af samme blanding blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin, treonin, selen, jern, mangan, kobber og zink. I besætning B blev der udtaget en prøve af hver blanding hvert kvartal. Prøverne blev analyseret efter samme forskrifter, som i besætning A. Det er foderblandingens totale indhold af mikromineraler, der er analyseret. Det var ikke muligt at skelne mellem tilsatte mikromineraler og indhold i øvrige råvarer. Foderanalyserne blev foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S

Blod: Alle blodprøver blev analyseret for indhold af hæmoglobin med HemoCue Hb 201+ umiddelbart efter blodprøverne var udtaget. 

Klovsundhed: Højre forklov blev analyseret for: skader i balle, sål og biklov, samt for vertikale og horisontale spalter og revner i den hvide linie. Skaderne blev vurderet ud fra en skala, hvor 1 var lille, 2 var middel og 3 var stor. Det patologiske arbejde blev gennemført på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup. Klovene blev ikke analyseret for indhold af mikromineraler.

Levervæv, krop og mælkeprøve: Alle prøverne blev analyseret for selen, kobber, jern, zink og mangan på laboratoriet UT2A, Hélioparc Pau – Pyrénées 2. Avenue du président i Frankrig hver 14. dag. Der anvendtes Inductively Coupled Plasma (ICP) mikromineral analyse på alle prøverne.

Statistik

D primære måleparametre for produktionsegenskaberne var: Antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, antal fravænnede grise pr. kuld og kuldvægt ved fravænning og procent udsatte søer (som mål for søernes holdbarhed). De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED. De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsager til udsætning af søer.

I analysen af pattegrisenes levervæv og hele krop samt smågrisenes levervæv indgår analyseresultaterne af det kemiske indhold af selen, jern, mangan, zink og kobber i de udtagne prøver. Det kemiske indhold blev analyseret med en general lineær model, med systematiske effekter af behandling, alder på soen (ung <= 3. kuld og gammel > 3. kuld), besætning (A,B), samt vægt på pattegris ved fødsel (lille <= 0,95 kg og stor > 0,95) eller vægt på pattegris ved fravænning (lille <= 5,0 kg og stor > 5,0 kg).

I grundmodellen blev der kontrolleret for tre-faktor-vekselvirkningen mellem vægt, alder på soen og behandlingseffekten samt vekselvirkningerne mellem alder på soen og besætning samt mellem alder på soen og behandling. Modellen blev reduceret successivt indtil 5 procent-signifikant-niveau blev opnået.

I analysen af søernes levervæv og mælk indgår analyseresultaterne af det kemiske indhold af selen, jern, mangan, zink og kobber i de udtagne prøver. Det kemiske indhold blev analyseret i en generel lineær model, med systematisk effekt af behandling (gruppe 1,2), alder på soen (ung <= 3. kuld og gammel > 3. kuld) og besætning (A,B). I grundmodellen blev der kontrolleret for vekselvirkningerne mellem alder på soen og besætning, besætning og behandling samt mellem alder på soen og behandling. Modellen blev reduceret successivt indtil 5 procent-signifikant-niveau blev opnået.     

Til den statistiske analyse af hæmoglobin benyttedes en generel lineær model. De systematiske effekter i modellen er behandling (gruppe 1,2) og besætning (A, B). I grundmodellen blev der kontrolleret for vekselvirkningerne mellem besætning og behandling. 

Resultaterne fra klovundersøgelserne blev ikke behandlet statistisk.     

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 2.

Foderanalyserne for besætning A viste rimelig overensstemmelse i foderets indhold af mikromineraler, men selen var lavere end planlagt. Foderanalyserne for besætning B viste også god overensstemmelse, men her var selenindholdet lidt højere end planlagt. Der var dog ikke forskelle i niveauerne mellem grupperne, så forskellen må tilskrives indholdet af selen i de anvendte råvarer.

Både jern- og zink-indholdet var lidt højere end planlagt i alle foderblandingerne, dette tilskrives også, at indholdet i råvarerne har været lidt anderledes end tabelværdierne.

Produktionsresultater

I den statistiske behandling af produktionsresultaterne fra besætningerne er kun anvendt kuldresultater fra polte, der er indsat i besætningerne efter afprøvningens start. Dette betyder, at der er anvendt 5.608 løbninger ud af i alt 6.945 gennemførte løbninger i afprøvningsperioden. Der er i alt løbet 2.386 polte i afprøvningsperioden.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er reproduktionsresultaterne og procent udsatte søer vist samlet i tabel 3. I appendiks 3 er resultaterne for hvert kuldnummer vist.

Der var ingen forskelle mellem grupperne i de to besætninger, så samlet set har anvendelse af organisk bundet mikromineraler ikke påvirket søernes reproduktionsresultater.

Tabel 3. Samlede reproduktionsresultater for de to besætninger

I tabel 4 er vist afgangsårsagerne. Alle de afgåede søer blev vurderet og der blev angivet en årsag til udsætning. Besætning B var bedre end besætning A til at angive en årsag til afgang, så derfor er der stor forskel på årsagen ”andet” i de to besætninger. Der var ikke statistisk sikker forskel på de registrerede udsætterårsager mellem grupperne. Der var niveauforskelle i de valgte udsætterårsager mellem besætningerne, men der var ikke forskel mellem grupperne.

Tabel 4. Afgangsårsager

I tabel 5 er vist de samlede produktionsresultater fra diegivningsperioden i besætningerne.Der var ikke forskel mellem de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden for de fikserede kuld, så søernes mo-deregenskaber har ikke været påvirket af de forskellige mikromineralkilder. Den mindre fravænningsvægt i forsøgs-gruppen i besætning A skyldes en gennemsnitlig kortere diegivningsperiode. I appendiks 4 er vist resultaterne for hvert kuldnummer.

Tabel 5. Resultater fra farestalden (standardiserede kuld)

I tabel 6 er vist resultaterne af klovundersøgelserne. Højre for-klov for cirka 300 søer i alt pr. besætning. Der kunne være flere skader på samme klov, så derfor fremgår både antallet af de enkelte skader, samt antal skader pr. klov i tabellen. Omfanget af skaden blev også vurderet ud fra en skala, hvor 1 var lille, 2 var middel og 3 var stor. 98 procent af skaderne fik karakteren 1, så derfor er omfanget af skaden ikke med i tabellen.

Tabel 6. Resultater af klovundersøgelserne

Resultaterne viste, at der var forskel i antallet og typen af skader på klovene hos søerne i de to besætninger. Der var til gengæld ikke forskel mellem kontrol- og forsøgssøerne. Selv om klovenes indhold af mikromineraler ikke blev analyseret, må det konkluderes, at mikromineralkilden ikke har haft betydning for antallet af klovskader i de to besætninger.

Kemiske analyser

Afprøvningen skulle vise, om tildeling af organisk bundet mikromineraler øgede søernes produktivitet, holdbarhed og klovsundhed i forhold til tildeling af mikromineraler bundet som salte. Effekten forventedes at ligge i en større optagelse af de enkelte mikromineraler, men en sådan måling kunne ikke gennemføres i denne afprøvning. Derfor bygger vurderingen af mikromineralernes optagelighed og dyrenes behov alene på målinger af indhold af mikromineraler i:

• Soens levervæv og mælk
• De nyfødte pattegrisenes levervæv og kroppe
• 28 dage gamle grises levervæv
• Hæmoglobinindholdet i blodet målt for både søer, nyfødte og 28 dage gamle grise.

Der er en indbyrdes påvirkning mellem mikromineralernes niveau, da optagelsen fra tarmen foregår efter de samme mekanismer [9], [12]. Dette kunne der ikke tages hensyn til i opgørelsen.

I tabellerne 7-12 er resultaterne af analyserne af mælk, levervæv, krop og blod vist for selen, kobber, jern, zink og mangan.

Tallene er opdelt efter 1.-3. kuldssøer eller 4.-5. kuldssøer, når der var signifikant effekt af alder, ellers er der kun vist et samlet resultat for alle søerne.

Tallene er delt efter grisenes fødselsvægt lille (op til 950g) og normal(over 950 gram), når der var signifikant effekt af størrelse, ellers er der kun vist et samlet resultat for alle pattegrisene.

Alle tallene i tabel 7–12 er 95 procent-konfidens-intervaller fra de statistiske analyser beskrevet under afsnittet statistik, og er således korrigeret for besætning, alder, kuldnummer og grisevægt.

Tabel 7. Indhold af selen, korrigerede tal i ppm

Foderanalyserne i begge besætninger viste samme indhold af selen i både kontrol- og forsøgsblandingerne. Niveauet var cirka 10 procent lavere end forventet i besætning A og cirka 5 procent højere end forventet i besætning B. Der er tidligere vist en positiv sammenhæng mellem selenindhold i foder og selenindhold i solevervæv [12] og det er også set i denne undersøgelse. 

Prøverne af mælk og levervæv fra søerne viste ikke sikre forskelle i selenindholdet mellem grupperne i de to besætninger, men levervævsprøverne fra 28 dage gamle grise viste et statistisk sikkert højere indhold af selen i forsøgsgruppen, så somælken har tilført mere selen til pattegrisene i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Det var kun i besætning B, at pattegrisene i forsøgsgruppen også havde et højere indhold af selen i krop og levervæv kort efter fødslen.

Anvendelse af Sel-Plex i foderet har således øget selenindholdet på enkeltdyrsniveau. Da totalindholdet af selen var det samme i foderblandingerne, må effekten skyldes en højere optagelighed af selen. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at selen er optaget og lagret som en aminosyre.
 
Tabel 8. Indhold af kobber, korrigerede tal i ppm

Foderanalyserne viste samme indhold af kobber i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger. Der blev fundet et lidt højere niveau i blandingerne i besætning B. Dette er sandsynligvis årsagen til, at der også var en mindre niveauforskel mellem besætningerne. Analyserne af mælk og levervæv fra søerne viste ikke statistisk sikre forskelle i kobberindhold mellem grupperne i de to besætninger. Der var statistisk sikker effekt af soens alder samt pattegrisenes størrelse ved fødsel – jo ældre søer og større pattegrise ved fødselen – jo højere kobberindhold i krop og lever.

Foderanalyserne viste samme indhold af jern i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Normalt er koncentrationen af jern i levervæv fra søer kun påvirket af calcium- og fosfordoseringen[12], men analyserne af levervæv fra søer viste et statistisk sikkert højere indhold af jern i forsøgsgruppen – uden der var forskel i calcium og fosforindholdet i foderblandingerne. Der var ikke forskel i somælkens indhold af jern, men numerisk var jernindholdet lavest i forsøgsgruppen og det er sandsynligvis årsagen til, at levervævsprøverne og blodprøverne (hæmoglobin) fra de 28 dage gamle grise også viste statistisk sikkert lavere indhold i forsøgsgruppen. Jernindholdet i levervævet ved 28 dage gamle grise var også påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere jernindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo højere jernindhold i levervævet. Resultatet af jernindholdet er direkte modsat effekten af kobberindholdet, så forholdet mellem jern og kobber har sandsynligvis en påvirkning.

Tabel 9. Indhold af jern, korrigerede tal i ppm

Indhold af hæmoglobin i blodet er også en god indikator for dyrets jernstatus. Resultaterne er vist i tabel 10. Her var en tendens til, at niveauet af hæmoglobin faldt med søernes alder. Denne tendens var ikke påvirket af, hvilken form for jern søerne har fået. Der er set samme tendens for pattegrise og smågrise. Hæmoglobinindholdet hos nyfødte grise er ikke stabilt, derfor kan resultaterne variere en del. Hæmoglobinniveauet hos smågrise og søer stemmer godt overens med referencer i litteraturen [9], [12].

Tabel 10. Indhold af hæmoglobin i blod, mmol/liter 

Foderanalyserne viste samme indhold af zink i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Analyserne af levervæv fra søer fremgår af tabel 11 og de viste et lidt højere indhold af zink i forsøgsgruppen. Numerisk var zinkindholdet i somælken lavest i forsøgsgruppen og det er sandsynligvis årsagen til, at levervævsprøverne fra de 28 dage gamle grise viste en tendens til et lavere indhold af zink i forsøgsgruppen. Zinkindholdet i kroppen for nyfødte pattegrise var også påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere zinkindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo lavere zinkindhold i kroppen. Denne iagttagelse er også set i levervævet ved 28 dage gamle grise, men her havde de pattegrise, som var født ved en normal størrelse, et højere indhold i levervævet end når pattegrisene var født små. Resultatet er sandsynligvis også påvirket af kobber- og jernindholdet, så forholdet mellem jern og kobber har sandsynligvis en påvirkning af zinkindholdet.

Tabel 11. Indhold af zink, korrigerede tal i ppm

Foderanalyserne viste samme indhold af mangan i kontrol- og forsøgsblandingerne i begge besætninger og der var ikke niveauforskel mellem besætningerne. Der var heller ikke forskelle i levervæv, krop eller mælkens indhold af mangan i de to grupper. Analyseresultaterne fremgår af tabel 12. Manganindholdet i levervævet fra nyfødte grise var påvirket af grisens størrelse ved fødsel - jo mindre gris jo højere manganindhold. Samt om grisen var født af en ung eller gammel so – jo yngre mor jo lavere manganindhold i levervævet. Analyserne af kroppene viste den modsatte tendens af manganindholdet i levervævet ved fødsel. Analyser af levervævet fra de 28 dage gamle grise viste et højere manganindhold, når grisene havde haft en normal størrelse ved fødsel og deres mor var en yngre so.

Tabel 12. Indhold af mangan, korrigerede tal i ppm

Niveauet af de fem mikromineraler vil indbyrdes påvirke optagelsen, hvilket også antydes af analyserne. Derudover har calcium- og fosfortilførslen betydning for optagelsen af mangan og jern, men i denne afprøvning var calcium- og fosforniveauerne ens i grupperne. Zinkindholdet i foderet påvirker desuden optagelsen af jern og kobber.

Resultaterne fra denne afprøvning afhænger af det valgte niveau af mikromineraler i foderet. Her er anvendt normale danske blandinger (tabel 1) og resultaterne antyder, at niveauet har været højt i forhold til dyrenes behov. Leveren er buffer for en række mikromineraler og resultaterne viser, at niveauet af mikromineraler i levervævet var højest for søerne i forsøgsgruppen. Dette kunne antyde, at de organiske mikromineraler har en højere optagelighed end mikromineraler bundet som salte.

Det højere indhold af mikromineraler i levervævet fra søer i forsøgsgruppen resulterede dog ikke i et højere indhold i somælken – undtagen for selen. Dette kan skyldes, at mineralerne bliver mere immobile, når indholdet stiger. En del af selen vil være bundet som en aminosyre og selv om indholdet er højere i vævet, vil det sandsynligvis være immobilt selen. Dette kan også være årsagen til, at indholdet generelt er lavere i somælken - undtagen for selen.

Denne undersøgelse peger også på, at der er en sammenhæng mellem somælkens indhold af mikromineraler og levervævets indhold af mikromineraler ved 28 dage gamle grise. Dette er også set i andre undersøgelser [5].

Analyserne af mikromineraler i levervævet hos pattegrise tyder på, at koncentrationen af mikromineraler er påvirket af grisens og dermed levervævets størrelse.

I denne afprøvning blev to forskellige kilder af mikromineralerne: selen, kobber, jern, zink og mangan i foder til søer afprøvet. Søerne i kontrolgruppen fik mikromineraler bundet som salte, mens forsøgsgruppen fik organiske bundne mikromineraler. Niveauet af de tilsatte mikromineraler var ens i de to gruppen. Der findes flere typer af organisk bundne mikromineraler på markedet. I denne afprøvning er anvendt Bio-Plex og Sel-Plex fra Alltech Ltd., da disse produkter tidligere har været testet og har vist en effekt [5], [6].

Analyser af somælk, levervæv, kropsprøver fra nyfødte grise og blod viste høje niveauer i forhold til litteraturen [9, [12], så det tyder ikke på, at søer, pattegrise eller smågrise har været i underskud på mikromineralerne: selen, jern, zink, kobber og mangan i afprøvningsperioden. Hypotesen, om at ældre søer skulle være i underskud med mikromineraler, kan således ikke eftervises i denne afprøvning. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at afprøvningen heller ikke viste statistisk sikre effekter på reproduktionsresultater, moderegenskaber, holdbarhed og klovsundhed. 

Deltagere:

Teknikere: Peter Nøddebo og Roald Koudal, Videncenter for Svineproduktion
Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svi-neproduktion
Studerende: Kristian Knage-Rasmussen og Bianca Mathiasen, KU-LIFE

Afprøvning: 958

Alt udstyr, der anvendtes til prøveudtagning eller opbevaring af prøverne, måtte ikke indeholde mikromineralerne (Fe, Cu, Zn, Mn og Se). Alle aflivninger og prøveudtagninger udførtes i henhold til dansk lovgivning.

Blodprøver:
Blodprøver fra pattegrise og søer blev udtaget fra 0 -72 timer efter faring. Blodprøverne fra smågrise blev udtaget cirka 28 dage efter faring. Blodprøverne blev stabiliseret med EDTA og opbevaret i blodprøveglas ved 4 grader Celsius indtil hæmoglobinanalyse.

Mælkeprøver:
Der blev udtaget mælkeprøver 0-72 timer og cirka 28 dage efter faring. Ved håndmalkning blev udtaget 5 ml mælk fra patte 2 til 6. Mælken blev opbevaret ved minus 18 grader Celsius.

Levervævsprøver:
Pattegrisene blev vejet før de blev aflivet 0-72 timer efter faring. Pattegrisen blev aflivet ved at slå dens hoved i betongulvet og afblødning inden for 2 minutter. Hele leveren blev fjernet og skåret i tre lige store stykker.

Smågrisene blev aflivet med boltpistol cirka 28 dage efter faring og herefter afblødt og rygmarvsstødt inden for 2 minutter. En cirka 30 gram stor prøve blev udtaget fra lobus dexter lateralis craniale del af leveren. Prøven deltes i tre lige store stykker.

Søerne blev aflivet med boltpistol på gården og herefter afblødt og rygmarvsstødt inden for 2 minutter - derefter blev leveren taget ud og en cirka 30 gram stor prøve fra lobus dexter lateralis craniale del blev udtaget. Prøven deltes i tre lige store stykker.  

Alle levervævsprøverne blev lagt i prøveglas og opbevaret i flydende kvælstof indtil analyse.

Kropsprøver:
De aflivede pattegrise, som afgav levervævsprøver, blev gemt. Først blev mave- og tarmindholdet fjernet og herefter opbevaredes kroppen ved minus 18 grader Celsius i en plastikpose. Derefter blev pattegrisen homogeniseret i en kødhakker og en repræsentativ prøve på 50-100 ml blev udtaget. Dette arbejde foregik hos Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet.

Klove:
Forfødderne blev mærket med et manilamærke med dato, CHR.-nummer og sonummer. Transport af forfødder fra slagteri til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup skete løbende og her blev de nedfrosset til minus 18 grader Celsius indtil analyse.

Besætning A

Indkøbt færdigfoder, Tørt, Diegivningsfoder

Diegivningsfoder: Analyser

Indkøbt færdigfoder, Tørt, Drægtighedsfoder

Drægtighedsfoder: Analyser

[PageBreak]

Besætning B

Diegivningsfoder: Hjemmeblandet vådfoder, Sammensætning i procent

Diegivningsfoder: Analyser

Drægtighedsfoder: Hjemmeblandet vådfoder, Sammensætning i procent

Drægtighedsfoder: Analyser

Gennemsnitlige reproduktionsresultater og udsatte søer

Besætning A

Besætning B 

Gennemsnitlige produktionsresultater for fikserede kuld i farestalden

Besætning A

Besætning B