Sammendrag

Der blev fundet forskel i lugtemissionen imellem kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper i den ene af to afprøvningsperioder. Lugtemissionen i første runde, som var hen over en sommerperiode, var henholdsvis 11 % og 21 % lavere i de to forsøgsgrupper i forhold til kontrolgruppen og denne forskel var ikke statistisk sikker. Lugtemissionen i anden runde, som var i en efterårsperiode, var statistisk sikkert henholdsvis 53 % og 61 % lavere i de to forsøgsgrupper i forhold til kontrolgruppen. Der blev ikke fundet en forklaring på de målte lugtforskelle i sommer- og efterårsperioden, men kontrolholdets lugtemission var statistisk sikkert højere i efterårsperioden end i sommerperioden. De tre grupper, der indgik i afprøvningen var:

Gruppe 1:      Kontrol; slagtesvinefoder med et relativt højt svovlindhold i foderet.
Gruppe 2:      Lav svovl; slagtesvinefoder i to faser med lavt svovlindhold i foderet.
Gruppe 3:      Lav svovl + inulin; slagtesvinefoder i to faser med lavt svovlindhold i foderet og tilsat 7,5 % inulinkoncentrat.

Afprøvningens hypotese var, at et reduceret svovlindhold i foderet ville reducere dannelsen af de svovlholdige lugtstoffer, der produceres mikrobielt i grisenes blind- og tyktarm samt i gyllen. Derved skulle lugtemissionen fra staldene blive mindre. Desuden skulle tilsætning af inulin forøge den mikrobielle aktivitet i blind- og tyktarm og derigennem påvirke koncentrationen af kemiske stoffer, der bidrager til lugten fra staldene.

Kontrolfoderet indeholdt 15 % rapskage, hvilket var tilsat for at opnå et kontrolfoder med et højt svovlindhold. Kontrolfoderets indhold af raps var således højere end indholdet i normalt anvendt slagtesvinefoder, hvilket også betød, at svovlindholdet i foderet var højere. Svovlindholdet i kontrolfoderet var dog ikke urealistisk højt. For at opnå et lavt svovlindhold i forsøgsgruppernes foder var råproteinindholdet planlagt til at være reduceret med ca. 2 procentenheder i den første foderfase (30-65 kg) og 3,5 procentenheder i den anden foderfase (65-105 kg) i forhold til kontrolgruppens råproteinindhold. Forsøgsgruppernes foder blev endvidere planlagt til at ligge ca. 5 % under normen for methionin i de to foderfaser.

Lugtemissionen blev målt i to perioder i vægtintervallet 30-105 kg; dels i en sommerperiode og dels i en efterårsperiode. Hver produktionsrunde blev foretaget på to hold grise, dvs. to hold á de 3 grupper. Lugtemissionen blev målt på ni måledage i sommerperioden og otte måledage i efterårsperioden fordelt jævnt over vækstperioden.

På måledagene blev der endvidere udtaget luftprøver til analyse for svovlholdige lugtstoffer, samt adsorptionsrør til analyse for enkeltstoffer i ventilationsluften. Af de svovlholdige lugtstoffer, blev der fundet en signifikant højere emissionen af svovlbrinte fra kontrolgruppen i forhold til gruppe 3 i begge perioder, mens emissionen af svovlbrinte kun var signifikant højere i kontrolgruppen i forhold til gruppe 2 i efterårsperioden. For de øvrige svovlholdige lugtstoffer blev der ikke fundet signifikante forskelle og en del af målingerne lå under detektionsgrænsen for disse stoffer. For de flygtige carboxylsyrer valeriansyre og hexansyre blev der fundet signifikant højere emission fra gruppe 3 i forhold til de to andre grupper i begge perioder. Valeriansyre og hexansyre har dog ikke så høj emission, at de forventes at kunne påvirke lugtindtrykket fra staldene. Der blev ikke fundet entydige forskelle på phenolerne og indolerne imellem grupperne.

Generelt blev der fundet en lavere emission af enkeltlugtstoffer i efterårsperioden og disse enkeltstofmålinger gav således ingen forklaring på kontrolgruppens større lugtemission i efterårsperioden.

Det lavere råproteinindhold i foderet til forsøgsgrupperne og tilsætningen af inulin til gruppe 3 resulterede som forventet i en mindre ammoniakemission. Ammoniakemissionen pr. gris pr. time var statistisk sikkert 17 % og 34 % lavere fra grisene i henholdsvis gruppe 2 og gruppe 3 i forhold til gruppe 1. Der var dog en ringere tilvækst i kontrolgruppen, sandsynligvis som følge af det høje indhold af raps i foderet, som betød, at ammoniakemissionen pr. produceret gris fra 32 til 107 kg var henholdsvis 23 % og 38 % lavere fra gruppe 2 og gruppe 3.

Det anvendte forsøgsfoder var noget dyrere end normalt slagtesvinefoder, da der blev benyttet sojaproteinkoncentrat, for at opnå så lavt indhold af overskydende svovl som muligt, hvilket havde en omkostning på ca. 40 kr. pr. produceret gris. I gruppe 3 blev endvidere tilsat 7,5 % inulinkoncentrat, som blev indkøbt i en forarbejdet kvalitet således, at 92 % af varen var inulin. Prisen for dette inulinkoncentrat er for høj til, at det er realistisk at anvende i praktisk svineproduktion.