Kuldstørrelsen blev indført som en del af avlsmålet i 1992 for Landrace og Yorkshire, og siden er kuldstørrelsen øget med henholdsvis 4,5 og 4 grise per kuld for de to racer. Den gennemsnitlige kuldstørrelse for første kuld i avls- og opformeringsbesætninger ligger i dag på omkring 14 grise per kuld. Nærværende undersøgelse viser, at der er en positiv genetisk korrelation mellem kuldstørrelse og dødelighed. Indførelsen af levende grise 5 dage efter faring (LG5) i avlsmålet i 2004 har medført en genetisk reduktion i dødelighed frem til 5 dage efter faring samtidig med, at der har været en avlsfremgang for antallet af fødte grise i kuldet. Den faldende dødelighed har medført flere overlevende grise, og den observerede andel af levende grise 5 dage efter faring er derfor øget.
I 2004 var dødeligheden i gennemsnit 21 procent og 23 procent af det samlede antal fødte grise i første kuld fra Landrace- og Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne. I 2010 var dødeligheden i gennemsnit 15,4 procent og 16,9 procent for de nyfødte grise fra de to racer. I perioden fra 2004 til 2010 har avlsfremgangen betydet, at dødelighed er faldet med henholdsvis 4,5 procentpoint og 3,7 procentpoint hos Landrace- og Yorkshire-søer i DanAvl-systemet. Avlsfremgangen for kuldstørrelse har været henholdsvis 0,7 og 1,3 grise per kuld hos Landrace- og Yorkshire-søer i DanAvl-systemet. Beregninger viser, at der går mindst 5 til 6 år fra at avlsmålet ændres i avlsbesætningerne, til der opnås en ændring hos søerne i produktionsbesætningerne. I besætninger med Kernestyring vil forsinkelsen være endnu større, da avlsfremgang her kun overføres til produktionsbesætningerne via KS-orner.
download