Pattegrises fysiske karakteristika – betydning for overlevelse

Pattegrises fysiske karakteristika ved fødsel, bl.a. vægt, længde og kropsbygning, havde indflydelse på pattegrisenes overlevelse frem til fravænning. Hvor meget af forskellene på overlevende og døde grise de enkelte karakteristika kunne forklare afhang imidlertid af, hvilke faser af diegivningsperioden der var tale om, og dermed ved hvilken alder grisene døde.

Udvikling og implementering af farestier til løse søer er en udfordring, idet der er risiko for en højere pattegrisedødelighed end i traditionelle kassestier. For at kunne tage hånd om de grise, der er i risiko for at dø, er det vigtigt, at disse kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Det blev derfor undersøgt, hvorvidt pattegrisenes fysiske karakteristika ved fødsel kan bruges som indikatorer for overlevelse fra fødsel til fravænning i stier til løse farende og diegivende søer.

I alt indgik 3.402 grise fra 203 kuld i afprøvningen. Alle grise blev ved fødsel øremærket, og der blev registreret vægt, længde, køn samt grad af underudvikling. Heraf kunne der beregnes indekser for kropsbygning (body mass index og ponderal index) samt grisens relative vægt i forhold til kuldet. For søerne blev kuldnummer og kuldstørrelse registreret, og det blev noteret, hvorvidt søerne havde fået faringshjælp, og hvorvidt soen på dag to havde rektaltemperatur over 38 °C. Ydermere blev drægtighedslængden beregnet.

Resultaterne viste, at pattegrisenes individuelle fysiske karakteristika, bl.a. fødselsvægt, body mass index og køn, kunne bruges til at forklare forskelle mellem overlevende grise og de grise, der døde i løbet af diegivningsperioden. Derudover var der forskel på fysiske karakteristika ved de grise, der døde i løbet af dag 0-1 og de grise, der døde i perioden fra dag 2 til dag 26 efter fødsel. Ligeledes var der forskel på de fysiske karakteristika ved grise, der døde dag 0-1 og de dødfødte. Ud over, at grise, der døde dag 0-1, og grise, der døde dag 2-26, var forskellige, var begge grupper desuden forskellige fra de overlevende grise. Det betød, at der ved fødsel kunne identificeres nogle risikoparametre, som indikerede, at den enkelte gris efterfølgende ville være i øget risiko for at dø.