Formålet med afprøvningen var at dokumentere SKOV A/S´ Farm AirClean BIO Flex 3-trins luftrensers lugt-, støv- og ammoniakreduktion ved målinger gennem et helt år i en slagtesvinestald. Endvidere var formålet at dokumentere luftrenserens driftsstabilitet og -omkostninger.
Resultaterne viste, at luftrenseren over året reducerede ammoniakemissionen med gennemsnitlig 94 %. Efter trin 2 i luftrenseren var ammoniakemissionen reduceret med gennemsnitlig 92 %. Analyseresultaterne fra det tyske laboratorium LUFA Nord-West viste, at lugtkoncentrationen i luften fra stalden både sommer og vinter blev reduceret med 76 % ved at passere gennem de to første filtertrin. Efter det 3. filtertrin var den reduceret med i alt 80 % om sommeren og med 84 % om vinteren. Disse resultater var i overensstemmelse med de resultater, der var opnået ved afprøvning af 3-trins luftrenseren i Tyskland, hvor lugtprøverne ligeledes blev analyseret ved LUFA Nord-West. Analyseresultaterne fra det danske laboratorium Eurofins viste, at der ingen statistisk sikker reduktion var af lugtkoncentrationen om sommeren, mens der var tendens til en mindre reduktion i luftprøverne sendt til det danske laboratorium DMRI. Om vinteren viste analyseresultaterne fra DMRI en statistisk sikker lugtreduktion, om end reduktionen var lavere end resultaterne fra LUFA Nord-West. Årsagen til at laboratorierne måler forskellige niveauer, og dermed giver anledning til forskellige procentuelle reduktioner, kendes ikke. Videncenter for Svineproduktion har derfor bedt Miljøstyrelsen undersøge problemstillingen.
Støv blev målt ved både 24 timers målinger og én times målinger. Én times målingerne viste, at støvkoncentrationen i luften fra stalden blev reduceret med gennemsnitlig 90 % om sommeren og med 70 % om vinteren. Én times målingerne viste en højere reduktionsgrad om sommeren, men en lidt lavere reduktionsgrad om vinteren set i forhold til 24 timers målingerne af støvkoncentrationen.
Vandforbruget til luftrenseren var 339 l. vand pr. produceret gris. Af den tilførte vandmængde blev 167 l. pr. produceret gris lænset fra luftrenseren til gylleopbevaringen, mens resten fordampede over luftrenseren. Elforbruget til luftrenser og ventilering af stalden udgjorde 13,9 kWh pr. produceret gris. De samlede forbrugsomkostninger til drift af luftrenseren udgjorde 7,40 kr. pr. produceret gris, når der fratrækkes 5,5 kWh pr. produceret gris til ventilering af en stald uden luftrensning.
Der blev gennemsnitlig anvendt 17 min. hver uge til tilsyn med driften af luftrenseren. Derudover blev forsiden af første filterrække vasket manuelt fem gange i afprøvningsperioden, hvor tidsforbruget var mellem 2 og 4,5 time pr. gang. Fire dage i afprøvningsperioden udførte SKOV A/S reparationer på luftrenseren. Service- og vedligeholdelsesomkostningerne for luftrenseren i afprøvningsperioden udgjorde 29.108 kr., svarende til 23,70 kr. pr. produceret gris. Inklusive forbrugsomkostningerne og filterskift udgjorde driftsomkostninger 35,00 kr. pr. produceret gris.
Resultatet af denne afprøvning viste, at driftsomkostningerne for luftrenseren i afprøvningsperioden var væsentlig højere, end det der regnes med i forudsætningerne for Miljøstyrelsens økonomiske beregninger for biologisk luftrensning. En medvirkende årsag til dette skyldtes, at omkostningerne skulle fordeles på én staldsektion med 350 stipladser svarende til 40 DE, hvor alt luft fra sektionen blev renset. Desuden var der i afprøvningen begyndende tilstopning af det første filterelement, som krævede at det blev vasket manuelt fem gange, ligesom der var en del driftsproblemer med den automatiske vasker.
DOWNLOAD
TILSKUD
Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: 0910/60 samt journalnr.: 3663-U-11-00184.
