6. juli 2012

Meddelelse Nr. 944

Sammenligning af en tidlig og en almindelig mindste-ammeso

Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet lige efter fødsel til en farende so til et kuld på maks. 12 grise, end hvis de først optog råmælk i 12 timer hos egen mor i konkurrence med mange grise, og først herefter kom til en ammeso.

Pattegrise under 1 kg blev straks efter fødsel flyttet til en ”tidlig mindste-amme” og skulle optage råmælk hos denne, eller blev først flyttet til en ”almindelig mindste-amme” mindst 12 timer efter fødsel, når de havde optaget råmælk hos deres egen mor i konkurrence med resten af kuldet. Overlevelsen var 10 pct. højere hos en ”tidlig mindste-amme”. Flytning af pattegrise inden 12 timer efter fødsel kan nedsætte immuniteten overfor visse sygdomme, derfor anbefales det ikke at flytte grise umiddelbart efter faring i alle besætninger.

I én besætning blev de små nyfødte grise vejet kort tid efter fødsel. Hvis en gris vejede ≤ 1 kg (lille gris) blev den øremærket og indgik i afprøvningen. Hver anden lille gris (tidlig mindste-amme-gris) blev flyttet til en farende so (tidlig mindste-ammeso), umiddelbart efter fødsel og fungerede som forsøgsgris. De grise, der vejede ≤ 1 kg, og ikke blev flyttet straks, fungerede som kontrolgrise. Disse grise blev først flyttet til en mindste-ammeso mindst 12 timer efter fødsel (almindelig mindste-amme-gris), og diede således deres egen mor i mindst 12 timer. Antallet af grise hos den tidlige mindste-ammeso blev holdt under 13 i løbet af faringen ved at flytte de største af mindste-ammesoens egne, overtallige, nyfødte grise til de søer, der afgav de små tidlig mindste-amme-grise. Forsøgsgrisene havde således undgået konkurrence om råmælken, men optog ikke råmælk fra egen mor, mens kontrolgrisene havde haft konkurrence om moderens råmælk i et stort kuld i de første 12 timer efter fødsel.

Pattegrise, der blev flyttet til en tidlig mindste-ammeso straks efter fødsel, og som kun havde 11 andre grise i kuldet at konkurrere med, havde 10 pct. højere overlevelse end de pattegrise, der skulle optage råmælkens antistoffer og energi hos egen mor i konkurrence med mange kuldsøskende. Der var ikke statistisk sikker forskel på tilvækst frem til dag 17 hos pattegrisene i de to grupper. Selv om overlevelsen var højere for de mindste grise, der blev flyttet til en tidlig mindste-ammeso straks efter faring, skal denne strategi overvejes nøje. Afprøvningen er gennemført i en besætning uden Ondartet lungesyge (AP2), PRRS, uden tegn på PMWS og uden diarréproblemer. Overførsel af cellulær immunitet kan have stor betydning i besætninger med disse sygdomsproblemer. Desuden er succes med strategien afhængig af, at de nyfødte grise, der flyttes væk fra den tidlige mindste-ammeso, flyttes til en so, der stadig er i gang med at fare, da de fraflyttede grise ellers vil dø af mangel på immunglobuliner. Det anbefales foreløbig, at pattegrise først kuldudjævnes, når de efter 12 timer er sikret både immunglobuliner og cellulær immunitet fra egen mor.

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP/09/1053 samt journalnr.: 3663-U-11-00183

 

Logo Støtte af Fødevareministeriet og EU
                     

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Flemming Thorup, Marie Lybye Andersson

Udgivet: 6. juli 2012

Fagområde: Ernæring, Reproduktion