1. november 2012

Meddelelse Nr. 955

Screening af økologiske hangrise

Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for ”Human nose” blev der frasorteret 26 % af hangrisene.

Der er en høj frasortering af økologiske hangrise. Hvis der anvendendes den gængse sorteringsmetode efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for ”Human nose” blev der frasorteret 26 % af hangrisene. Sorteres der yderligere på baggrund af androstenon er frasorteringsprocenten 68 %.

Der er slagtet økologiske hangrise fra 6 besætninger. Slagtekroppene blev analyseret for skatoltal og med Human-nose metoden på slagteriet. Endvidere er der gennemført analyser af skatol, indol og androstenon på laboratoriet. I fremtiden vil det være nødvendigt at analysere for flere hangriselugtstoffer (skatol og androstenon), for at sikre forbrugerne mod hangriselugt. Grisene slagtes i dag ved en højere vægt end tidligere og er derfor tættere på at være kønsmodne. Økologiske hangrise vokser langsommere, er ældre ved levering og får en anderledes fodersammensætning end traditionelle grise, hvorfor det forventes, at de har et højere indhold af både skatol og androstenon. 

Hvis der anvendes en sorteringsgrænse 0,25 ppm for skatoltal på slagteriet, er frasorteringen af de økologiske hangrise i gennemsnit 18 % med en variation mellem besætninger fra 4 til 27 % frasorterede. Hvis også Human-nose analysen gennemføres skal der i gennemsnit frasorteres 26 %, og her var variationen mellem besætninger på 10-39 % frasorterede hangrise. Hangrise fra traditionelle besætninger har i dag en frasortering pga. skatoltallet på mellem 4 og 5 %, men disse besætninger er fortsat hangriseleverandører fordi de kan levere med en lav frasorteringsprocent.

Frasorteres der på baggrund af både skatol og androstenon (skatoltal >0,25 ppm; androstenon >1,00 ppm) vil frasorteringen være 68 % af de økologiske hangrise.

Korrelationen mellem skatoltallet analyseret på slagteriet og på laboratoriet var tæt på 100 %, hvilket viser, at de to metoder giver samme resultat. Korrelationen mellem Human-nose metoden og skatoltallet viser, at Human-nose metoden kan forklare knap 60 % af variationen i skatoltallet og knap 50 % af variationen i androstenon-indholdet.

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden.

Projekt ID: VSP/09/10/48.2.

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 1. november 2012

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring