Ingen økonomisk gevinst ved fasefodring med slutblanding

Der er sammenlignet to foderstrategier med to-fasefodring (strategi I og strategi II). Grisene var kønsopdelt og der var således to grupper pr. foderstrategi. Energiindholdet i foderet blev ændret under vækstfasen ved at ændre foderets sammensætning til mere fiberholdige råvarer og ændringen var mere markant i strategi II end i strategi I. Blandt andet indeholdt slutfoderet i strategi II 5,5 pct. roepiller, for at give foderet en mere fyldende effekt. Også aminosyreindholdet i foderet blev ændret under vækstfasen og igen var ændringen mere markant i strategi II end i strategi I.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Foderstrategien betød, at sogrisene fodret efter strategi II i gennemsnit over vækstperioden fik samme energiindhold, men 8 pct. højere lysinindhold og 4 pct. højere methioninindhold i foderet end sogrisene fodret efter strategi I. Sogrisene fodret efter strategi II kvitterede med en statistisk sikkert forbedret produktionsværdi på 7 pct., når den blev udregnet med samme foderpris. Produktionsværdien var uændret, når den blev udregnet med den aktuelle foderpris.

For galtgrisene betød foderstrategien, at galtgrisene fodret efter strategi II i gennemsnit over vækstperioden fik 3 pct. lavere energiindhold i foderet end galtgrisene fodret efter strategi I, mens der ikke var forskel på det gennemsnitlige aminosyreindhold. Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien imellem de to grupper med galtgrise, når den blev udregnet med samme foderpris. Produktionsværdien fra galtgrisene fodret efter strategi II blev forringet i forhold til galtgrisene fodret efter strategi I, når den blev udregnet med den aktuelle foderpris.