Økonomi i hangriseproduktion i to besætninger

Ved ad libitum tørfodring i en besætning havde hangrisene i forhold til galtgrise et foderforbrug, som var 0,24 FEsv/kg lavere. Hangrisene voksede 34 g/dag langsommere. Kødprocenten var 1,3 procentpoint højere hos hangrisene. I en anden besætning med vådfoder efter kurve med maks. 3,2 FEsv/gris/dag var der en forbedring i foderudnyttelse på 0,14 FEsv/kg og en kødprocent, som var 1,2 procentpoint højere hos hangrisene i forhold til galtene. Der var ikke signifikant forskel på daglig tilvækst. Frasorteringsprocenten var 2,5 pct. og 4,8 pct. med henholdsvis våd- og tørfodring ved en frasortering på basis af skatoltal over 0,25 ppm.  Hangrisefordelen på besætningsniveau var på 2,4 kr. (vådfoder) og 17,4 kr. (tørfoder) med et prissæt og afregningsregler fra september 2013. Der er indregnet et hangrisefradrag på 25 kr./hangris og en prisreduktion på 2 kr./kg ved den faktiske frasortering. 

Hangrisefordelen vil på sigt primært afhænge af foderpriser, afregning for kødprocent, slagtevægt, frasorteringsgrænse og slagteriets omkostninger til dækning af analyse, håndtering og sortering.

Kun ved en sikker og accepteret detektionsmetode, og enighed med kunderne om en frasorteringsgrænse, vil det ikke gå udover afsætningen og dermed salgsprisen for hangrisekød.

Ved en slagtevægt på 83 kg forsvinder den økonomiske fordel ved en frasorteringsprocent på hhv. 9 og 19 pct., idet +/÷ 1 procentpoint frasorteret betyder 1,66 kr./gris i ændret DB. Hvis foderprisen ændres +/÷10 øre/FEsv, ændres DB/hangris i forhold til DB/galtgris med1,1 eller 1,9 kr./gris for henholdsvis våd- og tørfoderbesætningen.

Gevinsten ved at producere hangrise var størst ved ad libitum fodring, som følge af en større difference i foderudnyttelse mellem hangrise og galte, men der var ikke forskel i differencen i kødprocent mellem de to fodringsstrategier/besætninger. Sogrise producerede på samme niveau som hangrisene.