Undersøgelsen omfattede omtrent 800 grise født i 4 besætninger, der alle var diagnosticeret med Ny neonatal diarré (NNPD). Formålet var at se på, hvordan syndromet præsenterede sig i besætningerne og hvordan det påvirkede grisenes tilvækst og dødelighed. Desuden blev det undersøgt, hvilke so- og grise-faktorer, der så ud til at have betydning for syndromets opståen i den enkelte gris. Grisene blev vejet og øremærket ved fødsel, undersøgt dagligt fra dag1-5 og igen vejet på dag 10. Søerne blev undersøgt på faringsdagen.
Forløbene i besætningerne var ret forskellige – både mht. udbredelse, tidspunkt for symptomernes optræden og dødeligheden. I alle besætningerne var første-lægs kuld meget påvirkede, men den ene besætning skilte sig ud ved også at have mange alvorlige symptomer i kuld fra ældre søer.
Den daglige tilvækst fra fødsel til dag 10 blev påvirket negativt med 9-14 g afhængig af diarréens varighed. Grise, der kun havde diarré på dag 1 var ikke påvirket på tilvæksten, og diarré på dag 1 ser derfor ud til ikke nødvendigvis at være sygeligt. Grise, i kuld med høj diarré-forekomst voksede 38 g mindre pr dag end grise fra raske kuld. Fødselsvægten havde også betydning for tilvæksten – 100 g lavere fødselsvægt betød 9 g lavere tilvækst pr dag.
Dødeligheden i én besætning var meget høj – 25 % af grisene med diarré døde. I de andre besætninger var dødeligheden under 10 % og overordnet blev der ikke set en forbindelse mellem diarréen og forøget dødelighed. Faktorer, med betydning for dødeligheden var oprindelsesbesætning, fødselsvægt (sandsynlighed for at dø var forøget med 1,7 for hver 100 g lavere fødselsvægt) og køn (hangrise havde dobbelt så stor sandsynlighed for at dø i perioden fra fødsel til dag 10 som hungrise).
Undersøgelsen udpegede oprindelsesbesætning og soens paritet som de væsentligste faktorer med betydning for udvikling af syndromet i den enkelte gris. Grise født af første-lægs søer havde en 4 gange højere sandsynlighed for at udvikle diarré end grise født af ældre søer. Udvikling af syndromet havde ikke sammenhæng med hverken kuldstørrelse, antal dødfødte eller sygdom hos soen.
Risikofaktorer på besætningsniveau (staldtyper, fodertyper, udfodringsprincipper mv.) kunne ikke undersøges i dette studie, da kun 4 besætninger deltog. En større undersøgelse i flere besætninger er undervejs.
Download