Afprøvningen skulle sammenligne to grupperingsstrategier for gylte i første drægtighed i drægtighedsstalde med elektronisk sofodring (ESF). Gyltene blev opstaldet enten i en stabil gruppe sammen med søer, eller i en dynamisk gruppe med både søer og gylte, hvor der blev indsat nye dyr flere gange i løbet af drægtighedsperioden. Der blev registreret, hvor stor andel af gylte der nåede frem til løbning til 2. kuld.
Der kunne ikke vises en effekt på overlevelse frem til løbning til 2. kuld ved at vælge én strategi frem for en anden. Der var ingen statistisk sikker effekt af strategi på, hvorvidt dyr afgik fra besætningen før løbning til 2. kuld, som slagtede, aflivede eller selvdøde dyr.
Der var ligeledes ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne på, hvor stor en andel af gyltene der i løbet af opstaldningen i drægtighedsstien havde været indsat i sygesti. Endvidere var der ikke forskel på frekvensen af halte gylte mellem grupperne.
Gyltene lå i højere grad uden for redekassen i stien, når de var opstaldet i en stabil gruppe med søer sammenlignet med opstaldning i dynamiske grupper. Gyltene er de mindste dyr, og derfor de rangsvage og med mindst mulighed for at vælge de bedste lejeområder. Det stiller større krav til udformningen af stien, når gylte og søer opstaldes sammen.
Download
