10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet

Formålet med denne afprøvning var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor meget af ammoniak- og lugtemissionen som kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m3/time pr. gris i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne fra forsøgssektionen blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning.

Resultaterne viste, at det over året var muligt at samle 65 % af ammoniakemissionen, 47 % af lugtemissionen og 52 % af svovlbrinteemissionen fra stalden i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. I afprøvningsperioden var ventilationsanlægget indstillet til at lede de første 10 % af den maksimale ventilationskapacitet ud gennem punktudsugningen. Den resterende del af ventilationsluften blev ledt ud af stalden via loftsudsugninger. Der blev målt en øget ammoniakemission fra forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen, som delvis kan tilskrives, at grisene i forsøgssektionen var en uge ældre end i kontrolsektionen. Derudover vil punktudsugningen i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var tendens til lavere lugtemission fra forsøgssektionen, mens svovlbrinteemissionen var lavere fra forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen. Koncentrationerne af både ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen var lavere, sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen uden punktudsugning, hvorved arbejdsmiljøet i sektionerne med punktudsugning vurderes at være bedre.

Den andel af staldens samlede ammoniak, lugt- og svovlbrinteemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var højere sammenlignet med en afprøvning af en slagtesvinestald med drænet gulv, hvor der var placeret et sugepunkt under lejet i hver anden stiadskillelse. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Udfordringen ved anvendelse af punktudsugningsanlægget, etableret som i nærværende afprøvning, er imidlertid at sikre, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder.

For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet.