31. marts 2014

Meddelelse Nr. 999

10 % punktudsugning via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet

Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m3/t/gris medførte, at 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen blev samlet i ventilationsluften, som blev ledt ud via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv.

Formålet med afprøvningen var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor stor en del af staldens ammoniak- og lugtemission der kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m3/t pr. gris i en slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet.  Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Resultaterne fra forsøgssektionen over et år blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning.

I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig ved, at en del af den samlede ventilationsluft ledes ud fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger.

Resultaterne viste, at det med en kapacitet på ca. 10 m3/time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektion. Koncentrationerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen uden punktudsugning, hvorved arbejdsmiljøet i sektionen med punktudsugning vurderes at være bedre.

I denne afprøvning var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Den andel af staldens samlede ammoniakemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var lavere sammenlignet med afprøvning i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet, hvor der var placeret et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald.

For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet.

 

tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Aktivitetsnr.: 060-330110.


Institution: Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Anders Leegaard Riis, Malene Jørgensen, Peter Hansen

Udgivet: 31. marts 2014

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Stalde og Miljø