En undersøgelse delvist baseret på et datasæt, som var indsamlet i 2014-15 i forbindelse med en undersøgelse vedrørende risikofaktorer for høj dødelighed i slagtesvinebesætninger viste, at der var en forøget forekomst af maveforandringer (indeks 6-10) hos slagtesvinene i besætninger, hvor følgende faktorer fandtes:
- Anvendelse af pelleteret færdigfoder (OR=3,7)
- PCV2-vaccination (OR=1,9)
- Besætningen smittet med Ap6 (ondartet lungesyge serotype 6) (OR=1,6).
Der var en høj forekomst af svære maveforandringer (25 % med indeks 8-10) i besætninger med høj dødelighed, men niveauet i besætninger med lav dødelighed var ikke væsentligt lavere (20 % med indeks 8-10), og forskellen var ikke statistisk sikker.
Formålet med denne undersøgelse var at påvise besætningsfaktorer, der hænger sammen med en høj forekomst af maveforandringer hos slagtesvin. I alt 21 slagtesvinebesætninger med lav dødelighed (gennemsnit 1,9 %) og 16 slagtesvinebesætninger med høj dødelighed (gennemsnit 5,6 %) indgik i undersøgelsen. Besætningerne var udpeget på baggrund af lav og høj dødelighed, og det var således ikke en tilfældig stikprøve af danske besætninger.
Den fundne sammenhæng mellem anvendelse af pelleteret foder og høj forekomst af maveforandringer er velkendt, og resultatet understreger, at foderets form er afgørende for forekomsten af maveforandringer.
Sammenhængen mellem anvendelse af PCV2-vaccine og høj forekomst af maveforandringer skyldes sandsynligvis, at man i højere grad vælger at PCV2-vaccinere i besætninger, som har høj forekomst af maveforandringer.
Sammenhængen mellem Ap6-smitte og maveforandringer understøtter resultaterne fra en tidligere undersøgelse, hvor der blev fundet sammenhæng mellem brysthindear og maveforandringer. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem Ap2-smitte og maveforandringer, og det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der er denne forskel mellem Ap6 og Ap2.
Andelen af spaltegulv i stierne og adgang til halm havde ikke sammenhæng med forekomsten af maveforandringer. Det kan dog ikke hermed konkluderes, at de to faktorer – eller andre staldforhold – ikke kan have betydning for udvikling af maveforandringer. Denne undersøgelse omfattede et begrænset antal besætninger, så kun markante forskelle ville kunne påvises. Undersøgelsen kom i stand, da besætningsdata blev indsamlet i forbindelse med en undersøgelse vedrørende dødelighed, og det derefter var muligt at få undersøgt maver fra de samme besætninger.