SEGES Videncenter for Svineproduktion har undersøgt, hvilke faktorer, der påvirker tilvæksten hos grise fra fødsel til slagtning. Undersøgelsen blev gennemført i 9 besætninger med 6.071 grise, hvor alle grisene blev fulgt fra fødsel til slagtning.
Risikofaktorer for den enkelte gris
Fødselsvægten var den faktor, som havde størst betydning for, om en gris var blandt de 25 % langsomst voksende grise fra fødsel til slagtning. Grise med en fødselsvægt under 1 kg havde ca. 2,7 gange større risiko for at være blandt de 25 % langsomst voksende grise sammenlignet med grise, som vejede mere end 1 kg ved fødsel (Odds ratio (OR) 2,7). Den gennemsnitlige tilvækst fra fødsel til udvejning inden slagtning var 621 g/dag. Den langsomste fjerdedel voksede alle under 569 g/dag og i gennemsnit 555 g/dag. Resten af grisene voksede i gennemsnit 688 g/dag.
Grise, som var blevet behandlet i farestalden eller smågrisestalden, havde en OR på hhv. 1,4 og 1,5 for at være langsomt voksende sammenlignet med ikke-behandlede grise. Hungrise havde en OR på 1,2 for at være langsomt voksende sammenlignet med galtgrise. Grise født i kuld med mere end 18 totalfødte (levende og dødfødte) havde en OR på 1,2 for at være langsomt voksende. Den samme risiko havde grise, som var blevet flyttet i farestalden uanset årsag. Grise født af 1.-3. lægssøer havde en OR på 1,2 for at være langsomt voksende sammenlignet med ældre søer. Analysen viser statistiske sammenhænge mellem de undersøgte faktorer og lav tilvækst, men ikke nødvendigvis en direkte årsagsmæssig sammenhæng.
Effekt af fravær af de signifikante faktorer med negativ påvirkning på tilvækst
Hvis der ikke var nogen grise med en fødselsvægt under 1 kg, så ville andelen af grise med en daglig tilvækst under 569 g/dag blive reduceret med 18 %. Denne reduktion som følge af fjernelse af en risikofaktor kaldes Population Attributable Risk (PAR) og beregnes ved at kombinere overrisikoen med hyppigheden af risikofaktoren (her andelen af grise med en fødselsvægt < 1 kg). Da grise med en fødselsvægt < 1 kg udgør 12,5 % af grisene i undersøgelsen, har de den største effekt på besætningsplan med en reduktion på 18 % i andelen af langsomt voksende grise. Behandling for sygdom hos patte- og smågrise har den næsthøjeste OR (1,4 og 1,5), men på grund af den lave forekomst (6,1 % og 9,3 %), så har de den mindste effekt på besætningsplan. Der er kun regnet på effekten af de risikofaktorer, som havde en statistisk signifikant OR for den enkelte gris. Hvis der kun blev født grise i kuld med mindre end 19 grise og kun af søer ældre end 3. kuld, så kunne andelen af langsomt voksende grise reduceres med hhv. 11 % og 9 %. Galtgrisene vokser hurtigst og hvis alle grisene var galte, ville andelen af grise med en tilvækst under 569 g/dag reduceres med 8 %. Uden flytning eller behandling af grise i farestald eller behandling i smågrisestald er de tilsvareden tal hhv. 9 %, 3 % og 4 %.
