En afprøvning af Altresyn® i to besætninger viste, at Altresyn® er en bedre metode til at synkronisere brunsttidspunktet hos cykliske polte frem for at fremkalde brunsten ved at flytte poltene til ornekontakt. De Altresyn®-behandlede polte opnående samme faringsprocent som de ikke-behandlede polte. Kuldstørrelsen var numerisk 0,5 gris højere pr. kuld ved de Altresyn®-behandlede polte, men forskellen var ikke statistisk sikker.
Polte, som havde vist deres første brunst, blev behandlet med Altresyn® (forsøgsgruppen). Herved kunne 78 % (besætning 1) henholdsvis 92 % (besætning 2) af poltene løbes 4-8 dage senere i deres anden brunst.
Polte i kontrolgruppen fortsatte med brunstkontrol og daglig ornekontakt efter observation af første brunst. Kun 19 henholdsvis 16 % af poltene blev løbet på det forventede tidspunkt for anden brunst, som burde være 25-30 dage efter flytning til ornekontakt.
Poltene i to besætninger blev transporteret fra poltestalden til soholdet. Her blev de tilfældigt inddelt i en kontrol- og en forsøgsgruppe og begge grupper blev straks udsat for daglig ornekontakt. Poltene i de to grupper blev således håndteret ens indtil observation af første brunst. Transport og ornekontakt fik 38 og 25 % af poltene i de to besætninger til at vise stående brunst 4-8 dage efter flytningen.
Prisen for Altresyn® til behandling af én polt i 18 dage var 73,60 kr. (uden moms). Hertil brugte besætningerne henholdsvis 8 og 20 minutter pr. polt til behandlingen. Forskellen i tidsforbrug antages at afhænge af, hvor let man kunne finde de polte, som skulle behandles. Tildelingen skal foregå på samme tidspunkt hver dag i perioden. De omkostninger og besparelser, som bør overvejes ved beslutningen om behandling, fremgår af tabel 5.
For at opnå en optimal udnyttelse af stipladserne i poltestalden og en optimal holdstyring af antal søer til faring skal man kunne planlægge antallet af polteløbninger pr. uge. Afprøvningen viste, at flytning og ornekontakt ikke synkroniserer brunsttidspunktet i tilstrækkelig grad til at opnå et godt flow i nutidens svineproduktion. Den dårlige synkronisering skyldes, at der mangler viden om den optimale alder ved flytning af polte, om foderstyrke efter flytning, type af ornekontakt, varigheden af transporten ved flytningen og om muligheden for at bruge anden stress end transport til at opnå en ønsket synkronisering. Afprøvningens resultater tyder desuden på, at brunsten hos poltene hyppigt overses ved brunstkontrollen. Det kan skyldes, at der mangler strategier til en systematisk og effektiv brunstkontrol i besætningerne. Således blev kun halvdelen af de polte, som kom i synkroniseret brunst efter flytning, løbet i den efterfølgende brunst 25-30 dage senere. Hos cirka 20 % af poltene i begge besætninger blev første brunst ikke observeret inden poltene blev løbet i observeret brunst (kontrol) eller blev sat i behandling med Altresyn® (forsøg). Disse polte blev løbet i første brunst/behandlet uden at der var observeret en første brunst, fordi driftslederen mente, at poltene var så gamle, at de måtte have vist brunst tidligere.