Hvis små pattegrise bliver i kuldet hos egen mor, så har de statistisk sikkert lavere tilvækst, end hvis de samles hos en mindsteamme ved kuldudjævning. Flere af de pattegrise, som blev hos egen mor, blev hurtigt flyttet til en opsamlingsso, fordi de viste tegn på dårlig trivsel, mens der ikke var statistisk sikker forskel på overlevelsen mellem pattegrise hos egen mor og pattegrise hos mindsteamme i denne undersøgelse.
Afprøvningen i to besætninger omfattede henholdsvis 297 og 52 små pattegrise.
Besætningen med de 52 pattegrise kom sent i gang i afprøvningen.
Medarbejderne i besætningerne udpegede de grise, som de ville lægge til mindsteammer, og disse pattegrise blev øremærket og vejet før kuldudjævning. Grisene i afprøvningen vejede i gennemsnit 830 gram ved indgang i afprøvningen.
Pattegrise med ulige øremærke blev hos egen mor efter kuldudjævning, således at soen i alt lå med det antal pattegrise, som farestaldspersonalet forventede, at soen kunne passe.
Pattegrise med lige øremærke blev samlet hos en mindsteamme med 13 andre små pattegrise.
Små pattegrise med ulige øremærke, som var født af en mindsteamme, blev hos deres egen mor, men ved opgørelse af data blev disse håndteret som en "gris flyttet til mindsteamme", da de jo voksede op i et kuld som udelukkende bestod af små grise.
Efter kuldudjævningen blev pattegrisene i begge grupper håndteret i overensstemmelse med besætningens sædvanlige strategier for brug af diverse energitilskud og for flytning af svage grise til opsamlingssøer. Ca. 2 uger efter faring blev grisene vejet og øremærkerne klippet af grisene.
Afprøvningen viste, at der var statistisk sikkert højere tilvækst, hvis de små pattegrise blev samlet hos en mindsteamme ved kuldudjævning.